SAGSFREMSTILLING
Forum for Integration og Beskæftigelse har udarbejdet beretning over sit arbejde i 2022, med følgende emner som mulige fokusområder:
- Tidlig vejledning til unge omkring uddannelsesvalg (evt. mentorordning)
- Rummelighed på arbejdsmarkedet (både private og offentlige pladser)
- Flere på sosu-uddannelse
- Unge akademikere der ikke kan få job i Esbjerg Kommune, og må derfor flytte
- Støtte til ukrainere
- Omdannelsesområde– målopfyldelse så Esbjerg ikke længere fremgår af listen
- Unge i foreningsliv
- ”Friskole forsøg” som frigiver timer og potentiale for at nytænke
- Sociale spilleregler på arbejdspladsen
INDSTILLING
Der indstilles til at
- forummet med afsæt ovenstående punkter tages en drøftelse med henblik på fastlæggelse
af fokusområder for 2023.
BESLUTNING
Forummet har drøftet nedenstående emner:
Der ønskes oplæg om hvordan folkeskolen forbereder afgangsklasserne til den videre uddannelse– særligt inden for de erhvervsrettede uddannelser. I kombination med dette oplæg, foreslås at de gode erfaringer og benspænd fra Fritidsjobindsatsen, herunder Fritidsjobmessen, og erhvervsplaymaker bliver inddraget. På baggrund af oplæg ønskes en drøftelse af muligheder for at disse erfaringer kan anvendes på andre aldersgrupper.
Et andet initiativ som har til hensigt at øge kendskabet til håndværksfaget, kommer
fra en lokal håndværker fra Christiansfeld. Denne har åbnet op for at 10-14 årige
kan gå til ”tømrer” i deres fritid, hvor de lærer at ”bruge deres hænder”.
Link til artikel: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/lokal-haandvaerker-har-faaet-en-godide-10-aarige-uffe-gaar-til-toemrer-i-sin
Grønlændere er et andet emne som forummet finder interessant og aktuelt at beskæftige sig med. De seneste tre år er en del grønlændere flyttet til Esbjerg Kommune.
Under Jobcenteret findes Oqqumut, som er et aktiverings- og værested for udsatte grønlændere. Sektionsleder i Oqqumut foreslås inviteret til at fortælle om målgruppen hun er i kontakt med.
Der er forslag om bl.a. at afholde en konference med henblik på at synliggøre arbejdet med målgruppen, herunder erfaringer og viden om det der lykkes og udfordringerne. Interessenter inden for feltet ønskes inviteret til indledende møde om samarbejde i forbindelse med afholdelse af en konference og evt. konceptudvikle på mulige projekter, som kan understøtte målet om inklusion af grønlændere i Esbjerg Kommune. I den forbindelse vil muligheder for ansøgning af puljer bliver undersøgt. Kunstneren Eva Merz foreslås inddraget i det videre arbejde med emnet.
Frem til næste undersøges andelen af unge med gymnasial uddannelse der læser videre på videregående uddannelser.