- Forside
- Politik og demokrati
- Byråd og udvalg
- Øvrige råd og udvalg
- Handicaprådet
- Dagsordener 2020
- Møde i Handicaprådet den 20. august 2020
Møde i Handicaprådet den 20. august 2020
Dagsorden og bilag.
Torsdag, den 20. august 2020 kl. 15.00-17.00
Rådhuset, mødelokale ”Vaden” (tidligere mødelokale 1)
Deltagere:
Inga Bredgaard (formand) (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Mogens Bork (Danske Døvblinde) Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Gigtforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
Henrik Vallø (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Rasmus Rasmussen (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Lise Plougmann Willer (Direktør)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet)
Deltagelse ad hoc under hensyntagen til dagsordenen:
Social barn-ung-voksen Deltager Socialchef Else Zippor
Borgerservice Deltager Borgerservicechef Jens Erik Morthensen
Sundhed & Omsorg Leder af Kommunikation & Hjælpemidler Hanne Bachmann
Teknik & Miljø Drift & Anlægschef Morten Andersson
1. Godkendelse af dagsorden
2. Bemærkninger til referat fra møde den 18. juni 2020
Bilag: Referat af 18. juni 2020
3. Kørselsordninger jfr. forespørgsel den 18. juni 2020
Hvilke kørselsordninger eksisterer der? Hvilke muligheder har borgerne at søge? v. Borgerservicechef Jens Erik Morthensen og faglig koordinator Anette Lund Krog.
Bilag: Notat - kørselsordninger i Esbjerg Kommune.
4. Status – Corona virus v. direktør Lise Willer
5. Status på brugerbetaling på det specialiserede voksenområde (kostlønandele)
(Orientering er tidligere givet på handicaprådsmøde den 6. februar 2020) v. Socialchef Else Zippor.
6. Fællesskab/ensomhed
Forberedelse/Hvilke forventninger og ønsker har Handicaprådet til en kommende drøftelse af temaet.
7. Orientering
Oversigt over indkøbsaftaler (I følge aftale sendes opdateret oversigt 2 x årligt til Handicaprådet).
Bilag: Oversigt fra Udbud & Indkøb.
8. Eventuelt
9. Punkter til kommende møder
Fællesskab/ensomhed
Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb v. Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard. Handicaprådet ønsker, som opfølgning på mødet den 18. juni 2020, at høre om, hvordan det er lykkes for de unge efter 1-2-3 år.
Status på borgerbetaling for rengøring i botilbud.
Referat fra møde i Handicaprådet
Torsdag, den 18. juni 2020 kl. 15.00-17.00
Rådhuset, mødelokale 1
Deltagere:
Inga Bredgaard (formand) (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Mogens Bork (Danske Døvblinde)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Gigtforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
Henrik Vallø (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Rasmus Rasmussen (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Lise Plougmann Willer (Direktør)
Else Zippor Afbud (Socialchef)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2. Bemærkninger til referat fra møde den 23. april 2020
Ingen bemærkninger.
3. Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard gav status.
Slides udsendes med referatet. Handicaprådet gav udtryk for, at det vil være interessant at høre om, hvordan det er lykkes for de unge efter 1-2-3 år – Lene Damgaard kommer gerne igen på et kommende møde.
4. Status – Corona virus v. direktør Lise Willer
Der er ingen smittede på vores områder eller blandt vores medarbejdere. Der er dog stadig fuldt beredskab. Vi ser nu småudbrud rundt i landet, så vi må ikke ”slappe af”. Vi skal stadig passe på hinanden og holde fast i retningslinjerne. Besøgsrestriktioner har været meget i fokus.
Der er d.d. kommet en præcisering, at restriktionerne skal fastholdes. Ingen besøg i fællesrum på botilbuddene. Har borgeren direkte indgang til boligen, må der komme besøg (1-2 personer). Nogle steder skal der bookes tider for besøg, da det ikke er alle tilbud der har nok areal, så det er nødvendigt at koordinere besøgene med besøgstider.
Der findes tilbud hvor det kan være svært for borgerne at overholde afstandskravene (f.eks. værestedaktiviteter for udsatte, varmestuer m.v.). Her laves der udendørsaktiviteter.
Rigmor Kristensen nævnte, at det har været meget positivt, at kontaktpersoner har ringet til borgerne for at høre, hvordan de har det. Det betyder rigtig meget, at borgeren ikke har følt sig glemt i perioden, hvor det ikke har været muligt at være på tilbuddet.
Handicaprådet stillede spørgsmål til retningslinjer for medarbejdere, der på trods af anbefalinger vælger at rejse på ferie i udlandet. Lise Willer fortalte, at Esbjerg Kommune følger Udenrigsministeriets anbefalinger og er meget strikse omkring overholdelse af retningslinjerne.
