- Forside
- Energi og miljø
- Natur
- Det Grønne Råd
- Referater
Referater fra Det Grønne Råd
Det Grønne Råd holder møder ca. 3 gange om året. Her på siden kan du finde referater fra møderne. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du mangler noget.
Referater
Praktisk information
Sted: Mødelokalet Vaden, 2.sal, Esbjerg Rådhus.
Tidspunkt: 30. oktober 2024, Kl. 14.30-16.30
Afbud
Arnold Mikkelsen
Dagsorden
1. Kommuneplan revision - Fokus på natur og åbent land
2. Vand, hvordan håndteres klimaudfordring
3. Hvad ved vi om Grøn Trepart?
4. Orientering om nye græsningsaftaler
5. Eventuelt.
Kommuneplan revision - Fokus på natur og åbent land - Bjarne Lanng
Bjarne redegør for processen bag en ny kommuneplan. Der indgår bla. politiske processer og offentlig høring. Den kommende plan forventes vedtaget sidst i 2025. I denne omgang er der mulighed for lave supplerende høring af evt. ændringsforslag fra høringsperioden.
Kommuneplanen vil blive ”slanket” da eksterne fagtemaer udgår af planen, da de kan findes andre steder. Der kommer til at ske en harmonisering af begreber og datagrundlag. Dertil kommer en større indtænkning af sektorkoordinering internt i kommunens administration.
Erhvervsområder fastholdes generelt i deres nuværende udstrækninger, med få undtagelser.
Esbjerg Kommune har vedtaget en boligpolitik, som sætter rammerne for ny byudvikling. Dette afspejles i den nye kommuneplan, hvoraf prioritering og rækkefølge i udvidelserne fremgår.
Vedvarende Energi indgår også i den nye kommuneplan. Arealerne/projekterne fremgår dog ikke af kommuneplanen, men vil blive tilføjet som kommuneplanændringer når det bliver aktuelt i de enkelte tilfælde.
Bent Jepsen: Hvilke vedvarende energiformer prioriteres højest af kommunen?
Bjarne Lanng: Kombinerede løsninger vægtes meget, da de er mere effektive, men de skal ses som i forhold til fx landskab og andre faktorer. Effektivitet i anlæggene prioriteres dog generelt.
Lavbundsjorde og skovrejsning er en væsentlig del af kommuneplanen og kommer til at fremgå af planen.
Større uforstyrrede landskaber kommer til at udgå af kommuneplanen fremover da denne type landskaber er dækket ind i eksisterende landskabstemaer.
Oversvømmelsesrisiko og klima opdateres i takt med at der kommer nye data på området.
Grønt Danmarkskort er en del af kommuneplanen, men fylder desværre ikke så meget i forbindelse med grøn trepart og andre statslige projekter. Det samme gælder temaet ”Særlig værdifuld landbrugsjord”. Disse to temaer kan måske komme til at indgå i kommende revisioner af kommuneplanen.
Bent Jepsen: Det er underligt at kommunen vælger selv at gå så meget ind i VE som det er tilfældet. Er det kommunens egen dagsorden, eller er det pålagt af staten?
Bjarne Lanng: Det er ikke noget staten har pålagt kommunen, men det afspejler kommunens valg om at arbejde for den grønne omstilling og påtager sig en del af ansvaret. Det er en konsekvens af at VE på land skal øges markant.
Jørn Boesen: Det afspejler byrådets ønske om at være klimaneutral i 2030.
Arne Krogh Clausen: Hvornår skal VE være firedoblet?
Kurt Bjerrum: Målet er 2030 – Om vi faktisk når det er ikke givet. Der ligger ikke planer om Statslige VE-projekter i Esbjerg Kommune. Kommunen arbejder aktivt for at kunne sætte dagsordenen for udviklingen af VE i kommunen. Esbjerg Kommune får ros for sin fremgangsmåde i forbindelse med VE-projekter. Placeringen af anlæg er baseret på ansøgninger, ikke kommunens planlægning eller ønsker.
Jørn Boesen: Borgerinddragelse fylder meget i processerne, fordi det giver mindre modstand mod projekterne, fordi det skaber bedre aftaler mellem ansøgere og lokalområder.
Arne Krogh Clausen: Hvem kompenserer borgerne for anlæggene?
Jørn Boesen: Det er en pulje der indbetales til af projektmagerne. Dertil kommer sideløbende kompensation fra opstillere.
Tove Tobiesen: Er der eksempler på lokalområder der er blevet kompenseret og hvordan foregår det?
Kurt Bjerrum: Kompensationen er ofte omfattende og kan fx være skovrejsning, etablering af nye boliger etc.
Tove Tobiesen: Kommunerne har et kæmpe ansvar for at bevare lokalområderne, landskabet og lignende. Kommunen bør forhindre opkøb af store arealer til VE-anlæg.
Bent Jepsen: I mit lokalområde er der sket stor kompensation. Bla i form af nye lejligheder, idrætsanlæg og lignende. Det er mange penge der er på borget i projekterne og de kan flytte meget i små lokalsamfund.
Vand, hvordan håndteres klimaudfordring – Bjarne Lanng
Klimatilpasningen i Esbjerg Kommune er en stor ting på den kommunale dagsorden. Oversvømmelse er den enkelte grundejers ansvar. Staten og kommunerne har dog også ansvar for nogle aspekter af de problemer som opstår i forbindelse med oversvømmelser/klimatilpasning. Forsyningsselskaberne spiller også en rolle, da de skal overholde det serviceniveau, som de er pålagt.
Oversvømmelser fylder meget i disse år og vi forventer at det kommer til at være det samme i de kommende år.
Områder med oversvømmelsesrisiko er indtegnet i kommuneplanen og projektmagere skal være opmærksomme på problematikker om oversvømmelse og dokumentere at oversvømmelser ikke bliver et problem i deres projekter. I kommuneplanen er udpeget områder med ”alvorlig” og ”håndterbar” oversvømmelsesrisiko.
Et værktøj til håndtering af risici er vandhåndteringsplaner og vanddisponeringsplaner. Heri stilles krav til håndteringen af oversvømmelsesrisici op til en 100-årshændelse. Der skal i den forbindelse reserveres arealer til vandhåndtering/-parkering.
Som samfund er vi nu nødsaget til at prioritere vandet højere og arbejde mere aktivt med at håndtere de udfordringer som knytter sig til øget nedbør, stigende grundvand og havvand.
Bent Jepsen: Der er problemer med at håndtere vand i det åbne land. Kommunen bør overveje at opmåle vandløbskoter og sænke koterne, så vandet kan komme væk. Kommunen skal overveje hvordan vandet kan ledes væk – Det kan være fint at der står vand i engene, men det skal ikke stå der hele året. Vandløbsvedligeholdelsen kan forbedres.
Søren Hjortsø: Vandløbsvedligeholdelse er på dagsordenen og kommunen modtager gerne tips om vandløbsstrækninger, som mangler vedligehold. Vandløbslovgivningen er dog kompleks, så det at vedligeholde vandløb er kompliceret, da det spiller sammen med naturbeskyttelsesloven og beskyttelsen af arter. Lovgivningen er fastlåst, selvom klimaet flytter sig.
Kurt Bjerrum: Regulativerne følger ikke med øget nedbør og de er vanskelige at ændre. Måske skal der en ny vandløbslov til, før problemet kan løses. Ændring af regulativerne er en kæmpe opgave.
Hvad ved vi om Grøn Trepart? - Thomas Winther Jepsen.
Forhandlingerne foregår. Det er svært at få en indikation på hvad status er på de nuværende forhandlinger.
Der afsættes 40 mia kr. til etablering af 250.000 ha privat skov og produktionsskov. 140.000 ha lavbundsjorder udtages. Strategiske jordopkøb til reduktion af kvælstof og jordfordeling.
Grøn arealfond etableres i 2025. Lavbund skal være udtaget i 2030. Skov etableret i 2045 hvor der også skal være opnået klimaneutralitet.
Det er mange ting der skal sættes i værk og det skal gå stærkt.
Der er etableret et ministerium for grøn trepart. Ministeriet består af ca. 160 medarbejdere fra landbrugsstyrelsen, miljøstyrelsen og naturstyrelsen.
