Når Esbjerg Handicapråd får emner i høring, sørger vi for at holde dig opdateret ved at lægge vores høringssvar herind på siden.
- Forside
- Politik og demokrati
- Byråd og udvalg
- Øvrige råd og udvalg
- Handicaprådet
- Høringssvar 2023
Høringssvar 2023
Her kan du læse høringssvar fra 2023.
Høringssvar 2023
Høringssvar på Kvalitetsstandarder for: Fritid Sundhed & Omsorg § 83
Dato 07.12.2023
Handicaprådets høringssvar vedrørende ”Idéoplæg for om- og tilbygning af Bøge Allé 7”
Indledningsvis vil Handicaprådet gerne udtrykke vores anerkendelse af idéoplægget, da det er vigtigt at følge med udviklingen og opgradere til tidssvarende løsninger.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at lokalplanen gør, at det ikke kan blive helt så optimalt som ønsket.
Vi hæfter os især ved, at der er indtænkt bedre forhold til at være sammen, når familien er på besøg, og at der skal lægges vægt på, at opholdsrum ikke må være gennemgangsarealer.
I prioriteringen, hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker, er vi bekymrede for forslaget til, at så må det ekstra beboerbadeværelse vige til fordel for personalefaciliteter.
Ikke at vi synes personalet skal nedprioriteres, men det fremgår, at allerede i de nuværende rammer er der problemer med ventetid og konflikter ved for få badeværelser, og med yderligere 2 værelser vil dette problem jo bestemt ikke blive mindre.
Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at der i givet fald må arbejdes på yderligere økonomisk bevilling, såfremt nuværende ikke slår til.
Ligeledes mener vi også at et tørreskab er et vigtigt inventar, og en så forholdsvis lille ting bør der kunne blive plads til økonomisk.
Det er også vigtigt, at der indtænkes udfordringer mht. både lys og lyd, dette især vigtigt for borgere med Autisme, da mange af dem reagerer kraftigt på disse parametre.
Placeringen af toiletter: her mener vi, at der skal indtænkes, at der kan blive brug for hjælp, hvorfor der skal være plads til en hjælper på begge sider af toilettet. Ligeledes er det ikke hensigtsmæssigt at dørene til toiletter/bad er indadgående døre, det er ifølge bygningsreglementet ikke hensigtsmæssigt.
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand
Dato 07.12.2023
Handicaprådets høringssvar vedrørende ”Skoletilbud Ribelundområdet”
Indledningsvis vil Handicaprådet gerne rose tanken om dette ekstra skoletilbud - både fordi det tilgodeser behovet for at skærme de mest sårbare elever med størst behov for skærmning og fordi de nuværende forhold på Vittenberg Skolen med lokaler på flere lokationer er uholdbare for både elever og personale.
Med hensyn til den fremtidige organisering mener vi, at denne bør ligge i “Skole” - det er og skal være en skole uanset det store behov også for Socialpædagogisk støtte. Ellers kan det let blive en glidebane, hvor tingene smelter sammen og det kan blive svært at holde fokus på, hvornår hvad er hvad. Alle - også disse elever - har behov for en vis grad af variation i dagligdagen, men vi anerkender naturligvis vigtigheden af den tætte sammenhæng mellem skoletilbud og bosted.
Handicaprådet er glade for, at vi i Esbjerg kommune udvikler på specialundervisningsområdet i stedet for at indskrænke og udvande, som vi desværre kan se det sker andre steder.
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand
Esbjerg d. 28.10.2023
Høringssvar Handicaprådet vedr. ny seniorpolitik
Handicaprådet tager udkastet til efterretning med flg. bemærkninger.
Handicaprådet finder processen forud for udfærdigelsen af udkastet til seniorpolitikken, som et godt eksempel til efterlevelse for udfærdigelse af fremtidige politikker omhandlende vores målgruppe af borgere herunder også seniorer med Handicap.
