PROJEKTNUMMER: 1322100242
DATO: 19-05-2022
RÅDGIVER: WSP
PROJEKTLEDER: MARTIN VESTER
KVALITETSSIKRET AF: MIRIAM JENSEN
WSP DANMARK A/S/WSP.COM

Esbjerg, Vejen og Kolding Kommune er gået sammen om at udarbejde en helhedsplan for Kongeåen. Formålet med helhedsplanen er at arbejde hen imod en samlet planlægning af Kongeåens vandhåndtering for at mindske konsekvenserne forbundet med oversvømmelser og de ændrede nedbørsmønstre, og for at finde de helhedsorienterede løsninger. Hertil har de tre kommuner nedsat en tværkommunal Kongeåkomité, som sammen skal danne en fælles forståelses-ramme for Kongeåens vandløbssystem. Som vigtig baggrund for helhedsplanen er der igangsat en bred inddragelsesproces af aktører langs Kongeåen med henblik på at få belyst de forskellige perspektiver på og interesser omkring åen, både nu og i fremtiden.

I begyndelsen af marts 2022 blev inddragelsesprocessen påbegyndt af antropolog ved WSP, Mathilde Kjær Hansen, via interviewrunder med forskellige aktører og deres interessenter langs Kongeåen. Følgende rapport understøtter arbejdet med helhedsplanen via en udfoldelse af aktørperspektiverne på åen. Rapporten sigter således ikke mod at give et komplet overblik over alle aktører i hele vandoplandet, men forsøger derimod at give et så repræsentativt overblik som muligt ud fra både en geografisk fordeling og et interessemæssigt perspektiv.

En helhedsplan har generelt til formål at afdække nogle overordnede løsningsmuligheder for et større område. Hvis helhedsplanen for Kongeåen skal afspejle et samlet billede af potentielle muligheder for hele vandoplandet, er det vigtigt også at forstå åen og dens opland som helhed – ikke kun på tværs af kommuneskel, men ligeledes på tværs af interesser, værdier og aktiviteter omkring åen. Ved at lytte til og aktivt inddrage de lokale aktørperspektiver i en helhedsplan, er det muligt at indtænke løsninger med merværdi. Med andre ord vil det sige, at ved at indtænke lokal viden om og perspektiver på f.eks. interesser og værdier som kulturhistorie, turisme, rekreative områder, natur og landbrug, skaber man fælles løsninger med mere værdi for alle. De lokale perspektiver er med til at kvalificere grundlaget for en udarbejdelse af helhedsplanen.

Kongeåen er et vandløb med udspring i Kolding Kommune og udløb i Vadehavet i Esbjerg Kommune. Åen udgør således strækninger placeret i både Esbjerg, Vejen og Kolding Kommune og har et opland på 450 km2. Åens fysiske forløb har flere variationer afhængig af kommune og strækning. Særligt karakteristisk for Kongeåen er, at en lang strækning lidt sydøst fra Vejen by hen mod Gredstedbro udgør en fredet ådal med et naturligt løb og en række forskellige naturtyper. Bevæger man sig derimod længere vestpå, bærer ålandskabet præg af at være et lavtliggende marskområde. Generelt gennemløber åen forskellige typer af landskab. Dette da en stor anpart dels er landbrugsland, men Kongeåen er dels også udpeget som et Natura2000-område og favner forskellige naturtyper, heriblandt f.eks. naturenge og moser, samt plante- og dyrearter. Dette afsnit om åens fysiske variationer er beskrevet for at gøre opmærksom på, at aktørperspektiverne på og oplevelser omkring åen kan afhænge af å-strækning.

Som del af inddragelsesprocessen er de interviewede aktører blevet spurgt ind deres oplevelser af oversvømmelser ved Kongeåen. Har åen og dens vandstand forandret sig? Og hvornår begyndte en sådan forandring i så fald at være tydelig? Af de udførte interviews fremgår det, at oversvømmelser ved åen ikke er nyt i ålandskabet, men åen er snarere altid løbet over sine bredder. Overordnet vidner de udførte interviews om, at omfanget af oversvømmelser ved åen afhænger af både å-strækning og det interessemæssige perspektiv. De senere afsnit i rapporten belyser, på hvilke måder åens forandringer opleves ud fra de forskellige interessemæssige perspektiver. Det er dog værd at understrege, at en stor andel af de interviewede aktører ikke havde oversvømmelsesproblematikken som det centrale fokus i et nutidigt perspektiv på åen. Derfor vil udsagn om oversvømmelser være belyst i de afsnit, hvor det har været en særligt central tematik for den pågældende aktør.

Som tidligere nævnt er aktørernes perspektiver og syn på Kongeåen blevet belyst igennem interviews. De fleste af de adspurgte er organiseret i og repræsenterer foreninger, organisationer og/eller andre lokale fora. I tabel 1 er de forskellige aktører inddelt i kategorier. Det er vigtigt at slå fast, at disse kategorier ikke har til formål at holde de adspurgte fastlåste i bestemte interesser, men at de er kategoriseret afhængig af deres organisering. Det vil sige, at én aktør stadig godt kan betragte Kongeåen med forskellige kasketter på og være spundet ind i flere af kategorierne. Et eksempel er, at én aktør overordnet set godt kan repræsentere en myndighed, men også være en aktør, som privat elsker at fiske i Kongeåen, og som derfor er aktiv i den lokale lystfiskeriforening. Et andet eksempel er, at selvom en lodsejers hovedinteresse er at kunne dyrke landbrug, udelukker det ikke, at lodsejeren ikke også har en interesse for f.eks. natur og biodiversitet. I forbindelse med inddragelsesprocessen er der udført i alt 26 interviews med lokale aktører langs Kongeåen. Alle interviews har været individuelle – med undtagelse af to interviews, hvor flere aktører deltog sammen. Dette taget i betragtning har 30 aktører samlet set været en del af interviewrunderne.

Følgende afsnit belyser landboforeningernes perspektiver på Kongeåen. Alle de adspurgte er således repræsentanter for en landboforening. Afsnittet favner derfor kun det organiserede landbrug og beror på interviews med Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening, Sønderjysk Familielandbrug, Familielandbruget LRS - Vejle, Kongeåens vandløbslaug og Sønderjyske Vandløb. Overordnet varetager landboforeningerne de landbrugsinteresser, der er i og omkring Kongeåens opland. De arbejder bredt inden for landbrugserhvervet og favner både små, mellemstore og store landbrug såvel som intensiv og ekstensiv drift. Landboforeningerne er i tæt samarbejde med hinanden og har desuden tilknyttet en række rådgivningsvirksomheder, herunder SAGRO, Landbrugsrådgivning Syd og Familielandbruget. Som rådgivningsvirksomhed varetager og understøtter de både det faglige, erhvervsmæssige og politiske arbejde forbundet med landbrugserhvervet. Derudover varetager Sønderjyske Vandløb specifikt landbrugsinteresser ved vandløb, herunder Kongeåen.

