Gennemførelse af et vådområdeprojekt medfører, at der ved udgangen af projektet er hæftet en servitut på arealet, som bl.a. forbyder lodsejer i at omlægge, gødske og anvende pesticider.
Ved gennemførelse af et vådområdeprojekt stiger grundvandsstanden ofte så højt på en del af arealerne, at traditionel dyrkning er besværligt. Det efterlader lodsejer med mulighederne for at lade arealerne være natur, afgræsningsarealer eller arealer til slæt. Det betyder at der for mange arealer vil ske et produktionstab og en lavere indtjening.
Der findes dog også økonomiske potentialer.
Først og fremmest kan man modtage en éngangskompensation for fastholdelse af arealerne. Denne kompensation er som følgende.
Éngangskompensation for fastholdelse af arealerne
|
Kr./ha |
Omdrift |
82.500 kr. |
Permanent græs |
35.500 kr |
§3 areal (i markkortet) |
35.500 kr |
Natur (ikke i markkort) |
0 kr.
|
Udover éngangskompensationen, kan man fortsat modtage grundbetaling, såfremt man overholder aktivitetskravet. Hvis det som følge af projektrealiseringen ikke længere er muligt at opretholde aktivitetskravet, kan man fortsat søge om grundbetaling under en undtagelsesbestemmelse.
Det vil ofte være muligt at kombinere projekt-ordningerne med ”tilskud til pleje af græs- og naturarealer”, og dermed få understøttet driften af arealerne økonomisk med et tilskud, som følgende:
Tilskud til pleje af græs- og naturarealer
|
Afgræsning |
Slæt |
Med grundbetaling |
1.650 kr./ha/år |
850 kr./ha/år |
Uden grundbetaling |
2.600 kr./ha/år |
1.050 kr./ha/år |
Du kan med fordel kontakte din lokale landbrugsrådgiver/SAGRO for yderligere at gennemgå mulighederne i at indgå i et vådområdeprojekt på din ejendom.