På Bøge Allé 123-125-127 er beboerne fortrinsvis ældre med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og det tager vi højde for, når vi tilrettelægger aktiviteter.
Nogle af vores beboere er i aktivitetstilbud på Pile Alle 6, nogle er halvdags- andre heldagsbrugere eller i klubtilbud.
Vi tager højde for dine behov, og hvad du har lyst til.
Formålet med vores aktiviteter er, at du skal beholde og vedligeholde dine færdigheder, og vi har også meget fokus på, at du ikke stilles over for nye krav, som du ikke længere magter, når dine færdigheder aftager.
Hos os er der mulighed for at deltage i social fællesskab i det omfang, som du selv ønsker. Der er tre fællesopholdsstuer på tilbuddet, hvor du har mulighed for at se tv, høre musik eller f.eks. holde fødselsdag.
Hver sjette uge holder vi beboermøde. Her har du mulighed for at komme med ønsker til aktiviteter og mad. Det er også på disse møder, vi snakker om kommende fødselsdage og eventuelle ferieture.