Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Handicappolitik 2024 - 2026

Esbjerg Kommunes handicappolitik er for alle børn, unge, voksne og ældre med fysiske og psykiske handicap og funktionsnedsættelser uanset, om det er stort eller lille, usynligt eller synligt.

Forord

Mennesker med handicap ønsker det samme i livet som andre mennesker: Et godt hverdagsliv med fællesskab og mulighed for oplevelser. Handicappolitikken er Esbjerg Kommunes afsæt i det daglige arbejde: Når vi møder mennesker med handicap i opgaven med at skabe velfærd, når det handler om uddannelse og job, og når vi planlægger og udvikler kommunens fysiske rammer. Handicappolitikken er også med til at sikre borgernes retssikkerhed.

Handicappolitikken er blevet til i en fælles workshop med Handicaprådet i Esbjerg Kommune og ved samtaler med en række mennesker i kommunen med store eller små synlige eller usynlige handicaps. Uden deres bidrag var handicappolitikken ikke blevet det levende værktøj, som det skal ud at være.

Samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og Handicaprådet er et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med at implementere handicappolitikken. Politikken er et fælles produkt, som begge parter tager ejerskab til. I Handicaprådet drøftes relevante temaer af betydning for mennesker med handicap og funktionsnedsættelser med kommunen, og der er dialog med relevante aktører. Derudover har Handicaprådet møder med alle de politiske udvalg. 

Vision

Esbjerg Kommune er et sted, hvor børn, unge og voksne med handicap kan leve det liv, de ønsker, og har mulighed for at tage del i fællesskabet og samfundslivet på lige vilkår med andre.

Cases fortæller...

”Sig til borgmesteren, at der er ikke noget, jeg mangler. Jeg hygger mig godt her i huset (botilbuddet). Jeg har to ledsagere. Jeg tager en tur rundt i Ribe by. Så er jeg på marked og kigger på gamle ting, der bliver lavet om til nye ting. Jeg køber noget, når jeg har klinker med.”

Mand, 59 år, psykisk og fysisk handicap

”Jeg kæmper for at få synlighed på de usynlige handicap. Folk kan ikke se, at jeg er hjernetræt. ’Du ser jo godt ud, du har det jo fint’, men så skulle de se mig herhjemme. Alle medarbejdere i kommunen skal kende solsikkesnoren.”

Kvinde, 49 år med fysisk, usynligt handicap

Grundlaget

FN's Handicapkonvention er fundamentet for Esbjerg Kommunes handicappolitik. Sammen med de fire danske grundprincipper om kompensation, sektoransvar, solidaritet og ligebehandling danner de rammerne for Esbjerg Kommunes indsats for at sikre, at mennesker med handicap har de samme vilkår som alle andre.

Vi bruger i politikken betegnelsen menneske med handicap eller funktionsnedsættelse, da vores samtaler med bidragsyderne har vist, at det er de udtryk, de bedst kan identificere sig med.

Handicappolitikken har tre indsatsområder, hvor Esbjerg Kommune arbejder ud fra at skabe:

  • Lige muligheder for alle
  • Det gode liv i fællesskaber
  • Tilgængelighed for alle

Cases fortæller...

”Når man er ung og har en diagnose, så kan jeg godt føle, at jeg bliver sat i sådan en lille boks. Jeg vil rigtigt gerne have familie og børn i fremtiden, men måske siger de, nej, det skal du ikke. Så min frygt er, at jeg ikke at får de samme muligheder som andre.”

Kvinde, 19 år, psykisk handicap

”Mit vigtigste budskab er, at kommune fortsat skal give gode træningsforhold, så man kan holde sig selv i gang og selv gøre noget for at bevare sin livskvalitet. Træning betyder, at man kommer ud ad døren, hvis man ikke har et job som jeg.”

Mand, 55 år, fysisk handicap

Lige muligheder for alle

I Esbjerg Kommune ser vi alle mennesker som lige. Men for at blive behandlet lige, skal alle mødes forskelligt. Vi finder realistiske løsninger med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og drømme til livet.

Vi arbejder for, at mennesker med handicap træffer beslutninger om eget liv og får den nødvendige støtte til det. De gode løsninger findes i mødet mellem det enkelte menneske og kommunens medarbejdere i en dialog i øjenhøjde båret af åbenhed, faglighed og gensidig respekt. Vi har fokus på at bevare, udvikle og styrke det enkeltes menneskes kompetencer og funktionsniveau, så det så vidt muligt ikke forringes og går tabt.

Alle mennesker har evner og potentialer, som kan komme i spil og udvikles uanset alder og funktionsnedsættelse. Vi giver plads til, at alle kan bidrage til samfundet ud fra egne forudsætninger. Vi har brug for, at mennesker med handicaps også bidrager til hverdagens fællesskaber.

Cases fortæller...

”Vi har hver vores egen lejlighed og job i Bilka og i Café Patricia. Når vi kommer hjem, samles vi alle sammen i bofællesskabets køkken. Vi er ret kede af, at fredagscafé og disko er sparet væk.

