3.1 Tanke skal være placeret og indrettet således, at disse er tilgængelige for inspektion, pasning og tømning. Der skal være fri adgang til tanken, og området skal holdes ryddet, således at tømning kan foregå uhindret.
3.2 Nye spildevandsanlæg må ikke placeres mere end 20 m fra kørefast vej. I særlige tilfælde kan der dispenseres herfra.
3.3 Private veje og private fællesveje skal være farbare og eventuelle hegn langs vejen beskåret. Det er grundejerens ansvar, at træer og buske er klippet. Af hensyn til entreprenøren skal vejbanens arealer være klippet i en frihøjde på 4 meter og 4 meter i bredden.
3.4 Dækslet skal være ført til terræn og afsluttet med et let aftageligt, synligt dæksel. Eksisterende dæksler må højst veje 50 kg. For ny eller renoverede anlæg må dækslet højst veje 30 kg. Hvis der er færdsel hen over dækslet, skal dette være et tæt dæksel med en styrke svarende til den aktuelle færdsel.
3.5 Hvis der er forhold, der hindrer tømning, for eksempel som nævnt i pkt. 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, vil tanken ikke blive tømt. Der vil i den forbindelse blive opkrævet et gebyr fra DIN Forsyning A/S for forgæves kørsel. Inden tømningen foretages på ny, har grundejer pligt til at bringe forholdet i orden, således der efterfølgende kan foretages en tømning. Prisen for forgæves tømning fremgår af DIN Forsynings prisblad.
3.6 Det er grundejerens ansvar, at entreprenøren på tømningstidspunktet har uhindret og forsvarlig adgang til tanken.
3.7 Såfremt tanken indeholder dele, der hindrer tømning, såsom engangsklude, vatpinde, bleer og andre uhensigtsmæssige genstande, skal grundejer sørge for at bringe forholdene i orden, således at tømning kan ske. Grundejer vil blive opkrævet gebyr for forgæves kørsel.
3.8 Efter tømning skal entreprenøren fylde bundfældningstanken med rejekt vand.