Handicaprådet stillede spørgsmål til beredskabsplaner. Lise Willer fortalte, at Borger & Arbejdsmarked hele tiden har haft en beredskabsplan, og den har vist sig at virke efter hensigten.
Beredskabsplanerne vil nu blive evalueret, på baggrund af erfaringerne efter Covid-19.
5. Analyse af ledsageordning for voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse v. direktør Lise Willer
Lise Willer nævnte opmærksomheden på en specifik sag, der var i medierne i foråret. Social & Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på den baggrund, at der skulle kigges på et udsnit af sager for at blive klogere på, om vi traf de rigtige afgørelser.
Konsulentvirksomheden Ernst & Young kom frem til det resultat, at 7 ud af 30 sager ikke var dokumenteret tilstrækkeligt. Efterfølgende kigges der nu på, hvilken afgørelse der skal træffes i de pågældende sager - efter at dokumentationen er fyldestgørende.
Rasmus Rasmussen nævnte, at et enigt udvalg har besluttet, at i foråret 2021 evalueres de sager, der har været i 2020. Herudover gennemgås sagerne tilbage til 2018. De borgere der har fået afslag får besked om, at de kan søge igen, hvis de føler, de er blevet behandlet forkert.
Dorte Højriis Thomsen gav udtryk for, at der på baggrund af flere negative sager i medierne, ønskes større fokus på ordentlighed i sagsbehandlingen fra kommunens side. Henrik Vallø påpegede, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget stoler på, og har tillid til forvaltningen.
6. Individuel socialpædagogisk støtte for unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse v. direktør Lise Willer
Lise Willer nævnte, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget også har været optaget af individuel socialpædagogisk støtte for unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Når borgeren bor i et botilbud og ikke har ledsagelse. Her har man ikke de samme muligheder som §97 giver. Serviceniveauet er beskrevet i materialet vedhæftet dagsordenen.
Connie Kristensen gjorde opmærksom på de borgere der modtager §85 støtte, men som ikke bor i botilbud. Connie har indtryk af, at mange ofte har det svært. De har ingen bofælleskab, og Connie bliver ofte kontaktet personligt af borgere, der søger hjælp. Vi må ikke glemme den gruppe borgere.
7. Resultater af analyse af behov for botilbud v. direktør Lise Willer
I foråret blev der iværksat en analyse af behovet for botilbud. Vi manglede overblik over hvad vi konkret mangler af botilbudspladser, da alle pladser har været besat. Og resultatet er, at vi akut mangler botilbudspladser. Handicaprådet er meget positive overfor analysen.
8. Opfølgning
Pårørendepolitik/pårørendeguide v. Erik Sørensen
Erik Sørensen beskrev, at Sundhed & Omsorg ikke har reageret i processen siden drøftelserne i juni 2019, på trods af at Vindrosen har deltaget i Sundhed & Omsorgsudvalget. Erik Sørensen påpegede, at budgetforslaget omhandler alle, også ældreområdet og Børn & Familie.
Henrik Vallø tilkendegav, at han gerne bærer budgetforslaget videre til formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget.
Budgetforslaget blev behandlet i Handicaprådet og det blev besluttet, at forvaltningen fremsender forslaget, så det kan indgå i budgetarbejdet (Erik Sørensen sender handlingsplan fra Odense til Handicaprådet).
9. Orientering
Opfølgning fra mødet 06.02.2020:
Nedskæringer i klippekortordningen: Borgere der har mistet klippekortordningen, er rigtig kede af ikke at have muligheden længere. Er det en generel beslutning? Eller findes der borgere, der stadig har mulighed for klippekortordning? Findes der andre muligheder for de berørte borgere?
Svar fra Sundhed & Omsorg: Klippekortordningen dækkede to områder: Klippekort til borgere i eget hjem og klippekort til borgere på plejecentrene.
For begge områder gælder det, at klippekortordningen ikke længere er en mulighed. Beslutningen om fjernelse af klippekortordningen var en del af vedtagelsen af Budget 2020 og som en konsekvens heraf, findes der ikke tilbud, der kan erstatte klippekortordningen.
Støtteerklæring fra Handicaprådet vedr. scenelift.
Samling af området for erhvervet hjerneskade hos Sundhed & Omsorg.
Høringssvar fra Handicaprådet.
Sammenlægning af Specialcentret og Udviklingscenter Vest.
Høringssvar fra DH’s og Ligeværds medlemmer i Handicaprådet og kommentarer fra LEV Esbjerg-Fanø.
Orientering om magtanvendelser i Esbjerg kommunes institutioner for børn og unge i 2019.
Handicaprådet tog orienteringerne til efterretning.
10. Eventuelt
Før mødets start havde Handicaprådet besøg af IT, Brian Strunck der hjalp med korrekt opsætning af Ipads og efterfølgende gav en god introduktion til Skype for Business.
Mogens Bork påpeger, at der mangler vibrator i lydfyret ved Haraldsgade.
Derudover er det et meget stort ønske, at der etableres ledelinje i gangarealet over fodgængerfeltet. Det er meget vigtigt, hvis man mister lyden ved overgang. Handicaprådet ønsker tilbagemelding fra forvaltningen.
Mogens Bork gør opmærksom på 2 lydfyr ved banegården, hvor man går over til busserne. De har ikke samme lyd, og derfor ”forstyrrer de hinanden”. Handicaprådet ønsker tilbagemelding fra forvaltningen.
11. Punkter til kommende møder
Fællesskab/ensomhed ønskes drøftet på et kommende møde. Hvilke kørselsordninger eksisterer der? Hvilke muligheder har borgerne at søge?
Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb v. Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard. Handicaprådet ønsker, som opfølgning på mødet den 18. juni 2020, at høre om, hvordan det er lykkes for de unge efter 1-2-3 år.
Kørselsordninger i Esbjerg Kommune
Der er mange kørselsordninger i Esbjerg Kommune, og nedenfor er oplistet en række muligheder.
Handicapkørsel - Lov om trafikselskabs §11
Formål:
Kørsel indkøb, fritidsaktiviteter, familiebesøg og lignende. Gælder ikke kørsel til læge.
Kan søges af:
Ordningen er for bevægelseshæmmede, der har et ganghjælpemiddel. Gælder også for blinde/svagtseende, hvor synet er nedsat til 6/60 eller derunder. Ordningen gælder ikke psykisk handicappede.
Se mere her.
Støtte til handicapbil ved varigt handicap – Lov om social service § 114
Hvis borger har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som i høj grad forringer evnen til at færdes, kan borger søge kommunen om støtte til en bil og/eller til særlig indretning.
Funktionsnedsættelsen skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at:
- opnå eller fastholde et arbejde
- gennemføre en uddannelse
- deltage i aktiviteter.
Der lægges vægt på om kørselsbehovet kan løses på anden vis, hvis man findes helbredsmæssig omfattet.
Transport/fribefordring til praktiserende læge eller praktiserende speciallæge – Sundhedsloven §§170-173
Borger kan få transport eller få udgifterne til transport betalt, hvis borger er i sikringsgruppe 1.
Der er 3 former for tilskud:
- Offentlig transport
- Er du pensionist, og skal du til læge/speciallæge, fordi du er syg, kan du få refunderet udgiften til offentlig transport, hvis billetprisen er over 44 kroner.
Reglerne siger, at du skal bruge offentlig transport, hvis det er forsvarligt i situationen.
Reglerne gælder for transport til egen læge og/eller til nærmeste speciallæge. Hvis du vælger en speciallæge længere væk, kan du alene få refusion svarende til nærmeste speciallæge.
Du kan sende dokumentation for, at du har konsulteret speciallæge, hvorefter kommunen udbetaler dig et tilskud svarende til billigste offentlig transport.
- Er du pensionist, og skal du til læge/speciallæge, fordi du er syg, kan du få refunderet udgiften til offentlig transport, hvis billetprisen er over 44 kroner.
- Kørselsgodtgørelse
- Hvis du ikke kan tage offentlig transport, så kan der ydes befordringsgodtgørelse, hvis det er nødvendigt og forsvarligt.
- Hvis du ikke kan tage offentlig transport, så kan der ydes befordringsgodtgørelse, hvis det er nødvendigt og forsvarligt.
- Fribefordring
- Er du som pensionist så svækket af din sygdom, at det ikke er forsvarligt at bruge offentlig transport, kan du få bevilget fribefordring til læge/speciallæge.
Individuelle transportmidler til vederlagsfri behandling (Taxa) - Lov om social service § 117
Ordningen er til transport til vederlagsfri fysioterapi eller lægeordineret ride fysioterapi – maks. 2 gange om ugen.
Kørsel til personer med nedsat funktionsevne – Lov om social service § 100
Merudgifter til kørsel som følge af den nedsatte funktionsevne. Personer mellem 18 og 65 år med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, når merudgiften er en følgeudgift af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes af anden lovgivning.
Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96. Det vil sige, at man skal være omfattet af personkredsen, og man skal have merudgifter for mere end 6.672 kr..
Flextrafik
Flextur:
Kan ikke benyttes internt i Esbjerg by (inden for byskiltet).
Formål:
Kørsel indkøb, familiebesøg, fritid og lignende.
Kan søges af:
Alle kan benytte sig af Flextur, hvis de ikke kræver særlig hjælp fra chaufføren.
