I Esbjerg Indre by findes der aftryk i arkitekturen fra alle byens epoker. Aftryk af historisk og arkitektonisk værdi. Nogle mere dominerende end andre, men alle fortæller en vigtig historie og vidner om byens ekspanderende stærke perioder. Det selvstændige initiativ i pionérbyen viser sig i gadebilledet ved at husenes udformning og størrelse afspejler bygherrens formåen uden tilpasning til nabohusene eller gadens samlede udtryk. Det har givet en by med springende hushøjder og forskellige stilarter. Selv i Kongensgade springer husrækken nogle steder stadig fra et etages huse til fleretages huse ligesom stilarten kan skifte fra hus til hus. Fra 1980erne og frem er nybyggeri blevet forsøgt indpasset ud fra et ønske om at opnå mere ensartede gadestrøg senest udtrykt i Esbjerg Kommunes arkitekturstrategi fra 2013. Overordnet set afspejler Esbjergs indre by dog stadig, med de springende hushøjder, byens rivende udvikling.

Udviklingen af indre by har aldrig været sat i stå, der er derimod sket markante nye tiltag, når der har været en anledning. Det skete f.eks. da man i 70’erne udviklede den såkaldte konsumkorridor i Kongensgade, der blev kompletteret med store parkeringspladser i Borgergade og Danmarksgade. Siden har kravene til indre by ændret sig og det fysiske udtryk er, med den store renovering af Kongensgade og sidegaderne, i færd med at følge med. I dag sker udviklingen i en stadig dialog med brugere og interessenter for at sikre, at Esbjerg ikke, som i 70’erne, mister uerstattelige værdier i udviklingens navn.

Fra vækstperioden i 60erne og 70erne er der efterladt nogle markante modernistiske bygninger og helheder af god kvalitet. Det gælder f.eks., den helhed som Britanniakarréen danner ud mod Torvet. Ved Hotel Britannia har de tilbagetrukne bygning- er givet ny og anderledes kvalitet til byen. Der er skabt to offentlige rum, Heerups have og det lille torv på hjørnet af Torvegade og Danmarksgade. Når karrébebyggelsen i indre by bygges langs gaderne som randbebyggelse giver det mange kvaliteter som f.eks. afskærmning af halvprivate uderum, men det er også godt, at der ved enkelte brud med denne tradition kan gives en park eller en plads til byens fællesskab.

Et eksempel på et nyt og veltilpasset kvalitetsbyggeri er det planlagte nye hotel ud mod Torvet i Britanniakarréen. Bygningen passer godt ind i de modernistiske omgivelser i karréen og vil fortælle om en ny vækstperiode i Esbjerg samtidig vil den høje bygning være et markant pejlemærke, der viser vej til indre by. Hotelbygningen bliver nutidig og skaber en fin kontrast til de historicistiske bygninger, posthuset og tinghuset, især fordi bygningen er rykket tilbage i respekt for det historicistiske bymiljø.

Esbjerg Kommune har fået udarbejdet flere bosætningsanalyser, der viser, at et vigtigt og afgørende parameter for bosætning og fastholdelse af veluddannede nye borgere og tiltrækning af nye studerende til uddannelserne i Esbjerg, er afhængig af, at der skabes mere storbykvalitet i indre by. Storbykvalitet forudsætter liv i indre by – også udenfor butikkernes åbningstid – og dermed også flere boliger centralt.

De senere år er flere mindre og ofte ret nedslidte bygninger i indre by blevet erstattet af nye privatejede og almene boligbyggerier. Det tilfører indre by nye og moderne lejligheder og dermed et større og bredere boligudbud, der tilsammen gør indre by mere attraktiv som boligområde. De senere års boligbyggeri i indre by har, for størstedelens vedkommende, føjet sig ind i Esbjergs karrébebyggelse uden at der i det enkelte byggeprojekt er taget stilling til de overordnede behov for pladser, grønne rum og LAR-løsninger.

Ribe er placeret centralt i forhold til verdensarven, nationalparken og i forhold til Den Danske Naturfonds arbejde på Mandø. Ribe er Danmarks ældste by med et unikt og velbevaret gademønster og mange fredede huse. De helt særlige byrum, Dom- kirken og domkirkepladsen har samlet set gjort byen til en attraktion som besøgende kører en omvej for at se. Det betyder også, at Ribe er langt mere kendt end f.eks. Esbjerg og kan bruges til at markedsføre kommunen både som udflugtsmål og som bosætningsmulighed. Byens kvaliteter er under stadigt pres fra mange sider. Eksempelvis nybyggerier og renoveringer af bygninger, skiltning af stort og småt, men også klimasikring og infrastrukturløsninger.