Åens betydning for landbruget

Landbrugsarealer er noget af det, der er mest oversvømmelsestruet udover de naturarealer, som oversvømmes. Blandt alle de adspurgte er det særligt bemærkelsesværdigt, at landboforeningerne er den aktør, som fremhæver oversvømmelser af landbrugsarealer omkring åen som primær problematik. Det typiske billede af oversvømmelser ved åen er, at det er de lavtliggende arealer nedstrøms i å-systemet, som er særligt påvirket af meget vand på de dyrkningsegnede arealer. En af de adspurgte fra Familielandbruget LRS – Vejle påpegede dog, at landbrugsarealer opstrøms i Kolding Kommune også har vandstandsudfordringer, om end ophobningen af vand er mere ekstrem nedstrøms. En anden bemærkelsesværdig faktor i den forbindelse er også den tidligere nævnte terrænmæssige forskel langs åen mellem de tre kommuner. Den adspurgte fra Jysk Landbrug var eksempelvis inde på, hvordan terrænet er i Vejen Kommune:

”Vi ligger jo ikke helt på samme måde som Esbjerg Kommune. Terrænmæssigt ligger vi inde på højderyggen af ådalen, så det er ikke hos os, at vandet hober sig op. Det er længere ude” (interview 04-04-2022).

Det var, ifølge den adspurgte, snarere de mindre vandløb tilstødende Kongeåen, der kan være problemer med. Dette afsnit er inddraget for at beskrive betydningen af den terrænmæssige forskel på tværs af kommuneskel, som spiller en rolle for de adspurgtes oplevelser af åen.

Åens forandringer og landbruget

Blandt de adspurgte var det generelt særligt udtalt, at de å-nære landbrugsarealer har stået under vand i løbet af vinterhalvåret. Én af de adspurgte udtrykte det således:

”Hvis jeg tænker fra 1979 op til i dag, så har der altid hver vinter/tidlig forår været en eng på omkring 15 hektar oversvømmet, og det har varet nogle dage, og det er ikke nyt. Det nye her ér, at den tid, vandet står, er altså blevet noget længere. Når vandet står i så lang tid, så volder det problemer, fordi der står vand på afgrøderne og markerne opstrøms. Det er faktisk en udfordring. Det er jo nok et udtryk for måske lidt ringe vandløbsvedligeholdelse, men jeg tror også, det er nedbørsmængderne, der forårsager det. (interview 01-03-2022)”

Dette synspunkt gik igen hos flere af de adspurgte, som pointerede de længerevarende perioder med forhøjet vandstand vand og kraftigere nedbør. I forlængelse af det ovenstående påpegede den adspurgte:

”Hvis vi tager 2021 – og det var måske ikke Kongeåens skyld, eller også var det måske alligevel lidt. Men dér havde vi jo en voldsom nedbørsmængde. Og det halverer jo vores udbytte. Måske endda mere for nogens vedkommende. (…) Dimensioneringen af Kongeåen er ikke egnet til så kraftig og langvarig regn” (interview 01-03-2022).

Den adspurgte fra Jysk Landbrug bragte desuden fokus på, at generelt voksende urbanisering og udvikling af befæstede arealer og infrastruktur også medvirker til forandringer ved åen:

”Det er klart, at vi får mere regn, og vi dyrker vores arealer, men vi får jo også flere og flere befæstede arealer, som også har en indflydelse på naturen og åen, og hvordan det ændrer sig” (interview 04-04-2022).

Yderligere uddybede den adspurgte, at der derfor generelt er flere nuancer i spørgsmå-let om forandringer i landskabet end blot den mere klassisk opstillede konflikt imellem landbrug og natur.

Åen i et fremtidsperspektiv

I et fremtidsperspektiv på åen tegnede de adspurgte tre overordnede spor. Det første spor pegede på en vedvarende vandløbsvedligeholdelse af åen. Halvdelen af de ad-spurgte landboforeninger pegede på en let stigende utilfredshed blandt deres medlemmer i forbindelse med vedligeholdelsen i form af f.eks. grødeskæring, sandaflejringer og opgravning heraf:

”Problemer med afvandingen har skabt en tvivl om, hvorvidt vedligeholdelsen reelt lever op til vandløbsregulativet” (interview 01-03-2022).

Modsat det første spor pegede det andet spor blandt de adspurgte på en bred erkendelse af, at afvandingsproblemer ikke kun skyldes en manglende vedligeholdelse, men at den øgede nedbørsmængde i den grad har en negativ indvirkning på åens vandstand. Størstedelen af de adspurgte udtrykte, at en vedligeholdelse derfor ikke ville kunne stå alene, men at en vedligeholdelse bliver nødt til at være kombineret med andre tiltag. Tre af de adspurgte fremhævede i denne sammenhæng muligheden for eksempelvis at forsinke vandet opstrøms fra og derved lave vådområdetiltag for at afhjælpe afvandingsproblematikken i den nederste ende af åen, hvor den er særligt kritisk:

”Man kan ikke bare lukke vandet ned til de andre. Det er ikke holdbart. Så må vi for-holde os til, hvordan vi kan holde vandet til-bage (…) hvis ikke vi laver arealerne (vand-parkering), så laver Kongeåen dem altså bare selv” (interview 03-03-2022).

Som et tredje spor pegede de adspurgte på, at enten en jordudtagning til omdannelse af nye områder til natur og/eller rekreative formål, eller en multifunktionel jordforde-ling ville kunne blive en nødvendighed. Ikke desto mindre understregede bl.a. den ad-spurgte fra Sønderjysk Familielandbrug, at tiltag som disse skal og bør foregå i tæt og åben dialog med de lodsejere, det måtte berøre:

”Jeg synes, vi skal have meget vand stående i store mængder få steder end mange steder. Og det skal være en opgave, som skal løses i fællesskab med lodsejere langs Kongeåen. Men det berører jo nogle lodsejere, og værdier går tabt, så derfor skal der også være en rimelig kompensation” (interview 01-03-2022).

