20. august 2019

Høring af Børn- og ungepolitikken 2019

Høringssvar fra Handicaprådet

Handicaprådet tager teksten til efterretning med følgende bemærkninger:
Billedmaterialet kunne have været mere differentieret. Her tænker Handicaprådet på mangfoldigheden blandt børn og unge.

Der er “kun” billeder af tilsyneladende sunde og raske børn. Handicaprådet kunne have ønsket, at der også på billederne var nogle handicappede børn/unge, ligeledes er der heller ikke etniske børn på billederne.

Ligeledes efterlyser Handicaprådet handleplaner for politikken på området.

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

15. marts 2019

Høringssvar fra Handicaprådet

Social & Tilbuds effektiviseringsforslag om at nedlægge køkkenfunktionen på Kornvangen

Handicaprådet har modtaget materiale vedr. ovennævnte effektiviseringsforslag til høring. Indledningsvis finder vi det uhensigtsmæssigt, at en sådan høring forelægges på et tidspunkt mellem 2 handicaprådsmøder, således at rådet ikke har mulighed for at drøfte det og udarbejde høringssvar på et Handicaprådsmøde.

Handicaprådet anbefalede i 2015, at køkkenet i Kornvangen blev fastholdt og, i forbindelse med om- og nybygningerne, blev udvidet med cafe-/kantinefunktion.

Det gav god mening ud fra konteksten på daværende tidspunkt, og især beslutningen om en cafe-/kantinefunktion, der kunne give beboerne mulighed for at mødes omkring maden udenfor egen bolig, skulle være en vigtig forbedring.

Siden da er der sket en bevægelse i en helt anden retning - nemlig mod helt-/delvist færdiglavet mad, tilberedt i et centralkøkken eller hos ekstern leverandør, der opvarmes og anrettes på det enkelte tilbud, hvor beboerne så i øvrigt mange steder såvidt muligt helst skal spise den alene inde i egen bolig.

Som Handicaprådet ser det, fungerer køkkenet i Kornvangen lige nu netop som et stort centralkøkken, der producerer mad til afdelinger i Esbjerg - inkl. Kornvangens afdelinger. Maden leveres vakuumpakket/frosset og skal varmes ude på det enkelte tilbud/hos den enkelte.

Ud fra den betragtning kan det ene centralkøkken eller eksterne leverandør være lige så godt (eller dårligt) som det andet, men der er også helt andre betragtninger, som Handicaprådet mener bør tages med i overvejelserne.

Det absolut bedste ville være, om der kunne blive tilberedt mad hos det enkelte menneske, eller som minimum i mindre enheder/levegrupper og med mulighed for at spise sammen. Det vil give oplevelsen af mad meget tættere på den enkelte og øge livskvaliteten - helt sikkert vil det også nedsætte udgiften for den enkelte - især hvis man ikke skal være bundet af at købe ind hos bestemte leverandører. Der står i effektiviseringsforslaget, at langt de fleste borgere er omfattet af madserviceordningen, da de ikke deltager i madfremstillingen.

Det er helt korrekt, men for rigtig mange af disse mennesker handler det ikke om, at de ikke kan deltage i madfremstillingen, men i stedet om at de ikke kan få tildelt den nødvendige hjælp og støtte til indkøb og madfremstilling.

Det er - for Esbjerg Kommune - langt “lettere” bare at samle det hele centralt og/eller få leveret fra ekstern leverandør. Den ekstra udgift falder så på de mennesker, der ikke selv kan lave mad og/eller ikke kan uden hjælp og støtte, og den ekstra udgift der kommer udover det loft, der er fastsat - ja, den lægges så ned over botilbuddets i forvejen hårdt pressede budget.

Om køkkenfunktionen i Kornvangen nedlægges eller ej, vil i virkeligheden ikke betyde det store for det enkelte menneske i hverdagen, så længe trenden er “færdigmad” - bortset da lige for det køkkenpersonale, der skal have en fyreseddel, og den cafe/kantine, beboerne så ikke får muligheden for at besøge.

Men der er altså også helt andre ting på spil her - nemlig livskvalitet og sundhed. Målgruppen her er mennesker, der med den nuværende trend, i et helt liv skal leve af “færdigmad” - det er altså ikke som med fx plejehjemsbeboere, der må formodes kun at skulle have denne type mad i en forholdsvis begrænset periode af deres liv.

I Danmark har vi tradition for at lave mad, og selvom der ikke foreligger en fin konsulentrapport på det, vil langt de fleste pårørende kunne berette om væsentlig øget appetit og madglæde hos disse mennesker, når de er hjemme på besøg hos mor og fars “kødgryder”.

Et helt liv med “færdigmad” og mangel på samvær og hygge omkring mad og spisning, lever langt fra op til Handicapkonventionens bogstav om, at mennesker med handicap skal kompenseres til at kunne leve et liv så nær det normale som muligt. Og det vidner om et menneskesyn på denne gruppe, som vi ikke kan være bekendt.

Det ville virkelig - set med vores øjne - være en kæmpe gevinst, hvis der bliver afsat ressourcer til at købe ind og lave mad sammen med alle de mennesker med handicap, der rent faktisk godt kan med hjælp/støtte. Gevinsten af dette vil helt sikkert også kunne ses på sundhedsudgifterne de kommende år.

Og de som ikke kan, kunne få stor glæde og gavn af, at maden bliver lavet ‘lokalt’ i tilbuddet/gruppen - man kan sagtens “deltage”, blot ved at være til stede.

Når maden ankommer klar parat til mikroen, så har man jo masser af tid til at kede sig og få lyst til noget andet end det sunde i stedet for at blive motiveret til bedre mad og mere aktivitet. Denne trend finder vi også ligger langt fra visionen om “Energi til det gode og sunde liv – et fælles ansvar” og værdierne for arbejdet med sundhed i Esbjerg Kommunes egen Sundhedspolitik (se vedhæftede).

Altså en stor opfordring til at vi ændrer kurs og får fokus væk fra at tænke centralt og færdiglavet, og hen mod det mere nære og individuelle med samvær og hygge omkring det sunde måltid i videst muligt omfang.

På vegne af DH’s medlemmer og Ligeværd i Handicaprådet
Inga Bredgaard

Høringssvar fra DH

Vision 2025 – Velfærd

Danske Handicaporganisationer vil hermed gerne afgive følgende høringssvar til Esbjerg Kommunes forslag til vision 2025 – Velfærd.

DH imødeser med store forventninger Byrådets strategiske satsninger frem mod 2025, herunder ønsket om stærke partnerskaber og samarbejde på tværs af fagområder. DH ønsker mere medindflydelse på alle forvaltningsområder. Et eksempel er Vej & Park (red. Park & Mobilitet), hvor vi oftest ikke bliver inddraget.

Udvikling starter i hverdagen:
Det fintmaskede sikkerhedsnet for samfundets svageste gælder jo for alle og ikke kun for de svageste. I stedet for ”smartere løsninger” – vil vi gerne at der står bedre og mere gennemskuelige løsninger

Smartere løsninger:
Der skal gives en bemærkning om, at teknologi ikke er en løsning for vores svageste borgere, da disse ofte ikke er i stand til at gøre brug af dem. Herunder er det ikke kun mange, men alle som skal få glæde af disse løsninger.

Vil udvikle fællesskab:
Ja men så skal de huske, vi skal høres hver gang.

Ambitioner for vores fremtid:
Vi vil være den kommune, hvor hverdagen fungerer til alles tilfredshed.

Flere borgere:
Både tilflyttere og nuværende borgere skal nyde godt af et højt serviceniveau og gode fritidsmuligheder, hvor der er plads til alle.

Ambitioner for vores fremtid:
Vi vil gerne have at ressourcerne bliver brugt optimalt i stedet for ordet smart.

Fælles ansvar for sundhed:
Et vigtigt område er den nuværende pårørendepolitik, der tager udgangspunkt i Sundbed og Omsorg. Men vores medlemmer og deres pårørende møder jo ofte Esbjerg Kommune i mange andre sammenhænge (jobcenter, familieområdet, skolen etc.) Derfor ønsker vi en visionær pårørendepolitik, der gælder for alle borgere i Esbjerg Kommune og ikke blot for en del af den (vi vil i den forbindelse tillade os at henvise til Kolding Kommunes positive erfaringer med en pårørendeguide i form af en person med bred faglig viden).

Som organisation tænker vi ikke i direktørområder, forvaltninger eller politiske udvalg. Vi tænker i de udfordringer, som vores medlemmer møder og i det ”hele” menneske. For stort set alle vores medlemmer gælder, at de er i jævnlig kontakt med både region, sygehus og kommune. Det er derfor af afgørende betydning, at dette samarbejde foregår gnidningsfrit og med borgeren i centrum. Det er vigtigt, at Esbjerg Kommune er klar, når regionens tilbud ophører og selvfølgelig også omvendt.

Forebyggelse og livsglæde:
Vi har alle et ansvar for at leve sundt og passe på os selv, og det er bedre at forebygge end at behandle – både menneskeligt og økonomisk.

1. DH værdsætter en høj prioritering af forebyggelse. Gerne allerede fra at diagnosen er stillet i sundhedssystemet, hvor en personlig guidning og vejledning af borgeren vil medvirke til en forventningsafstemt, tryghedsskabende og lettere overgang til behandlingssystemet i Kommunen, med en deraf følgende positiv effekt af den enkelte borgers situation.
2. DH’s foreninger og organisationer bidrager gerne hertil med en formidling af et sådant tilbud til den enkelte borger.

Naturoplevelser for alle:
Her skal der sættes større fokus på tilgængelighed. Når vi kommer med en manuel kørestol, kan man ikke komme over ”Færistene” (den der bl.a. findes ude i Marbæk. Kan vi ikke evt. få samme mulighed som Fanø Kommune har givet deres borgere – en stor off-roadkørestol (en cadweazle). Ligeledes har man hos Avnø Naturcenter fundet en billig løsning.

Høringssvar fra Ligeværd Sydvestjylland - Vision 2025 - Velfærd
 

Ligeværd Sydvestjylland skal i den forbindelse udtale nedennævnte:

Det er i Visionen angivet:
”At en tryg hverdag begynder med en vished om, at de kommunale services fungerer, og i byrådet tror vi på, at den vished giver energi og overskud. Når de basale behov er på plads, opstår der rum for udvikling.”

Ligeværd, der arbejder for borgere med særlige behov og deres pårørende finder, at der til en tryg hverdag skal tændes helhedstænkning, så der er egnede og hensigtsmæssige skole- og uddannelsestilbud til målgruppen med fokus på, hvad der hjælper det enkelte barn/unge på den lange bane og som sikrer, at de unge har et frit valg af uddannelsessteder.

Endvidere skal der være beskæftigelsesmuligheder for målgruppen med kognitive handicaps samt gode stabile og støttende boligforhold både under og efter uddannelsestilbud. Ligeværd finder, at der skal være fritidstilbud til børn og unge med særlige tilbud, så målgruppen kan mødes med andre og skabe sociale relationer.

Det er i Visionen angivet:
”Ambitioner for vores fremtid – vi vil være den kommune, hvor hverdagen fungerer bedst.”

Ligeværd finder, at forældre til børn og unge med særlige behov ofte er under pres, bl.a. da de ikke føler sig hørt i kommunen, ofte selv skal have fokus på muligheder for målgruppen og at forældre ofte kunne ønske sig en større grad af vejledning rundt i kommunens afdelinger og tilbud.

Det er i Visionen angivet:
”At vi ønske et ligeværdigt samarbejde, hvor alle bidrager, fordi det styrker fællesskabet, giver mening og skaber stolthed for den enkelte. Frivillige skal opleve stort udbytte, selv om indsatsen ikke lønnes økonomisk. Vi vil gøre det let at engagere sig og bidrage som frivillig.”

Ligeværd Sydvestjylland og UFL (Unge For Ligeværd) Sydvest er 2 sociale foreninger, der arbejder for borgere med særlige behov. UFL Sydvest har 10 frivillige vejledere, der driver klub med en ugentlig klubaften for unge med særlige behov, og hvor der er mulighed for at mødes med ligestillede, få venskaber og deltage i aktiviteter.

Ligeværd finder det problematisk med Esbjerg Kommunes administration af § 18 midler, hvor det i løbet af det sidste år opleves mere administrativt tungt at søge midler, idet bevillinger er hægtet op på budgettet til ansøgningen og hvor foreninger på et tidligt tidspunkt forud for eventuel bevilling kan have svært ved at have overblik over årets forbrug.

Endvidere understøtter tildelingen af § 18 midler ikke klubaktiviteter, der tilgodeser den enkelte. Det er netop UFL Sydvests formål at lave aktiviteter, som de unge har mulighed for at deltage i og styrke muligheder for at få fællesskaber og venskaber. Det er vanskeligt at arrangere klubaktiviteter, der ikke understøtter den enkelte. Og det fremgår af kommunens guide til § 18 midler, at aktiviteter, der tilgodeser den enkelte ikke støttes.

Endvidere gives der ikke støtte til aktiviteter, der ikke foregår i kommunen, men der kan søges om støtte til leje af en bus. Uhensigtsmæssigt i forhold til at arrangerer aktiviteter for unge med særlige behov.

Det er i Visionen angivet:
”Fællesskaber i stedet for ensomhed – vi vil forebygge og bekæmpe ensomhed, og det skal være nemt at finde sammen i ligeværdige interessefællesskaber gennem hele livet. Derfor skal foreningslivet og de sociale netværk styrkes.”

Ligeværd finder som ovenfor angivet, at det er blevet vanskeligere at få tildelt § 18 midler til sociale foreninger, idet det er blevet mere administrativt tungt.

Endvidere finder Ligeværd, at mulighed for fællesskaber skal styrkes ved kommunale institutioner som f.eks. Edelsvej og andre bo institutioner.

Det er i Visionen angivet:
”Plads til alle – Mange klarer sig selv og finder sammen i værdifulde fællesskaber, men vi må ikke lukke øjnene for, at nogle af os har det svært. Vi kan alle havne i en vanskelig livssituation, men i vores rummelige kommune sørge vi for, at der er plads og hjælp til alle.”

Ligeværd finder at der for unge med særlige behov skal være gode stabile og støttende boligforhold både under og efter uddannelsestilbud og så man har nogle at være sammen med i fritiden og nogle at få råd og vejledning af.

Dato 17. juli 2019

Sektorplan Sundhed & Omsorg 2019-2034

Høringssvar fra DH medlemmerne samt Ligeværds repræsentanter i Handicaprådet.

Først tak for høringsmaterialet, som Handicaprådet endnu engang vil påpege, at vi for sent er blevet involveret i. Det er VIGTIGT og tvingende nødvendigt, at Handicaprådet bliver hørt i ethvert projekt/byggeri/ombygning, og så TIDLIGT at vi kan nå at komme med vore bemærkninger/input, inden der risikeres uacceptable forhold for handicappede. Med hensyn til nærværende høring burde Handicaprådet have været involveret meget meget tidligere.

Overordnet synes vi, at det er positivt, når Sundhed & Omsorg ønsker at etablere miljøer/bydele, hvor det bliver “let” at være senior med en blanding af boliger, så det at blive længst muligt i eget hjem virkelig bliver en reel mulighed, uden at det for borgerne føles som besparelser, når det i hverdagen føles som om, at der ikke er ressourcer til at få den hjælp, som man har behov for i egen bolig. Det ser ud til, at man virkelig forsøger at tænke så fremtidssikret som muligt.

Rigtigt mange af vores borgere og ikke mindst også deres pårørende, har allerede tidligt i deres livsforløb skullet indstille sig på at se muligheder fremfor begrænsninger. De erfaringer som dermed er kommet i spil gør jo, at mange af vores borgere har lært at finde løsninger og tildraget sig erfaringer, når der opstod barrierer i dagligdagen.

Disse erfaringer kan jo bringes i spil, hvis man i et seniorbolig projekt også indtænker vores målgruppe af stærke borgere, som i kraft af deres respektive uddannelser og erhvervserfaringer har tilegnet sig gode sociale egenskaber, som kan bringes i spil i samkvem med andre borgere, hvor alle hver især byder ind med det de er gode til.

Angående selve byggeriet, så fremgår det desværre ikke i kompendiet, hvor mange m2 boligerne vil være. Vi har et STORT behov for, at der bliver indtænkt både 2 og 3 rums boliger, og ikke mindst at det bliver opført som tilgængelighedsboliger. ALLE kan bo i tilgængelighedsboliger, hvorimod det modsatte desværre ikke er muligt.

Der bør oprettes tilstrækkelig med boliger til ægtefæller/samlevere, så de pågældende kan blive sammen, hvis det er ønsket. Det er uværdigt at skille borgere, der har levet en hel menneskealder sammen.

Vi har en bekymring vedr. økonomi i alle de nævnte boligformer. Bl.a. i forbindelse med, at der lægges kraftigt op til, at boligmarkedets parter skal/kan stå som bygherrer. Vil huslejen kunne betales af pensionister, der måske kun har deres Folkepension og ikke yderligere pensionsordninger? Hvad med boligsikring/ydelse? Hvad med indskudslån, hvis det er private bygherrer, der er på opgaven? Sparer man på økonomien ved at opføre Ældreboliger i stedet for Plejeboliger?

Vi har bemærket at dækningsgraden, er blevet mindre og mindre, men det er jo adresseret som et problem i dokumentet. Her kan vi være meget bekymrede for, at de arealreservationer, der ligger lige nu, og som er helt på linje med Sundhed & Omsorgs ønske om at kunne reservere arealer tættere på Esbjerg bymidte og Østerbyen mv.

Som beboer i f.eks Østerbyen, ville vi være meget kede af at skulle “tvinges” f.eks ud på Krebsestien eller til Tarp, med deraf følgende besværligheder for at bibeholde det allerede eksisterende netværk, mens et nyt bygges op et nyt sted. Alene den psykologiske afstand vil være enorm.

Dernæst synes vi, at det lyder flot på tryk, med en målsætning for kommunen, som en aldersvenlig kommune.

Vi mener, at længst muligt i eget hjem bestemt ikke skal være for en hver pris. Nogle gange bliver nogle ældre/handicappede borgere “gidsler” i eget hjem på denne bekostning. Derfor forstår vi ikke de nedskæringer der bl.a. er på § 86 stk. 2 for ETAC, og ligeledes at omfanget af vederlagsfri træning sænkes.

Vi er bekymrede for at dette med at bygge store enheder, på et eller andet plan, er for at det giver store besparelser. Vi er ikke sikre på, at store enheder er speciel godt for det sociale liv. Vi mener også, at især demente borgere vil have større tryghed i mindre enheder.

På den korte bane er vi ret bekymrede for, at der “skaltes og valtes” med livskvaliteten for de mennesker, der i dag bor i f.eks Østerbycentrets, Gjesing Midtby og Bytoftens plejeboliger, og som skal “tvangsflyttes” til Krebsestien, for de fleste, langt væk fra deres nuværende netværk og miljø.

Vi vil derfor gerne opfordre til, at Sundhed & Omsorg gør et GRUNDIGT stykke forberedelses- og omsorgsarbejde, så disse borgere ikke bliver ofre i en større sags tjeneste.

Set fra vores stol, så mangler vi dog helt og aldeles nogle tanker om, hvordan Sundhed & Omsorg vil forholde sig i forhold til mennesker med kognitive/udviklings handicaps, der jo også bliver ældre og demente med større plejebehov udover deres livslange udfordringer.

Sparer man på økonomien ved at opføre Ældreboliger i stedet for Plejeboliger?

VIGTIGT:
Det er tvingende nødvendigt, at Handicaprådet bliver hørt i ethvert projekt/byggeri/ombygning, og så tidligt, at vi kan komme med bemærkninger/input, inden der risikeres uacceptable forhold for handicappede. Med hensyn til nærværende høring burde Handicaprådet have været involveret meget meget tidligere.

Til slut kan Handicaprådet henvise til www.nye.dk Etablering af byen, NYE, nordøst for Aarhus. Her er der tænkt på alle aldersgrupper. Der er fleksible boliger, hvoraf nogle er over 70 m2 og med mulighed for flytbare vægge og rene linjer, hvilket betyder, at mange selv kan klare rengøringen. Hvormed noget hjemmehjælp kan spares. Der er fælles parkeringsplads og fælles drivhuse.

Postkasserne er placeret et sted, så man 'tvinges' til at komme ud af sin bolig, for at se efter post, og dermed også ser andre mennesker. Der er fælles opholdsarealer, hvor man kan spise sammen, dvs. på den måde får man et større tilknytningsforhold og undgår på den måde ensomhed. Ingen biltrafik ved boligerne. Ingen støj. Man kan blive inspireret af hinanden. Måske kan en person, som er senere udviklet end flertallet, være frivillig hjælper for en handicappet/ældre person. Fællesskabet/hjælpsomhed en vigtig faktor for, hvordan man skal bo sammen i fremtiden.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

Dato 17. juli 2019

Sektorplan for Social & Tilbud 2019-2034

Høringssvar fra DH medlemmerne samt Ligeværds repræsentanter i Handicaprådet.

Handicaprådet tager materialet til efterretning, dog med følgende bemærkninger:

Handicaprådet gør opmærksom på, at der skal sikres tilgængelighed i alle boliger. Det gælder også midlertidige boliger. Det forholder sig jo sådan, at INGEN ved, hvornår man får behov for en tilgængelig bolig, og devisen er, at ALLE kan bo i tilgængelighedsboliger, hvorimod det modsatte ikke er tilfældet.

Handicaprådet ønsker herudover fokus på, at mange borgere i målgruppen ikke har stor økonomi. Det er vigtigt at tænke kreativt. Eksempelvis kan personer med en lille indkomst (f.eks. studerende, kontanthjælpsmodtagere og sent udviklede) godt bo i samme opgang, hvor der så kan oprettes nogle opgangs fællesskaber, for på den måde at hjælpe beboerne med at etablere venskaber, der er meget værdifuldt for målgruppen. De har i forvejen svært ved selv at skabe venskaber udenfor de trygge rammer.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

Dato 15. januar 2019

Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Ændring af kvalitetsstandard for ledsageordningen.

Handicaprådet tager den foreslåede ændring til efterretning.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet. 

Dato 3. oktober 2019

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende samling af botilbud på senhjerneskadeområdet.

Handicaprådet roste idéoplægget med følgende bemærkninger:

Det er meget positivt, at der er indtænkt loftlift i boligerne. Vær opmærksom på, at alle døre er udadgående (evt. skydedøre). Dette pga. borgernes sikkerhed, når der f.eks. skal ydes hjælp ved fald og lignende.

Køkkener skal indrettes, så de kan tilgås fra kørestol med hæve/sænke mulighed (der evt. kan være med manuel betjening). I kompendiet nævnes, at aflastningsboligerne kan benyttes til andre målgrupper. Handicaprådet ønsker en præcisering af disse målgrupper, da det ikke er alle målgrupper der harmonerer med senhjerneskadede.

Handicaprådet udtrykte bekymring for, at Koordinationsteamet er nedlagt. Der skal derfor være stor opmærksomhed på, at der kan sidde borgere der ikke får den hjælp der er behov for, og derfor ikke får tilbudt en plads på botilbuddet.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand for Handicaprådet