Er du kørestolsbruger og skal sidde i kørestolen under turen, kan du benytte Flextur, hvis den eneste hjælp, du har brug for er til liftning ind og ud af bilen. Chaufføren lifter dig ind i/ud af bilen og spænder kørestolen fast. Bruger du f.eks. rollator, skal du ved egen hjælp kunne komme ind og ud af bilen.
Kan benyttes inden for Esbjerg Kommune og til og fra nabokommuner (Varde, Vejen, Tønder og Haderslev).
Du kan bestille Flextur:
- Via selvbetjening på https://sydtrafik.flextrafik.dk/ Der er 20 % rabat ved bestilling via selvbetjening.
- På telefon 7660 8608.
Flextur skal bestilles senest 2 timer før. Du kan læse mere om ordningen på hjemmesiden: https://www.sydtrafik.dk/flextrafik/flextur.
FlexUng:
Kan ikke benyttes internt i Esbjerg by (inden for byskiltet).
Formål:
Kørsel indkøb, familiebesøg, fritid og lignende.
Kan søges af:
En særlig variant af Flextur for unge med ungdomskort. Kan benyttes i Esbjerg Kommune, dog ikke internt i Esbjerg by.
Der kan ydes tilskud til: 2,75 kr. pr. km, minimum 20 kr. pr. tur.
Kører alle ugens dage fra kl. 6-24.
Bestilles mindst 2 timer før.
El-køretøj i nærområdet – kan søges via Sundhed & Omsorg Visitationen
Kørsel til afprøvning af hjælpemidler – Lov om social service § 112 - Kørsel i forbindelse med afprøvning af hjælpemidler, dog ikke til Høreklinik.
Befordring sker med det billigste, forsvarlige transportmiddel, der overstiger 60 kr., dog 25 kr. for personer, der modtager social pension.
Kørsel til genoptræning – Lov om social service § 140 - Borgere der efter udskrivelse fra sygehus har behov for genoptræning.
Borgerens tilstand/bopæl udelukker transport med offentlige transportmidler. Der kan ydes tilskud til kørsel. Der er ingen egenbetaling. Dækning af transportudgifter kan ikke overstige de faktiske transportudgifter.
Kørsel til rimelig og nødvendig transport - Aktivloven §81 og 82 - Kørsel til rimelig og nødvendig transport, der ikke er dækket af andre lovområder og som borgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at afholde.
Kan søges af alle over 18 år, undtagen folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter regler fra før 1. januar 2003.
Der kan ydes tilskud til nødvendig udgift eller dele heraf. Vurderes fra sag til sag, bl.a. i forhold til den enkelte borgers mulighed.
Personligt tillæg - Kørsel til rimelig og nødvendig transport - Pensionsloven §14 og Lov om højeste osv. førtidspension §17.
Formål:
Kørsel til rimelig og nødvendig transport, der ikke er dækket af andre lovområder og som borgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at afholde.
Kan søges af:
Folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar 2003.
Der kan ydes tilskud til nødvendig udgift eller dele heraf. Vurderes fra sag til sag, bl.a. i forhold til den enkelte borgers mulighed for selv at afholde udgiften.
Kørsel til visiteret dagtilbud – Lov om social service § 79
Formål:
Kørsel til visiteret dagtilbud.
Kan søges af:
Personer der visiteres til dagtilbud.
Der kan ydes tilskud til:
Taxaudgift kan bevilges. Egenbetaling er 43 kr. tur/retur (2020).
Kørsel revalidender – Beskæftigelsesloven § 82
Formål:
Kørsel til og fra tilbud.
Kan søges af:
Forsikrede ledige, revalidender, og personer der er visiteret til fleksjob, og som deltager i tilbud efter LAB loven – kap.. 10 – 12.
Der kan ydes tilskud til:
Tilskud til transport mellem bopæl og hvor tilbuddet gennemføres. Borgeren afholder selv udgiften til de første 24 km dagligt.
Kørsel til ledige – Beskæftigelsesloven § 83
Formål:
Kørsel til og fra tilbud.
Kan søges af:
Ledige som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 efter LAB loven.
Der kan ydes tilskud til:
Tilskud til transport.
Øvrige kørselsmuligheder
Behandling - Hvis du skal til behandling eller indlægges på sygehuse, kan du søge om transporten hos Regionens kørselskontoret, på telefonnummer 70 11 31 11.
DSB - Du har også muligheden for at benytte dig af DSB’s Handicapservice ved rejser med DSB, som giver dig mulighed for at få hjælp til på - og afstigning af toget. Du kan tage kontakt til DSB’s Handicapservice på telefon 70 13 14 15, og du kan finde mere information på DSB’s hjemmeside.
Leje af handicapbil – der er mulighed for selv at leje en handicapbil, f.eks. ved Handimobil, hvis man kun lejlighedsvis skal bruge en sådan.