Ribes byrum og placering i marsklandskabet taler ind i et betalingsdygtigt turistmæssigt segment, der efterspørger kvaliteten og den unikke oplevelse. Ribes bykvaliteter er også attraktive for huskøbere, der måske også vil lægge vægt på, at antallet af statslige arbejdspladser i byen er i vækst, og at byen har en overkommelig pendlingsafstand til de mange arbejdspladser og uddannelsesmuligheder i Esbjerg.

Bramming er præget af gode og grønne parcelhusområder. Der er de senere år arbejdet med en række planlægningsmæssige værktøjer med henblik på at opgradere Brammings bymidte samt sætte fokus på de mange fine helheder og bevaringsværdige elementer som Bramming indeholder.

Aktuelt udarbejder Esbjerg Kommune en strategisk udviklingsplan for Bramming, der igennem byanalyse og dialog med borgere og virksomheder i Bramming skal munde ud i en ramme for Brammings fremtidige by- og erhvervsudvikling. Parallelt med udarbejdelse af udviklingsplanen er der igangsat områdefornyelse efter byfornyelsesloven i Bramming bymidte. Denne byfornyelsesindsats koordineres med arbejdet med udviklingsplanen.

Indre by i Esbjerg har kun få pladser og grønne byrum og der mangler en struktur, der binder disse opholdsrum sammen. Der er især mangel på gode kvarterspladser ligesom der er meget få centrale hovedpladser. I modsætning til gårdrum henvender pladser sig til det liv, der foregår på forsiden af husene og bidrager således aktivt til oplevelsen af byliv.

Der vil derfor i den videre udvikling af indre by være fokus på pladsdannelser. Det vil eksempelvis være tilfældet i forbindelse med nybyggeri i Borgergade, hvor der fra start kan arbejdes med en bebyggelsesstruktur med kvarterspladser.

70’ernes konsumkorridor er i gang med at blive afløst af en flade, hvor storbylivets handel, kultur og sociale liv udfolder sig. Fladedannelsens centrum relaterer sig til det centrale Esbjergs tre akser: Kongensgades handel, Skolegades sociale liv og Torvegades kultur. Arbejdet med fladen giver et behov for konstant at se kritisk på indre bys udvikling for at kunne tilføre trætte områder tiltag, der peger i nye retninger. Optræder der f.eks. områder med tomme butiks- eller kontorlokaler kan der skabes udendørs opholdsarealer, som gør en ombygning af ejendommene til boligformål mere tillokkende.

Transformation af den ældre bebyggelse er et andet greb, der kan forny og fortætte den eksisterende bygningsmasse. I Esbjerg kunne der eksempelvis bygges i gårdrummene bag de historicistiske huse i indre by eller der kan skabes boligkvadratmetre i de ældre bygninger ved hjælp af om- og tilbygninger af f.eks. tagfladerne.

De store og lukkede karrébebyggelser kan på lidt længere sigt brydes op ved at etablere tværgående, og højere, bebyggelse i gårdrummene. Derved opdeles karréerne og der skabes offentligt tilgængelige strukturer, der med butikker og servicefunktioner i stueplan vil optræde som arkader og passager, der binder indre by sammen.

Indre by fremviser en kontinuerlig forandring og udvikling, der peger på en stor dynamik og på, at der historisk set ikke kun er én måde at bygge på. Den dynamik, der viser sig i byen gennem de springende hushøjder og skiftende facadestilarter, er en vigtig del af Esbjergs identitet som pionérby og må derfor gerne igen kunne aflæses i bygningsarkitekturen ved, at der arbejdes med alle typer af byggeri, der lader sted og omgivelser være med til at definere de valgte arkitektoniske greb.

Det der bliver bygget i dag bliver morgendagens historiske bebyggelse og skal på bedst mulig vis vidne om den nuværende vækstperiode. Nybyggeri skal derfor have høj arkitektonisk værdi. Denne tilgang er afsættet for udarbejdelse af en ny arkitekturstrategi for Esbjerg Kommune med fokus på byen i evig udvikling.Med udgangspunkt i de maksimalt fem etager, der i dag tillades i indre by vil nybyggeri med flere boligkvadratmeter skulle udformes som massive karrébebyggelser. Massiv karrébebyggelse giver forholdsvis meget og langvarig skygge i nærmiljøet. Det kan til en vis grad imødegås ved at karrébebyggelsen ikke bygges højere end bredden af den gade, de ligger ud til. Denne type bebyggelse sætter også et stort fodaftryk – de fylder meget. Den massive bebyggelse efterlader mindre plads til storbylivet som det kan udfolde sig på pladser, kvarterspladser og i de grønne byrum ligesom det vil være vanskeligt at finde plads til håndtering af fremtidens øgede regnmængder som ikke bliver mindre af, at der vil være lagt tag på store dele af indre by.