Den adspurgte fortsatte med at understrege, at aftaler med lodsejere skal ske ud fra et frivillighedsprincip, og der skal og bør forekomme en kompensation i form af erstatningsjord, hvis det er ønsket hos den pågældende lodsejer. Hvad der yderligere blev bemærket var, at alle de adspurgte udviste stor tilslutning til og glæde over det begyndende arbejde med åen på tværs af kommuneskel. Der var en klar forståelse af, at den stigende vandstand i åen skal håndteres som et fælles og tværgående problem.

Følgende afsnit belyser de natur- og miljørelaterede perspektiver, der er på Kongeåen. Der er i den forbindelse vigtigt at understrege, at mange aktører har en interesse for natur, heriblandt landmænd, men afsnittet tager udgangspunkt i de interviews, hvor natur og miljø omkring åen har været aktørens primærinteresse. Afsnittet her beror på interviews med foreningerne Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Dansk Botanisk Forening, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen. Her adskiller Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen sig fra de andre ved at være statslige enheder med lovgivningsmæssige opgaver og forpligtelser i forhold til åens forhold og tilstand. Nationalpark Vadehavet dækker mere specifikt over et geografisk område i form af dét område både i vand og på land, som udgør nationalparken. De adspurgte DN, DOF og Dansk Botanisk Forening er alle repræsenterede i de enkelte foreningers lokalafdelinger. De forskellige lokalafdelinger fra de tre kommuner er desværre ikke alle fuldt repræsenteret på grund af manglende svar fra aktører. Ikke desto mindre gav de adspurgte udtryk for, at de har et netværk sammen og mødes på tværs i de enkelte kommuner for at diskutere aktuelle emner og områder inden for natur og arter. De arbejder desuden med formidling og information i forbindelse med at forstå naturen, dens egenskaber og forhold, samt de arter, der eksisterer og lever i samspil med den.

Åens betydning for naturen

I tråd med landboforeningernes udsagn, anerkendte de adspurgte fra DN og DOF de oversvømmede arealer, der særligt ses på det flade areal ned mod Kongeåslusen. Ikke desto mindre var tilgangen til oversvømmelserne en anden, da de adspurgte ikke fremhævede oversvømmelserne som en reel problematik. De adspurgte så snarere muligheder og potentiale i at udnytte de oversvømmede arealer til gavn for naturen i området. Den adspurgte fra DOF var dog inde på de udfordringer, der kan opstå omkring åens sedimenttransport betinget af en vandstandsstigning i åen:

”Når vandet stiger, bliver det aflejret alle mulige steder, og fx også på min grund. Jeg kan gå ned og se, at der er kommet store mængder af fint sand, som ligger på brinken. Når åens vandstand falder igen, ligger det der jo bare fortsat som en aflejring. Det kommer jo opstrøms fra, primært fra dræn på markerne, men også lidt fra græssende kreaturer osv. Vi kan jo godt grave åen op, men det er en voldsom indgriben, som jeg synes skal modarbejdes. Jeg har ikke noget imod, åen stiger” (interview 15-03-2022).

I forlængelse af dette nævnte den adspurgte også, at sandaflejringerne har konsekvenser for dyrelivet i åen, og at der er sket en forandring af fiskefaunaen i forhold til åens nuværende tilstand sammenlignet med tilstanden for blot 10 år siden. Der findes ifølge alle adspurgte en række af sjældne arter i og omkring åen, som også gør området omkring åen til et unikt, geografisk område med en helt særlig naturværdi. Den mest nævnte blandt de adspurgte var snæblen; en udrydningstruet laksefisk, som kun findes i åen. Derudover refererede de adspurgte også til fuglearter såsom isfuglen og skovfugle, der ligeledes er truede. En vandstandsstigning i åen er således ikke uden konsekvenser. Den adspurgte fra DOF var af den overbevisning, at tankegangen om en vedvarende regulering af vandløbet i form af f.eks. opgravning skal modarbejdes. Dét, at åen løber over sine bredder, skal respekteres som dens naturlige proces i stedet:

”Åen stiger og falder med årstiderne. Dynamikken i åen lader sig ikke stoppe. Det er, som det er, og jeg er så bare tilhænger af, at den får lov til at gøre det på egen hånd. Der skal være plads til de der udsving i åen (…) Det er en naturlig proces, men selvfølgelig også et resultat af, at vi har bygget et dige og lagt en sluse ind. Det er der en sikkerhed i naturligvis, men den sluse er jo faktisk lavet for at beskytte landbrugslandet og ikke byerne” (interview 15-03-2022).

Herved satte den adspurgte også spørgsmålstegn ved den nuværende slusepraksis og efterlyste en stillingtagen, om hele den praksis kunne gøres anderledes.

Åen i et fremtidsperspektiv

Overordnet påpegede de interviewede aktører, at det er essentielt at forstå ålandskabet som en helhed og som et samlet økosystem. Imidlertid udtrykte flere af de adspurgte ligeledes en bekymring for, at de rekreative interesser i og omkring åen potentielt vil tage overhånd. Denne bekymring er særligt opstået i kraft af etableringen af Kongeåstien, som har været med til at øge adgangen til naturen og dermed også åens aktivitetsniveau. Der skal ifølge alle de adspurgte være en forståelse for, hvordan vi benytter os af naturen omkring åen, og formidlingen heraf er vigtig. Den adspurgte fra DN udtrykte bl.a. følgende:

”Jeg kan godt være bange for, at folk ikke ved, hvordan de skal gebærde sig i naturen, og at de ikke passer på naturen. Omvendt tænker jeg, der kommer mere af det rekreative i fremtiden, så vi skal ligesom huske at forholde os til, hvordan vi også udviser en ydmyghed over for naturen samtidig med, at vi også godt vil benytte os af den” (interview 04-03-2022).

I et fremtidsperspektiv på åen pegede de adspurgte på flere mulige klimatilpasnings-tiltag. De fleste bemærkninger tog udgangspunkt i, at der skal ske en genslyngning af åen og/eller udtages jord med det formål at omlægge arealerne og oprette nye naturområder til fordel for biodiversiteten. En af de adspurgte refererede til, at åens tidligere genslyngning gjorde, at vandet stod i længere tid, og det bredte sig mere stille og roligt. Herved efterspurgte den adspurgte også det ålandskab, som var engang og ville gerne tilbage til ”(…) den genslyngning af åen, der var i gamle dage” (interview 15-03-2022).

