Vær omhyggelig, når du pakker dit farlige affald. Kassens indhold bliver håndsorteret på Esbjerg Affaldshåndtering. Hvis det ikke bliver pakket og håndteret rigtigt, kan det være farligt for medarbejderne på Esbjerg Affaldshåndtering.
- Pak affaldet i originalemballage, hvis du stadig har den. Ellers skal du pakke det ind i fx fryseposer eller syltetøjsglas med låg og tydeligt skrive på, hvad der er i.
- Emballage - tom eller med indhold - skal altid afleveres med låget på, når du kommer det i miljøkassen. Skru låget på beholdere godt fast og stil den oprejst. Så undgår du, at eventuelle rester af farlige væsker blandes sammen, og der foregår en uheldig kemisk reaktion.
- Miljøkassen skal være fyldt og må højest veje 10 kg.
- Luk kassen omhyggeligt, så børn ikke kan komme til affaldet.
Miljøkassen kan være vanskelig at åbne – det er af sikkerhedsmæssige grunde.
Sådan åbnes miljøkassen
Pres på låget med begge håndflader og tag fat i den side, hvor du kan få fat i flapperne. Låget kan nu nemt vippes op.
Husk adresse på miljøkassen
Husk at skrive adresse på mærkaten, som sidder på miljøkassen. Så har vi mulighed for at kontakte dig, hvis vi er i tvivl om indholdet.
Brug en kuglepen eller vandfast tusch. Så kan vi også læse din adresse i dårligt vejr.