Når fortætning sker med huse af varierende højder, gerne med indrykning af de øverste etager samt etablering af enkelte højhuse på velvalgte steder, kan det give det samme antal boligkvadratmeter uden at bymiljøet bliver bygget væk. Høje og slanke bygninger giver i modsætning til karrébebyggelsen kun kortvarig og forbigående skygge ligesom fodaftrykket på jorden bliver langt mindre i forhold til de kvadratmeter bygningen indeholder. Det giver mere friareal til ophold og til håndtering af regnvand. Det medfører også, at der i den øvrige bebyggelse med fordel kan arbejdes med pladsdannelse – igen for at give lys i gaderne og gode opholdsarealer med læ.

Forudsætningen for at tillade enkelte højere huse er, at deres placering sker som følge af en samlet planlægning for hele byen samt, at der tages hensyn til naboer i forhold til skyggekast, indkigsgener og turbulens. Ved at tage overordnet stilling til placeringen af enkelte højere huse vil det også være vigtigt at arbejde med bygningerne som pejlemærker, for i en gridby som Esbjerg med vinkelrette gader, der ikke naturligt leder til centrum, er det nødvendigt med pejlemærker.

Opholdsarealer og parkering er de helt store udfordringer i en byfortætningsindsats. Når der bygges tættere, er det vigtigt, at der sikres gode opholdsarealer ved boligen samt passende offentlige arealer, som pladser og parker. For et særligt træk ved store byer er, at meget liv foregår i det offentlige rum, hvor der skabes kontakter mellem eksempelvis forældre med deres børn og unge med fælles interesser. Kvaliteten i opholdsarealer, pladser og parker er langt vigtigere end størrelsen.

Ved tættere byggeri, flytter flere mennesker og deres biler til indre by. Det øger kravene til parkeringsmuligheder. Parkerede biler fylder og bidrager ikke positivt til bymiljøet. Står der mange sammen på en fladeparkering fremstår området som et dødt punkt i byen. Parkeringshuse giver en mere effektiv udnyttelse af de dyrebare kvadratmetre i indre by, men de tilfører ikke gaden byliv. Det er derfor et mål, at nybyggerier i de mest centrale karréer i indre by etableres med kælderparkering. I forhold til udgifterne til en centralt placeret ny ejerbolig udgør en kælderparkeringsplads 5-10% af boligens samlede pris samtidig med at en indendørs og sikret parkering kun bidrager til boligens attraktivitet. Især når presset på byens øvrige parkeringspladser stiger.

Der kan etableres nye centrale byggemuligheder i Borgergade, der indfrier målene om at have offentligt rettede anvendelser i underetagen, have bygninger i varierende højder, der har gode offentlige og grønne rum f.eks. i form af kvarterspladser samt underjordisk parkering måske både under bygningerne og under gaden.  

I Ribe henvender det nye store og sam lede boligbyggeri på jernstøberigrunden tæt på middelalderbykernen sig både til borgere, der allerede bor i og omkring Ribe, men også til borgere, der endnu ikke bor i kommunen. 

Placeringen så tæt ved middelalderbykernen tilfører byggeriet helt unikke og meget attraktive bykvaliteter. Det at placeringen medfører krav om, at dette moderne byggeri skal indpasses i forhold til byggetraditionerne i den gamle by, kan forventes at tilføre området yderligere attraktionsværdi

Bramming er en god bosætningsby med et godt udbud af daglige fornødenheder og gode tilbud f.eks. inden for sport og idræt. Udbygning med nye boliger og boligområder skal understøtte bosætningsbyens kvaliteter. Der kan samtidig arbejdes med at opgradere og revitalisere de eksisterende parcelhusområder, for herved at undgå at disse områder forfalder og forarmes.

Den igangværende byfornyelse skal styrke kvaliteterne i Brammings bymidte. Der er behov for at bygge tættere med forskellige typer af boliger, både ejer- og lejerlejligheder og for at styrke bymidten gennem planlægning for detailhandel. Den strategiske udviklingsplan behandler de samme emner og fokuserer i øvrigt på erhvervslivets udviklingsmuligheder samt muligheden for at udvikle en brandingstrategi for byen, på at udvikle natur- og rekreative områder og på den fremtidige energiforsyning. Borgerinddragelsen omkring udviklingsplanen skal sikre en lokal forankring og engagement og skal herudover også efterfølgende kunne udmøntes med konkrete arealudpegninger i kommuneplanen.