Derudover pegede en af de adspurgte også på den igangværende praksis med etablering af sandfang, hvilket betragtes som en mildere indgriben i åen. Sandfangsløsninger kan dog ikke stå alene, hvis det skal afhjælpe vandstandsstigningen, men ville skulle kombineres med andre naturtilgængelige tiltag som f.eks. genslyngning eller jordudtagning til nye naturområder. I forbindelse med jordudtagning til naturmæssige formål refererede den adspurgte fra DN til et naturprojekt, som allerede er søsat omkring å-strækningen ned mod slusen:

”I forbindelse med naturprojektet i Esbjerg Kommune blev der også lavet undersøgelser af, hvorvidt dét at grave vandløbet op kunne afhjælpe på mængden af vand. Det var der et stort ønske om særligt hos de lodsejere med arealer ned til åen, men de undersøgelser viste altså også, at det ikke havde den store effekt. Så at udnytte området til at lave en mosaik af naturtyper er en bedre og mere varig løsning” (interview 04-03-2022).

I forlængelse af de allerede nævnte tiltag ytrede alle de adspurgte også den mulighed at kombinere disse tiltag med en forsinkelse af vandet opstrøms. En potentiel etablering af vådområder opstrøms ville samtidig være en udvidelse af ny natur og artssammensætninger og bidrage positivt til biodiversiteten:

”Dét med at få etableret en mosaik af natur-typer giver mulighed for mange arter at kunne eksistere i området. Det er et stort plus for naturen, kort sagt. Både for fugle, fisk og planter også” (interview 04-03-2022).

Følgende afsnit belyser de kulturhistoriske perspektiver på åen. Afsnittet beror specifikt på et fokusgruppeinterview med Museet Sønderskov. Den adspurgte favner en bred formidling af både arkæologiske, kulturhistoriske og naturmæssige interesser, som ligeledes er repræsenteret gennem interviewet. De kulturhistoriske aspekter dækker her over fortidsminder, bygningsværker eller andre eventuelle bevaringsværdige genstande. Udover den nævnte aktør er det værd at understrege, at der har været korrespondancer både per mail og telefon med andre kulturinstitutioner, men det har desværre ikke været muligt at få flere interviews grundet manglende svar fra aktører.

Åens betydning som kulturhistorisk landskab

Den adspurgte fortalte først og fremmest om ålandskabets kulturhistoriske værdi som en helt unik størrelse, idet den favner en lang række af historiske fortællinger med en stærk lokal identitet. Et eksempel, som står særligt stærk, og som gik igen hos flere af de interviewede aktører i inddragelsesprocessen, er åens historie som den gamle grænse mellem kongeriget Danmark og det tyske hertugdømme. Museets arkæolog påpegede, at der eksisterer både kendte og ukendte fortidsminder i og omkring Kongeåen. De fortidsminder, der er synlige i landskabet, er kun delvist tilgængelige, da nogle også er placeret på privat grund. Den adspurgte betragtede ikke åens synlige fortidsminder som udsat for en potentiel oversvømmelsesfare:

”Slots-og Kulturstyrelsen er løbende ude for at lave tilsyn af fortidsminderne, men der er ingen konkrete undersøgelser, der viser en potentiel oversvømmelsesfare for de fortidsminder, der er i og omkring åen.” (interview 10-03-2022)

Oversvømmelser ved åen har derfor ikke nogen særlig indflydelse på de arkæologiske fund, da de grundlæggende ligger på et højere terræn. På den anden side understregede en af de andre adspurgte fra museet, at nogle af de kulturhistoriske værdier omkring åen er udsat for vandet, når afstrømningen er stor og vandets kraft stærk. Her refererede den adspurgte specifikt til vandmøllerne ned til åen:

”Nogle af det, vi betragter som kulturhistoriske værdier, er f.eks. de vandmøller, der ligger i og ned til åen. De ligger jo i sagens natur lige op og ned ad vandet. Jeg ved, at de gamle møllehjul, som er der, kan meget nemt blive påvirket af en vandstandsstigning. Vi drifter selv en vandmølle på en anden å, og dér kunne vi se, at det møllehjul slet ikke kunne tage vandtrykket” (interview 10-03-2022).

I forlængelse heraf kom den adspurgte med et yderligere eksempel, nemlig den kulturhistoriske bygning kaldet Friheden, som er en gammel bygning nord for åen. Bygningen er ikke erklæret bevaringsværdig, hvilket vil sige, at der juridisk set ikke er stillet nogen krav om at opretholde bygningens udseende eller tilstand. Det var dog alligevel af den adspurgtes overbevisning, at den muligvis på sigt ville skulle udpeges som bevaringsværdig, hvis vandstanden i åen stiger yderligere, da den bærer på en stærk kulturhistorisk fortælling og lokalhistorisk identitet.

Åens forandring og fremtidsperspektiv

Et andet kulturhistorisk aspekt, som den adspurgte belyste, var den forandring, området omkring åen har gennemgået som et produktionslandskab. Synet på og måden at bruge og forstå ålandskabet og naturen på har gennemgået et interessant skifte og en forandring i takt med, at området omkring åen nu bliver brugt mere rekreativt. I den sammenhæng fremhævede den adspurgte også Kongeåstien som del af en rekreativ udvikling og ny måde at benytte landskabet på set i et historisk perspektiv. Yderligere blev det pointeret, at der også på sin vis er et interessant modsætningsforhold mellem åen som kulturhistorisk landskab og natur-landskab:

”Stemmeværk i Kongeåen er også kulturhistoriske bygningsværker, men flere af dem er blevet fjernet til gavn for fx snæblen, som er den her sjældne art i åen. Så her opstår jo faktisk lidt et sammenstød mellem kulturhistorien og naturen i åen” (interview 10-03-2022).

Dette udsagn vidner også om et skifte fra i højere grad at have brugt åen og landskabet til produktionsmæssige formål til i et nutidigt perspektiv at have fået et større fokus på naturen som en oplevelsesværdi og rekreativ størrelse. Ifølge den adspurgte har Kongeåstien muliggjort en anden oplevelse af åen og vandet, fordi den ses mere på tæt hold:

”For bare 10 år siden kom der slet ikke så mange mennesker ned til åen som nu. Den er blevet mere tilgængelig, og derfor sker det også oftere nu, at folk ser vandet og sætter spørgsmålstegn ved det ene eller andet” (interview 10-03-2022).