Kommunerne kommer til at stå for implementeringen af indsatser. Det kommer til at foregå på baggrund af anbefalinger fra kystvandråd og vandoplandsstyregrupper.
Kommunerne skal udarbejde omlægningsplaner som skal være klar i 2025. Det kommer til at blive en overbygning på eksisterende planer og projekter.
Den grønne arealfond skal understøtte arbejdet med at opfylde vandrammedirektivets mål. Der afsættes 10 mia. kr til opkøb og facilitering. De nye midler til projekter vil gøre det nemmere at sætte projekter i gang hurtigere, da der ikke skal ventes på behandling af ansøgninger og tilsagn.
Skovrejsning er en central del af den grønne omstilling og det afsættes ca. 22 mia. kr til skovrejsning og der er ekstra støtte til urørt skov. Målet er 80.000ha urørt skov. Dertil kommer ca. 20.000 ha bynær skov, eller skov til drikkevandsbeskyttelse og lignende. Regeringen vil fremlægge en skovplan. Arbejdet med at udarbejde planen er allerede i gang.
Finn Vind: Vadehavets kystvandråd. Opfordrer til at man genovervejer repræsentationen for rådet. Jægerforbundet ønsker en plads ved bordet og det gør andre organisationer muligvis også.
Søren Hjortsø: Rådets sekretariat ligger i Varde kommune. Kommunerne er støtte organisation. Selve rådet består af de organisationer der sidder i rådet i dag. Varde kommunes udvalgsformand er formand for rådet. Rådet kommer nok til at skulle revidere sig selv, for at tage højde for de nye tiltag i grøn trepart.
Søren Hjortsø: Kommer den kommunale omstillingsplan til at inkludere skovrejsning?
Thomas Winther: Det gør den ikke. Skovrejsning ligger hos staten. Kommunerne kommer til at få et tættere samarbejde med udtagningskonsulenter v. bla. kystvandråd og Sagro.
Bent Jepsen: Når de nuværende projekter hænger i bremsen, er det så pga. ventetid ved staten?
Thomas Winther: Statens sagsbehandling er omstændig og det får projekterne til at trække ud. Det skyldes blandt andet, at der skal søges penge til forundersøgelse og realisering separat. Behandling af ansøgninger starter først når ansøgningsvinduet lukker. Også dette trækker tiden ud.
Orientering om nye græsningsaftaler Marbæk - Lars Reinau
Alle græsningsarealer genudbydes i hele kommunen. Ønsket er at forpagte ud til markedsværdi og at forsøge at forbedre naturmæssige og rekreative forhold. Der arbejdes fremover med 5-årige aftaler som kan forlænges i 5 år – Dette skaber en naturlig rotation, hvor arealerne udbydes løbende.
Udbuddet starter i kommunens nordlige ende, hvor de nye forpagtningsaftaler også skal løfte indsatserne i den nye Marbækplan.
I hele kommunen er der 1400ha græsningsarealer, som skal i udbud. Det er ikke muligt at udbyde alt på én gang. De sidste arealer i den sydlige ende af kommunen kommer først i udbud om 5 år.
I Marbæk er afgræsningen ekstensiveret, men der findes egentlige landbrugsarealer længere mod syd, som vil blive udbudt til egentlige landbrugsformål. Det er fx arealer opkøbt til erhvervsudvikling.
Indtægten for forpagtningen af arealerne i Marbæk er fordoblet i forhold til før arealerne kom i udbud.
De endelige kontrakter fremsendes snarligt og det kan evt. afstedkomme kommentarer og dialog om kontrakterne.
Forpagtningsarealerne er digitaliseret og offentliggjort på kommunens webkort. Her kan man se evt. krav til græsningen og kontaktoplysninger på dyreholderne.
Carsten Mathiesen: Har kommunen et mål for hvor meget kontrol der skal udføres på arealerne?
Lars Reinau: Der er ingen konkrete mål for kontrol, men kommunens skovarbejdere i området vil løbende holde øje med arealerne og de kommer forbi de fleste arealer på daglig basis. Gennemsigtigheden i kontrakterne gør det desuden nemmere for borgere at holde øje med græsningen og kommunen vil til en start holde øget øje med dyreholderne, for at følge op på om betingelserne i de nye kontrakter overholdes.
Næste etape af udbud kommer til at omfatte arealer i og omkring Esbjerg V. Derefter følger Esbjerg Ø og Tjæreborg i 2026. Længere sydpå i kommunen ligger arealerne mere spredt.
Eventuelt
13. marts, 19. juni (måske på tur?), 6. november.
Der er ønske om mere variation i hvilke dage møderne afholdes. Så det ikke altid er en onsdag.
Kurt Bjerrum opfordrer til at rådets medlemmer indsender forslag til emner der kan drøftes på kommende møder.
Kurt Bjerrum: Der er en del debat om Hovedengen i Ribe, og der er ønske om at hæve terrænet på arealet af hensyn til bynære arrangementer. Kan man gøre noget for at finde muligheder for at øge sikkerheden for at arrangementer kan afholdes på arealet. Kurt ønsker arrangørernes input til hvordan arealet kan forbedres.
Christine Beksgaard: Hvor skal vandet være hvis ikke på engen?
Bent Jepsen. Kan man etablere en pumpe ved slusen? Som kan sænke vandstanden i forbindelse med arrangementer? Det skulle være billigt, at pumpe meget store mængder vand ud.
Tove Tobiesen: Kunne man finde alternative arealer til arrangementerne?
Bent Jepsen: Arealet har en meget attraktiv placering i forhold til byen. Arrangementernes identitet hænger også sammen med arealet. Alternative arealer ligger langt fra offentlig transport.
Praktisk information
Sted: Storm P salen, Hovedbiblioteket.
Tidspunkt: 19. juni 2024, Kl. 14.30-16.30
Dagsorden
1. De nye Natura2000 handleplaner
2. Life projekt ved Kongeåen
3. Status på VE-projekter
4. Jægerforbundets anbefalinger vedr. solcelleparker
5. Status på støberikvarteret
6. Planlægning for Esbjerg Havn
7. Evt.
Afbud
Sofie Exner Koch – Fanø Kommune
Rikke Vestergaard - Esbjerg Kommune
Arne Krogh Clausen
Arnold Mikkelsen
Niels Chr. Laursen
Referat
De nye Natura2000 handleplaner
De nye handleplaner er godkendt af byrådet og vil nu blive offentliggjort. Herefter er der en klagefrist på fire uger. Planerne skulle gerne træde i kraft fra 1. august, hvis der ikke indkommer klager.
Muligheden for inddragelse af Grønt Råd i processen har været begrænset da arbejdsprocessen er sat meget sent i gang af staten. Dertil kommer at planerne omfatter en bred vifte af kommuner og myndigheder, som alle skal nå til enighed om planen. Det har været en omstændig proces, med mange sideløbende godkendelsesforløb v. byråd og myndigheder. Miljøstyrelsen har indgivet de mest omfattende høringssvar.
Det har desuden været svært at evaluere på opfyldelse af mål i tidligere planer da kortlægningen og opfølgningen på resultaterne af tidligere indsatser foregår forskudt fra selve planprocessen.
Planerne skal sikre gunstig bevaringsstatus for en række arter og naturtyper i habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. Planerne indeholder forslag til konkrete forbedringer for de beskyttede arter og naturtyper. Dog må planerne ikke indeholde konkrete projekter eller detailprojektering, da man ikke kan forudsætte, at det er muligt at træffe de nødvendige aftaler med evt. lodsejere.
Planerne indeholder bla. Indsatser til reduktion af forstyrrelse af trækfugle på Fanø Vesterstrand f.eks. splitterne. Der findes også indsatser mod prædation, fortsættelse af Mandø-projektet mm.
Morten Søvsø – Påpeger at der ofte er afmærkning og afspærring af fuglebeskyttelsesområder i Tyskland. I Danmark er dette dog ikke så udbredt.
Sven Bødker – Steder på Rømø vedligeholdes strandvejen ikke. Dette medfører mindre færdsel og forstyrrelse af arter på stranden.
