Dato 30.04.2024

Handicaprådet er blevet bedt om at give vores input og kommentarer til rammeaftalen, som skal sikre en koordineret indsats overfor borgerne på det specialiserede social- og specialundervisningsområde og styrke samarbejdet mellem kommuner og region.

 

Sådan en rammeaftale er et digert værk, der kan være vanskelig at få hul på og gennemskue. Lige nu er vi også overordnet bekymret for forhandlingerne om en kommende reform på handicapområdet, der er ved at gå ind i den afsluttende fase. Det svirrer med bekymrende rygter iblandet fakta, så vi kan frygte, hvilke rammer det overhovedet bliver muligt at arbejde under.

 

Der er særligt ønsket input fra Handicaprådet på følgende områder:

 

1. Øget samarbejde mellem kommune og psykiatri

Hvordan kan vi styrke samarbejdet for at sikre en bedre tværsektoriel kobling?

 

Omdrejningspunktet må være altid at have slutbruger/patient i fokus. Og med dette i centrum fortsat arbejde på at udbygge og styrke det tværsektionelle samarbejde og en fælles tilgang på tværs af sektorer, kommuner og region.

 

2. Styring af udgifterne på det specialiserede område

Hvordan kan vi effektivt styre udgifterne uden at gå på kompromis med kvaliteten?

 

Ved først og fremmest at fokusere på kvaliteten og det vi gerne vil have, da vi får det vi giver opmærksomhed. Ved at turde tænke “ud af boksen” og fx løbende øge inddragelse af personale, pårørende, organisationer m.fl., da de ved, hvor skoen trykker, og måske har en mere praktisk end akademisk tilgang. 

 

I den nuværende rammeaftale nævnes, at vi skal turde italesætte udgiftspresset, og det er der vist ikke nogen tvivl om, at vi tør, men samtidig skal vi også turde italesætte, om pengene altid bliver brugt på det, der giver mening i praksis - måske vi skal fordele lidt mere til det praktiske og lidt mindre på det administrative.

 

3. Fastholdelse og rekruttering af socialpædagogisk og sundhedsfagligt personale 

Hvordan kan vi sikre, at vi har den rette arbejdskraft til at levere de bedste indsatser?

 

Først skal vi ophøre med at tale om “fastholdelse” af personale - ingen ønsker at blive “fastholdt”. Men derimod vil alle gerne hen, hvor det er attraktivt at være. Det handler rigtig meget om at skabe arbejdspladser med godt arbejdsmiljø, kompetence udvikling, uddannelse og ikke mindst mulighed for videreuddannelse, god og kompetent ledelse, indflydelse m.m. I en tid, hvor der generelt mangler arbejdskraft mange steder, er de arbejdspladser, der forstår at gøre det attraktivt, der får dygtigt og kompetent personale. 

 

Og når vi ovenfor taler om udgiftspres, så koster det rigtig dyrt, når der er for stor udskiftning i personale, mange sygemeldinger fx pga stress osv, så der er virkelig penge at hente ved at gøre den del godt.

 

4. Børn og unges udfordringer med psykiatrien og det voksende antal diagnoser 

Med det stigende antal diagnoser, hvordan sikre vi så, at der fortsat er tilbud til børn og unge med psykiske udfordringer?

 

Det ville være dejligt, hvis vi blot kunne løse dette med et fingerknips, men sådan er virkeligheden desværre ikke. I Handicaprådet tror vi på, at en tidlig og korrekt indsats og støtte kan være med til at forebygge nogle af de alt for mange tunge og komplekse “sager”. Det handler om at få taget hånd om familierne tidligt, og få dem klædt på, givet værktøjer og støtte til at tackle udfordringerne. Mange kommer desværre alt for sent i de rigtige og kompetente hænder, og så er der rigtig lang vej ud på den anden side - og (for) mange kommer det slet ikke. Så vi mener, at nøgleordene er “tidlig indsats”.

 

5. Den nye hjemløsereform

Hvordan sikrer vi, at kommunerne ikke får for mange udfordringer i forbindelse med den økonomiske omlægning af refusionen på hjemløseområdet?

 

Det er jo lidt af en “tikkende bombe”, der ligger her. Igen må nøgleordene bl.a. være “tidlig indsats”, men vi anerkender også, at det er et meget vanskeligt område, og vi har svært ved at komme med kvalificeret input. Et tilstrækkeligt antal tilbud - hvad det så end er - er klart nødvendigt, og så tror vi, at et tæt samarbejde med organisationerne på området kan give rigtig meget i forhold til at komme i mål - om vi så må sige - i rette tid.

 

På Handicaprådets vegne

 

Inga Bredgaard

formand

        

Vi i Handicaprådet har nu gennemlæst det digre værk og her fremsendes vores
Høringssvar:

Lukning af midtbyen for biler / som efterfølgende gøres til elbilzone. Her skal der være stor opmærksomhed på, at de større handicapbiler (kassebiler) stadig skal have adgang.

Bybusser skal opgraderes med el ramper, så handicappede, ældre og børnefamilier med barnevogne etc. har mulighed for at bruge dem. Ligeledes skal busstoppestederne ligge på tilgængelige lokaliteter, da flere af vore handicappede borgere ikke har mulighed for andre transportformer.

Det skal også indtænkes, at med flere elcykler vil hastigheden på cykelstien øges markant, med ulempe for bl.a. kørestolsbrugere, gangbesværede og de synshandicappede.

 

En overvejelse kunne være at sætte mindre busser ind, især der, hvor man mener, at
busserne kører halv tomme rundt. – Som jo er en dyr post - MEN alt andet lige, må en
mindre bus være billigere i både indkøb og drift.

 

Ang. parkering, så kan det ikke nytte, at man udelukkende tænker elbiler ind, vi hører ”på vandrørene”, at nogle af handicapparkeringspladserne har måttet vige for lade stationer til elbiler, det er VIGTIGT, at de forbliver.

 

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand