Esbjerg Kommune ønsker et fokus på de grønne områder i Esbjergs indre by. Det er en ambition, at optimering af grønne opholdsarealer og byrum fremover indgår som et fast element i al øvrig byplanlægning. Det gælder eksempelvis strategiske udviklingsplaner, lokalplaner, klimaprojekter mv. Forudsætningen for denne planlægningsmæssige ambition er, at der sker en grundig kortlægning af byernes grønne områder.
Et væsentligt mål med kortlægningen er at etablere et oplyst grundlag for en efterfølgende prioritering af byens grønne byrum og grønne strukturer. Type, kvalitet, placering, tilgængelighed, tryghed og attraktivitet er parametre, som kan indgå i kortlægningen.
En udførlig kortlægning giver blandt andet mulighed for at foretage en overordnet prioritering og identifikation af det umistelige arvesølv, det der på alle måder skal søges fastholdt og gerne forbedret. Der kan efterfølgende arbejdes videre med at styrke og understøtte en særlig identitet i disse højt prioriterede grønne byrum.
Kortlægningen giver herudover grundlag for en vurdering af, hvilke områder i byen, der er underforsynede med grønne områder eller hvor de grønne områder ikke har en størrelse eller en kvalitet, der kan imødekomme byens behov. En kortlægning er således forudsætningen for at kunne påvirke byudviklingen gennem en mere aktiv politik, der byfortætter på en måde, hvor de ønskede parker, pladser og grønne byrum indgår som en del af en samlet planlægning.
Kortlægningen bør omfatte Esbjerg Kommunes tre hovedbyer i deres fulde udstrækning. For Esbjergs vedkommende betyder det, at den grønne indramning af byen og dens bydele skal indgå i kortlægningen. Omdrejningspunktet for både kortlægningen og den efterfølgende prioritering og planlægning er forsyningen med grønne områder og ikke mindst sammenhængen og forbindelsen mellem de grønne områder.
En mulig katalysator for en omdannelse og revitalisering af byrum, opdelte gårdrum, gader, pladser og grønne områder kan være klimatilpasningsprojekter. Denne type projekter vil ofte medføre, at ensidige arealanvendelser overgår til en multifunktionel, og grønnere, anvendelse. Andre katalysatorer kan være områdefornyelse eller strategiske programmer og projekter, der skal skabe forandring i en bymidte eller en bydel. Katalysatorprojekter benytter således begrønning som et af flere midler til at opnå et bestemt mål.
Udpegningen af naturområder i det åbne land strækker sig, især for Esbjergs vedkommende med dens store grønne kiler, langt ind i bystrukturen. Det giver et stærkt samspil mellem udpegningerne af naturområder og de mere bymæssige udpegninger af grønne rekreative områder. En ydre grøn ring omkring Esbjerg by vil blive udlagt som en kombination af naturområder og grønne rekreative områder for at sikre et forskelligartet udbud af områder til rekreation og friluftsliv.
Med en etablering af rekreative områder som et første skridt kan byudvikling med nye boligområder sikres en høj attraktivitet fra starten. Rekreative områder kan fremstå som naturarealer, der udgør en buffer mellem det åbne lands landbrugsarealer og den bymæssige bebyggelse, men de kan også have funktioner som stier i det åbne land, bademuligheder, ridestier, MTB-spor, frugthaver, lokalinitiativer i form af pryd- og dyrkningshaver mv. Esbjerg Kommune arbejder som visionskommune for ’Bevæg dig for livet’ netop for et løft af aktivitets- og bevægelsesmuligheder for borgerne.