Fritid Sundhed og Omsorg har med nedsættelsen af en styregruppe bestående af repræsentanter fra respektive relevante råd, heriblandt Handicaprådet samt Frivillighuset Vindrosen, imødegået vores ønske om tidlig inddragelse af relevante samarbejdspartnere forud fremlæggelsen af et endeligt udkast til politikken.
Handleplaner
Handicaprådet finder det vigtigt at der nu følges op på politikken med en handlingsplan og finder det derfor også positivt at styregruppens medlemmer er inviteret med i den videre proces for at bidrage med hver deres respektive viden. Vigtigt for Handicaprådet er medejerskab i den efterfølgende proces i form af udarbejdelse af handleplaner så vi sammen kommer i mål med en politik, som alle kan se sig selv i.
På vegne af Handicaprådet
Inga Bredgaard / Erik Sørensen
formand medlem
Dato 12. oktober 2023
Høringssvar vedrørende etablering af 18 nye boliger ved Fyrparken
Handicaprådet tilslutter sig høringsmaterialet vedrørende etablering af 18 nye boliger ved Fyrparken med bemærkning om at have stor fokus på indretning af bad/toiletforhold. Indtænke størrelse og indretning så der er plads til kørestolsbrugere, hjælpere m.v.
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand
Dato 11. september 2023
Handicaprådets høringssvar på de kommende besparelser 2024 - 2027
I Handicaprådet er vi jo, ligesom den øvrige befolkning i kommunen, bevidste om de besparelser der lægges op til, hvilket gør os både ulykkelige og frustrerede. Herunder nogle punkter som vi synes I burde se en ekstra gang på.
Vi synes det er positivt med oplæg til besparelser på antal byrådsmedlemmer. Det er et fint signal at sende. Også positivt, at man trods alt forsøger at investere på enkelt områder. Men hvorfor lade det blive ved det? Hvorfor afvikling i stedet for udvikling?
Vi ønsker alle en kommune med flere indbyggere, men med disse besparelser er vi ved at skabe en kommune, hvor ingen har lyst til at bo. Især med nedlæggelser af skoler både herinde i byen og ikke mindst i oplandet. Oplandet er trods alt det sted, hvor måske nye familier kan se sig selv, da huspriserne er rimelige – men for at de små lokalsamfund ikke skal uddø, så kræver det, at der er en skole til børnene – uden en skole, bliver der let affolket disse steder.
Hvis vi skal kunne øge antallet af indbyggere i Esbjerg kommune, så er vi nødt til at gøre os attraktive - ikke en fortælling om besparelser og nedskæringer.
Lyder logisk med nedskæringer på kurser og andet personalemæssigt, men det fjerner jo glasuren og glæden ved et job i Esbjerg kommune, og vi risikerer øget personaleflugt. På sigt risikerer vi også dalende kvalitet i udførelse af opgaverne, hvis der ikke er mulighed for uddannelse/efteruddannelse.
Og hvorfor skære ned på antal socialrådgivere? I forvejen ligger antallet af sager pr. medarbejder og kompleksiteten i sagerne i overkanten af hvad der er tilrådeligt, hvis en ordentlig og lovmedholdelig sagsbehandling skal kunne gennemføres.
Er der nogen, der har regnet på udgiften til øgede sygemeldinger og sygeløn. Udgifter til at oplære nyt personale i stedet for dem der flygter eller bliver langtidssygemeldt? Hvad med udgifter til øgede ankesager pga. forkerte sagsafgørelser? På sigt kan disse besparelser blive rigtig dyre for Esbjerg kommune.
Det gør ondt, at så mange besparelser rammer de unge. Vi er afhængige af en sund og velfungerende ungdom, som kan uddanne sig og bliver i kommunen - vi er afhængige af dem til arbejdsudbud og til pleje af dem, der behøver pleje. Så det er en barsk opvækst de udsatte unge får.
PB 20-01 Besparelser/Servicereduktioner:
Ang. pkt.: Sorte huller - Hvorfor bespare? Har man regnet på øgede erstatningssager? Personer der kommer til skade og uheld på biler? - NCC tilbyder aftale, hvor de overtager ansvaret for veje i flere år. Billigt for kommunen og NCC udfører i tynde belastninger så de kan fastholde mandskab.
SA 40-01 Reduktion i bilstøtte:
Handicaprådet synes det er et helt forkert sted at spare, det kan ramme aldeles hårdt for de borgere der har behov for bil, og nu måske pga. besparelserne får et afslag på erhvervelse af ny handicapbil (med det til følge, at er det genbevilling der søges, så er det utrolig omkostningstungt, at få ”lov til” at beholde den ”gamle”). Vi har hørt at det er fordi puljen ikke bliver brugt, men at alle med behov får bevilliget bilstøtte. Nu er vi flere der agerer som bisiddere og vores fornemmelse fortæller en helt anden historie. Vi er vidende om, at personer som vi synes er helt oplagte til at få bilstøtte desværre oplever at få afslag.
SA 40-02 Styrket indkøb af eksterne pladser og sagsgennemgang af borger i egen bolig og i eksterne botilbud (investering og besparelser):
Vi finder, at der fortsat skal være mulighed for, at unge med særlige behov kan få tildelt
§107 botilbud og §85 støtte i forbindelse med f.eks. et STU-tilbud eksternt. Hvis tilbuddet minimeres eller helt udgår, vil de unge med særlige behov, ikke have mulighed for at vælge et af de meget gode STU-tilbud, der ligger uden for Esbjerg Kommune. Vi finder, at det at have botilbud tilknyttet STU giver gode muligheder for læring i at mestre eget liv i egen bolig, få venskaber og minimere ensomhed blandt målgruppen.
SA 40-02 Hyppig sagsopfølgning for borgere i §85:
I Handicaprådet kan vi bakke op om, at der sker hyppig sagsgennemgang, hvis formålet virkelig er, at §85 støtten løbende skal justeres hhv. både op OG ned i forhold til det behov der er. Ingen har gavn af, at støtten ikke er tilpasset - hverken borger eller kommune. Vi frygter dog også, at der nemt kan opstå en usynlig “dagsorden” om økonomi, så der vil blive skruet mere ned end op, som kan være til stor skade for nogen, og på sigt komme til at koste rigtig dyrt. Det forudsættes jo rent faktisk i forslagets pkt. 6, at det vil medføre nedgang i antal bevilgede timer og at det rent faktisk vil få konsekvenser for antal medarbejdere. Fokus må og skal til enhver tid være på formålet med støtten og ikke på økonomi.
SA 40-03 Tilpasning af ressourcer til borgernes behov i ferieperioder:
I stedet for at spare på vejledningen i ferieperioden til borgere, der får §85 støtte, kunne man i stedet tilbyde at give/hjælpe målgruppen til ferieaktiviteter. Her er der et stort behov, og alt det udviklende arbejde henimod større selvstændighed og indflydelse på eget liv, der arbejdes med i løbet af året, risikerer at falde på gulvet, så der skal startes forfra hvert år efter ferieperioden.
SA 40-04 Omlægning af grund modul til gruppeforløb:
Vi finder, at der kan være gode betragtninger omkring gruppeforløb. Men vi finder også, at det kan være problematisk - og i længden dyr for kommunen - hvis det kommer til at betyde, at borgere med stort behov for individuel hjælp og vejledning ikke i tilstrækkelig grad får denne.
SA 70-06 Lukning af Psykiatriteamet:
Hvor er det trist, at vi her i kommunen har et spareforslag der rammer så sårbare og forsvarsløse børn og unge, som det er i dette tilfælde.
Alle kender vi til vigtigheden af en effektiv og hurtig forebyggende indsats fremfor hjælp når skaden først er sket. Det vælger man så med dette spareforslag at se stort på, med den begrundelse i tilbuddet, at det er en kan og ikke en skal opgave.
Fra Handicaprådets side finder vi det vigtigt, at der tages hånd om vores børn og unge. Særligt de sårbare, der har brug for sparring og støtte af psykologer til at læsse af på, når udfordringerne i familien presser sig på og let bliver uoverskuelige. Eksempelvis hvor børn og unge er pårørende til et voksent familiemedlem med en svær diagnose. Det vil være de børn og unge, som vi med denne besparelse lader i stikken med ofte uoverskuelige problemer til følge for hele familien senere i livet.
Afslutningsvis skal Handicaprådet også gøre opmærksom på at regionens hidtidige tilbud for unge med psykiatriske problemstillinger jo desværre flytter ud af byen, og derfor finder vi det ekstra vigtigt, at der er fokus på, at vi bibeholder psykiatriteamet lokalt.
SA 70-09 Flere børn i plejefamilier – investeringsforslag:
Noget af det vi undrer os over er, at man vil hyre konsulenter til at finde plejefamilier, for at spare på institutions anbringelser. Men samtidig sætte tilskuddet og betaling til plejefamilier ned, konklusionen kunne være, at der er risiko for, at de går til andre kommuner - og risiko for, at det bliver meget vanskeligt at finde plejefamilier af god og ordentlig kvalitet.
Pædagogiske konsulenter som tidlig indsats er en god ide, men det hænger ikke sammen med at spare på de indsatser, som man kan læne sig op ad (hånd om familien og hjemmehosser fx).
BS 10-01 Organisationsændringer:
At nedlægge specialklasserne på Præstegårdsskolen, kan blive både ”en dreng og pige”. For nogle elever, vil den øgede transporttid blive en udfordring, mens andre vil have godt af at få lidt mere ro i hverdagen.
BS 40-01 Antallet af Ordblinderådgivere reduceres:
Ordblindeindsatsen, som man er ret stolte af, og som er enormt vigtig, risikerer at blive hårdt ramt. Nedlæggelse af op til 3 speciallinjer for ordblinde, og nedlæggelse af ordblinde konsulent - det er ikke en vej vi som kommune kan være stolte af.
SO 10-03 Klippekortordning i Hjemmeplejen:
Vi synes det er et umådeligt trist forslag at nedlægge ordningen. Vi kan godt læse ud af materialet, at der ikke har været det helt store behov for ordningen - måske man har “glemt” at fortælle, at den stadig eksisterer - men man rammer dem der gør brug af ordningen ufattelig hårdt. Kunne man ikke som minimum lade ordningen fortsætte til de borgere der allerede modtager ordningen og ikke byde det ud længere til andre?
SO 10-04 Besparelse på Sygeplejen:
I bør IKKE bespare på Sygeplejeklinikkerne, for de af borgerne der er mere eller mindre selvhjulpne – de har virkelig brug for at ordningen er der, og de aflaster også sygehusene og måske forhindrer yderligere indlæggelser. – Vi kan se, at der som forslag ligger: Et øget fokus på dosisdispensering af medicin, det kan da godt være, at det er et fint tiltag, men det er en yderligere omkostning for borgeren, da der er fuld selvbetaling på området.
SO 10-13 Besparelser på Demensteamet:
Dette forslag må ABSOLUT være en ”ommer” – vi får i medierne ”tudet ørerne fulde” af, at der kommer flere og flere demente borgere, også blandt vores målgrupper. Vi KAN simpelthen IKKE undvære disse medarbejdere, som har travlt nok inden besparelserne.
SO 10-15 Besparelse på Servicelovens §86 træning:
Her tror vi på, at det er en uholdbar løsning at beskære i dette niveau – som I selv beskriver det, risikerer man, at borgerne mister noget af deres funktionsniveau inden opstart – så vi håber på: INGEN besparelser på det område.
SO 10-16 Øget egenbetaling på forplejning for plejehjemsbeboere:
Dette er et helt uhørt forslag, set med vores briller. Vi er bekendte med, at nogle plejehjemsbeboere desværre kun har 200,- kr. til ekstra fornødenheder (toiletartikler, gaver, hygge) når de har betalt for husleje og forplejning. Kan i den forbindelse fortælle at nogle handicappede borgere, ikke har kunne spare op til alderdommen af deres pension, så de har kun den rå Folkepension, som ikke vil kunne dække de evt. yderligere omkostninger.
SO 10-19 Besparelse på Kommunikation & Hjælpemidler:
Dette synes vi er en ulykkelig besparelse, for i forvejen sårbare borgere. På strubeområdet, så ville vi vel ALLE gerne kunne være forberedte på det der kommer til at ske efter indgrebet, en hjælp der ikke kan findes andre steder end hos en konsulent på området. På siddestillingsanalysen, kan det have fatale konsekvenser på borgerne, hvis de får sidesår, som i værste fald kan udarte sig til længerevarende sygehusindlæggelser.
SO 10-20 Besparelse på Hjælpemiddeldepotet:
Denne besparelse er så usmageligt, borgerne hverken KAN ELLER SKAL vente længere end tilfældet er nu, både på levering/afhentning og/eller reparation af hjælpemidler, det er jo borgerens ve og vel man jonglerer med.
SO 10-22 Besparelse på Inkontinens- og Stomihjælpemidler:
Hvis der bliver sat besparelser på Sygeplejeklinikkernes åbningstider virker det her helt hen i vejret. For de borgere der er vidende om, hvad de skal bruge og bestiller en mængde til kortere eller længere periode ad gangen, der fungerer det jo perfekt – men for nye borgere med behov for det, kan vi se, at det vil være en besparelse på evt. ubrugte hjælpemidler.
SO Her ser vi en evt. besparelse:
Vi er vidende om, at der på hjemmeplejeopgaven med at soignere borgeren bruges der flere steder vådservietter til at vaske borgeren med. De er ret dyre i indkøb, da det er kvalitetsservietter, og vel heller ikke det mest miljøbevidste valg - og måske der også kan opstå allergiske problematikker. Her ser vi, at der vil kunne spares penge ved, at man fremadrettet benytter sig enten stof vaskeklude og/eller skumvaskeklude.
ØU 40-03 Lukning af borgerservicecentrene i Ribe og Bramming:
Det kan jo umiddelbart lyde som en “lille sag”, men det vil være noget af en katastrofe for både mennesker med handicap og ældre, der ikke nødvendigvis er stærke digitalt. Det er de samme mennesker, der kan have meget vanskeligt ved at få sig transporteret til Esbjerg - og selvom der kan benyttes Flex Trafik, så er der ikke mulighed for her at få en hjælper/støtte med - som så i øvrigt skal undværes et andet sted, hvor der i forvejen er presset. Der må kunne findes en løsning, så Borgerservice stadig kan komme nær borgerne, så det ikke altid er borgerne, der skal hoppe for Borgerservice. Hvad med at tænke i “Mobil” Borgerservice?
Vi har i medierne set flere og flere borgmestre, der blander sig i modstand mod regeringens politik. – Hvad er grunden til, at vi her fra byen ikke har hørt noget, trods de massive besparelser?
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand
14. august 2023
Handicaprådet Høringssvar på: Strategi for mennesker i udsatte livspositioner
Det er nu 2. gang på meget kort tid, at vi får forelagt et oplæg til en spareplan, som har baggrund i en budgetoverskridelse i regnskabet for 2022 og et forventet ditto i 2023 - senest var det på Voksensocialområdet og nu på Familieområdet.
Igen kan vi spørge: Hvordan kan det forekomme så ganske få måneder efter, at der i september blev indgået budgetforlig?