Life projekt ved Kongeåen
Thomas og Melinda præsenterer projektet. Projektet er igangsat d. 1. september og forventes afsluttet i 2030. Finansieringen er på 100 mio. kr. 58 mio. kr. er søgt i EU´s LIFE ordning, dertil kommer støtte fra forskellige fonde. Løbende opdateringer om projektet offentliggøres på projektets hjemmeside.
Projektet er fastsat i samarbejde med lodsejere. Grundlaget for projektet er afstemt med ejerne og omfatter genslyngning af Kongeåen og ekstensivering af landbrugsarealer. For at opnå EU-støtte arbejdes der desuden for at forbedre forholdene for en række konkrete arter i projektområder. Bla. Bilag IV arter og et udvalg af arter fra udpegningsgrundlaget for Natura2000 området som projektområdet er en del af.
Genslyngning skal bla. skabe bedre ynglemuligheder for snæbel ved at skabe variation i vandløbets strømningshastighed. Vandspejlsfaldet ved den nuværende stryg nedstrøms Vilslev udnyttes og en ny slyngning etableres. Desuden genoprettes de gennemgravede åslynger. Projektet kombineres med klima-lavbundsordning, da der opnås en CO2-reduktion ved vådlægning af tørvejord. Desuden vil projektet reducere kvælstofudledning til vadehavet, ved hævning af vandstanden og ekstensivering af driften på landbrugsarealer i projektområdet.
Projektet omfatter også etablering af friluftsfaciliteter i projektområdet.
Våde enge og rørskov forventes fremmet af projektet. Der vil ligeledes opstå lavvandede søer, hvori der etableres mindre øer som er sikre ynglepladser for fugle. Dertil kommer reduktion af rovdyr i området, regulering af grøfter og en lang række andre tiltag.
Bent Jepsen – Planlægges der stier i området fx etableret på diger ude i området?
Thomas – Der indgår stier i projektet, men dele af området skal friholdes for færdsel af hensyn til fuglelivet. Projektet er dog stadig på skitseniveau og ikke alt ligger fast endnu.
Opdræt af snæbel er allerede igangsat og der samles derfor æg fra fisk i Vidåen. Herfra udsættes yngel til Kongeåen hvilket forhåbentlig vil styrke den lokale bestand. Noget lignende har tidligere været forsøgt, men pga. de fysiske forhold i vandløbene har bestanden ikke kunne overleve på lang sigt. I dag er der fjernet en del dambrug og der er etableret gydebanker. Forhåbentlig vil ynglen derfor kunne klare sig bedre i dag end ved tidligere forsøg. Snæbler er DNA testet og mærket.
Projektrapporten fra 2016 er blevet opdateret. Rapporten er blevet præsenteret til projektets ekspertpanel. Eksperterne med deres kommentarer har bidraget til at den nyeste viden anvendes, når projektet implementeres. Der afholdes evalueringsmøder med interessenter flere gange årligt undervejs i projektet for at få lokale viden med ind i projektet. Kommunikation og formidling spiller en vigtig rolle i arbejdet og der afholdes offentlige ture.
Jordfordeling til projektet er undervejs. En jordfordeler er blevet ansat af kommunen og der er god stemning omkring fordelingen. Vurderingsforretningen sættes i gang næste uge.
De kommende opgaver i projektet omfatter vurderingsforretning, interessentmøder, fugletælling, udbud af snæbelopdræt, opsætning af målestationer, jordprøver og vandløbsflora undersøgelser mm.
Finn Vind – Jægerforbundet bakker op om projektet. Store historiske traditioner for jagt i området. Jagt er en betydelig rekreativ aktivitet, og den drives bæredygtigt i området. Lodsejerne står selv for jagten i området og dele af jagten udbydes via jagtforeninger. Forbundet håber at der fortsat vil være jagt i området, selvom jagtretten fremover overgår til projektområdets nye ejere. En lokal organisation under forbundet kan evt. stå for at forvalte jagten i området. En sådan gruppe vil evt. kunne hjælpe med regulering af prædation.
Morten Søvsø – Hvornår udføres jordarbejdet?
Thomas Jepsen: I 2027-28.
Morten Søvsø - Er der forståelse for at jorden falder i værdi på sigt pga. klimaeffekter.
Thomas Jepsen: Lodsejere har selv indmeldt arealer til projektet pga. vanskeligheder med driften af områderne. Der er opmærksomhed på jordpriserne også i forhold til fugtighed, beliggenhed og lignende. Det er vurderingsudvalget som fastsætter priserne. Udvalget består bla. af lodsejere, landbrugskonsulenter, landbrugsstyrelsen og kommune.
Søren Rygaard Lenschow – Håber at kunne fortsætte med fiskeret i området.
Thomas Jepsen: Der er behov for hjælp i forbindelse med befiskning og undersøgelser af fiskebestanden i området. Der kan fiskerne hjælpe.
Kurt Bjerrum – Håber at vejret ikke vanskeliggøre vurderingsarbejdet.
Status på VE-projekter
Astrid Moltke Jordt (kommuneplanlægger) fortæller om arbejdet med VE-projekter i kommunen. Der er fastlagt retningslinjer for projekterne i Plan og Byudviklingsudvalget. Ansøgningsrunden er afsluttet og der er indkommet 27 projekter. Hvoraf 9 er gået videre. Derfor er projekterne nu i dialog med lokalsamfund, lodsejere mm. Næste skridt for projekterne er myndighedsbehandling og derefter evt. realisering.
For øjeblikket er der dialog med Forsvaret om Lundsmark og Spandet Mark-projekterne. Projektet kan desuden påvirke forsvarets behov for at kunne flyve over områder hvor der placeres møller.
Projekterne ved Kærbøl Mark og Hjortlund behandles samlet i den indledende borgerinddragelses pga. geografisk samhørighed i de to projekter.
Arbejdet består for øjeblikket meget af dialogmøder med borgere og lokalsamfund. Forhåbningen er at der opnås enighed og opbakning til projekterne i lokalmiljøet. På dagsordenen er bl.a. rekreative tiltag og værdikompensation. Herefter kan den oprindelige ansøgning revideres, hvorefter den igen skal godkendes politisk.
Bent Jepsen – det lyder som om, at projekterne næsten allerede er vedtaget.
Astrid Jordt: Det er ikke tilfældet og der er flere separate godkendelsesskridt undervejs.
Morten Søvsø – Hvad sker der hvis kun en brøkdel af projekterne ender med at kunne realiseres?
Astrid Jordt: Det er op til en politisk beslutning. Der er umiddelbart prioriteret en del flere projekter end hvad der er nødvendigt for at løfte Esbjerg Kommunes andel af en firedobling på land.
Kurt Bjerrum – Det vil altid være en svær beslutning, da der altid er modsatrettede interesser og varierende opbakning til projekterne. Det skal sikres at priserne for jorden bliver rimelige. Dertil kommer statens krav og flere andre faktorer, som skal tages i betragtning. Der er derfor ikke noget som er givet på forhånd. Statens egne udpegninger har der desuden heller ikke været opbakning til lokalt.
Bent Jepsen - Indregnes private solceller på huse i det totale klimaregnskab?
Astrid Jordt - Det kan Astrid ikke umiddelbart svare på.
Jørn Boesen - Er sikker på at private anlæg indregnes i det samlede regnskab. Der er god dialog med borgerne i Lundsmark. Kan solceller og møller adskilles i Lundsmark?
Astrid Jordt - Projektet kan gennemføres også uden møller.
Bjarne Lanng – Solceller og møller skal afklares separat og det trækker ud. De små private anlæg række ikke ret langt i det store regnskab. Det er de store projekter der skal trække læsset.
Jørn Boesen – Det er vigtigt at de private medregnes.
Morten Andersson – Bekræfter at små private anlæg indregnes i den samlede opgørelse.
Astrid –Det er meget små arealer, der er tilgængelige på tagene, fordi ikke alle bygninger er egnede til formålet. Det er ikke noget som batter i forhold til de større anlæg i det åbne land.
Astrid - Lokalsamfundskonsulenter hjælper i lokalområderne med at sikre en god og balanceret dialog mellem borgere og projektejere.
Jørn Boesen – Vi skal sikre energifællesskaber i lokalsamfundene, så ikke alle skal købe strøm fra større selskaber.
Sportsfiskerne – Lokal fjernvarme kan evt. indtænkes i projekterne.
