De senere års store og vedholdende markedsføringsarbejde af EnergiMetropolen er nu begyndt at give resultater. Esbjerg Havn udgør fundamentet for Grøn EnergiMetropol Esbjerg. 

I dag er Esbjerg Havn markedsleder i Europa inden for håndtering og udskibning af vindmøller. Esbjerg Havn er desuden Danmarks førende RoRo-havn[1] og Danmarks største havn for bilimport. Disse styrkepositioner skal fastholdes og udbygges i den kommende planperiode. Dette kræver plads.

Esbjerg Havn er allerede Danmarks arealmæssigt største havn og er stadig i vækst. Det senest tilkommende havneareal ved Østhavnen blev indviet i efteråret 2017. I den anden ende af havnen har etableringen af Esbjerg Strand medført at lystbådehavnen flyttes til bedre faciliteter, hvilket frigør nogle af de lidt ældre havnearealer til havnedrift.

Størstedelen af Esbjerg Havn huser virksomheder, der retter sig mod energi- og transportsektoren. Den store udskibning af vindmøller fra Esbjerg Havn og de mange virksomheder i Esbjerg som har opbygget kompetencer indenfor etablering og servicering af havvind er alle virksomheder, der bidrager til Danmarks bæredygtige energiproduktion.

Det store område ved Måde, der benyttes til opstilling af testmøller til havvindproduktion, er et meget synligt udtryk for de særlige kompetencer som findes i byen.

Den stigende andel af tung trafik på det overordnede vejnet til og fra Esbjerg Havn betyder, at antallet af chauffører stiger. Chaufførerne har behov for at kunne parkere i længere tid for at kunne overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. Der findes på nuværende tids- punkt ikke et samlet tilbud til disse chauffører i Esbjerg Kommune. Chaufførerne er derfor nødsaget til i stedet at parkere på rastepladser eller i Esbjergs industrikvarte rer til gene for den øvrige trafik.

Den digitale infrastruktur i Danmark udbygges løbende. I øjeblikket arbejdes der med tre kabelforbindelser, der alle ender i Esbjerg:

• Konsortiet bag havfruekablet tæller Aqua Comms, Google, Facebook og Bulk Infrastructure, der alle investerer i det transatlantiske kabelprojekt. Havfruekablet skal forbinde USA med det nordeuropæiske datamarked og kommer i land nord for Esbjerg.
• Et allerede eksisterende fiberoptisk kabel bliver forlænget, så det, strækkende sig fra USA til Dublin og London, i fremtiden ender nord for Esbjerg.
• Energinet i Danmark og TenneT i Holland har etableret et fiberoptisk kabel – Cobrakablet – mellem Holland og Esbjerg. Det går i land i Måde.

Når disse store infrastrukturinvesteringer ses sammen med den udbygning af højspændingsnettet, der også foregår i området omkring Esbjerg, gør det, at Esbjerg bliver et interessant sted at investere for IT-virksomheder. Håndteret rigtigt kan der udvikles et såkaldt IX (Internet exchange point) ved Esbjerg, der har potentialet til at blive Nord-europas vigtigste digitale knudepunkt. Dette digitale knudepunkt kan blive områdets nye væksteventyr og blive en ny og stærk erhvervsklynge, som vil kunne skabe flere arbejdspladser, flere studerende samt øget bosætning.

Der er i dag allerede udført et stort planlægningsarbejde for at forberede et større erhvervsområde øst for Esbjerg til et hyperscale datacenter[2]. Samtidig arbejdes konkret med planlægning for etablering af et co-location datacenter[3] i Esbjergs nordlige erhvervsområde.

I den igangværende planperiode er der udlagt erhvervsareal til de forskellige erhvervstyper omkring alle de tre større byer i kommunen. I Esbjerg har de nye regler omkring produktionserhverv vist sig at udfordre anvendelsen af det store erhvervsområde i Måde på grund af områdets nærhed til boliger i Esbjerg by. I Bramming er der igangsat en samlet planlægning for hele byen, der bl.a. skal sikre de erhvervsarealer som de voksende erhvervsinitiativer har behov for.

[1] Havn for skibe, hvor lasten køres direkte ombord i stedet for at blive løftet med kran.

[2] Et hyperscale datacenter er ejet og drevet af den virksomhed, som serviceres. Der er derfor tale om store virksomheder som Facebook, Google etc.

[3] Et co-location datacenter leverer kapacitet til andre dataforbrugende IT-virksomheder

For Esbjerg Havn vil den kommende planperiode især være kendetegnet ved en fortsat udvidelse af havnens areal. Denne gang mod øst og mod syd.

Mod øst vil der være tale om en forlængelse af den seneste udvidelse af Østhavnen med en etape 5. Mod syd vil der være tale om etablering af en etape 6 bestående af en ø syd for den eksisterende Østhavn. Etape 6 skal forbindes med etape 5 via en bro. 

Baglandsinfrastrukturen til Esbjerg Havn er afgørende for havnens udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at denne infrastruktur til stadighed optimeres, så der ikke opstår flaskehalse ved kørende transport af gods til og fra havnen. Der er planlagt jernbane øst om byen med en tilknyttet multimodal godsomladestation på havnen.

Der planlægges for et transportcenter ved Korskroen for at sikre en fornøden service for transportørerne med hensyn til langtidsparkering, service, overnatning og spisemuligheder. Området ved Korskroen har igennem mange år været et trafikalt knudepunkt idet området forbinder byerne Varde (rute 11) og Grindsted (rute 30) med byerne Bramming og Ribe (rute 11). I området er der også adgang til motorvej E20, der forbinder Esbjerg og Kolding. Umiddelbart vest for Korskro ligger Esbjerg Lufthavn. Området vurderes derfor som en ideel placering for et transportcenter.