Igen rejser det spørgsmål om, hvem der ikke har gjort sit arbejde godt nok og/eller om nogen har undladt at klæde politikerne godt nok på inden budgetforhandlingerne.
OK, på familieområdet er det så “kun” ca 10 mio. kr. der skal spares, men det ændrer ikke ved, at det vil få store konsekvenser for en stor gruppe af meget sårbare familier med store støtte- og hjælpebehov.
I Handicaprådet mener vi, at Café Ungehuset er en god ide som supplement - ikke som erstatning.
Der er her tale om ekstremt sårbare børn og unge, der tidligere har oplevet store svigt og mangel på støtte. De er i en situation, hvor de har brug for massiv støtte og opbakning. En del kan let “drukne” i gruppeforløb eller i caféen, hvis der er mange.
Vi mener også, at en reduktion af serviceniveauet i forhold til kontaktpersoner til unge i efterværn og unge med over 4 timers støtte er en farlig vej at gå.
Også her er der tale om ekstremt sårbare unge med store svigt i bagagen.
Fra Handicaprådet bør vi jo ikke opfordre til ikke at overhold retningslinjer og forretningsgange, men vi vil egentlig gerne rose medarbejderne for at hjælpe de unge op til 8 måneder ud over det, der er politisk besluttet. Det er jo medarbejderne, der er derude og ser behovet, og det fortæller måske en hel del om, hvor det er “skoen trykker”.
For at målrette hjælpen til forældre med børn med autismespektrumforstyrrelser, er det vigtigt at være opmærksom på, at de er nedslidte efter mange års 24-7-365-kamp for forståelse og lydhørhed - det gælder både fra familie, venner, skole og rådgivere, herunder ikke mindst psykiatrien, hvor der er op mod 6 års ventetid for en diagnose.
Bedre besparelser på familieområdet vil kunne opnås gennem styrkelse af skole og psykiatri.
Vi anerkender, at gruppeforløb vil kunne give lidt, men som det også bliver nævnt i spareforslaget, vil der alligevel være nogen, der er for belastet til at kunne deltage. Og med de op til 6 års ventetid på diagnose, har vi nok kun set toppen af isbjerget. Det stiller store krav til en evt. justering af indsats - den skal sidde lige i skabet, også i forhold til et sandsynligt stort mørketal.
Uddannelse i autismeområdet vil være gode investeringer til fremtiden.
Generelt synes vi i Handicaprådet, at det er særligt uhensigtsmæssigt at spare på støtten til udslusning ved at gøre det til et åbent tilbud ved starten på voksenlivet.
Vi mener, at der dermed er en stor risiko for, at mange af de unge så undlader at deltage, således at de tidligere investeringer og indsatser risikerer at være tabt…… og bolden spillet videre til Voksensocial, der jo heller ikke ligefrem svømmer i ressourcer.
Hvad blev der af den meget omtalte gode overgang fra barn til voksen i det spil?
Og hvad med de mange, der ikke har et stærkt netværk, der kan samle dem op? Dem risikerer vi at tabe på gulvet, for senere at skulle samle dem op i dyre løsninger på
Voksensocialområdet senere i livet!
Serviceforringelse er altid en farlig vej, og i forhold til sårbare børn og unge er det en særlig farlig vej.
Spareforslaget indeholder mange beskrivelser og forslag, men vi synes, at der mangler mere dybdegående beskrivelser og analyser af, hvad besparelserne helt konkret vil komme til at betyde for familier, børn og unge - hvad er det de får og ikke får, og hvilke konsekvenser vil det få.
Vi savner også bedre analyser og prognoser for de positive effekter det i spareplanen antydes, at der kan opnås gennem/på trods af besparelserne.
Vores opfordring til politikerne i Esbjerg kommune vil derfor være, at I udsætter beslutning om evt. besparelser på området, indtil de reelle konsekvenser er grundigere analyseret og beskrevet.