Jægerforbundets anbefalinger vedr. solcelleparker
Forbundet har givet bud på tre overordnede mål for VE-anlæg.
1 -Anlæggene bør sikre bedre levesteder for både store og små dyr.
2- Jægerne vil meget gerne involveres i projekterne og kan bidrage med værdifuld viden om dyrelivet. Det er vigtigt at der indsamles viden om anlæggenes natur og deres påvirkninger.
3 - Der bør ske systematisk indsamling af data inden projekterne etableres, så der kan skabes klarhed over anlæggenes aftryk på naturen.
Der er tradition for indhegning af anlæg. Forbundet anbefaler indhegning med strømførende tråd. Dette sikrer passage for dyrelivet.
Store anløb bør sikre at eksisterende levende hegn og lignende, bevares, så dyrelivets spredningsmuligheder bevares.
Desuden anbefales beplantning med hjemmehørende arter omkring anlæggene.
Arealer mellem panelerne kan evt. tilsås med insektvenlige urter, så der skabes fødekilder til insektlivet.
Med den rette indretning kan anlæggene bidrage positivt til plante- og dyrelivet i lokalområderne.
Kurt Bjerrum – Projektejerne foretrækker ofte hegn og kan være svære at overtale.
Finn – Der er erfaringer med uhegnede anlæg fra bla. Lemvig.
Mette Sejerup – Opfordrer jægerne til at indberette fund af arter på arter.dk. Det er til stor gavn for forvaltningen af vores natur. Påpeger desuden at det er vigtigt at dokumentere fund med billeder for, af hensyn til kvalitetssikring af indberetningerne.
Morten Søvsø - Mange steder er der allerede opsat anlæg. Det må være muligt at hente erfaringer fra eksisterende anlæg.
Astrid – Der indgår bevaring af bla. hegn og beplantninger mm i dialogdelen af projekterne. En del af disse emner vil desuden blive håndteret i forbindelse med egentlig myndighedsbehandling senere i processen.
Morten Søvsø – Statens rejsehold kunne evt. Indhente erfaringer og sikre ensartet behandling af projekter, så de enkelte kommuner ikke selv skal opfinde den dybe tallerken.
Finn Vind - Systematisk undersøgelse af projektområderne er vigtig. Private indberetninger er mindre værdifulde. Projektmagerne bør selv betale for undersøgelserne og sikre, at der sker opfølgning.
Jørn Boesen – En borger i Lundsmark har 45 ha skov, som fremover bliver indrammet af solceller. Han var positiv overfor projektet, men måske lidt bekymret for projektets påvirkning af hans skov.
Status på støberikvarteret
Bjarne Lanng fortæller at det gamle støberi nedrives og bygningerne fjernes frem til foråret 2025. Desuden opstartes forureningsoprensning fra august 2024. Dette er en særskilt proces. Det er spændende om de foretagne undersøgelser har været retvisende i forhold til forureningens omfang.
Nyt plangrundlag behandles politisk sidst i juni 2024. Herefter følger borgermøde vedr. planene og projektet. Planen forventes vedtaget i sommeren 2025.
Herefter fastlægges slagsstrategi, byggemodning og endeligt salg. Da der planlægges byggeri i små klynger er salgsstrategien lidt atypisk fra andre lignende projekter.
Finn Vind – Hvornår kan de første flytte ind?
Bjarne Lanng – Byggeri kan forhåbentlig igangsættes om 2 år derefter forventes byggefasen at vare ca. 1 år. Der kan dog være overraskelser undervejs som forhaler processen.
Morten Søvsø – Helhedsplanen øger antallet af boliger ift. Vandkunstens oprindelige vinderforslag. Sker der en justering af den oprindelige visualisering?
Bjarne Lanng: Bydelen skal have en tæthed som svarer til Ribes bykerne. Det afspejler den nye plan. Gadestrukturer og sigtelinjer bevares fra den oprindelige plan.
Morten Søvsø – Vil de nye fortættede byggefelter afskrække købere?
Bjarne Lanng - Kommunen arbejder ud fra at planen skal være realiserbar og tilgængelig. Der skal ikke opstå en situation hvor området bliver for almindeligt og ”rækkehus-agtigt”.
Planlægning for Esbjerg Havn
Bjarne fortæller at kommunen også arbejder med mere bynære projekter som fx Esbjerg Havn. Det er et stort fokusområde bla. med fokus på grøn omstilling. De aktiviteter der skal foregå på havnen, skal være den type som er nødvendigt at have på den slags arealer. Aktiviteter som ikke er havne-relaterede skal ikke findes på disse områder. Dette bliver et fokusområde i kommuneplanen fremover.
Dele af området er oversvømmelsestruede og dette skal indgå i planerne. Der planlægges en stormflodsmur på havnen.
Der er lige vedtaget en ny lokalplan for et areal i Måde, som i dag ikke anvendes til havneaktiviteter. Derefter er det ved at være slut med planlægning i denne interne del af havnen.
Der er desuden overvejelser om etablering af havnearealer ved Tjæreborg. Dette er under udarbejdelse og der søges en balance mellem natur og erhvervsinteresser i området. Dertil kommer en særtransportrute mellem havnen og de nye havnearealer ved Tjæreborg. Yderligere er der behov for at skabe plads til div. kabler til og fra nye anlæg i området.
Der er også et væld af større byggeprojekter som løbende behandles og drøftes med kommunen på havnens arealer. Her iblandt ”kæmpestore” projekter, som fx vindmøllefabrikker og lignende.
Eventuelt
Kurt Bjerrum – Efterlyser emner til kommende møder og takker for et godt møde.
Næste møde er d. 30. oktober 2024 (uge 44).
Deltagere
Kurt Bjerrum, Byrådet (formand)
Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
Jan Ryttergaard, Naturvejledning Danmark
Henrik Hansen, Friluftsrådet
Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk Landboforening
Stine Bundgaard, SAGRO
Sofie Exner Koch, Fanø Kommune
Sven Bødker, Danmarks Naturfredningsforening
Carsten Mathiesen, Dansk Botanisk Forening
Christine Beksgaard, Ribe & Omegns Biavlerforening
Morten Andersson, Esbjerg Kommune
Søren Hjortsø Kristensen, Esbjerg Kommune
Steen Donner, Esbjerg Kommune
Bodil Ankjær Nielsen, Esbjerg Kommune
1. Præsentation af direktør Henrik Studsgaard og ny organisering i Teknik & Miljø
Henrik Studsgaard er tiltrådt som direktør for Teknik & Miljø. Henrik kommer fra stillingen som departementschef i Miljøministeriet.
Morten Andersson orienterede om en justering af Teknik & Miljøs organisering som følge af Christina Føns’ afgang.
2. Drøftelse af planlægning for vedvarende energi
Steen Donner præsenterede, som afløser for Astrid Jordt, Esbjerg Kommunes oplæg til planlægning for vedvarende energi. Oplægget var sendt ud på forinden. Materialet dannede grundlag for en efterfølgende drøftelse:
Morten Søvsø: Arkæologien forventes ikke at være nogen showstopper, men placeringen i landskabet er vigtig. Man bør fokusere på de oprindelige heder, hvilket i forvejen også er der, hvor jorden er mindst værd.
Jan Ryttergaard: Ikke nogen store ting at sige om forslaget, men vil støtte op om høringssvaret fra DOF (indkommet til kommunen om formiddagen og omdelt til mødet). Er der nogle områder, hvor det er staten, som planlægger?
Steen Donner: Nej, det er kommunerne, som planlægger, men staten kan overrule kommunernes planer.
Christine Beksgaard: Meget fornuftig proces beskrevet i forslaget. Når område forstyrres, er det vigtigt at sikre biodiversiteten. Ikke nok at så græs, så vi stedet får grønne ørkener.
Steen Donner bemærkning hertil: Vi forventer at vores hjemmehørende arter vil kunne klare klimaforandringer.
Christine Beksgaard: Hvis linjen med hjemmehørende arter føres, så er der tale om positive forandringer som følge af dette VE forslag.
Morten Søvsø: Er der krav om hegning som følge af græssende dyr på arealerne?
Sven Bødker: DN går helt klart ind for forslagets krav om træer og buske. Gerne bær- og frugtarter som æbler, slåen, røn, nøddehegn, pilebuske. Og meget gerne en 1-2 meter bræmme yderst med engblomster (tidlige og sene), kvasbunker, brændestabler mv. Man kan som bygherre alliere sig med borgerforeningen eller den lokale skole med hensyn til driften. Finansiering kan være 1% af anlægsøkonomien.
Steen Donner: Vi er bundet op af reglerne i planloven i forhold til at stille sådanne krav.
Kurt Bjerrum: Anlægsejerne er i gang med at gøre sig interessante over for lokalsamfundene, så det må blive indirekte krav, der stilles ud fra bestemmelserne om at der skal være lokal opbakning. Anlægsejerne har penge at gøre med.
Henrik Hansen: For de store anlæg skal der være opmærksomhed på om man får afskåret veje og stier samt synsindtrykket. Man bør placere solcelleanlæggene under højspændingstraceet for Idomlund-forbindelsen. Her kan man fint finde de 1600 ha, der er brug for. Der kan komme fine ”energi-øer” langs strækningen ned til grænsen. Ellers langs motorveje og i industriområder. Konklusion: Placering så vidt muligt, hvor der i forvejen er forstyrret og hvor anlæggene ikke hindrer forskellige former for færdsel.
Kurt Bjerrum: Det er 20% af offentlige tagarealer, som egner sig til solceller, men der er desværre andre lovgivningsmæssige barrierer for at de kan komme i spil.
Sofie Exner Koch: På Fanø er beskyttet kulturarv en stor udfordring i forhold til planlægning for VE. Løsninger fra Esbjerg Kommune kan ikke nødvendigvis bruges på Fanø.
Niels Chr. Laursen: Positivt, at Esbjerg Kommune begynder at tænke i multifunktionel anvendelse af jord (lavbundsjord). Små vindmøller (husstandsmøller) må ikke placeres uden for områder, der er udlagt hertil. Det kan måske være en uhensigtsmæssig bremse.
Spørgsmål: Hvem står for oprydning i tilfælde af konkurs?
Svar: Der skal indbetales til en pulje.
Kurt Bjerrum: Reglerne om husstandsmøller afspejler det besvær, der har været i landsbyer, hvor der er kommet mange klager over vindmøllerne.
Niels Chr. Laursen: Landbruget går ind for al grøn energi, men vi er uenige i krav om skabelse af biodiversitet. Når nu Esbjerg Kommune ikke selv vil være med.
Sven Bødker: I bund og grund en god rapport, godt og grundigt gennemarbejdet. Men møllerne bør ikke placeres i Nationalpark Vadehavet og især ikke de store! Ellers mister vi status som UNESCO Verdensarv. Men generelt er de store vindmøller noget, som DN’s hovedbestyrelse udtaler sig om.
Steen Donner: Vi er prisgivet med hensyn til de store møller, for det er en statslig opgave at placere dem.
Sven Bødker: 108 havørne er dræbt i Sverige på grund af vindmøller. Natsværmere, møl og trækfugle tiltrækkes af lysene på de store vindmøller.
Carsten Mathiessen: Et fint arbejde, men foreningen drøfter det først om et par uger. Meget betryggende det, der skrives om natur og miljø.
Steen Donner: Husk at høringsfristen er den 23. marts. Kun bemærkninger indkommet inden for fristen, vil blive behandlet.
Morten Søvsø: Er der nogen, der har spurgt UNESCO om konsekvensen af placering af de store testmøller?
Svar: Mandø beboerne har spurgt.
Morten Søvsø: Måske vil en henvendelse fra kommunen kunne gøre mere.
Varde har foreslået at sætte testmøllerne hos dem.
Christine Beksgaard: Kunne Grønt Råd spørge UNESCO?
Sven Bødker: Der er en arbejdsgruppe på vej fra Nationalpark Vadehavet. Synes, at vi skal lade dem tage teten.
Niels Chr. Laursen: Vi vil jo gerne have vindmøllerne. Mener, at vi skal lægge mere vægt på Preben Friis-Hauges forslag tom placering ved klitplantagen i Varde Kommune.
Steen Donner: Vil den placering kunne komme i karambolage i forhold til indflyvning til øvelsesområdet i nærheden?
Jan Ryttergaard: Har skrevet til Anni Mathiessen fra Venstre. Området er kommet over i Kirkeministeriet og der er møde i næste uge. Forslaget fra Varde er meldt ind allerede i september 2022.
3. Status for arbejdet med klimatilpasning.
Bodil Ankjær Nielsen orienterede om Esbjergs kommunes arbejde for klimatilpasningen. Indsatsen kan også følges på: https://www.esbjerg.dk/energi-og-miljoe/vand/spildevand/spildevandsplan-2022-2027/klimatilpasning
4. Orientering om status på Marbæk fredningen
Søren Hjort Kristensen informerede om processen omkring fredningssagen for Marbæk. Fredningen er fremlagt den 21. december 2022.
Fredningen er debatteret i Miljø- og Klimaudvalg, Økonomiudvalg og Byrådet, og det blev besluttet at sende indsigelser til fredningen.
5. Kystvandråd for Vadehavet
Søren Hjort Kristensen informerede om at ansøgningen om at få støtte til etablering af et kystvandråd i vores område er imødekommet.
Stine Bundgaard: Vi er meget stolte af, at det er lykkedes.
Søren Hjortsø Kristensen: Der var flere ansøgere end de, der blev godkendt.
6. Eventuelt
Kurt Bjerrum: Til de næste møder, vil det være godt hvis der er noget fysisk, som vi kan se.
Kurt Bjerrum takkede for godt møde.
Deltagere
- Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
- Christina Føns, Esbjerg Kommune
- Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
- Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
- Henrik Hansen, Friluftsrådet
- Jørn Boesen Andersen, Byrådet
- Karin Gustausen, Dansk Ornitologisk Forening
- Kurt Bjerrum, Byrådet
- Lars Reinau, Esbjerg Kommune
- Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
- Niels Laursen, Sydvestjysk Landboforening
- Peer M. Rexen, Esbjerg Kommune
- Sven Bødker, Danmarks Naturfredningsforening
- Søren Hjortsø Kristensen, Esbjerg Kommune
- Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund
1.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum
2.Introduktion til skovtyper og grunde til at rejse skov ved Lars Reinau
Lars orienterede om forskellige skovtyper og formål med at rejse skov.
3.Drøftelse i rådet om vægtning af hensyn i plenum
Finn Vind: Hvad betyder skovrejsning i forhold til CO2-reduktion?
Lars Reinau: hvis man laver urørt skov, hvor træet får lov at ligge i skovbunden, så stopper den CO2-reducerende effekt på et tidspunkt. Hvis træet høstes og anvendes i byggeri, lagres CO2en i byggeriet.
Niels Laursen: På et tidspunkt brydes bygningen ned og CO2en bliver frigivet igen. Det er et kredsløb, hvor man forlænger processen inden CO2en igen frigives. Samme effekt som landbruget bare med en længere tidshorisont – måske 300 år.
Karin Gustausen: skoven sprøjtes og gødskes ikke, derved er der også en miljøgevinst.
Christine Beksgaard: Skov giver mange andre fordele end CO2-reduktion. F.eks. biodiversitet og rekreation.
Jørn Boesen Andersen: Hvad betyder det for biodiversiteten?
Lars Reinau: Der kan også være høj biodiversitet i en produktionsskov, men det kræver en fokuseret indsats at skabe og bevare den.
Christine Beksgaard: Træartsvalget er vigtigt i forhold til at tilgodese pollinatorerne.
Morten Søvsø: Hvor skal der plantes skov i fremtiden og tages der bestik af, hvor der historisk har været skov eller uopdyrket hede?
Lars Reinau: Det er emnet for næste runde.
Søren Rygaard Lenschow: Er der økonomi i nåleskov? Og kan det placeres på lavbund.
Lars Reinau: Ja, der er økonomi i det, hvis det ikke vælter i en storm. Skov kan godt placeres på lavbund, men det bliver en anden type skov.
Niels Laursen: Det er svært at bruge lavbundsjorde til skov, for kun udvalgte arter kan gro der. Brug i stedet lavbundsjordene til solceller.