Det kommende transportcenter ved Korskroen, den gode opkobling til den overordnede infrastruktur samt det faktum, at lufthavnen igennem en længere årrække har forhindret udbygning med miljøfølsomme anvendelser som f.eks. boliger, gør området særdeles velegnet til udbygning med erhverv. Det fremtidige planlægningsfokus for tungere erhverv og risikoerhverv ligger derfor i områderne øst for Esbjerg omkring motorvejen og ikke som hidtil i Måde. Ved fremover at planlægge for placering af risikoerhverv syd for Korskroen opnås en placering væk fra boligområder.

Erhvervsudviklingen skal ske indefra og ud. Det vil sige, at der planlægges for erhvervsområder startende fra de nuværende erhvervsområder i den nordlige del af Esbjerg Kommune og ud langs motorvejen østpå.

Esbjerg Kommunes ’Vision 2025 – Vækst’ peger på behovet for at sikre den kapacitet og de ressourcer, der kan gøre Esbjerg Kommune konkurrencedygtig på det globale marked og dermed positionere Esbjerg som et digitalt knudepunkt i Nordeuropa – et IX. Planlægningen for et IX kræver udlæg af store og fritliggende arealer. Arealerne skal have en størrelse, der giver plads til både de helt store datacentre, men også til de mindre co-locations, for de er det kit, der vil kunne binde IT-klyngen sammen til et IX.

Særligt arealkrævende virksomheder ønskes placeret i den østligste ende af kommunen, hvor det er muligt at pege på store fritliggende arealer i god afstand til bymæssig bebyggelse, men tæt ved overordnet infrastruktur i form af motorvejen og den kommende 400 kV ledning. Datacentre betragtes som særligt arealkrævende virksomheder, og ønskes placeret mellem Bramming og Grimstrup.

Det er helt nødvendigt for Esbjerg Kommunes udvikling, at der planlægges for risikoerhverv og produktionserhverv på en måde, der er hensigtsmæssig for virksomhederne og som ikke forhindrer eller forstyrrer byens udvikling. Ved således fremover at planlægge for disse virksomheder langs motorvejen i den nordlige del af kommunen sikres en attraktiv infrastrukturel placering og en god afstand til beboelse.

Der skal udvikles en plan, som sikrer tilstrækkelig elkapacitet til de meget energikrævende datacentre. Her er det nødvendigt at arbejde tæt sammen med nabokommuner og Energinet.dk. Tilstrækkelig og relevant arbejdskraft skal sikres via et tæt og tværgående samarbejde med en række interessenter for at skabe plads til uddannelsesinstitutioner og midlertidige såvel som permanente boliger.

Der er et stigende pres på udnyttelsen af ressourcer til brug for fremstilling af produkter og energi. Samtidig ses konturerne af en stigende efterspørgsel hos forbrugerne efter mere bæredygtige produkter. Som et led i den grønne omstilling af erhvervslivet i Esbjerg Kommune skal planlægningen understøtte den cirkulære økonomi ved at sikre, at der til enhver tid er egnede arealer til rådighed for de forskellige størrelser og typer af virksomheder inden for den cirkulære økonomi.

Cirkulær økonomi handler om at materialer og produkter holdes længst muligt inde i det økonomiske kredsløb. Det kan f.eks. ske gennem nedbrydning af udtjente dele fra offshore og vindmølleindustri til komponenter, der kan genbruges i ny produktion eller det kan være i betydelig mindre skala gennem genbrug af komponenter fra digitale produkter, tøj mv.

Følges de grønne virksomheders cirkulære økonomi op med klimasikrede og bæredygtige løsninger i de fysiske omgivelser, sikrer det Esbjerg Kommune en førerposition inden for den grønne omstilling. Det kan handle om at sætte krav til, at der bygges med energibesparende og langtidsholdbare materialer, der sikrer at materialerne kan recirkuleres efter endt anvendelse af bygningerne, eller at udarbejde løsninger i både areal og byggeri, der tager højde for fremtidens større vandmængder. 

Esbjerg Kommune ønsker at tiltrække flere virksomheder og mere forskning inden for grøn energiproduktion og -forbrug ved bl.a. at understøtte og fremme udvikling og afprøvning af nye grønne energiteknologier og -produkter. Esbjerg kommune kan gennem at involvere sig i nationale og internationale samarbejdsprojekter blive det sted i Danmark, hvor flest forbrugere inddrages i afprøvning af nye grønne energiteknologier og -produkter.

Vindmøller – her især havvindmøller – bliver større og større, hvilket gør landtransport tilsvarende sværere og sværere. Ses dette i sammenhæng med, at Esbjerg Havn og mange virksomheder i Esbjerg allerede har mange års erfaring med at arbejde med vindenergi, findes der et godt fundament for en fremtidig etablering af en egentlig vindmølleproduktion i Esbjerg.

I Ribe vurderes de allerede udlagte erhvervsarealer at dække behovet i planperioden frem til 2034. Der udarbejdes en strategisk udviklingsplan for Bramming. Med den skal erhvervenes behov for nye arealer med gode udfoldelsesmuligheder sikres. Med det nyeste udlæg til erhverv, der er igangsat i Gørding, vurderes behovet i dette område at være dækket for nuværende. I de øvrige mindre byer etableres erhvervsarealer efter behov.