Først kom havnen; Dokhavnen. Omkring den voksede pionérbyen Esbjerg op. Uden beslutningen om at lade jernbanen slutte ved en helt ny havn på Vestkysten, var Esbjerg aldrig opstået. I dag er Esbjerg Havn Danmarks arealmæssigt største og stadig voksende havn med en muskuløs by bag sig – en by hvis identitet og udvikling er helt vævet sammen med havnens. Dokhavnen er Esbjergs vugge, men den er også udpeget som ét ud 25 nationale industriminder, der har haft afgørende betydning for den industrielle udvikling i Danmark. Esbjerg Kommune har af samme grund arbejdet for at understrege den betydning som Dokhavnen med dets tilhørende bevaringsværdige bygninger har for Esbjerg. Etableringen af Havnepromenaden og Landgangen er elementer i dette arbejde.

Mens Havnepromenaden medvirker til at åbne byen op overfor havnen, gør Landgangen det muligt at bevæge sig direkte fra indre by og ned i et havnemiljø. Undervejs kan man få et blik udover centrale dele af havnen og, gennem det travle leben, fornemme den energi som havnen tilfører byen. Dokhavnen og Dokken er Landgangens ankerpunkt og giver dermed også en historisk reference tilbage til Esbjergs opståen og den enorme betydning for byens vækst og trivsel som Dokhavnen har haft.

Store dele af havnen er terrorsikret og er dermed spærret af for borgerne. Det betyder, at de havneafsnit, hvor der er adgang, får en langt større betydning for borgernes oplevelse af, at de bor i en driftig havneby. Mens det nye Esbjerg Strand med lystbådehavn, rekreative faciliteter og klubområder opfordrer til fritidsaktiviteter, er opholdsarealerne på Dokken langs Dokhavnen i højere grad stedet, hvor midtbyens borgere og gæster kan opleve havn og havneaktiviteter tæt på, hvor de bor.

Dokhavnen er også stedet, hvorfra Esbjerg har forbindelse til Fanø. Færgerne lægger til yderst på Dokhavnens vestlige kaj. Med lavere billetpriser og gratis cykelmedtagning står Fanøs herligheder i dag som et endnu mere tilgængeligt tilbud for Esbjergs borgere og gæster. Området omkring terminalen karakteriseres af en forplads med holdende biler, svingende busser samt gang- og cykeltrafik på tværs af det hele. Gang- og cykeltrafik mellem færgen og indre by samt sommerens bilkøer til færgen og til de store parkeringsarealer omkring terminalen sker på tværs af den tunge trafik på havnen. Til gene for alle involverede parter.

Esbjergs store, moderne og voksende havn præger bybilledet, uddannelsesinstitutionerne og giver tusindvis af jobs. Tilsammen understreger det, at identiteten som havneby stadig er spillevende. Esbjerg Kommune foretager løbende en afvejning af havnens ønsker om udvikling og vækst overfor de bevaringsmæssige hensyn af de få oprindelige bygningsværker, der er tilbage fra Esbjergs havnehistorie. Dokhavnen med de få tilbageværende oprindelige bygninger prioriteres i denne sammenhæng højt. Både fordi det var her, det hele startede, men også fordi området er så bynært og dermed kan gøre historien om Esbjerg tydelig og lettilgængelig.

Sidegaderenoveringerne, Havnepromenaden og Landgangen bidrager alle til at åbne byens bagside ud mod Dokhavnen. Det er en udvikling som Esbjerg Kommune ønsker at fortsætte, da den tætte forbindelse mellem by og havn er et af Esbjergs helt store aktiver, der skal udnyttes i den fremtidige byudvikling.

Esbjergs nære beliggenhed ved Fanø er allerede i dag et stort aktiv for byen. Landgangens forbindelse til Dokhavnen kan i den forbindelse ses som et første skridt mod en direkte gang- og cykelforbindelse mellem indre by og Fanøfærgen. Det er i Esbjerg bys interesse, at der arbejdes for en generel forbedring af trafik- og parkeringsforholdene omkring færgeterminalen.