Den adspurgte ønskede fremadrettet et øget fokus på at styrke den kulturhistoriske formidling af åen:

”I den ideelle verden vil vi jo gerne bruge mere tid på at fortælle om de kulturelle værdier, der er ved Kongeåen, og generelt have et større fokus på en formidling af Kongeåen” (interview 10-03-2022)

Følgende afsnit belyser de turismeperspektiver, der på åen og ålandskabet. Afsnittet beror på interviews med UdviklingVejen og Kongeå Camping & Kano. UdviklingVejen er en erhvervsfremmende organisation, som understøtter det lokale erhvervsliv i form af sparring og hjælp til vækst og erhvervsudvikling. Heriblandt er en af organisationens arbejdssøjler også fokuseret på en øget turismeindsats og de oplevelsesværdier i landskabet, der bidrager til den. Kongeå Camping & Kano er en af de to campingpladser omkring åen. Det har desværre ikke været muligt at få en fuld beskrivelse af turismeerhvervet grundet manglende svar fra aktører.

Åens forandring og betydning for turismen

Den adspurgte campingplads ytrede, at den nederste del af pladsen er udsat for oversvømmelser, når der falder meget regn, og vandet i åen står højt. Ikke desto mindre påpegede den adspurgte, at campingpladsens placering helt ned til åen er både en svaghed og en styrke. For på trods af oversvømmelsesfaren, som gør den nederste del af campingpladsens arealer ubeboelige, er tilgængeligheden til åen og ålandskabet af afgørende betydning for campingpladsen som lokal virksomhed:

”Det (ålandskabet) betyder det hele, fordi det er dét, vi promoverer og markedsfører os på. At vi har Kongeåen lige ved siden af, som er det skønneste areal, og som på en eller anden måde er lidt barskt også. For vi er oversvømmet rigtig mange måneder, når der kommer meget regn. Men dem, som ringer til os og spørger om, hvordan og hvorledes, dem har vi en god dialog med, og vi fortæller dem, at vi nok skal ringe, når det kan lade sig gøre at komme ned til åen igen” (interview 23-03-2022).

Den adspurgte tydeliggjorde i samme kontekst, at campingpladsen er nødt til at holde lukket om vinteren, da oversvømmelserne gælder særligt den tid på året, så pladsen har en åbningsperiode fra april til november. Det medfører mindre økonomisk værdi i vinterhalvåret grundet den manglende omsætning. Den adspurgte efterspurgte en generel tilladelse til at benytte ålandskabet omkring campingpladsen mere, end hvad de kan få myndighedsgodkendt:

”Folk, der har været med til at lave Kongeåstien, må gerne sætte shelters op ned til åen, men det må vi f.eks. ikke. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan få lov til også at lave nogle af de her mere naturtilgængelige tiltag, for det er også det, der holder os i live, og som gør, at folk kommer til os” (interview 23-03-2022).

Overordnet efterlyste begge de adspurgte et øget fokus på tilgængeligheden omkring åen og den turismeomsætning, den kan være med til at skabe. I den forbindelse blev der primært refereret til Kongeåstien, som gav anledning til spørgsmålet om manglende tilgængelighed set ud fra et turismeperspektiv. Den adspurgte fra UdviklingVejen forklarede, at arbejdet med turisme ikke længere centrerer sig omkring en klassisk turismeservice, som det er blevet betragtet som tidligere. Turismeerhvervet har derimod fået en mere decentral struktur, og derfor har der heller ikke været så mange steder, hvor der er synergieffekt i forhold til et gæsteflow. Det samme gælder turistinformationen, som er gået digitalt decentralt, fordi gæsterne også er gået digitalt. Det vil sige, at der også i et turismeperspektiv er et fokus på at forstå gæstens behov. Derfor er tanken bag kongeåstien ifølge den adspurgte en god mulighed for at binde nogle områder og turistkulturelle fortællinger i landskabet bedre sammen. Imidlertid var det ikke af den adspurgtes overbevisning, at det er lykkedes i praksis:

”Der er blevet nemt at lave mange naturtilgængelige tiltag, fordi Kongeåen giver gode muligheder for det, men det nytter ikke noget først at tænke turismen ind i det, når tiltagene er lavet. Hvis man ser på Kongeåstien ift. gæsten, så skal startsted være tilgængeligt og slutstedet fragængeligt. Lige nu er der ikke nogen p-plads ved startstedet, og ved slutstedet ender du faktisk ude i ingenting stort set. Den vej rundt er stien ikke særligt tilgængelig og gæstevenlig, fordi man ikke har tænkt hele vejen rundt i gæstens transportbehov (interview 22-03-2022)”

WSP

Den adspurgte påpegede i forlængelse af ovenstående, at der derfor er noget infrastruktur omkring åen, som ikke matcher de behov, der er set ud fra et turistperspektiv. Som supplerende eksempler understregede den adspurgte, at gæsten f.eks. med overnatningsfaciliteter er primært overladt til selv at finde ud af, hvor det kan lade sig gøre. Samtidig er der for dem, som sejler kano i åen, ikke muligheder for at købe f.eks. mad undervejs på turen, så mad må medbringes hjemmefra. Det gavner ikke turismeomsætningen, understregede den adspurgte.

Åen i et fremtidsperspektiv

I et fremtidsperspektiv på åen tegnede de adspurgte grundlæggende et billede af, at åen har et stort uudnyttet potentiale, når det gælder turismeerhvervet. Ifølge den adspurgte campingplads er der et ønske om at benytte sig mere af åen og landskabet ved campingpladsen, men det er særligt udfordret af manglende myndighedstilladelser:

”Vi vil jo gerne have mulighed for at bruge åen endnu mere, så vi inddrager åen i campingpladsen. Og det må vi ikke lige nu. Det er rigtig ærgerligt. Alt det med Natura2000 bliver ligesom altid brugt som begrundelse for eller et middel til at sige, at vi må bruge de og de arealer” (interview 23-03-2022).

Den adspurgte fra UdviklingVejen efterspurgte en række af tiltag for fremadrettet at forbedre gæstens behov og turismeoplevelserne omkring åen. Hvis kongeåstien og områderne omkring åen skal være velfungerende for benyttelse, skal der dels være en bedre systematik i kommunikationen i form af f.eks. et vådvarslingssystem og dels være en bedre kommunikation af, hvilke overnatningsmuligheder, kongeåstrækningen tilbyder:

”Man skal faktisk kende Kongeåen ret godt, for at vide, om der er tørt nok. Så der skal være en eller anden form for markering eller systematik eller noget visuelt, som kan give gæsterne et hint om, hvordan tilstanden er. For når gæster ringer til turistinformationen, må vi være dem svaret skyldig, og så skal de selv tjekke vejrudsigten 14 dage forud for et besøg” (interview 22-03-2022).

