I Esbjerg Kommunes arbejde med udpegning af naturområder, har arbejdet med ’grønt danmarkskort’ til ’Kommuneplan 2018-30’ udgjort et væsentligt bidrag. ’Grønt danmarkskort’ er visionen for, hvor naturen på sigt skal kunne brede sig. Udpegningen dækker både eksisterende natur i marsken og omkring ådalene, men den binder også mindre biotoper sammen på tværs af landbrugsjord og plantager uden naturindhold ligesom de store grønne kiler i Esbjerg også er en del af denne specifikke udpegning.

En lang række af Esbjergs bydele ligger som adskilte øer omgivet af grønne kiler. De grønne kiler mellem bydelene er langt hen ad vejen defineret af topografi. Denne struktur betyder, at man som borger aldrig har langt til natur og grønne områder. Mange steder er det muligt at færdes ad mindre veje og stier gennem de grønne kiler ud i det åbne land. I Ribe og Bramming er der udpeget mindre kiler omkring vandløb og lavninger i landskabet. I kommunens øvrige byer er der primært udpeget naturområder i periferien af byerne. I byområderne skal naturområderne ses i sammenhæng med de grønne rekreative områder. I naturområderne vægtes naturen og i de rekreative områder vægtes rekreationen. Disse to elementer er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger – tværtimod. Ofte kan de to ting forenes. Opdelingen skal blot synliggøre prioriteringen.

Efter udpegningen af ’grønt danmarkskort’ blev der på tværs af landet nedsat en række naturråd, der skulle rådgive kommunerne i udpegning og revision af ’grønt danmarkskort’. Det lokale naturråd, der var sammensat på tværs af benyttelses- og beskyttelsesinteresser, kom i sommeren 2018 med ti strategiske anbefalinger til revision af ’grønt danmarkskort’.

Esbjerg Kommune rummer store naturværdier, der er unikke selv på verdensplan. Det blev slået fast med udpegningen af vadehavet som UNESCO Verdensarv i 2014. Men på trods af den helt unikke natur, der er knyttet til marsken og vadehavet, så har Esbjerg Kommune meget lidt beskyttet natur. Esbjerg kommune arbejder derfor aktivt med at pleje og beskytte den eksisterende natur. Et eksempel på dette er de vandløbsnære arealer ved Sneum Å. Her har et rydningsprojekt skabt plads til den lysåbne natur og der arbejdes for at sikre en fremtidig afgræsning af naturområderne med kvæg. Projektet understøtter realiseringen af ’grønt danmarkskort’.

Esbjerg Kommunes borgere har opdaget de eksisterende naturkvaliteter og peger på dem som en af de helt store gevinster ved at bo i kommunen. Desværre er det en gevinst som alt for få andre danskere forbinder med Esbjerg Kommune.

Der har igennem mange år været fokus på skovenes betydning for biodiversitet, rekreation og grundvandssikring. I de senere år er der ligeledes kommet fokus på skovenes rolle i forhold til klimaet og den grønne omstilling. Skovene kan bidrage til CO2-lagring, produktion af biomasse til energiformål og produktion af bæredygtige byggematerialer i form af tømmer.
Skovarealet i Danmark har været stigende siden Folketinget for 30 år siden vedtog, at skovarealet skulle fordobles i løbet af 80-100 år. Esbjerg Kommune har relativt lidt skov og halter efter de overordnede målsætninger.

Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at nå det nationale mål om mere skov. Det er kommunerne, der gennem planlægning fastlægger, hvor skovrejsning er ønskeligt og hvor det ikke er ønsket. I forbindelse med ’Kommuneplan 2018-30’ blev skovrejsningsområderne revideret i Esbjerg Kommune. Med revisionen blev mulighederne for privat skovrejsning øget betragteligt. Det blev samtidig sikret, at områder, der eksempelvis indeholder væsentlige landskabsstrøg og bevaringsværdige kulturmiljøer, også i fremtiden friholdes for skovrejsning.

Hvis Esbjerg Kommune skal gøre sig attraktiv for tilflyttere, så er naturen et vigtigt trækplaster. Det blev understreget af Esbjerg Kommunes bosætningsanalyse fra 2018, hvor fem ud af syv undersøgte målgrupper angiver at: ’en placering tæt ved attraktiv natur’ er et vigtigt element i forhold til bosætning. Det betyder et behov for mere og bedre natur, men også et behov for at brande den unikke natur bedre.

Kommuneplanens udpegning af arealer til ’grønt danmarkskort’ er første skridt i retningen af mere natur og mere biodiversitet. ’Grønt danmarkskort’ skal revideres med udgangspunkt i Naturrådets anbefalinger. Her skal marsken og de store vandløb fortsat udgøre rygraden i naturområderne, men der skal være mere fokus på kvalitetsnatur frem for kvantitet. 

Det betyder blandt andet, at udpegningen skal skabe færre, men større og mere robuste naturområder, samtidig med at de bedste landbrugsjorder søges friholdt. Områder med kendte forekomster af beskyttede arter skal prioriteres højt, mens mindre øer af natur eller skov med ringe biologisk værdi kan udgå af planlægningen.

Esbjerg er vokset betydeligt i de seneste årtier og gør det fortsat. For at opretholde den nuværende bystruktur, med de fordele det giver, skal der planlægges for en ydre grøn ring omkring Esbjerg by. Hidtil har de grønne kiler i Esbjerg primært været defineret af topografi, hvor de lavest liggende arealer omkring vandløb og lavninger er friholdt for bebyggelse. Dette vil fortsat være udgangspunktet, men det vil også være nødvendigt at inddrage højere liggende arealer for at sikre en sammenhængende ring omkring byen. De grønne områder omkring byerne skal være en blanding af naturområder og grønne rekreative områder, så der levnes plads til både stille naturoplevelser og et aktivt fritidsliv.

Esbjerg Kommune skal fortsat arbejde aktivt for at bevare den eksisterende natur og genoprette tabt natur. I samarbejde med Nationalpark Vadehavet, Den Danske Naturfond, beboerne på Mandø m.fl. skal Esbjerg kommune sikre, at Mandø får forløst sit potentiale som en af Danmarks fineste lokaliteter for ynglende engfugle og arter af trækfugle.

Herudover skal Esbjerg kommune afsøge mulighederne for at genoprette vådområder. Det skal bl.a. ske i regi af statens vådområdeplanlægning. Vådområdeprojekter har en positiv effekt for både klimaet, vand- miljøet og biodiversiteten. Hertil kommer den rekreative værdi – særligt hvor vådområderne etableres nær byerne. Projekterne skal baseres på frivillighed og jordfordeling er her et vigtigt redskab til at sikre, at alle parter får noget ud af projektet.

Den private skovrejsning skal understøttes af en kommunal indsats på området. Foruden de miljømæssige fordele, kan skovrejsningen også bidrage til eksempelvis realiseringen af en ydre grøn ring omkring Esbjerg eller realiseringen af projekter fra landsby- og mellembyplaner. For at sikre, at den kommunale skovrejsning skaber mest mulig synergi, skal det ske efter en samlet plan. Der skal derfor udarbejdes en strategi for kommunal skovrejsning.