’Vision 2025’s temaer i både velfærds- og vækstsporet taler direkte ind i et arbejde for bykvalitet i vore bymidter. Bymidterne er kommunens ansigt udadtil og udgør samtidig et livsrum for størstedelen af kommunens borgere. Som livsrum skal bymidterne kunne opfylde visionens mange mål om energi i hverdagslivet som livskvalitet, sundhed, kulturliv, fællesskab, bæredygtighed mm. samtidig med at alt dette skal udvikles i samspil med aktive medborgere.

Esbjerg Kommunes arbejde med bykvalitet sker med afsæt i forskellige former for strategiarbejde og planlægning. I sådanne processer arbejdes der altid med mål og midler. Mens målene ofte er formuleret af byrådet vil midlerne til at opnå dette mål typisk skulle masseres på plads i en proces mellem byrådet og de berørte borgere og interessenter. Når byrådet eksempelvis opstiller en politisk målsætning om storbyliv i Esbjerg kræver det en indgående dialog med borgerne om, hvilke midler, der skal til for at opnå dette mål. Det er Esbjerg Kommunes ansvar at sikre sammenhængen mellem mål og midler.

Bykvalitet henvender sig til en langt bredere kreds end de nærmeste naboer eller borgerne i indre by i Esbjerg. Kvaliteten af indre by har betydning for hele byen og for hele kommunen. Det kan vedrøre mennesker, der endnu ikke bor i kommunen. Det gør borgerinddragelse om bykvalitet til en udfordring. For som udgangspunkt vil det være de borgere, der allerede bor i indre by, der reagerer overfor de negative følger af forandringer. Det kan være forandringer, der giver mere liv og længere ophold (dvs. støj), tættere byggeri (dvs. indbliksgener eller skygge og måske stigende boligpriser) eller flere og grønnere opholdsarealer (måske på bekostning af parkeringspladser).

Borgere udenfor indre by eller borgere, der end ikke har opdaget, at de engang i fremtiden kommer til at flytte til Esbjerg Kommune, melder sig derimod ikke i debatten på trods af, at de måske opfatter de forskellige bykvalitetsgreb som noget positivt. For Esbjergs vedkommende viser kommunens bosætningsanalyser gang på gang, at storbyliv er forudsætningen for at tiltrække og fastholde de borgere som virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg Kommune har brug for. Det er derfor meget nødvendigt at få de nuværende borgere i indre by til at se fordelene i mere byliv og ikke mindst at vægte fordelene tungere end ulemperne.

Kulturliv og studiemiljø knytter sig til forståelsen af Esbjerg som en stor by. Et aktivt kulturliv fremmer og understøtter studiemiljøet i Esbjerg. Kulturliv foregår langt fra kun i etablerede kulturhuse, museer og uddannelsesinstitutioner, men også ved udendørs aktiviteter og events.

Esbjerg indeholder flere velfungerende kulturhuse, hvoraf det ene ’Huset’ med café, biograf og spillested henvender sig direkte til studerende. Men også events som open air biograf på Torvet eller koncerter i Byparken er gratis og lettilgængelige kulturtilbud til byens studerende. De mange unge mennesker, der bruger I. C. Møllerparken i Esbjerg til selvorganiseret idræt og socialt samvær, viser, at centrale parker og grønne rum også indgår i de unges oplevelse af om en by har et godt studiemiljø.

For studerende og for byens borgere i øvrigt er det vigtigt, at byerne, og her især Esbjerg, er tryg at bevæge sig rundt i. Esbjerg Kommune arbejder løbende med at sikre trygge byrum ligesom tryghedsskabende elementer er en integreret del af etableringen af nye anlæg. Prioriteringen af tryghed ligger i tråd med Esbjerg Kommunes medlemskab af WHO’s netværk for aldersvenlige byer og kommuner. Med dette medlemskab har Esbjerg Kommune forpligtet sig til at sikre, at nærmiljøets opholdsfaciliteter og infrastruktur også understøtter dem, der bevæger sig langsomt. Sanselighed og variation på gader, veje og stier opmuntrer borgerne til at bevæge sig og deltage i bylivet. Gode, trygge og offentligt tilgængelige rum, mødesteder og tilbud gør byen åben og inkluderende for alle borgere.

En væsentlig del af bymidternes kvalitet drejer sig om indkøbsmuligheder og handel. Det er i butiksejernes, borgernes og kommunens interesse at have et stort og samlet butiksudbud centralt, da det store udbud giver synergi, virker tiltrækkende og giver mulighed for f.eks. at udnytte midtbyens kulturelle arrangementer erhvervsmæssigt. Men denne fælles interesse skal ses i forhold til kundernes stigende nethandel og investorernes interesser i at mindske huslejerne ved at rykke butikkerne fra bymidten og ud til indfaldsvejene. Prioriteringen af handlen i bymidten kræver derfor et stort og vedholdende politisk arbejde.