Der var en drøftelse af, hvilke typer af skov Esbjerg Kommune skal satse på i forbindelse med skovrejsning.
Kurt Bjerrum: Areal og jord er en knap ressource. Der skal tænkes multifunktionel, så flere funktioner tilgodeses.
Christine Beksgaard: Det vigtigste er, at der ikke plantes skov, som er ”skadelig” på andre parametre f.eks. rekreation og biodiversitet.
Finn Vind: Der skal skelnes mellem privat og offentlig skovrejsning.
Lars Reinau: Ja. Vi har ingen ret til at bestemme over karakteren af den private skovrejsning. Det er oftest styret af tilskudsordningernes sammensætning. Esbjerg Kommune arbejder lige nu med at etablere klimaskov i Novrup og biodiversitetsskov i Sjelborg. Esbjerg Kommune planter ikke monokulturer af nåletræer.
Morten Søvsø: Er det skånsom tilplantning uden dybdepløjning? Vigtigt i forhold til at beskytte eventuelle fortidsminder i jorden.
Lars Reinau: Ja. De to projekter etableres uden reolpløjning.
Morten Søvsø: Hent inspiration og erfaring fra andre skovrejsninger på lignende lokaliteter, der fungerer godt.
Søren Rygaard Lenschow: Grundvandsdannelsen sker på de højereliggende jorde. Det er også ofte de bedste landbrugsjorde. Det er derfor ikke altid muligt at tilgodese alle hensyn i på en lokalitet.
4.Skovrejsningsområder i kommuneplanen ved Astrid Moltke Jordt
Astrid orienterede om processen med at lave kommuneplanens udpegninger for hhv. skovrejsning ønsket og skovrejsning uønsket. Der blev desuden orienteret om formålet og prioriteterne i en kommunal skovrejsningsstrategi.
5.Drøftelse i rådet af områdeprioritering i grupper med fælles opsamling
Drøftelsen skete i plenum.
Henrik Hansen: Det er vigtigt at tænke i store sammenhængende skovområder for at kunne skabe en fornemmelse af faktisk at være i en skov, og for at kunne tilgodese de mange forskellige brugere og aktiviteter
Niels Laursen: Det bør være både-og. Små stykker beplantning er også godt, og vil være attraktivt for mange landmænd, der sagtens vil kunne finde små arealer rundt omkring til skovrejsning, hvis de rigtige tilskudsordninger/forhold er til stede.
Sven Bødker: Små beplantninger er ok som trædesten i landskabet, men det er meget vigtigt med spredningskorridorer i form af store sammenhængende områder.
Flere deltagere gav udtryk for at pladsen er sparsom (der er rift om arealerne) derfor skal der tænkes multifunktionalitet i projekterne. F.eks. skovrejsning rundt om solcelleanlæg. Planlægningen skal kunne rumme mange forskellige aktiviteter/projekter på de enkelte lokaliteter, hvis det giver mening.
6.Orienteringspunkter
Peer Rexen orienterede om status for planlægningen for vedvarende energianlæg i Esbjerg Kommune. Der var en efterfølgende drøftelse, hvor følgende synspunkter kom frem:
- 100 ha er rigtig meget areal. Kommunikér i fodboldbaner i stedet, det kan de fleste forstå.
- Vil man helst have 100 ha solceller eller 1 kæmpestor vindmølle?
- Små anlæg til solceller til lokal produktion er godt (det kan man allerede få tilladelse til i dag).
- Lavbundsjorde til vindmøller og solcelleanlæg måske en god idé?
- Skidt for fugle der yngler f.eks. traner.
- Solceller på tage bør prioriteres.
- Kun 20 % af tagene kan anvendes til solceller pga. tagets orientering, tekniske installationer mm.
- Kan man placere vindmøller i de traceer hvor der i forvejen er tekniske anlæg, f.eks. ledningsanlæg, motorveje osv.
- Kombinere solcelleanlæg og skovrejsning, friluftsliv mm.
- Folks holdninger ift. ”not in my backyard” har ændret sig markant bare det seneste ½ år. (man accepterer meget mere end tidligere, og tendensen fortsætter).
- Vigtigt med de rette/fornuftige kompensationer.
Astrid Moltke Jordt orienterede om status for den statslige proces med at screene for et statsligt testcenter for forsøgsvindmøller. Der er indgivet et høringssvar og Esbjerg Kommune afventer en tilbagemelding fra styrelsen. Processen har været sat i stå på grund af valget.
7.Eventuelt
Sven Bødker: Der mangler kontrol med afbrænding af flodskarn. DN har henvendt sig til Esbjerg Kommune.
Christina Føns: Følger op og invitere til dialog om problematikken. Det er efterfølgende blevet aftalte med DN, at de retter henvendelse på ny. Dette kan ske til Søren Hjortsø.
Niels Laursen: Kør flodskarn på biogasanlægget.
Christina Føns: Der har været dialog med Ribe Biogas og de kan ikke aftage det, da det er for salt.
Deltagere:
- Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
- Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
- Bent Jepsen, Familielandbruget
- Christina Føns, Esbjerg Kommune
- Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
- Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
- Henrik Hansen, Friluftsrådet
- Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
- Jørn Boesen Andersen, Byrådet
- Kurt Bjerrum, Byrådet
- Mette K. Due, Esbjerg Kommune
- Morten Andersson, Esbjerg Kommune
- Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
- Peer M. Rexen, Esbjerg Kommune
- Steen Donner, Esbjerg Kommune
- Sven Bødker, Danmarks Naturfredningsforening
- Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund
Dagsorden
1.Vi går op på bakken for at kunne se området
2.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum
3.Kort om udfordringer ift. CO2 og klimaindsats i Esbjerg Kommune – hvad siger klimaplanen?
Christina Føns: Vi har 3 områder vi særligt skal fokusere på i vores kommende arbejde: landbrugssektoren, energisektoren og transportsektoren. Energisektoren når vi langt med ift. Fremtidens Fjernvarme og carbon capture på Energnist. Endvidere understøtter vores strategiske varmeplan og fokus på opstilling af VE dette.
Transportsektoren skal bl.a. hjælpes med en omstilling via produktion af bæredygtigt brændstof på PtX, omlægning af vores transportvaner og et udbygget ladestandernet.
I forhold til landbruget har vi særlig fokus på 3 ting: udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og kobling til energiforsyningen som led i sektorkoblingen.
I forhold til Esbjerg Kommune som virksomhed kommer vi til at følge vores udvikling særlig i forhold til scope 3 tæt de kommende år.
4. Grøn erhvervsudvikling og energiproduktion i Esbjerg Kommune
Peer Rexen orienterede.
5. Kaffepause
6. Diskussion: Problematikker og udfordringer ved den grønne omstilling - drøftelse og diskussion af hvordan det skal gøres og hvad det må koste for landskab, rekreation, lokalsamfund, naturmæssigt og øvrige parametre
Steen Donner præsenterede den nyligt vedtagne erhvervsplanlægning fra kommuneplan 2022-20234 med overvejelser omkring erhvervsudlæg i Måde og langs motorvejen som afsæt for en snak om PtX virksomheder og den grønne omstilling, med fokus på nødvendigheden af den grønne omstilling og de afledte konsekvenser heraf.
Efter tur fremlagde organisationernes repræsentanter deres umiddelbare tanker om emnet. Diskussionen berørte blandt andet emnerne lavbundsjord, biogasanlæg, placering af solceller og solcelleparker, planlægning for vindmøller, forsyningssikkerhed, insekters forhold og indtænkning af biodiversitet, atomkraft og udnyttelse af arealer til flere formål samtidigt.
7. Afrunding ved Kurt Bjerrum og evt.
Finn Vind spurgte til kommunens håndtering af PFAS. Christina Føns redegjorde for situationen og hvilke tiltag, der er sat i værk.
