Dagsorden til møde i Handicaprådet
Torsdag, den 6. februar 2020 kl. 15.00-17.00
Mødet afholdes på Esbjerg Rådhus, mødelokale 1

Deltagere:
Inga Bredgaard (formand) (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (næstformand) (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Mogens Bork (Danske Døvblinde)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Osteoporoseforeningen)
Rigmor Kristensen Afbud (Foreningen Ligeværd)
Suppleant Sonja Knudsen deltager (Lokalforeningen Ligeværd Sydvestjylland)
Henrik Vallø (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Rasmus Rasmussen (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Lise Plougmann Willer (Direktør)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet)

Deltagere Ad hoc under hensyntagen til dagsordenen:
Else Zippor deltager (Socialchef)
Jens Erik Morthensen (Borgerservicechef)
Marianne Kirkegaard (Kontorchef)
Hanne Bachmann (Leder af Kommunikation & Hjælpemidler)
Morten Andersson (Drift & Anlægschef)

1. Godkendelse af dagsorden

2. Bemærkninger til referat fra møde den 28. november 2019
Bilag: Referat fra møde den 28. november 2019.

3. Handicaprådets hjemmeside
Kommunikationschef Thomas Reil deltager i handicaprådsmødet for en drøftelse af Handicaprådets hjemmeside jfr. pårørendearrangement:
Tema 3 (Indgangen): Mere synlighed, mere synlig og tilgængelig hjemmeside. Eksempelvis med links til organisationerne.

4. Høring - Kvalitetsstandard Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til
døvblinde v. Socialchef Else Zippor
Bilag: Kvalitetsstandard Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til døvblinde.

5. Høring – Fremtidig profil for ETAC Rehabiliteringscenter v. Socialchef Else Zippor
Bilag:
Høring om ETACs fremtidige profil
Sagsfremstilling Fremtidig profil for ETAC Rehabiliteringscenter

6. Høring fra Sundhed & Omsorg – Kvalitetsstandarder Serviceniveau 2020
Bilag:
Sagsfremstilling Kvalitetsstandarder Serviceniveau 2020
Kvalitetsstandarder Serviceniveau 2020

7. Orientering om status på brugerbetaling på det specialiserede voksenområde v. Socialchef Else Zippor
Bilag:
Sagsfremstilling og notat

8. Orientering
Ledsageordningen: Orientering om ledsageordningen som opfølgning på omtalen i JydskeVestkysten.

Bilag:
Sagsfremstilling - Analyse af regler og rammer for ledsagelse til unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Brug af eksterne konsulenter:
Formand og næstformand har stillet spørgsmål om Esbjerg Kommune anvender eksterne konsulenter til forhandling af kontrakter.

Oversigt over indkøbsaftaler:
Handicaprådet ønsker offentliggørelse af oversigt over indkøbsaftaler, der omhandler fysiske hjælpemidler.

Bilag: Overblik over indkøbsaftaler til handicaprådet. Ifølge udbudskonsulent René Larsen vil det desværre ikke være muligt at lægge oversigt over indkøbsaftaler på hjemmesiden, da der ikke er ressourcer til at holde oversigten konstant ajourført.

Udbud & Indkøb tilbyder at sende ajourført oversigt til Handicaprådet 2 gange årligt, hvor oversigten også vil kunne findes på hjemmesiden som bilag til dagsordenen.

Oversigt over Handicaprådets forbrug 2019
Bilag: Opgørelse for 2019

Handicaprådets ønske om inddragelse i projektet vedr. nyt lyskryds ved Haraldsgade/Torvegade.
Vej & Park oplyser, at der forventeligt bliver etableret signal med sænkede ramper, lydfyr og opmærksomhedsfelter.

Håndlister på havnen
Orientering v. direktør Lise Willer

9. Eventuelt

10. Punkter til kommende møder
Orientering om magtanvendelser i Esbjerg kommunes institutioner for børn og unge i 2019

Orientering om magtanvendelser i Social & Tilbud i 2019

Fællesskab og ensomhed

Møde den 18. juni 2020:
Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb.
Hvordan er de kommet videre? v. Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard

Udbetaling af diæter og kørselsgodtgørelse:
For udbetaling af diæter og kørselsgodtgørelse underskrives underskriftsblad af:
Inga Bredgaard (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Finn Pedersen (Dansk Blindesamfund)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Osteoporoseforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
I tilfælde af fravær underskriver respektive suppleanter.

Referat fra møde i Handicaprådet
Torsdag, den 28. november 2019 kl. 11.30, med efterfølgende julefrokost
Mødet blev afholdt i Sct. Peder Butik & Café

Deltagere:
Inga Bredgaard (formand) Afbud (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (næstformand) (LEV)
Connie Kristensen m. hjælper (Spastikerforeningen)
Mogens Bork m. hjælper Afbud (Danske Døvblinde)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Osteoporoseforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
Sonja Knudsen (Suppleant for Rigmor Kristensen)
Ellen Henriksen (Suppleant for Erik Sørensen)
Jens Grønskov m. hjælper (Suppleant for Connie Kristensen)
Else Zippor (Social & Tilbudschef)
Henrik Vallø (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Rasmus Rasmussen Deltog kun i mødet (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet)
Lise Plougmann Willer Afbud (Direktør)

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 3. oktober 2019
Ingen bemærkninger.

3. Introduktion til Sct. Peder Butik & Café v. Viceforstander Alis Jakobsen fra CSV & Beskæftigelse
Sct. Peder Butik & Café (café, køkken, værksted og butik) er et tilbud til borgere, der er i beskyttet beskæftigelse. Sct. Peder Butik & Café er forankret under jobcentret sammen med et lignende beskæftigelsestilbud i Esbjerg – Café Patricia. Der findes også beskæftigelsestilbud i Bilka og på UC Syd.

Alis Jakobsen udleverede folder om de 4 tilbud.

Der arbejdes med stor pædagogisk indsigt og en anerkendende indsats fra medarbejderne. Køkkenet har egenkontrol og har igen fået en elite-smiley. Det er også muligt for borgere, der er kørestolsbrugere at arbejde i køkkenet.

Det blev drøftet, hvorvidt borgerne er opmærksomme på og bliver gjort opmærksomme på tilbuddene.

Alice Jakobsen fortalte, at der er stor fokus på, at det er sårbare borgere, der har behov for at blive guidet. Vi er meget opmærksomme på vigtigheden af, at borgeren skal inddrages, hvilke præferencer borgeren har, og hvilket tilbud der passer til borgeren.

Der var enighed om, at både Sct. Peder Butik & Café og Café Patricia har et rigtig godt omdømme.

Handicaprådet takkede Alis Jakobsen for en fin introduktion til Sct. Peder Butik & Café.

4. Status på budget v. Social & Tilbudschef Else Zippor
Orientering om budgetforliget på voksenområdet.
Else Zippor orienterede om, at budgetforliget betød, at voksenområdet blev tilført ca. 30 mio. kr. årligt, men at der også samtidig skal findes knap 20 mio. kr. årligt som beskrevet i den økonomiske spareplan for området.