Måske det også her vil være en mulighed for øget åbenhed, og fx invitere familierne til dialogmøder ligesom det med succes er gennemført på Voksensocialområdet.
Vi håber ligeledes på, at eksterne samarbejdspartnere fremover vil blive inddraget betydeligt tidligere i sådanne processer. Her tænker vi især på diverse Handicap- organisationer, som i den grad er dem, der har fingeren på pulsen og mærker på egen krop/sind, hvad eventuelle besparelser vil betyde for deres og deres familiers dagligdag.
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
Formand
Dato 5. marts 2023
Det var med stor, stor undren, da vi i Handicaprådet modtog underretningen om det voldsomt store merforbrug i 2022 og det nu anslåede merforbrug i 2023 på 100 mio. kr.
Hvordan kunne det forekomme ganske få måneder efter, at der i september var indgået budgetforlig? Det rejser spørgsmål som
- Hvem har mon ikke gjort sit arbejde godt nok?
- Hvem er det, der ikke er dygtige nok?
- Hvem har (måske) siddet på en viden og er ikke blevet hørt?
- Er der nogen, der helt bevidst har tiet en viden?
Hvis den slags forekommer i en privat virksomhed og/eller organisation, vil det normalt få store konsekvenser for direktører og bestyrelser, men sådan er det ikke, når det foregår i en kommune.
Konsekvenser får det dog - selvfølgelig - for nogen, men det er helt andre steder. Det går nemlig ud over
- en stor gruppe helt uskyldige og meget sårbare mennesker med store støtte- og hjælpebehov
- pårørende til disse mennesker
- medarbejdere
Vi fristes til at bruge vendingen “hvad sagde vi”?
For vi sidder nu i saksen med konsekvenserne af den underbudgettering, der i årevis har fundet sted på det her område, og som vi i Handicaprådet har påpeget gang på gang i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.
Jo jo, der er skam de seneste år blevet tilført ekstra, men jo tydeligvis ikke nok, og det er nu med dyb sorg, at vi må se alt det gode arbejde med udvikling, kvalitet og fornuftigt serviceniveau blive lagt i graven.
På den korte bane er der skabt en voldsom utryghed - allerede inden Handleplanen blev offentliggjort, har vi modtaget meldinger om, hvordan fx mennesker med udviklingshandicap ude på tilbuddene er blevet “oplyst” om, at deres tilbud nok lukker nu, så de skal til at være hjemmegående!!! Viden som de ikke er i stand til at bearbejde og tage ind, viden der skaber kæmpestor utryghed hos disse mennesker, der har så hårdt brug for forudseenhed, tryghed, hjælp og støtte. Og hvordan er det lige, at det kan ske - inden overhovedet handleplanen er offentliggjort eller vedtaget?
Den så vigtige trygge hverdag sprænges i luften, tæppet rives væk med et pennestrøg - det svarer til at miste et nært/kært familiemedlem og/eller ven fra den ene dag til den anden uden værktøjer og støtte til at få det bearbejdet.
Det er jo helt klart nogle medarbejdere, der - ikke af ondskab - men på baggrund af egen utryghed og frustration, kommer til at give luft for dette nogle helt forkerte steder.
Som det tydeligvis også fremgår af oplægget til Handleplan 2023, så kan en så voldsom budgetreduktion ikke gennemføres uden store konsekvenser.
Udvikling og støtte bliver ændret til afvikling og ren opbevaring. Alt det gode arbejde med udvikling og et fornuftigt serviceniveau bliver bombet tilbage til et sted, hvor vi skal langt tilbage i historiebøgerne for at finde et tilsvarende lavpunkt.
I første omgang vil de heldigste blive støttet ekstra af deres netværk (så længe netværket kan holde til det) - men der er også rigtig mange uden netværk. Uanset vil der gå en hel masse livskvalitet og basal menneskesyn tabt på det her alter. Rigtig mange vil blive tabt og ladt i stikken - hvem skal gribe dem?
Vi behøver ikke nogen krystalkugle for at kunne forudse, at det på den lange bane vil give endnu større udfordringer, da det der tabes nu, helt sikkert vil skabe endnu større udfordringer i fremtiden, når endnu flere af de mennesker vi tager som gidsler nu - på baggrund af manglende tidlig indsats - vil få behov for meget mere massiv indsats på et senere tidspunkt.
Vi vil helt sikkert komme til at se flere blive “vurderet” til at kunne bo i egen lejlighed med et antal støttetimer, der pga besparelserne kan forventes ikke at være tilstrækkelige. Mange af disse mennesker vil komme til at sidde i ensomhed, fordi de ikke selv opsøger sociale sammenhænge og aktiviteter. Mange magter ikke ensomheden og utrygheden, og ender måske i psykiatrien - i værste fald selvmordstruede. Denne tendens til “omvurdering” er allerede set i flere andre kommuner landet over, hvor konsekvenserne så også følger…. Nogle steder har man allerede været så kloge at sadle om - hvis de kan, så kan vi vel også!?
Vi vil komme til at se et øget pres i sundhedsvæsenet, psykiatrien og på mulighederne for at tiltrække kvalificerede medarbejdere til et utrygt og presset område, hvor man ikke kan då lov at bruge sin faglighed.
Og økonomi eller ej - så er der jo også en lovgivning, der skal overholdes. Et menneske med et vist støttebehov kan ikke pludselig med begrundelsen “lavere serviceniveau” sættes ned i støtte - der skal individuel vurdering og gode grunde til. Så antallet af ankesager må også forventes at give et øget pres.
Og hvad med Handicapkonventionen og for den sags skyld Esbjerg kommunes egne “Handicappolitiske retningslinjer”, er det bare flotte ord på dyrt farvet papir? - hvordan kan mennesker med handicap og psykiske udfordringer hjælpes til et liv så nært det normale som muligt, hvis der kun gives ressourcer til “opbevaring”.
Nu er vi jo ikke så naive i Handicaprådet, at vi ikke godt ved, at det her ikke er let. Vi er også blevet oplyst om, at der er et loft over, hvor stort et beløb Esbjerg kommune må afsætte til området, da det ellers vil betyde sanktioner fra Folketinget.
Vores respektive organisationer forsøger af alt magt at påvirke disse forhold landspolitisk, og vi vil på det kraftigste opfordre til - og forvente - at vores lokale politikere vil arbejde målrettet på det samme.
Vi har selvfølgelig et stor håb og ønske om, at der kan gøres noget for at mindske det beløb, der skal findes - og den største drøm ville jo være, hvis det hele bare forsvandt med et pennestrøg.
Men det er nok kun i Hollywood, at den slags lader sig gøre, så i stedet vil vi gerne opfordre til stor åbenhed, samarbejde og inddragelse.
Det kunne jo godt være, at pårørende, organisationer og medarbejdere kan være med til at finde nogle veje, der gør knapt så ondt. Det kunne jo godt være, at ressourcerne kunne udnyttes bedre til glæde og gavn for alle, så en meget negativ spiral alligevel kan vendes til noget, der føles lidt bedre.
Det gælder også om at turde røre ved nogle “varme kartofler”, gamle vaner og måder at tænke på hele vejen rundt - vi anbefaler, at det pålægges forvaltningen, at der sker stor inddragelse og samarbejde med organisationer, pårørende, medarbejdere og i et vist omfang de berørte borgere.
Der findes faktisk også andre kommuner, der er i gang med at tænke og agere anderledes - måske der kan hentes inspiration hos disse.
Og det er jo ikke gjort med denne runde - de kommende budgetforhandlinger de næste år er allerede dækket af mørke skyer.
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
Formand