Deltagere
- Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
- Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
- Carsten Mathiesen, Dansk Botanisk Forening
- Christina Føns, Esbjerg Kommune
- Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
- Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
- Henrik Hansen, Friluftsrådet
- Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
- Jeppe Brander Christensen, Naturvejledning Danmark
- Jørn Boesen Andersen, Byrådet
- Kurt Bjerrum, Byrådet
- Lars Reinau, Esbjerg Kommune
- Mette K. Due, Esbjerg Kommune
- Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk - og Sønderjysk Landboforening
- Sofie Exner Koch, Fanø Kommune
- Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund
Dagsorden
1.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum
2. Hver organisation præsenterer sig selv
Danmarks Sportsfiskerforbund - Søren Rygaard Lenschow
Vi arbejder med åer og andre vandløb, meget med Kongeåen og indgår i Kongeåkomiteens følgegruppe
Danmarks Jægerforbund – Finn Vind
Der er 17 jagtforeninger i Esbjerg Kommune. Vi arbejder med jagt generelt – natur, vildtpleje, regulering og jægerhåndværket, det vil sige uddannelse, træning og hundearbejde. Vores ønskede udbytte er at knytte relationer til andre interesseorganisationer og kommunen. Regulering ligger foreningen meget på sinde – råger på kommunale arealer og mårhunde. I de kommunale skove bør der være områder, hvor vildtet kunne være i fred for de mange brugere.
Ribe og Omegns Biavlerforening - Christine Beksgaard
Vi er en del af Danmarks Biavlerforening. Vi uddanner biavlere, har socialt samvær og passer bier. Vi er glade for at kunne være med i grønt råd. Vi var sidste år involveret i forbindelse med en høring omkring begrænsning af biavl i Marbæk. Vi ønsker at give et billede af, at honningbier ikke er fjenden, men er en naturlig del af Danmarks biodiversitet, og håber på at uddanne politikere lidt ift. honningbier. Vi vil gerne rose Esbjerg Kommune ift. beplantning med vilde planter m.m. mange steder i kommunen.
Friluftsrådet - Henrik Hansen
Friluftsrådet er en paraplyorganisation for 85 organisationer. Fælles for organisationerne er, at de interesserer sig for friluftsliv. Friluftslivets vision er, at det skal være friluftsliv for alle, i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag. Det vigtigste er adgang til naturen – i skove, langs vandløb og ledelinjer i det åbne land. Vi vil gerne få det ud af det, at vi er høringsberettigede ift. Natura 2000, kommuneplan m.m.
Naturvejledning Danmark - Jeppe Brander Christensen
Vi er en relativt lille forening med420 medlemmer på landsplan. Jeg arbejder på Vadehavscenteret og har der en meget stor berøringsflade med folk, som benytter sig af de grønne tilbud. Formålet er at formidle og give indsigt og viden, og give folk noget med hjem. Tilgængelighed er vigtigt. Børn og unge skal lære, at der er en sammenhæng og en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vil gerne sparre omkring formidling, naturskoler m.m.
Fanø Kommune - Sofie Exner Koch
Er udpeget for Fanø Kommunes byråd og er med for at lytte og viderebringe information.
Sydvestjysk Landboforening – Niels Christian Laursen
Landbruget både benytter og beskytter naturen. Sidder med i Kongeåkomiteen. Der er meget arbejde omkring afledning af vand, så markerne kan passes. Regler omkring natur er nogle gange hverken til gavn for naturen eller landmændene. Det er et godt forum at have dialog.
Dansk Ornitologisk Forening - Arne Krog Clausen
Lokalforeningen omfatter Billund, Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner. Det handler om fugle i naturen. Foreningen vil gerne fremme kendskabet til og interessen for fugle. Vi indsamler observationer og har et godt kendskab til udviklingen i fuglelivet – og det går ikke så godt. Vi vil gerne fokusere på beskyttelsen af fuglene og deres levesteder. Det er særligt vigtigt at have fokus på de levesteder, som er sårbare. Ser grønt råd som et dialogforum, hvor man kan udveksle synspunkter på forskellige problemstillinger. Kunne godt tænke sig, at grønt råd kunne komme med indstilling til det politiske niveau. Er særligt interesseret i at drøfte emner som konflikter i naturen, mountainbikeruter (vil gerne høres ved nye forslag af ruter) og power-to-x-projekter. Esbjerg Kommune har et meget lille skovareal, men nogle skovpartier kunne godt udpeges til urørt skov.
Dansk Botanisk Forening - Carsten Mathiesen
Foreningen har botaniske interesser og går op i naturbeskyttelse, naturpleje, bæredygtighed, vild med vilje og grønnere byer. Er også meget involveret i Marbæk-fredningen.
Byrådet - Kurt Bjerrum
Er landmand, det giver mange berøringsflader med natur og forholdet omkring beskyttelse og benyttelse. Rådet er godt til at skabe dialog og undgå konflikter.
Byrådet - Jørn Boesen Andersen
Medlem af Klima & Miljøudvalget, hvilket passer godt sammen med også at deltage i grønt råd. Er med for at lytte til de forskellige interesser. Interesserer sig for grøn omstilling, og er glad for, at der er blevet sat turbo på det i Esbjerg Kommune. Biodiversitet er meget spændende, men det er ikke så let. Interesserer sig for grøn energi og er formand for den nye lokale solcellepark i Hunderup. Er glad for tiltag, som involverer lokalsamfundene, det giver engagement og accept.
Miljø & Byggeri - Christina Føns
Afdelingschef for Miljø & Byggeri, som omfatter kontorerne Natur & Vandmiljø, Industrimiljø & Affald og Byggeri. Afdelingen dækker mange områder, og omfatter bla. et nyt klimasekretariat.
Natur & Vandmiljø - Henrik Kikkenborg
Kontorchef for Natur og Vandmiljø, hvor der løses opgaver inden for natur, landbrug, vandløb, jord m.m. for både Esbjerg og Fanø Kommuner. Det grønne råd er skabt til at være sparringspartner for kommunens administration i forhold til natur og miljø.
Vej & Park - Lars Reinau
Afdelingen administrerer kommunale parker, skove, veje m.m. Er med for at lytte og deltager i den arbejdsgruppe, som udarbejder dagsorden til møderne.
By & Arealudvikling – Astrid Moltke Jordt
Arbejder med kommuneplan, særligt i forbindelse med det åbne land, grønt danmarkskort og balance mellem landbrug og natur. Deltager i planlægningsgruppen og vil gerne have input til dilemmaer, som kan drøftes.
Natur & Vandmiljø - Mette K. Due
Biolog i kommunens naturgruppe. Arbejder med administration og pleje af beskyttet natur og Natura 2000. Sekretær for grønt råd.
3. Store emner i kommunen 2022
Høring af Kommuneplan 2022
Astrid Moltke Jordt: Kommuneplanen er i høring og ligger på Esbjerg Kommunes høringsportal. Den revideres hvert 4. år, men den har et 12-årigt perspektiv. Høringen er forlænget til den 18. april 2022.
På hjemmesiden kan man blandt andet se ændringer i arealudlæg på kort. Man kan se, at kommunen begynder at realisere udlæg af erhvervsområder ved motorvejen og nye boligområder. Siden sidste revision har vi haft en forløb med Naturrådet, som har rådgivet kommunerne i Vadehavsområdet omkring udarbejdelse eller revision af Grønt Danmarkskort – alt efter hvor langt kommunerne allerede var i processen omkring udpegning. Der er mundet ud i ti konkrete anbefalinger, som vi har revideret Grønt Danmarkskort til efter. Vi har blandt andet haft fokus på at lave en klar opdeling mellem natur og landbrugsområder og på bilag IV-arter og sammenbinding af deres levesteder. Der er afholdt ni borgermøder.
Arne Clausen: Hvad er bilag IV-arter?
Mette K. Due: Det er særligt strengt beskyttede arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IV. Det drejer sig blandt andet om flagermus, spidssnudet frø, snæbel, odder, løgfrø m.fl. Arternes yngle- og rastesteder er beskyttet, uanset om de findes i eller uden for de udpegede Natura 2000-område.
Orientering om sektorplan for park, skov og friluftsliv
Lars Reinau: Der er lavet en sektorplan for skov, park og friluftsliv, som har været i offentlig høring. En sektorplan er et bindeled mellem de politiske målsætninger og konkrete problemløsninger. Sektorplanen består af tre dele – en grøn analyse, selve sektorplanen og et handlingskatalog. Den indeholder også et værktøj til at sætte værdi på de grønne områder. Der er lavet grønne byprofiler for de lidt større byer i kommunen. For de mindre byer er der lavet landsbyplaner og mellembyplaner, og revisionen af disse ligger et andet sted. Planen har fokus på fem indsatsområder: Bæredygtige byer, biodiversitet, sundhed, friluftsliv og klima. Der er også fem grønne mål omkring nærhed til grønne områder, skovrejsning og realisering af planlægningen for grønne områder. Planen dækker perioden 2023-2033. Handlingskataloget dækker perioden til 2026.