Budgetforliget betød samtidig, at der blev afsat 14 mio. kr. over 4 år til at tilbagekøbe de mest uhensigtsmæssige besparelser.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har netop i denne uge truffet beslutning om, hvilke spareforslag, der skal tilbagekøbes. Det har betydet, at nogle forslag bliver gennemført som oprindelig planlagt, andre forslag skal udskydes eller reduceres.

Else Zippor udleverede en oversigt over fordeling af de 14 mio. kr. ift. forslagene i spareplanen. Vedhæftes referatet.

Handicaprådet takkede for gennemgangen og drøftede oplægget. Handicaprådet kommenterede, at rådet fremover vil have fokus på besparelsen i §85 støtten, og hvordan det går. De borgere, der ikke er i bofællesskaber, kan rammes af ensomhed.

Derudover blev der givet en opfordring til forvaltningen om at gå i dialog og forhandling med TV Glad om aftale og priser. Flere af forslagene betyder servicereduktioner for borgerne – både i botilbud og borgere, der får voksenstøtte. Else Zippor forklarede, at man nu skal ind og vurdere hver enkelt borger. Beslutningen ligger i myndighedsafdelingen, der træffer afgørelserne efter en dialog med de faggrupper, der har kendskab til borgerne.

Rasmus Rasmussen fortalte, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget har haft meget fokus på nedsættelse af støtte. Det er en meget svær øvelse og ingen i udvalget er tilhænger af besparelser af denne art.

5. Orientering
Job-Ugen: Flere mennesker med handicap i job.
Orienteringen taget til efterretning.

6. Eventuelt
Oversigt over indkøbsaftaler.
Handicaprådet ønsker offentliggørelse af oversigt over indkøbsaftaler, der omhandler fysiske hjælpemidler. Kan det lade sig gøre? Sekretariatet kontakter Udbud & Indkøb.

Nyt lyskryds ved Haraldsgade:
Handicaprådet ønsker inddragelse. Sekretariatet videresender opfordringen til Vej & Parkchef Mads A. Sørensen.

Årshjul:
Rasmus Rasmussen foreslog, at tilbagevendende emner lægges ind i Handaprådets årsplan. Det kan give mere struktur i mødeplanen med emner som f.eks. inddragelse af Handicaprådet og tilgængelighed.

7. Punkter til kommende møder
6. februar 2020:
Handicaprådets hjemmeside:
Kommunikationschef Thomas Reil deltager i handicaprådsmødet for en drøftelse af Handicaprådets hjemmeside jfr. pårørendearrangement: Tema 3 (Indgangen): Mere synlighed, mere synlig og tilgængelig hjemmeside.
Eksempelvis med links til organisationerne.

Orientering om forbrug 2019:
Opgørelse over Handicaprådets forbrug 2019.

Håndlister på havnen:
Handicaprådet havde følgende kommentarer:
- Hvor lange er håndlisterne/gelænderne?
- Er der tilknyttet en tilgængelighedsrevisor?
- Der er meget store grå flader. Der ønskes afmærkningsstriber.
- Der skal være mere gelænder ved trappe op mod musikhuset,  da mange har behov for at der er mulighed for støtte.
- Der bør være taktilmønster / en farvegengivelse ved rampen.
- Rampen kan overses, fordi det er gråt.
Handicaprådet ønsker besøg og gennemgang af stedet. Sekretariatet aftaler nærmere dato for besøg på havnen.

Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb.
Hvordan er de kommet videre?

Fællesskab og ensomhed.

Orientering om kost-lønandele.

Udbetaling af diæter og kørselsgodtgørelse:
For udbetaling af diæter og kørselsgodtgørelse underskrives
underskriftsblad af:
Inga Bredgaard (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Finn Pedersen (Dansk Blindesamfund)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Osteoporoseforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
I tilfælde af fravær underskriver respektive suppleanter.

Formål med kvalitetsstandard
En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de indsatser, kommunen som udgangspunkt  tilbyder sine borgere. Den er en politisk besluttet ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn.

En kvalitetsstandard er således også en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere.

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde

Lovgrundlag
Servicelovens § 98:
Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Principafgørelser:
96-16 KEN nr. 10331; 103-13; C-49-05; C-32-05.

Målgruppe
Borgere som er funktionelt døvblinde og som har en alvorlig grad af kombination af et syns- og høretab. Det er borgernes samlede funktionsniveau og ikke alene objektive målinger, der afgør om, borgeren er funktionel døvblind. Borgere kan have en syns- eller høretest.

Esbjerg Kommune foretager altid en konkret, individuel vurdering af målgruppen. Der skal være dokumentation for borgerens dobbelte sansetab samt graden af kombinationen.

Kontaktpersonordningen kan ydes til borgere over 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse. 

Afgrænsning til andre paragraffer
Kontaktpersonordningen kan ydes som en del af et samlet tilbud om hjælp til pleje, overvågning eller ledsagelse til borgere uanset om borgeren bor i eget hjem eller i et botilbud.

Kontaktpersonsordningen dækker ledsagebehovet, og der ydes derfor ikke ledsagelse efter Servicelovens § 97 til borgere, der har kontaktperson jf. Servicelovens § 98.

Formålet med indsatsen
Formålet med at tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til borgere, som er døvblinde, er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder så den enkelte borger så vidt muligt kan skabe en tilværelse på egne præmisser.

Hjælpen sigter således på, at borgeren undgår social isolation og at borgeren kan leve så tæt på det almindelige som muligt.

Indsatstyper Esbjerg Kommune tilbyder i fornødent omfang, støtte til borgere i form af en særlig kontaktperson. Kontaktpersonen fungerer som borgerens bindeled til omgivelserne.

Kontaktpersonens opgaver kan være:

• Kommunikation med borgeren, orientere om hverdagen (avislæsning, internet mm.), bistå med at læse breve, mails, regninger m.v.
• Ledsagelse til indkøb, besøg m.v.
• Ledsagelse og bindeled til myndigheder, posthus, læge, bank osv.
• Ledsagelse til aktiviteter, kurser, møder m.m.

Kontaktpersonens opgaver er ikke:

• Almindelig praktisk bistand i hjemmet og personlig pleje, dette kan evt. bevilges jf. Servicelovens §83.
• At fungere som besøgsven eller netværk.

Vurdering af omfanget af støtte
Omfanget af timer bevilges ud fra en individuel faglig vurdering af borgerens behov for støtte. I vurderingen tages der udgangspunkt i borgerens samlede funktionsniveau behov for støtte og (her er vurderingen fra Center for Døvblinde et vigtigt bidrag).

Derudover tages der hensyn til borgerens livssituation (hverdagsaktiviteter, familie, bolig, arbejde/uddannelse, kommunikationsform osv.).

Afgrænsning til andre ydelser og tilbud
Ved tildeling af støtte tages der højde for den hjælp borgeren i øvrigt modtager fra Esbjerg Kommune med henblik på, at der ikke kompenseres flere gange for det samme behov. Hjælpemidler, både bevægelses- og kommunikationshjælpemidler, skal være afprøvet i det omfang, det er relevant og muligt.

Der skal også tages højde for, om det er muligt at imødekomme borgerens behov andre steder.

Bevillingen
Der bevilges som udgangspunkt et fast individuelt vurderet ugentlig timeantal. Derudover kan der bevilges et årligt antal timer(puljetimer), og der kan søges om ekstra timer ved særlige behov. 

Faste ugentlige timer
Timerne bevilges som et ugentlig timeantal, baseret på borgerens individuelle behov og hverdagsaktiviteter.

Udmåling af faste ugentlige timer
Kontaktpersonens aktivitet eller opgave:

• Ledsagelse til indkøb, besøg og andre aktiviteter
• Brev- og avislæsning
• Bindeled og ledsagelse til læge/hospital og andre offentlige myndigheder

Timeantal pr. uge
Op til 6 timer.

Med henblik på at kunne tilrettelægge ledsagelsen så fleksibelt som muligt, er det muligt at opspare uforbrugte timer og overføres disse indenfor en periode på 6 måneder. Kontaktpersonerne afregnes kun i forhold til det faktiske forbrug. 

Årspulje
Esbjerg Kommune kan derudover bevilge timer, der kan anvendes i løbet af året. Disse timer anvendes ved uforudsete hændelser, ferie samt andre former for døgnophold. Antallet afhænger af borgerens aktivitetsniveau og en individuel vurdering af det samlede behov.

Under midlertidige ophold i udlandet på under 1 måned, bevarer borgeren retten til støttekontaktperson, uden at søge om dette. Ved sådanne ferieophold kan der anvendes både faste ugentlige timer og de bevilligede puljetimer.

Kontaktpersonens aktivitet eller opgave
Ledsagelse ved ferie, døgnophold og uforudsete hændelser.

Timeantal pr. år
Op til 100 timer.

Ekstra timer/puljetimer
Hvis en borger der har yderligere behov for hjælp på ferier, døgnophold eller lignende. kan borgeren særskilt søge om ekstra timer/puljetimer. Ansøgningen vurderes med udgangspunkt i borgerens samlede behov og situation.

I den forbindelse kan det nævnes, at det anses for almindeligt med en rejse 14 dage til udlandet hvert år.

Ansøgningen skal sendes til Sociale Ydelser senest 8 uger inden start på døgnophold, ferie eller andet.

Afgrænsning til andre ydelser
Det er hver gang en individuel afgørelse. Der skal i afgørelsen tages højde for bistands-/plejetillæg.

Dækning af ekstra omkostninger
Der henvises til Esbjerg Kommunens generelle serviceniveau for lignende støtte. Borgeren har ret til dækning af ekstra omkostninger til ferier, hvis det er særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en ferie om året.

Tilrettelæggelse af ordningen
Esbjerg Kommune ansætter kontaktpersoner. Center for døvblinde bidrager med stillingsopslag og match. Borgeren medvirker til at godkende kontaktpersonen i det specifikke ansættelsesforhold. Det er altid et krav, at kontaktpersonen kan kommunikere med døvblinde.

Der bevilges supervision og undervisning af kontaktpersonen i Center for Døve. Der kan maksimalt bevilges 35 timer om året til opkvalificering, møder og supervision for kontaktpersoner.

Kontaktpersonen får løn for de timer, hvor han/hun reelt er til rådighed ved ferier og andre døgnophold. I særlige tilfælde i op til 16 timer i døgnet.

Krav til borgeren, som ønsker at få en kontaktperson efter Servicelovens § 98, skal henvende sig i Sociale Ydelser eller Center for Døvblinde.

Anvendelse af puljetimer skal som udgangspunkt aftales 14 dage i forvejen af hensyn til kontaktpersonens arbejdstilrettelæggelse

Egenbetaling
Esbjerg Kommune stiller ikke krav om, at kontaktperson stiller bil til rådighed for kørsel med borger. Borgeren skal altid dække egne og kontaktpersonens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter som eksempelvis indgangen til biograf, museumsbesøg osv. Det skyldes, at kontaktpersonens funktion er at ledsage og/eller afhjælpe borgerens svære funktionshandicap. 

Følgeudgifter
Hvis kontaktpersonen ønsker at indtage mad og drikkevarer, skal udgiften dækkes af kontaktpersonen selv. I forbindelse med længerevarende kurser/ferie kan der være tale om følgeudgifter. Det gælder i de tilfælde, hvor kontaktpersonens tilstedeværelse i forbindelse med aktiviteten er nødvendig. Der skal søges særskilt om dette hos Sociale Ydelser i Esbjerg Kommune.

Aflønning 
Det er Esbjerg Kommune (Borgerservice), der sørger for aflønning af kontaktpersonen. Timerne indberettes særskilt elektronisk.

Opfølgning Myndighedsrådgiver fra Sociale Ydelser, døvblindekonsulent fra Center for Døvblinde mødes med borger og kontaktperson/kontaktpersoner en gang om året. 

Ved disse møder følger myndighedsrådgiver op på borgerens samlede behov for støtte og koordinerer kontakt til eksempelvis Sundhed & Omsorg i forhold til personlig og praktisk hjælp.

Døvblindekonsulenten er opmærksom på både faglige spørgsmål og samarbejdet mellem borger og kontaktperson.

Nye kontaktpersonordninger følges op efter ca. 3 måneder. Samarbejdet imellem Center for Døvblinde og Esbjerg Kommune. En gang om året holdes der et samarbejdsmøde imellem Center for Døvblinde, kontaktpersonerne og Esbjerg Kommune, formålet er gensidig orientering og opfølgning samarbejdet.

Klage og ankemuligheder
En borger kan klage over en afgørelse truffet af Esbjerg Kommune indenfor 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Klagen skal rettes til Sociale Ydelser. På baggrund af klagen genvurderer Sociale Ydelser sagen, og hvis borgeren ikke får medhold i klagen, sendes sagen til Ankestyrelsen.

Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune arbejder på at ændre ETAC Rehabiliteringscenters profil. Derfor har Handicaprådet, Udsatterådet, ETACs bestyrelse og ETACs Venner mulighed for at sende et høringssvar.

Høringsperioden løber fra den 20. januar til og med den 14. februar 2020.

Høringssvar kan sendes via mail til [email protected].

Efter høringen vil høringssvarene blive lagt frem for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

Venlig hilsen

Elsebeth Nebeling
Udviklingskonsulent

Bilag
Dagsordenspunkt: Fremtidig profil for ETAC Rehabiliteringscenter

Resumé
Det er nødvendigt at ændre ETAC Rehabiliteringscenters profil, fordi den nuværende praksis for visitation og særligt udvisitation af borgerne ikke følger lovgivningen.

I dag står ETAC selv for at ind- og udvisitere borgerne. Men da ETAC ikke har formel myndighedskompetence, kan institutionen ikke træffe afgørelser jævnfør lovgivningen. Hvis ETAC skal fortsætte som et visiteret tilbud, bør visiteringsopgaven lægges over i Voksen Myndighed. Det vil kræve en opnormering svarende til én rådgiver. Derfor foreslår forvaltningen i stedet, at ETAC lægges om til et åbent tilbud uden visitation.

Sagsfremstilling Forvaltningen har været i dialog med ETACs bestyrelse, fordi det viser sig, at den nuværende praksis for visitation og særligt udvisitation af borgerne ikke følger lovgivningen. På den baggrund foreslår forvaltningen at omlægge ETAC til et åbent tilbud uden visitation.

Esbjerg Kommune har driftsoverenskomst med ETAC, som er en selvejende institution.

Institutionen har et rammebudget baseret på 140 borgere. Der er 135 indskrevne borgere. De indskrevne borgere benytter ETAC i meget forskelligt omfang. Nogle kommer hver dag, andre to timer om ugen.

ETAC er et aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller livsvilkår.

Brugergruppen er fortrinsvis borgere med fysiske udfordringer eller senhjerneskade. En stor del af borgerne har også psykiske eller kognitive udfordringer.

ETACs aktivitets- og samværstilbud gives ud fra servicelovens § 104. En visitering ind og ud af tilbuddet er en myndighedsopgave og skal ske efter en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsniveau og kompensationsbehov.

Da ETAC ikke har formel myndighedskompetence, bliver der ikke truffet en kommunal afgørelse, når borgeren af ETAC visiteres ind og ud af tilbuddet. Dermed har borgeren ikke den klageadgang, der skal gives efter lovgivningen.

ETAC er defineret som et tilbud for borgere i alderen 18 til 60 år. ETAC udskriver borgere, som har nået deres mål, eller som ikke benytter tilbuddet, samt borgere over 60 år. Dog kan ETAC anvende ti af pladserne til borgere på 60 til 67 år. Men efter servicelovens § 104 er det ikke muligt at visitere personer ud af tilbuddet ud fra et alderskriterie, da paragraffen er uden aldersbegrænsning. Udvisitering kan kun ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Dermed følger den nuværende praksis ikke lovgivningen.

Fremtidig profil
Forvaltningen foreslår, at ETAC omlægges fra at være et visiteret tilbud til et åbent uvisiteret tilbud. Det vil betyde, at borgere over 60 år kan deltage i tilbuddet. Det vil også give nye muligheder for samspil mellem ETAC og andre dele af Social & Tilbud. ETACs målgruppe kan udvides til alle borgergrupper inden for servicelovens § 104, og ETAC kan dermed bidrage til øget livskvalitet for en bredere gruppe af borgere, hvilket kan betyde, at borgere får mindre behov for anden støtte. 

ETAC giver i meget begrænset omfang afslag til borgere, der ønsker at blive indskrevet. Derfor er ETAC i praksis tæt på at fungere som et tilbud uden visitation. Undtagelsen er dog, at borgerne i dag udskrives, når de fylder 60 år.

Fordelene ved at åbne tilbuddet op vil være, at:

• Visitationspraksis vil være i overensstemmelse med serviceloven.
• Der vil ikke være aldersbegrænsning
• ETAC bidrager til at øge livskvalitet for en bredere gruppe af borgere.
• Der kan etableres bedre sammenhæng mellem ETAC og de øvrige tilbud i Social & Tilbud, og dermed en mulighed for bedre ressourceudnyttelse.

Transport I dag får 18 ud af de 135 brugere bevilget transportstøtte til og fra ETAC. Her skal ske en omlægning af to årsager. Dels på grund af vedtagelse af budget 2020, og dels på grund af ændringen til uvisiteret tilbud:

Forvaltningen foreslår, at der udover ovenstående, som hovedregel ikke bevilges transport til og fra ETACs tilbud. Undtagelsesvist kan det dog ske, hvis et tilbud på ETAC kan erstatte et mere indgribende tilbud.

Vision 2025
Forslaget er i tråd med Vision 2025 – Velfærd. Ved at gøre ETAC til et åbent tilbud, kan vi nå ud til en bredere målgruppe og dermed et bedre sikkerhedsnet for samfundets svageste.

Lovgrundlag, planer m.v.
§ 104, 105 stk. 2 og 117 i Bekendtgørelse af lov om social service af 7. august 2019.

Økonomi
Udgangspunktet er, at den økonomiske ramme vil være uændret ved en forandring til et åbent uvisiteret tilbud. ETACs budget er netto 6,6 mio. kr. i 2020.

Hvis antallet af borgere, der anvender ETAC dagligt, stiger markant, kan det betyde, at der vil være behov for at ændre tilbuddets indhold/serviceniveau, med mindre der politisk prioriteres ekstra midler til ETAC. Forvaltningen anbefaler, at udviklingen følges, og der afholdes et møde et halvt år efter ændringen for at vurdere omfanget af borgere, der benytter ETAC i forhold til den økonomiske ramme.

Personaleforhold og arbejdsmiljøforhold
Uændret normering.

Kompetencer
Direktionen > Social & Arbejdsmarkedsudvalget

Høring
Forvaltningen anbefaler, at forslaget sendes til høring i Esbjerg Kommunes Udsatteråd samt Handicapråd.

Forslaget har været drøftet i ETACs bestyrelse, som havde følgende bemærkninger:

• Der er stor bekymring for, at muligheden for bevilling af transport til ETAC forringes ved en ændring til et uvisiteret tilbud, hvor nye borgere fremover selv som udgangspunkt skal sørge for transport.
• Det er vigtigt for ETACs bestyrelse, at de fortsat kan se ETACs ”DNA” i tilbuddet, og at den nuværende målgruppe ikke bliver ”skubbet ud”, hvis tilbuddet ændres til et uvisiteret tilbud, som også omfatter psykisk sårbare. Det er vigtigt for ETACs bestyrelse, at målgruppen på ETAC ikke omfatter borgere med et aktivt misbrug eller borgere med udviklingshæmning, da det vurderes, at disse borgergrupper ikke matcher ETACs nuværende målgruppe.
• Der er tilfredshed med, at visitationsprocedurerne lovliggøres.

Vurdering herunder alternativer Alternativet til at gøre ETAC til et åbent tilbud uden visitation er at beholde kravet om visitation og lægge opgaven over i Voksen Myndighed. Opgaven vil ikke kunne varetages uden en opnormering.

Myndighed har hjemmel til at træffe afgørelser og give den lovgivne klageadgang. En stor del af ETACs borgergruppe er ikke kendte af Voksen Myndighed i forvejen. Derfor vil det betyde en stigning i borgersager på ca. 120 med stor øget arbejdsbelastning som konsekvens.

Indstilling
Direktionen indstiller, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at forslag til ændringen af ETAC sendes til høring i Udsatterådet, Handicaprådet og ETACs bestyrelse og ETACs støtteforening og herefter forelægges Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning Social & Arbejdsmarkedsudvalg den 14-01-2020
Godkendt.

Afbud:
Anders Rohr Jørgensen
Susanne Dyreborg

Resumé
Myndighed i Sundhed & Omsorg har bl.a. til opgave at sikre en løbende ajourføring af de kvalitetsstandarder der gælder for området jf. Servicelovens § 139. Materialet er i overensstemmelse hermed blevet vurderet og ajourført, og der foreligger nu et revideret katalog. Materialet godkendes en gang årligt i Sundhed & Omsorgsudvalget. Senest godkendt den 16. april 2018.

Sagsfremstilling
Det er lovpligtigt efter Lov om Social Service (SL), at kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsstandarder for hjælp efter § 83, § 83a og for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter SL § 86. Sundhed & Omsorg har valgt at udarbejde kvalitetsstandarder på andre områder selvom der ikke er lovkrav om det.

Kvalitetsstandarderne skal sikre sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, der leveres til borgerne af de kommunale og private leverandører.

Kvalitetsstandarderne beskriver Esbjerg Kommunes serviceniveau, og visitationen sker efter en individuel konkret vurdering af borgerens behov. Kvalitetsstandarderne er grundlaget for at Sundhed & Omsorgs Visitation kan træffe afgørelser, som afspejler de politiske beslutninger.

Til sagsfremstillingen er vedhæftet et bilag som er den samlede oversigt over kvalitetsstandarder.

Der er ændringer i følgende standarder:

• Genoptræning efter Sundhedsloven: Jf. besparelser i budgettet vedr. individuel træning er kvalitetsstandarden tilpasset og følgende passus er tilføjet: Ydelsen leveres primært som samtræning og eller holdtræning. Ved individuel træning vil det blive som en kombination med samtræning. Det vil betyde at borgere i fremtiden ikke får kontinuerligt individuel træning.
• Klippekort: Ydelsen er fjernet fra kvalitetsstandarderne jf. budget 2020.
• Kompenserende specialundervisning for voksne: Kvalitetsstandarden er tilpasset nye vejledninger.
• Praktiske opgaver, Indkøb: Hente varer, der transporteres forsvarligt på cykel i nærmeste dagligvarebutik er slettet. Derfor er det også slettet, at vi ikke længere skal have kassebon/kvittering på købet, som skal gennemgås med borgeren.
• Praktiske opgaver, omfattende oprydning og rengøring: Dette er beskrevet, så det lever op til Ankestyrelsens afgørelse af ”hovedrengøring”. Dette er en ydelse der bevilges, når den bevilgede hjælp ikke er tilstrækkelig, og når der er behov for ekstra f.eks. i forbindelse med opstart af hjælp.
• Sygepleje: Kvalitetsstandarden er tilpasset beslutningen om, at sygeplejen fra 1. januar 2020 er selvvisiterende til ydelser efter Sundhedslovens § 138.
• Træning efter Serviceloven: I denne standard er den langvarige indsats en gang om ugen slettet, da der ikke er evidens for, at træning en gang om ugen har effekt. 

Derudover er alle kvalitetsstandarderne tilpasset de termer, der er gældende for Fælles Sprog 3 og kommunens EOJ-system.

Lovgrundlag, planer mv. Lov om Social Service, Sundhedsloven, Almenboligloven, Retssikkerhedsloven, Lov om specialundervisning for voksne.

Økonomi
De foreslåede justeringer kan udmøntes inden for visioner og målsætninger, der er vedtaget for politikområdet.

Høring
Materialet vil blive sendt til høring hos Ældreråd og Handicapråd. Efter høringsrunden vil sagen igen blive forelagt Sundhed & Omsorgsudvalget til endelig godkendelse.

MED-systemet orienteres, når endelig godkendelse foreligger.

Vurdering herunder alternativer
Kataloget over kvalitetsstandarder og indsatsområder er fortsat under udvikling. Der vil fremadrettet kunne komme flere kvalitetsstandarder.

Indstilling
Direktionen indstiller at: Kvalitetsstandarder sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning Sundhed & Omsorgsudvalget den 16-12-2019
Godkendt.

Afbud:
Britta Bendix Ovesen

Bilag
1 - 4471678 Åben Kvalitetsstandarder 2020 samlet.pdf (443793/19) (H)

Læs om Kvalitetsstandarder Sundhed og Omsorg her.

Resumé
Med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO blev Social & Arbejdsmarkedsudvalget den 10. september 2019 orienteret om brugerbetaling på det specialiserede voksenområde i kommunen.

Social & Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet en model for tilbagebetaling af mulig uretmæssig opkrævning af kostlønandele for nuværende og tidligere borgere i kommunens botilbud i Social & Tilbud. Udvalget besluttede derudover på mødet, at udvalget ønsker at følge området for brugerbetaling på det specialiserede voksenområde tæt.

På baggrund heraf vil forvaltningen løbende i 2020 give Social & Arbejdsmarkedsudvalget en status på området. Social & Arbejdsmarkedsudvalget får den 28. januar 2020 en status på kommunens afgørelser om egenbetaling og kostlønandele, huslejebetaling for fællesarealer på botilbud og fremtidige områder inden for brugerbetaling på det specialiserede voksenområde, som forvaltningen vil igangsætte arbejdet med i 2020.

Sagsfremstilling
Social & Arbejdsmarkedsudvalget blev på sit møde den 10. september 2019 orienteret om brugerbetaling på det specialiserede voksenområde i kommunen. Orienteringen tog afsæt i en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO, som indeholder en række anbefalinger til kommunen om ændret praksis på området.

På mødet den 10. september 2019 besluttede Social & Arbejdsmarkedsudvalget en model for tilbagebetaling af mulig uretmæssig opkrævning af kostlønandele i kommunens botilbud i Social & Tilbud. Udvalget besluttede derudover på mødet at følge området for brugerbetaling på det specialiserede voksenområde tæt. Forvaltningen vil derfor løbende i 2020 give Social & Arbejdsmarkedsudvalget en status på området. Sagen her er den første status.

Status på afgørelser om egenbetaling
Voksen Myndighed skal træffe afgørelse om egenbetaling for alle borgere med ophold i kommunens botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. BDO påpegede dog i sin rapport, at kommunen havde et stort efterslæb af afgørelser, fordi Voksen Myndighed manglede at træffe afgørelse om egenbetaling i ca. 200 sager.

Der har i efteråret 2019 været afsat ekstra ressourcer til opgaven. Der er derfor nu truffet afgørelse i ca. 80 af de i alt 200 sager uden afgørelse om egenbetaling. Det er ikke lykkedes Voksen Myndighed at træffe afgørelse i alle 200 sager, fordi opgaven er kompliceret.

Når Voksen Myndigheds afgørelse om egenbetaling betyder, at borgerens egenbetaling øges, frafalder kommunen eventuelt bagudrettet krav, og afgørelsen gælder alene fremadrettet. 10 ud af de 80 borgere, hvis sag der i efteråret 2019 er blevet truffet afgørelse i, skal fremover betale mere, end de har gjort hidtil.

Når Voksen Myndigheds afgørelse om egenbetaling betyder, at borgerens egenbetaling bliver mindre end hidtil, foretager kommunen en tilbagebetaling 3 år tilbage. 14 af de 80 borgere får fremover en mindre egenbetaling end hidtil. De 14 borgere skal samlet set have ca. 70.000 kr. tilbagebetalt. Der er enkelte borgere, som har gæld. Forvaltningen er derfor ved at afklare, om der skal ske modregning før tilbagebetaling til disse borgere. 

Der er også i 2020 afsat 0,5 ekstra årsværk til opgaven med henblik på at komme i mål med de tilbageværende ca. 120 sager, hvori der mangler afgørelse om egenbetaling.

Status på afgørelser om kostlønandele
BDO påpegede i sin rapport, at der muligvis skete fejlopkrævning af kostlønandele i forbindelse med visitation til kostordning i kommunens botilbud. Voksen Myndighed visiterer borgeren til madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, hvis borgeren ikke kan deltage i tilberedning af maden, og maden tilberedes uden deltagelse af borgeren. Kun i disse tilfælde bliver borgeren opkrævet kostlønandele.

Voksen Myndighed har i samarbejde med Udviklingscenter Vest gennemgået de borgere på Udviklingscenter Vest, der i dag betaler kostlønandele. Med udgangspunkt i borgerens samlede funktionsniveau har Voksen Myndighed vurderet, om borgeren er i målgruppen for kostlønandele. Der er derudover lavet en gennemgang af 13 borgere på Center for Socialpsykiatri, der i dag betaler kostlønandele, men som i en kort periode ikke har betalt kostlønandele, fordi der opstod tvivl om grundlaget.

Samlet set er der 2 nuværende borgere i kommunens botilbud, som uretmæssigt er blevet opkrævet kostlønandele, fordi de ikke er i målgruppen for kostlønandele. Der vil ske en tilbagebetaling 3 år tilbage for disse borgere.

Social & Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde den 10. september 2019, at det skulle undersøges, om der er sket uretmæssig opkrævning af kostlønandele for borgere, som ikke bor på kommunens botilbud i dag, men som har boet her inden for de seneste 3 år. Der er 17 borgere, som i dag ikke bor på kommunens botilbud, men som inden for de seneste 3 år har boet i kommunens botilbud og betalt kostlønandele. Alle 17 borgere har været i målgruppen for kostlønandele. 3 af de 17 borgere har fået sondemad i en periode. De 3 borgere skal derfor ikke betale kostlønandele for denne periode.

Forskellig praksis i forhold til mad på botilbud
I forbindelse med gennemgangen af nuværende og tidligere borgere på kommunens botilbud, der betaler eller har betalt kostlønandele, er forvaltningen blevet opmærksom på, at der er mange forskellige modeller i forhold til, om maden tilberedes på botilbuddet eller leveres udefra. Det betyder, at nogle borgere har betalt for meget i kostlønandele, mens andre borgere har betalt for lidt i kostlønandele.

Der vil ske en tilbagebetaling 3 år tilbage til de borgere, der har betalt for meget i kostlønandele. Målgruppen for tilbagebetalingen er både nuværende og tidligere borgere i kommunens botilbud. Den samlede tilbagebetaling udgør ca. 270.000 kr.

For de borgere, der har betalt for lidt i kostlønandele, frafalder kommunen eventuelt bagudrettet krav, og opkrævningen af kostlønandele gælder alene fremadrettet. Det samlede beløb, som borgerne har betalt for lidt i kostlønandele, udgør ca. 43.000 kr. årligt.

Forvaltningen er derudover blevet opmærksom på, at der er borgere, som i dag ikke betaler kostlønandele, men som fremover skal betale kostlønandele. Voksen Myndighed vil i foråret 2020 træffe individuelle afgørelser om kostlønandele for disse borgere.

Fremover vil alle borgere på kommunens botilbud betale det rette beløb i kostlønandele.

Status på huslejebetaling for fællesarealer
BDO påpegede i sin rapport, at der er en række botilbud, hvor borgerne ikke bliver opkrævet husleje for fællesarealer. Fælles for alle botilbuddene – på nær Idræts Alle 4-6 – er, at fællesarealerne også benyttes af borgere, som ikke bor på de pågældende botilbud.

Forvaltningen vurderer, at der fortsat ikke skal opkræves husleje for fællesarealer, der også benyttes af borgere, som ikke bor i botilbuddene. Der vil derfor alene blive igangsat en proces, som betyder, at borgerne på Idræts Alle 4-6 fremover skal betale husleje for fællesarealerne.

Administrationen på Udviklingscenter Vest vil støtte borgerne i forhold til at ansøge om boligstøtte i forbindelse med ændret husleje.

Fremtidige områder som vil blive gennemgået
I forbindelse med den generelle gennemgang af brugerbetaling i kommunens botilbud er forvaltningen blevet opmærksom på, at der også er behov for et serviceeftersyn på følgende områder:

• Betaling for inventar mv. i fællesarealer
• Betaling for rengøring
• Befordring

Forvaltningen vil i 2020 igangsætte arbejdet med ændret praksis på områderne.

Kompetencer
Direktionen > Social & Arbejdsmarkedsudvalget

Indstilling
Direktionen indstiller, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om brugerbetaling på det specialiserede voksenområde, og at orienteringen videregives til Handicaprådet.

Beslutning Social & Arbejdsmarkedsudvalg den 28-01-2020
Orientering givet.

Bilag

1 -
4524099
Åben Status på brugerbetaling på det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune (19647/20) (H)

Social og Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 10. september 2019 orienteret om brugerbetaling på det specialiserede voksenområde i kommunen med afsæt i en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO. På mødet besluttede Social og Arbejdsmarkedsudvalget en model for tilbagebetaling af mulig uretmæssig opkrævning af kostlønandele. Udvalget besluttede desuden at følge området tæt. Denne sag er derfor den første status i sagen.

Status på afgørelser om egenbetaling
Alle borgere, der bor i botilbud efter servicelovens § 107 og servicelovens § 108, har en egenbetaling, og der skal træffes afgørelse herom. Det er Voksen Myndighed, der træffer afgørelse om egenbetaling. BDO påpegede i deres rapport, at der var et stort efterslæb af afgørelser i kommunen. Der har i efteråret 2019 været afsat ekstra ressourcer til opgaven, som betyder, at der nu er truffet ca. 80 afgørelser ud af de ca. 200 afgørelser, der manglede pr. september 2019. Det er således ikke lykkedes at komme i mål med at træffe afgørelse i alle 200 sager i 2019.

Der er derfor også i 2020 afsat ½ stilling til opgaven. Der er tale om en kompliceret opgave, hvor der sideløbende med afgørelserne i samarbejde med Social & Tilbuds jurist bliver taget stilling til, hvordan det rette arbejdsgrundlag skal være. Det kan f.eks. være borgere, der ikke har en indtægt, borgere med gæld eller borgere over 18 år på kommunens børnetilbud, hvor udgifterne ikke er opdelt på samme måde som på botilbud til voksne. Sideløbende med afgørelserne arbejdes der specifikt med kostlønandele, huslejebetaling og udvikling af servicepakker på botilbuddene, hvilket også har betydning for afgørelserne.

Voksen Myndighed har prioriteret afgørelser på kommunens midlertidige botilbud, hvor borgerne typisk har det laveste indtægtsgrundlag, og hvor afgørelsen derfor kan have stor betydning for den enkelte borger. Når Voksen Myndighed træffer afgørelser, som betyder, at borgerens egenbetaling øges, frafalder Esbjerg Kommune eventuelt bagudrettet krav, og afgørelsen gælder alene fremadrettet.

Der er 10 borgere ud af de 80 borgere, hvis sag der i efteråret 2019 er blevet truffet afgørelse om egenbetaling i, som fremover skal betale mere, end de har gjort hidtil. Hvis Voksen Myndigheds afgørelse betyder, at borgerens egenbetaling bliver mindre end hidtil, foretager Esbjerg Kommune en tilbagebetaling 3 år tilbage. Der er 14 borgere ud af de 80 borgere, som samlet set skal have ca. 70.000 kr. tilbage. Der er enkelte borgere, som har gæld, og det er pt. under afklaring, om der skal ske en modregning før tilbagebetaling.

Den enkelte borger modtager en afgørelse om egenbetaling med klagevejledning.

Status på afgørelser om kostlønandele
BDO påpegede i deres rapport, at der muligvis skete en fejlopkrævning i kostlønandele i forbindelse med kommunens visitation til kostordning.

Status på afgørelser om kostlønandele for nuværende borgere
Det fremgik af orienteringen i september 2019, at der var 68 borgere på Udviklingscenter Vest, der dengang betalte kostlønandele. Det fremgik også, at det var forvaltningens forventning, at hovedparten af disse borgere også fremover var i målgruppen for kostlønandele.

Voksen Myndighed har i samarbejde med Udviklingscenter Vest gennemgået borgerne på Udviklingscenter Vest. Der er derudover lavet en gennemgang af 13 borgere i botilbud under Center for Socialpsykiatri, som også betaler kostlønandele, på nær i en kort periode, fordi der opstod tvivl om grundlaget. Med udgangspunkt i borgerens samlede funktionsniveau har Voksen Myndighed vurderet, om borgeren kan deltage i tilberedning af maden.

Borgeren visiteres til madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, hvis borgeren ikke kan deltage i tilberedningen af maden, og maden tilberedes uden deltagelse af borgeren. I disse tilfælde opkræves borgeren kostlønandele.

Samlet set er der 2 nuværende borgere i kommunens botilbud, som uretmæssigt er blevet opkrævet for kostlønandele, fordi borgerne ikke er i målgruppen for kostlønandele. Der vil ske en tilbagebetaling 3 år tilbage for disse borgere.

Status på afgørelser om kostlønandele for tidligere borgere
Social og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 10. september 2019, at det også skulle undersøges, om borgere, der inden for de seneste 3 år har boet på kommunens botilbud og betalt kostlønandele, har været i målgruppen for kostlønandele, eller om der er sket en uretmæssig opkrævning af kostlønandele.

Der er 17 borgere, som i dag ikke bor på kommunens botilbud, men som inden for de seneste 3 år har boet på kommunens botilbud og betalt kostlønandele. Alle 17 borgere har været i målgruppen for kostlønandele.

Af de 17 borgere har 3 borgere fået sondemad i en periode af deres ophold på kommunens botilbud, og de skal derfor ikke betale kostlønandele i denne periode. Det betyder tilbagebetalinger på mellem 15.000-20.000 kr. pr. borger. 

Hovedparten af de 17 borgere er døde. Ved en eventuel tilbagebetaling af kostlønandele skal der rettes henvendelse til Skifteretten i forhold til genåbning af boet.

Forskellig praksis i forhold til mad på botilbud
I forbindelse med gennemgangen af nuværende og tidligere borgere på kommunens botilbud, der betaler eller har betalt kostlønandele, er forvaltningen blevet opmærksom på, at der er en stor variation i, hvordan maden bliver fremstillet og leveret på kommunens botilbud.

Kostlønandele udgør 1350 kr. pr. måned, hvis al maden fremstilles på botilbuddet. Hvis den varme mad købes færdigfremstillet hver aften, reduceres kostlønandelen med 40 %, fordi fremstilling af maden indgår i den pris, der betales for den eksterne mad. Kostlønandelen udgør da 815 kr. pr. måned. Der er imidlertid mange andre varianter; f.eks. at maden leveres udefra 5 aftener om ugen og fremstilles i botilbuddet 2 aftener om ugen. Dette har ikke afspejlet sig i kostlønandelens størrelse.

Det betyder, at nogle borgere har betalt for meget i kostlønandele, og der er borgere, der har betalt for lidt i kostlønandele. Fremadrettet vil alle borgere betale det rette beløb i kostlønandele.

Der vil samtidig ske en tilbagebetaling 3 år tilbage til de borgere, der har betalt for meget i kostlønandele. Samlet set udgør denne tilbagebetaling ca. 270.000 kr. Gruppen af borgere, hvor der skal ske en tilbagebetaling på grund af forkert opkrævet kostlønandel-beløb, består både af nuværende og tidligere borgere på kommunens botilbud.

For de borgere, der har betalt for lidt i kostlønandele, vil der ikke ske en opkrævning bagudrettet, men alene fremadrettet. Det samlede beløb, som de nuværende borgere på kommunens botilbud har betalt for lidt i kostlønandele, udgør årligt ca. 43.000 kr.

Den enkelte borger modtager en afgørelse med klagevejledning. I forbindelse med gennemgangen af nuværende og tidligere borgere på kommunens botilbud, der betaler eller har betalt kostlønandele, er Voksen Myndighed blevet opmærksom på, at der er borgere, der i dag ikke betaler kostlønandele, men som fremover skal betale kostlønandele. Voksen Myndighed vil i løbet af foråret 2020 træffe individuelle afgørelser
herom.

Status på huslejebetaling for fællesarealer
BDO påpegede i deres rapport, at der er en række botilbud, hvor borgerne ikke bliver opkrævet husleje for fællesarealer.

Forvaltningen har i samarbejde med Udviklingscenter Vest gennemgået disse botilbud. Det drejer sig om følgende:

• Idræts Alle 4-6, Bramming
• Botræningen 4’eren (Edelsvej)
• Botræningen Edelsvej
• Bofællesskabet Edelsvej
• Bofællesskabet Spangsbjerghaven
• Finsensgade 11

Kendetegnende for alle botilbud – på nær Idræts Alle 4-6 – er, at fællesarealerne også bruges af borgere, som ikke bor i de pågældende botilbud. Det kan f.eks. være borgere, som i forbindelse med udflytning til egen lejlighed fortsat kommer og spiser aftensmad en aften om ugen.

Det kan også være borgere, som bor i egen lejlighed med voksenstøtte, men som har behov for et sted at komme og træne sociale kompetencer. Med afsæt i ovenstående har forvaltningen valgt, at der fortsat ikke skal opkræves husleje for fællesarealer, der også anvendes af borgere, som ikke bor i botilbuddene.

Der vil derfor alene blive igangsat en proces, som betyder, at de 12 borgere på Idræts Alle 4-6 i Bramming fremover skal betale husleje for fællesarealerne. Idræts Alle 4-6 er et botilbud efter almenboliglovens § 105. Det betyder, at borgeren vil få en højere husleje, når de skal betale husleje for fællesarealerne. Administrationen på Udviklingscenter Vest vil støtte borgerne i forhold til at ansøge om boligstøtte i forbindelse med ændret husleje.

Fremtidige områder som vil blive gennemgået
Forvaltningen er i forbindelse med den generelle gennemgang af brugerbetaling i kommunens botilbud blevet opmærksom på yderligere områder med behov for et serviceeftersyn.

Betaling for inventar mv. i fællesarealer
Fællesarealer i botilbud er borgernes, fordi det er borgerne, der betaler huslejen herfor. Det betyder også, at det er borgernes ansvar at beslutte, hvordan fællesarealer skal indrettes, møbleres og se ud – og finansiere dette.

Hidtil har det været praksis, at kommunens botilbud automatisk opkrævende borgerne et fast beløb hertil. Det er ikke lovligt i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og længerevarende botilbud opført efter § 105 i almenboligloven. I midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 kan der etableres en obligatorisk servicepakke.

Det betyder, at kommunens botilbud fremadrettet ikke pr. automatik kan opkræve et beløb for husleje for fællesarealer hos borgerne. Det skal være en frivillig mulighed for borgerne at bidrage til fællesskabet – og hvor der selvfølgelig samtidig er mulighed for at få indflydelse på, hvordan pengene anvendes.

Det kan betyde, at der er borgere, der ikke vil deltage. Det betyder i så fald, at de pågældende borgere ikke kan anvende det, der er i fællesarealerne, men derimod selv må medbringe f.eks. møbler og service. Det skal understreges, at kommunen ikke har hjemmel til at finansiere inventar i fællesarealer.

I løbet af 2020 vil Udviklingscenter Vest, Center for Socialpsykiatri og Center for Misbrug & Udsatte igangsætte en proces med borgere og pårørende i forhold til fremadrettet praksis.

Betaling for rengøring
Borgere, der bor i botilbud, varetager i videst muligt omfang selv rengøring af egen bolig og afholder udgiften til rengøringsmidler. Hvis borgeren ikke selv kan gøre rent, skal borgeren visiteres til støtte hertil – uden betaling. Hvis borgeren ikke ønsker at varetage rengøring, selvom borgeren er i stand hertil, har borgeren mulighed for at købe rengøring.

Det kan også ske, hvis borgeren ønsker et højere serviceniveau, end kommunen kan tilbyde.

Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for at gennemgå visitation til rengøring på samme måde som området med kostlønandele. Det er forvaltningens vurdering, at der er borgere, der i dag selv betaler for rengøring, som burde være visiteret til rengøring uden betaling.

Forvaltningen vil derfor i 2020 igangsætte en individuel gennemgang af alle borgere, der selv betaler for rengøring på kommunens botilbud.

Der vil ske en tilbagebetaling 3 år tilbage, hvis borgeren fejlagtigt selv har betalt for rengøring.

Befordring
På enkelte botilbud under Udviklingscenter Vest er der busser, som kan anvendes til transport til læge, sygehus, ferie og evt. ture. Borgerne på botilbud opkræves et beløb til udgifter til befordring. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en gennemgang af lovgrundlag og kommunens praksis på området. Dette vil blive igangsat i efteråret 2020.

Resumé
Social & Arbejdsmarkedsudvalget har på baggrund af en konkret sag om en borger, der har mistet sin ledsageordning, bedt forvaltningen om at lave en analyse af regler og rammer for ledsagelse til unge og voksne handicappede.

Sagsfremstilling
Social & Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde den 14. januar 2020 drøftet en konkret sag, som er omtalt i JydskeVestkysten, om en borger, som har fået frataget sin ledsageordning. På den baggrund har udvalget bedt forvaltningen om at igangsætte et analysearbejde, som kan give udvalget et godt grundlag for at drøfte og få indsigt i regler og rammer for ledsageordningen. Aktualiseret af, at den konkrete borger bor i et kommunalt botilbud, er det også relevant at se nærmere på regler og rammer for individuel socialpædagogisk støtte, hvorfor udvalget også har bedt forvaltningen om at beskrive dette.

De forskellige elementer i analysen er ridset op i nedenstående opgavebeskrivelse.

Analysen forventes klar til fremlæggelse for Social & Arbejdsmarkedsudvalget april/maj 2020.

Ledsageordningen
Servicelovens § 45 og 97 siger, at kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i aldersgruppen 12 til 66 år, hvis de vurderes til at være omfattet af ordningen. Man kan blive tildelt ledsagelse uanset, om man bor i egen bolig eller i et botilbud.

Socialpædagogisk støtte
Nogle af borgerne på kommunens botilbud er i målgruppen til ledsageordningen, mens andre ikke er det. Alle borgere i Esbjerg Kommunes botilbud får socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 om, at kommunen skal tilbyde hjælp eller støtte til personer, der har behov for det på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Analyse
Borger & Arbejdsmarked foretager i samarbejde med ekstern konsulent:

• En beskrivelse af målgruppen for ledsageordningen på baggrund af lovgivning, vejledning og Ankestyrelsens principafgørelser
• En kvantitativ gennemgang af behandlede sager siden den 1. oktober 2018, hvor Borgerservice overtog administrationen af ledsageordningen; herunder et overblik over antal sager siden overtagelsen
• Et overblik over antallet af klager og hvorvidt klagerne er stadfæstede, omgjort eller hjemvist af Ankestyrelsen siden 1. oktober 2018
• En analyse af sager, hvor der er sket omvurdering siden den 1. oktober 2018 både i forhold til afgørelsen og i forhold til kommunikationen med borgeren
• En økonomisk beskrivelse af udviklingen de seneste fem år
• En beskrivelse og gennemgang af, hvordan sagsbehandlingen opfylder den vedtagne kvalitetsstandard

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Forvaltningen fremlægger analysens resultater for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, og udvalget drøfter behovet for eventuelle tiltag med baggrund i analysens konklusioner.
 

Analyse
Borger & Arbejdsmarked beskriver:

• Lovgivningens rammer for socialpædagogisk ledsagelse; herunder individuel ledsagelse for borgere i botilbud og borgere, der modtager voksenstøtte i egen bolig
• Serviceniveauet for individuel socialpædagogisk støtte til borgere i kommunens botilbud, Udviklingscenter Vest, Center for Socialpsykiatri og Center for Misbrug & Udsatte
• Anvendelse af bevilling til socialpædagogisk ledsagelse til borgere i botilbud (1 mio. kr. årligt)
• Antal borgere med ledsageordning i kommunens botilbud
• Andre kommuners serviceniveau på området

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Forvaltningen fremlægger beskrivelsen af regler og rammer for den socialpædagogiske bistand, og Social & Arbejdsmarkedsudvalget drøfter serviceniveauet.

Lovgrundlag, planer mv.
Bekendtgørelse af lov om social service af 7. august 2019.

Kompetencer
Direktionen > Social & Arbejdsmarkedsudvalget

Indstilling
Direktionen indstiller, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at forvaltningen iværksætter den foreslåede analyse.

Beslutning Social & Arbejdsmarkedsudvalg den 28-01-2020
Godkendt.

Se indkøbsaftaler for Handicaprådet her.

Handicaprådet – Forbrug 2019

Budget pr. 1.1.2019: 50.000 kr.

DCH's Årsmøde 2019 / Deltagergebyr 4 deltagere 4.000,00

Temadag den 29. maj 2019 Helhedsorienteret Indsats / Deltagergebyr 3 deltagere 720,00

KL's Handicap- og Psykiatrikonference / Deltagergebyr 1 deltager 2.095,00

Forplejning til Workshop Handicapstrategiske pejlemærker den 11. april 2019 1.340,00

Forplejning til Handicaprådsmøde afholdt på rådhuset i 2019 2.269,20

Julefrokost Sct. Peder Butik & Café 2.224,00

Kørselsgodtgørelse, transportudgifter / ordinære møder, årsmøde og temadag 6.879,59

Diæter 18.240,00

Tabt arbejdsfortjeneste 3.389,01

Forbrug i alt 41.156,80