Derudover efterspurgte den adspurgte et bedre overblik over de alternative ruter og omkørsler, der er ved åen. Her mangler også et bedre kommunikationssystem til at formidle, hvornår en given strækning f.eks. er spærret. Der skal være en skiltning af omkørslerne, hvilket den adspurgte erkender ville kræve offentlig vej eller en yderligere involvering af flere lodsejere. Desuden kom den adspurgte afslutningsvist med en opfordring til at lave en trafiktælling på stierne for også at være mere systematisk omkring besøgstal og reel benyttelse af stierne og arealerne.

Følgende afsnit belyser de rekreative interesser ved og omkring Kongeåen. Rekreative interesser henviser her til de aktører, som bruger selve åen og ålandskabet aktivt til bestemte fritidsaktiviteter. Det vil sige, at der som udgangspunkt ligger et benyttelseselement i de rekreative interesser. Imidlertid er det væsentligt at understrege, at de interviewede aktører, hvis primære interesse er at benytte åens rekreative muligheder, ligeledes har udtrykt vigtigheden af åens beskyttelse. Der var blandt alle de adspurgte et ønske om et velbalanceret forhold mellem benyttelsen og beskyttelsen af Kongeåen. De rekreative interesser er her repræsenteret igennem det lokale foreningsliv, som indbefatter interesser som lyst- og sportsfiskeri, friluftsliv og jagt. Det er vigtigt at understrege yderligere, at Kongeåen også bliver brugt til aktiviteter som kanosejlads, men det har desværre ikke været muligt at få et interview med Kongeåens kanocenter grundet manglende svar fra aktørerne.

11.1 lyst- og sportsfiskeri

Dette afsnit beror på interviews med lyst- og sportsfiskere organiseret i forskellige sportsfiskerforeninger. De interviewede aktører er repræsentanter for Vejen & Omegns Sportsfiskerforening (V.O.S.F) og Sydvestjysk Sportsfiskerforening (SSF). Begge foreninger råder over fiskerettigheder i Kongeåen, og adgang til fiskeri i åen fordrer både fisketegn og fiskekort. Selvom lyst- og sportsfiskeri her anses for at være en rekreativ interesser, var begge de adspurgte inde på, at naturen og dét at passe på den også spiller en central rolle i deres virke som lystfiskere:

”Vi er også naturmennesker. Naturen er jo lige så vigtig som det at få nogle fisk med hjem” (interview 16-03-2022).

Overordnet belyste begge adspurgte vigtigheden af at passe på vandmiljøet og skabe gode vilkår for fisk og fauna i vandløbet. En beretning, som gik igen hos begge adspurgte, var fjernelsen af stemmeværket ved Jedsted Mølle. Den har skabt fri passage for fisk og fauna, og det har haft positiv indflydelse på fiskebestanden. De adspurgte nævnte derudover en række af fiskearter, som findes i åen, f.eks. ørred og laks, men også den sjældne fiskeart, snæblen, blev omtalt. Fordi åen er levested for nogle sjældne og udrydningstruede arter, gav de adspurgte også udtryk for, at det er afgørende med et sundt vandmiljø og gode gyde- og opvækstmuligheder for fiskene. Nogle af åens sjældne fisk har også derfor fået kvoter for at undgå en fuldstændig ud-rydning.

Et andet opmærksomhedspunkt hos den adspurgte fra V.O.S.F. var kongeåstien. Ifølge den adspurgte har stiens etablering som udgangspunkt været positiv, da den har skabt forbedrede muligheder for at komme ned til åen – også for dem, som gerne vil fiske. På den anden side ytrer den adspurgte, i tråd med de natur- og miljørelaterede interesser, en bekymring for, om den øgede tilgængelighed vil tage overhånd:

”Der er mange, der bruger åen nu, og nogle gange kommer der store grupper på kanotur, som hører høj musik, og som ikke altid tager hensyn til andre ved åen. Så der kan godt mangle en forståelse for de omgivelser, man er i” (interview 02-03-2022).

Åen i et fremtidsperspektiv

Begge de adspurgte nævnte en række af mulige tiltag i og omkring Kongeåen. Overordnet var et fokus på åens vandmiljø en vigtig dagsorden, og de adspurgte efterspurgte en fjernelse af de sidste spærringer i åen for dermed at optimere fiskebestanden yderligere. I forlængelse heraf blev der også fremsat et ønske særligt fra V.O.S.F. om fjernelse af overløb fra rensningsanlæg for at undgå afledning af spildevand i åen. Imidlertid var der ifølge den adspurgte allerede igangværende forbedringer i forhold til dette i kraft af udfærdigede separatkloakeringer, men det har stadig ikke nået sit optimale niveau. I forbindelse med oversvømmelser ved åen fremhævede begge de adspurgte, at udfordringerne med vandstanden tydeligt er størst nedstrøms i åløbet. En måde at afhjælpe det på, ville være en forsinkelse af vand længere opstrøms i systemet, så vandet ikke løber for hurtigt ned til udløbet. Et andet tiltag, som de adspurgte kom med, var, at en reduktion af grødeskæring ville kunne nedsætte afstrømningshastigheden og dermed også sandvandringen i åen.

11.2 jagtinteresser

Følgende afsnit belyser de jagtinteresser, der er omkring åen og i ålandskabet. Afsnittet beror på et interview med Danmarks Jægerforbund, som overordnet er en landsdækkende organisation repræsenteret både regionalt i form af kredse og lokalt i form af mindre jagtforeninger og jægerråd. Den adspurgte påpegede, at jagten som aktivitet har mange nuancer:

”Vi går selvfølgelig på jagt med alt, hvad der hører til det, for der er jo f.eks. også hunde-træning, skydning, uddannelse osv. Men der er også alt det omkring jagten, og vi har tre hovedpunkter, vi arbejder med. Det første er naturen, og vi er meget optagede af, at naturen har det godt. Men også for det andet, at vildtet har det godt. Det tredje er så at se på, hvilke muligheder det giver i forhold til jagt. Men naturen og vildtet kommer ligesom i første række” (interview 25-03-2022).

Herved lå det den adspurgte på sinde, at der er en stor opmærksomhed på, hvordan jagten også fungerer mest bæredygtigt. Fordi bæredygtighed også har et kernefokus, fremhævede den adspurgte, at det spiller en afgørende rolle at tage hensyn til naturens tilstand og tage stilling til, om der kan laves nogle naturtiltag, som også optimerer vilkårene for selve jagten. Den adspurgte fremsatte samtidig et ønske om at få afmystificeret jagt som en aktivitet, hvor dét at dræbe et dyr er det eneste såkaldte mål. Nuancerne i, hvad det vil sige at drive jagt, skal frem i lyset.

Åens forandring

Jagt foregår mange steder, og ét af stederne er bl.a. også på landbrugsarealerne. Den adspurgte ytrede en bekymring for den stordrift, der foregår på landbrugsarealerne lige nu, som skaber en dårlig påvirkning på markvildtet, f.eks. harer og agerhønsene. Derudover nævnte den adspurgte, at der findes nogle forskellige jagthistorikker afhængig af område og strækning, men med en reference til vadehavsområdet er der nogle dyr og fugle, som jægere engang gik på jagt efter, som ikke længere er i landskabet, f.eks. vadefugle. Deri ligger således en forandring i ålandskabet i henhold til dyrelivet. I forlængelse heraf var den adspurgte også inde på, at de periodiske oversvømmelser ved åen nedstrøms, både har en positiv og negativ side. Negativt på den måde, at nogle arealer er umulige at færdes på, men samtidig positivt, fordi det giver anledning til nogle nye naturtyper, som også skaber plads til dyrelivet.

Åen i et fremtidsperspektiv

Den adspurgte fremhævede, at der i et jagtperspektiv er et primært fokus på fortsat at skabe de bedste betingelser for de vilde dyr og fremsætter et ønske om at få ålandskabet tilbage til dets tidligere tilstand i form af en genslyngning:

”Jeg tænker lige lidt på Skjern Å-projektet og det kendskab, jeg har til det. Det, man har gjort, med at føre åen tilbage i de gamle lejre. Det har jo gjort, at der er kommet mere liv, og selvom der var meget modstand, var der mange af os jægere i hvert fald, som syntes, det var godt, fordi de gav dyrene nogle bedre betingelser” (interview 25-03-2022).

Derudover fortalte den adspurgte, at den vinkel på åen og ålandskabet, som de selv arbejder videre med, er dels en kontinuerlig dialog med lodsejerne og dels en orientering omkring fredninger i området i forhold til at drive jagt, og hvordan det bliver gjort på de bedste vilkår.

11.3 friluftsliv

Følgende afsnit beror på et interview med Friluftsrådet Trekantområdet, som er en paraplyorganisation med underordnede medlemsorganisationer på landsplan. Med åen som udgangspunkt fokuserede den adspurgte primært på stiforbindelserne omkring åen, herunder kongeåstien:

”I den lokale bestyrelse er vi fem medlemmer, hvor dansk vandrelaug som forening sidder repræsenteret. Her har vi nedsat arbejdsgrupper, der specifikt arbejder med stierne omkring åen, og vi laver vandreture for hinanden” (interview 18-03-2022).

Den adspurgte lagde vægt på, at dét at komme ud at gå i naturen, og at der følger en kulturhistorie og herlighedsværdi med, er det helt centrale for den gode friluftsoplevelse. Ikke desto mindre medgav den adspurgte også, at det periodevis har været umuligt at gå på kongeåstien grundet oversvømmelser:

”De sidste par år har det været tydeligt, at åen er løbet over sine bredder. Jeg har især lagt mærke til det ved Skibelund lige omkring Frihedsbroen. Men det har vi jo ikke rigtig kunnet gøre noget ved. Det har bare været et vilkår” (interview 18-03-2022).

Den adspurgte supplerede yderligere med, at der skal være en balance mellem benyttelse og beskyttelse i å-landskabet, og det gælder derfor også for stierne, som er etableret i det. Specifikt refererede den adspurgte til mountainbikes på stierne, som ikke viser nok hensyn, og som ikke bidrager positivt til en naturbevarelse.

Åen i et fremtidsperspektiv

Det lå den adspurgte på sinde at få etableret flere stiforbindelser i landskabet, så at tilgængeligheden fortsat vil vokse men med respekt for naturen. Imidlertid var det vigtigt for den adspurgte at understrege, at en fortsat etablering af stier i området omkring åen ville skulle indrette sig efter landskabet – ligesom kongeåstien, som er en trampesti.

Følgende afsnit beror på interviews med Esbjerg, Vejen og Kolding Kommune og belyser derfor de kommunale perspektiver på åen. Alle de adspurgte repræsenterer kommunernes teknik- og miljøafdelinger.

Åen som myndighedsopgave

Generelt påpegede alle de adspurgte de lovgivningsmæssige rammebetingelser, der hører til at være en forvaltning, og som også har indflydelse på, hvordan der kan arbejdes med åen. I den forbindelse fortalte den adspurgte fra Vejen Kommune følgende:

”Den myndighedsopgave, der er omkring åen, er bred. Der er først og fremmest vandløbsloven, som vi skal forvalte. Dernæst er der alle paragraf3arealerne, og der er Natura2000, som vi også forvalter. Og så er der også en landskabsfredning og hele den planlægningsmæssige/landskabsmæssige del i det. Det er sådan lige de største, men opgaverne er multifunktionelle så at sige” (interview 21032022).

I forlængelse heraf nævnte ligeledes alle tre adspurgte vigtigheden af at gå dialogbaseret til arbejdet, da der er mange myndighedsopgaver, som falder sammen med og er i konstant berøring med interesser i vandoplandet, og som fordrer en forståelse for mulighederne og umulighederne omkring åen. Til dette supplerede den adspurgte fra Vejen Kommune med følgende:

”Vi prøver faktisk at være dialogbaseret i vores måde at arbejde på og i tilgangen til vores borgere. Vi tager hellere ud og tager en åben snak med f.eks. lodsejerne, end at folk skal sende os ansøgninger. Så kan det godt være, vi kommer med loven i den ene hånd, fordi vi er også nødt til at fortælle dem, hvad rammerne er, hvad der kan lade sig gøre, og hvad vi ikke må” (interview 21032022).