De centrale begreber, for den proces som Esbjerg by står foran, er ’byliv’ som en forudsætning for ’storbykvalitet’. Det vil sige, at målet er storbykvalitet og midlet er byliv. Midlet er således flere boliger i gangafstand til centrum for dermed at sikre målet om flere mennesker og dermed mere liv i gaderne og i byrummet døgnet rundt.

Storbykvalitet bliver efterspurgt af potentielle tilflyttere og af de studerende, som gerne skal blive i byen efter endt uddannelse. Der skal altså udvikles en indre by, som også appellerer til de mennesker, der ikke bor her endnu, og dette skal ske i dialog og samarbejde med de borgere, der bor her i dag. De nye og kommende borgeres meninger er blevet tydeligt tilkendegivet i Esbjerg Kommunes bosætningsanalyser, men i det kommende samarbejde med borgerne, vil de nye borgeres stemme være svære at få repræsenteret.

Det store og varierede udbud af kultur- og fritidstilbud, der er synlig og tilstede i indre by er fundamentet for Esbjergs studiemiljø og storbykvaliteter. Der skal derfor fortsat sikres rum og plads til både indendørs og udendørs kultur- og fritidstilbud.

Grønnere udendørs rum med flere gadetræer, høj kvalitet i parkerne og grønnere gårdmiljøer giver lyst til bevægelse og ophold og signalerer derigennem både storby og studieby. Når byens rum er af en så høj kvalitet, at de studerende flytter deres gruppearbejde, deres eksamenslæsning eller blot deres sociale liv derud styrker det på alle måder byens udtryk. Studiemiljø og storbykvaliteter kan også handle om, at godt byinventar eller godt gennemtænkte byrum, pladser og parker, understøtter kreative miljøer, kultur, selvorganiseret idræt, samvær og fællesskab.

Esbjerg Kommune indgår i visionsaftalen ’Bevæg dig for livet’ sammen med Danmarks Idrætsforbund og DGI. Her er målsætningen af 75 % af kommunens borgere er fysisk aktive i 2025. Arbejdet med at sikre faciliteter til fysisk udfoldelse for borgerne i indre by er et af fem fokusområder i aftalen og skal dermed også understøttes i den fysiske planlægning for byens rum.

Når målet er storbykvalitet indebærer det en by med meget mere liv i gaderne og mindre fred og ro. Det er derfor vigtigt, at der bliver taget vide hensyn til de borgere, der allerede bor i indre by. At vælge at blive boende i indre by efter at den bliver tættere befolket afhænger bl.a. af om borgerne opfatter de nye kvaliteter ved byen som en fordel. Der skal derfor i samarbejde med borgerne udarbejdes en bylivsstrategi, der skal spotte byens potentialer og bruge disse som udgangspunkt for udvikling af bløde værdier som flere kulturevents, flere mødesteder, mere idræt og bevægelse og et mere mangfoldigt, trygt og levende byliv. Esbjerg Kommune ønsker, at borgerne skal føle sig trygge i byens gader og rum. Tryghed handler også om, at borgerne vil byens rum, at de opfatter og bruger dem positivt. Derfor er tryghed et af de mange elementer, der italesættes sammen med borgerne, når der udvikles strategisk planlægning for de enkelte byer.

Bykvalitet er også et tema, der skal understøttes i de mindre byer. Her er det tryghed, nærhed og det gode liv der er nøgleord, men byfortætning er også her med til at skabe et endnu større sammenhold. Byfornyelse i de oprindelige bykerner kan opdatere datidens kvalitetsbyggeri og kan forhindre en byspredning med parcelhusbyggeri. Parcelhuskvarterer understøtter ikke den gode historie om byens kvaliteter og oprindelige identitet, og kan i værste fald underminere bosætningen i den oprindelige by.

Esbjerg Kommune ønsker at involvere byseniorerne i at skabe forandring og udvikling. Involveringen sikrer at Esbjerg Kommune kan arbejde målrettet for, at flere kan bibeholde uafhængighed og muligheder i dagligdagen længst muligt.

Byseniorernes engagement i fællesskaber, foreninger, aktiviteter, initiativer og frivilligt arbejde gavner både deres eget liv, lokalsamfundet og andre borgere på tværs af alder.

De nuværende prioriteringer for bymidternes handelsliv fastholdes for også i fremtiden at sikre koncentrationen af handel og service.