Christine Beksgaard: I Norge har man fundet ud af, at plantning af skov kan virke som barriere på spredning af arter mellem lysåbne områder, hvis den plantes uhensigtsmæssige steder. Er kommunen opmærksom på det?
Astrid Moltke Jordt: I kommuneplanen tager man stilling til, hvor der kan plantes skov. I fx ådalene, har vi åbne engarealer, der må ikke plantes skov. Til gengæld har vi nogle store bakkeøer, hvor man kan plante skov. Det er nok også et spørgsmål om skala – vi har generelt meget lidt skov i Danmark.
Lars Reinau: I Marbæk er der meget lysåben natur, som er beskyttet og skal holdes fri for skov. Når vi planter offentlig skov i dag, så er det meget varieret skov med lysninger, skovbryn og med hjemmehørende arter. Det er ikke som de gammeldags plantager.
Arne Krog Clausen: Man planter skov på en anden måde i dag end før i tiden. Hvis man planter ny skov i dag, så skal der være lysåbne områder for at sikre biodiversiteten.
Søren Rygaard Lenschow: Man skal være opmærksom på, at skov også har andre formål – som klima, grundvandsbeskyttelse m.m. – og ikke kun naturformål.
Drøftelse af fredning af Marbæk og kommunens deltagelse
Henrik Kikkenborg: De eksisterende fredninger ønskes revideret og udvidet fra 350 ha med yderligere 500 ha. Der har været dialog med Danmarks Naturfredningsforening omkring indholdet af den nye fredning. Fredningsforslaget er løbende blevet ændret, men tre væsentlige punkter har skullet afklares: Fredningsformålet, afgrænsning af fredningen og omlægning af eksisterende plantage/skovarealer til lysåben natur og urørt skov. Nu skal der være en politisk proces i forhold til beslutning om kommunen skal være medrejser af fredningsforslag.
Kurt Bjerrum: I starten af processen var der meget diskussion og delte meninger, hvilket kom frem på borgermødet på daværende tidspunkt0. Danmarks Naturfredningsforening sagde på mødet, at kommunen havde gjort mange gode ting allerede, men foreningen ville gerne forstærke processen. Danmarks Naturfredningsforening har ret til at rejse en fredningssag, men i sidste ende afgøres det i fredningsnævnet. Der er et økonomisk aspekt i forhold til ophør med skovdrift og udgifter til pleje. Mange bruger Marbæk som rekreativt område, og der sker også landbrugsdrift.
Jørn Boesen: Der er også dilemma omkring indhegning og dyr.
Henrik Kikkenborg: Ja, der er konflikter med ridning. Den politiske proces kan have to udfald – enten er vi med eller ej. Derefter kan der gå flere år, idet fredningsnævnet skal høre alle lodsejere i forhold til økonomi m.m. I udvalgssagen vil komme med estimater for plejeplan, skovdrift m.m. Offentlige lodsejere får ikke erstatning ved fredning. Vi har reduceret det skovareal, som skal udlægges til lysåben natur, og har trukket perioden for udlægning af natur. En del af plantagen på 50 ha udlægges som kulturskov for at vise, hvordan man havde plantager i gamle dage.
Lars Reinau: Vi har ikke så godt tømmer, men laver en del flis, pyntegrønt og juletræer. Det skal købes i stedet for, hvis vi ikke kan høste det i Marbæk. Det drejer sig om under 500.000 kr. om året. Det er den tabte fortjeneste, men vi har også en stor indtjening på den nuværende forpagtning. Det skal dog afgræsses og holdes lysåbent uanset om der sker en ny fredning eller ej. Der skal ikke konverteres mange arealer til lysåbne arealer. Konverteringen er primært til urørt skov over en trægeneration – dvs. der kommer til at ske hugst. Vi arbejder med mere lysåben skov og mere dynamik.
Vandløb i relation til forskellige interesser
Henrik Kikkenborg: På vandløbsområdet arbejder vi bla. med en regulativrevision. Regulativer beskriver hvordan vandløb skal se ud, og hvordan de skal vedligeholdes. Nogle af regulativerne er meget gamle (fra 1940’erne), og er fra tre forskellige kommuner og Ribe Amt. Der er desuden sket mange ændringer og projekter i vandløbene gennem årene.
I forhold til statens vandplanlægning, så er tredje vandområdeplan i høring. Det drejer sig fortsat om projekter til tilbageholdelse af kvælstof, fosfor og okker, minivådområder og klima-lavbundsprojekter. Der kigges også på spærringer i Ribe by og enkelte andre spærringer.
Kongeåkomiteens arbejde sker sammen med Vejen og Kolding Kommuner. Vandet fra alle tre kommuner skal ud gennem Kongeåmarsken og Kongeåslusen. Der er dannet en komite, bestående af politikere, repræsentanter fra de grønne råd, chefer og forvaltninger fra de tre kommuner. Vi har fået tilsagn om at kunne gå videre med en multifunktionel jordfordeling i Kongeåmarsken, og har søgt om tilskud fra EU's Life-program. Vi har fået støtte på 1 mio. kr. under Miljøstyrelsens pilotordning omkring interessentinddragelse. En gruppe studerende fra Aarhus Universitet har lavet en rapport omkring mulige indsatser til klimasikring og miljøforbedringer i og ved Kongeåen.
Christina Føns: Esbjerg Kommune er gået med i DK2020. Det betyder blandt andet, at vi skal udarbejde CO2-regnskab og herefter en klimaplan, som skal godkendes af C40 og Concito. Klimatilpasning indgår også i DK2020, men vi har især fokus på CO2, da vi længe har arbejdet med klimatilpasning. De store udledninger kommer fra landbrug, transport og energiproduktionen. Esbjerg kommune har mål om at være CO2-neutrale allerede i 2030. 98 % af udledningen af CO2 i Esbjerg Kommune har byrådet ikke mulighed for at regulere, og vi er nødt til at opnå fælles forståelse med bla. landbruget, så vi kan hjælpe hinanden med at komme i mål. Vi er nødt til at tænke i sektorkobling – bruge tage på landbrugsbygninger og udtage jorder, som ikke er optimale for landbruget. Vi har haft møder og talt om, hvordan vi kan sætte det i proces og hvordan vi kan søge de ordninger, der findes. Nogle landbrug tænker også i gårdbiogasanlæg, og nogle tænker på at lave pyrolyse, hvor overskudsvarme kan indgå i fjernvarmesystem. Derved kan landbruget spille sammen med de øvrige sektorer. Vi har lagt op til, at der skal laves en strategisk varmeplan.
Transport udgør en stor post. En af vores power-to-x-virksomheder satser på at lave bæredygtigt brændstof til tung transport. Vi skal tænke transportcentre og distribution af varer herfra på en bæredygtig måde. Cykle, samkøre og tage kollektiv transport. Der skal være en infrastruktur, så man er tryg ved at købe en el- eller brintbil. Vi skal som kommune gøre det let for borgerne at træffe andre valg. Det sværeste er at ændre vores vaner. Vi arbejder sammen med et firma omkring, hvordan vi kan lave nogle vanebrud, så vi træffer gode klimavalg.
Niels Christian Laursen: Hastigheden er et problem - det går ikke hurtigt nok med at få udtaget lavbundsjorder i forhold til de mål, man har. Den jord, vi tager ud, er ikke robust, og det betyder ikke noget for landbruget. Det kan være en god forretningsmulighed, vi venter bare på, at systemerne skal virke. Støtteordninger og regler spænder ben for hinanden. Der er store tagarealer på landbrugsbygninger, og vi kunne producere meget solenergi til de lokale landsbyer.
4.Evt.
Arne Krog Clausen: Forslag om at besigtige power-to-x-områder ved Måde og kigge på, hvordan man vil tage hensyn til den eksisterende natur.