I tråd med Vejen Kommune var den adspurgte fra Esbjerg Kommune også inde på den dialog, de har haft løbende med lodsejere i kommunen med tilknytning til de flade arealer ned mod slusen:

”På det driftsmæssige har vi også igennem mange år haft meget dialog med lodsejerne vest for Gredstedbro ned til Kongeåslusen, for der har man tilbagevendende oversvømmelser især i efterår/og vinterhalvåret. Både i forbindelse med store afstrømninger og i forbindelse med slusen, som lukker” (interview 22032022).

Mens den adspurgte fra Esbjerg Kommune belyste en tilbagevendende oversvømmelsesproblematik omkring åen, fremhævede den adspurgte fra Kolding Kommune tværtimod, at kommunes lokale problemer omkring åen er af mindre skala. Særligt refererede den adspurgte til Vamdrup by, hvor problemet primært drejer sig om afledning af overfladevand. Ikke desto mindre er det et problem, som Kolding Kommunes forsyning arbejder på:

”Det arbejder vores forsyning på, og de er også i gang med at separatkloakere. Det har vi faktisk en god dialog med dem om, hvordan det kan håndteres bedst muligt” (interview 25032022).

Åen i et fremtidsperspektiv

Alle de adspurgte i de respektive kommuner pegede primært på, at den igangværende udvikling af naturtilgængelige tiltag og rekreative muligheder omkring åen fortsat vil vokse i fremadrettet:

”Når du kommer opstrøms fra Gredstedbro, er der jo den her smalle ådal. Det vil sige, at landbruget ligger på kanten ned til det lave mange steder, og der er engarealer og græsningsarealer. Der tænker jeg, at man nok har indstillet sig på, at det er dét, som de arealer kan bruges til. Det harmonerer jo godt med de rekreative tiltag og værdier langs åen” (interview 22032022).

Specifikt supplerede den adspurgte fra Esbjerg Kommune også med, at der allerede er kommet et udvidet potentiale for mere sportsfiskeri i kraft af den spærring, som er blevet fjernet ved Jedsted Mølle. I samme tråd berettede den adspurgte fra Vejen Kommune følgende:

”Hvis jeg kigger på den strømretning, der er i vores lovgivning og de tilskudsmidler, vi har, så går det jo hen imod mere natur og mindre f.eks., kunne man forestille sig, vandløbsvedligeholdelse. At det blev mere vådt og mere ekstensiveret landbrugsdrift i kongeådalen. Fordi med landbrugsbrillen på bliver det mere og mere umuligt at drive landbrug” (interview 21032022).

Opsummerende var fokus blandt de adspurgte kommuner i særlig grad på oplevelsesindustrien, det rekreative og naturen som de områder, der vil få størst tilslutning i forhold til lovgivning, og hvad der må gøres omkring åen fremadrettet.

Følgende afsnit belyser forsyningernes perspektiver på åen og beror på interviews med DIN Forsyning i Esbjerg Kommune og Vejen Forsyning. Det har desværre ikke været muligt at få et interview med BlueKolding i Kolding Kommune grundet manglende svar. Overordnet arbejder forsyningerne med afledning af overfladevand og rensning af spildevand. For begge de adspurgte blev det belyst, at nuværende udledninger til Kongeåen hydraulisk ikke belaster vandløbet i særlig høj grad. Ikke desto mindre tydeliggjorde den adspurgte fra DIN Forsyning, at deres investeringer det sidste lange stykke tid i stor stil er gået til separatkloakering, men at den kommende tid også vil byde på et større fokus på udledningsvilkårene i åen:

”Set ind i vores investeringsplaner er Gredstedbro nok det mest konkrete lige nu i forhold til Kongeåen. Vi er ikke nået dertil endnu, men det er et af de kerneområder, som vi i forsyningen gerne vil arbejde med” (interview 09032022).

I samme kontekst berettede den adspurgte også om, at der er blevet lavet analyser i Ribe Å i henhold til udledningsvilkår, og det ville man muligvis godt kunne drage paralleller til i en Kongeåsammenhæng:

”Vi har nogle arealer i Gredstedbro, men det er en mindre by, så jeg tænker ikke, der vil være det store forsinkelsesbehov. Den udledning, der vil komme fra en landsby til et stort vandløb som Kongeåen ville hydraulisk nok nærmest ikke kunne mærkes.” (interview 09032022).

Fordi den adspurgte forsyning ikke var nået til det konkrete arbejde med Kongeåen endnu, var det svært at uddybe de nuværende forhold omkring åen. Ikke desto mindre var det af begge adspurgtes betragtning, at der i et forsyningsperspektiv ikke så ud til at være de store belastninger omkring åen.

Åen i et fremtidsperspektiv

Den adspurgte fra DIN Forsyning pegede på, at en samlet udledningsstrategi for hele åen ville være at foretrække. Herved opfordrede den adspurgte til et øget samarbejde på tværs af forsyninger i de respektive kommuner for at finde ud af, hvor det ville give mening at forsinke vand. Den adspurgte fra Vejen Forsyning påpegede, at det ville være oplagt at bruge engarealerne til at håndtere noget vand, men det ville skulle ske efter aftale med lodsejerne på de pågældende arealer.

Nærværende rapport søger at afdække lokale aktørers perspektiver på og aktiviteter omkring Kongeåen, samt deres oplevelser af oversvømmelser ved åen. Disse perspektiver er belyst i en inddragelsesproces, hvor der er udført interviews med lokale aktører. De interviewede aktører er primært repræsentanter for forskellige foreninger og organisationer og har derfor også bidraget med forskellige interessemæssige perspektiver på åen. Det er essentielt at belyse og anskue disse perspektiver, da de danner et vigtigt vidensgrundlag for den videre proces og udarbejdelse af helhedsplanen for Kongeåen. Samtidig danner de også rammen dels for et videre samarbejde mellem borgere og kommuner og dels for en forestående samskabelsesproces, hvor en dialog mellem aktører og på tværs af deres forskellige interessemæssige perspektiver skal være med til at skabe løsningsmuligheder for åen. Ud fra ovenstående udfoldelse af de forskellige perspektiver er det tydeligt, at oversvømmelsesbetragtninger afhænger af både geografisk placering, erhverv og aktiviteter. Det er dog særligt bemærket, at forhøjet vandstand i åen har størst påvirkning i den nederste del af åen. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at ikke alle aktører er enige om, hvordan åen skal forvaltes, men aktørerne har forskellige bud på tiltag og muligheder for åen i et fremtidigt perspektiv. De fleste aktører påpeger ikke desto mindre, at åen skal forvaltes som et helt system, og derfor er det tværkommunale samarbejde om åens vandhåndtering særligt kærkommen.