Man har et godt liv og er tryg ved at bo her i Esbjerg. Der er ikke noget, der skal laves om. Det er vigtigt, at man har mulighed for at flytte og bo sammen med sin forlovede, og det er vigtigt at være venner og at have nogen at være sammen med.”

Mand og kvinde, 34 år med psykiske handicap

”Det vigtigste for mig er adgang til den hjælp, jeg virkelig har brug for. Man kan nemt komme til at bruge det som en undskyldning for ikke at gøre et eller andet, at man har et handicap.

Det er svært for mig at være lidt spontan i mit liv, for eksempel når jeg vil på ferie, og må vente lang tid på at få svar på en ansøgning.”

Mand, 20 år med fysisk handicap

Det gode liv i fællesskaber

I Esbjerg Kommune vil vi lave rammerne for den bedst mulige hverdag for alle. Det handler om, at vi skaber rum for det gode liv for børn, unge og voksne med handicap. Vi arbejder for at give mulighed for fællesskaber og netværk, et liv med livskvalitet og tryghed. Det kan for eksempel være i samarbejde med civilsamfundets frivillige. 

Det gode liv kan være at have adgang til: 

  • Den hjælp, man virkelig har brug for uden lang ventetid
  • Guide og vejledning
  • De rette hjælpemidler og adgang til fysisk træning, så færdigheder kan genoptrænes og vedligeholdes

Det gode liv er ikke mindst at have adgang til at gøre meningsfulde ting i hverdagen: At få en god skolegang som fundament for et godt børneliv, at tage en uddannelse som ung eller voksen og at have et aktivt arbejdsliv. Det kan betyde fleksjob, beskyttet beskæftigelse, uddannelse på særlige vilkår eller at arbejde nogle få timer om ugen, alt efter hvad der passer til den enkelte. Også oplevelser ud fra egne ønsker og interesser har betydning. Det kan være inden for idræt, kultur eller andre frivillige fællesskaber. Det giver alt sammen fællesskab og livskvalitet.

Vi arbejder med en helhedsorienteret indsats, så den enkelte oplever sammenhæng i tilbuddene med øje for fleksible og holdbare løsninger. Det gælder både internt imellem kommunens afdelinger og i samarbejdet med regionens sygehuse, herunder psykiatrien, de praktiserende læger samt andre eksterne samarbejdspartnere.

Når det handler om børn med et handicap, er det vigtigt at tage hele familien inklusive søskende med i perspektivet og ikke kun det enkelte barn. Det er også vigtigt, at forældre med funktionsnedsættelser får støtte til at være gode forældre til børn uden handicaps.

Vi skaber gode processer og hjælper med at guide i overgangene fra barn til voksen og fra voksen til tiden som ældre med et handicap.

Tilgængelighed for alle

Det skal være let for mennesker med handicap at deltage i samfundslivet. Derfor har vi i Esbjerg Kommune fokus på universelt design, som i videst muligt omfang kan bruges af alle mennesker uden behov for tilpasning eller specialiseret design. Vi inddrager repræsentanter for mennesker med handicap, når det handler om nye bygge-, transport- og vejprojekter. 

Digital tilgængelighed er vigtigt, så alle har adgang til at følge med. Har man på grund af sit handicap ikke muligheder for at tilgå digitale løsninger, gør vi det muligt at få adgang til egne data og informationer fra kommunen på anden vis.

Cases fortæller...

”Nu bor jeg i en by, hvor der er brosten alle mulige steder. Det synes jeg er noget af det mest charmerende og noget af det, jeg elsker allermest ved Ribe. Jeg er ikke den, der er forrest på barrikaderne. Jeg lever med de ting, der er i mit nærområde. Det vil sige trapper og brosten. Det kan godt være, det tager lidt længere tid.”

Mand, 55 år, fysisk handicap

 

”Jeg vil næsten sige, at jeg er stolt over at være autist, for det er et bevis på, at jeg ikke er forkert. Det har jeg ellers gået rundt med siden, jeg var lille. Her i Folkekirkens Hus har jeg et netværk. Ellers går jeg bare derhjemme med min kat og får ikke talt med nogen.”

Kvinde, 27 år, psykisk handicap

”Medarbejderne skal ikke snakke nedladende til en. Fx, hvis jeg har pizzabakker inde i stuen. Jeg ved godt, at de skal i skraldeposen, men der er et eller andet i hjernen, der gør, at jeg bare ikke får det gjort. Jeg gider ikke at have besøg, hvis de ikke behandler mig respektfuldt”

Kvinde, 26 år, psykisk handicap

 

”Overgangen fra barn til voksen, da jeg blev 18 år har været mest besværlig og rimelig drastisk for mig i hvert fald. Det kunne have været rart, om nogen havde oplyst mig om, hvilken hjælp jeg kunne få, og hvordan jeg søgte den.”

Mand, 20 år med fysisk handicap

Et dynamisk redskab

Den levende politik

Handicappolitikken er et dynamisk redskab, og intentionen er, at handicappolitikken løbende drøftes i Handicaprådet og andre steder for at implementere den og gøre den levende.