Som Pædagogisk Assistent kan du blandt andet arbejde i dagplejen, vuggestue, børnehave, skole, fritidsklub, dag- og botilbud for voksne eller børn med psykiske eller fysiske handicap og i borgerens eget hjem.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at drage omsorg for børn, unge og voksne. Du lærer også, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, i naturen og betydningen af kost og motion.
Uddannelsen tager som udgangspunkt 2 år og halvanden måned og veksler mellem skole og oplæring. Skoledelen foregår på SOSU Esbjerg.
Esbjerg Kommune/Pædagogisk Assistent Uddannelse ansætter pædagogisk assistentelever to gange årligt (med start i januar og august) og der annonceres på Ofir, Jobnet og på Esbjerg Kommunes egen hjemmeside.
Ansættelsesudvalget består af Esbjerg Kommunes koordinatorer for uddannelsen, og fagpersoner fra praksis.