Demensfaglig udredning indeholder:
Ydelsen foregår i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende med respekt for borgerens livshistorie, værdier, vaner og normer.
Afdækning af borgerens fysisk, psykiske og sociale funktionsevner og adfærd herunder ressourcer og begrænsninger.
- Etablere kontakt mellem borger, pårørende og relevante samarbejdspartnere
- Støtte borgeren i at blive udredt for evt. demenssygdom
- Udarbejde mål og tværfaglig plan i samarbejde med borger/pårørende
- Udarbejde pædagogiske handleplaner i samarbejde med borger/pårørende
- Støtte borger/pårørende i at mestre hverdagen med demens
- Afdække pårørendes behov for afløsning i hjemmet/aflastning
Med udgangspunkt i afdækningen udarbejdes tværfaglig pædagogisk handleplan og evt. døgnrytmeplan, målrettet de ydelser der er behov for.
Den tværfaglige plan og pædagogiske plan påbegyndes efter første besøg hos borgeren, og tilrettes /udbygges efter behov i forbindelse med afvikling af eventuelle flere besøg hos borgeren.
Afdækningen og leveringen af den nødvendige ydelse i afdækningsperioden kan foregå på sundhedscentrene i Sundhed & Omsorg eller borgerens eget hjem.
Ydelsen på kropsniveau kan omfatte afdækning af:
Kognitiv funktionsevne herunder
- hukommelse
- udføre opgaver
- sprog
- orientering i tid og sted
- dømmekraft
- abstrakt tænkning
- ting forkerte steder
- forandring i humør og adfærd
- ændringer i personlighed
- initiativ
- evnen til at bruge elektroniske hjælpemidler
Øvrige funktionsevne på kropsniveau udredes i samarbejde med Hjemmesygeplejen
- aktivitet
- sanser inkl. syn og hørelse
- stemme og tale
- smerter
- bevægeapparat
- respiration og kredsløb
- søvn og hvile
- mental funktion (psykosociale forhold)
- hud og slimhinder
- udskillelse af affaldsstoffer
- ernæring
- andet
Sansestimulation herunder
- faktorer der overstimulerer
- faktorer der understimulerer
Ydelsen på aktivitets- og deltagelsesniveau kan omfatte afdækning af:
- kommunikation
- sociale færdigheder
- mobilitet
- personlig pleje
- praktisk husførelse
Personlige faktorer
Afdækning af fremmende og hæmmende faktorer indenfor:
Livsstil, vaner, personlige ressourcer, karakteregenskaber, adfærdsmønstre, handlekompetence, trivsel og mestringsevne.
Omgivelsesfaktorer
Afdækning af fremmende og hæmmende faktorer indenfor:
Holdninger og normer i netværket, støtte og kontakt fra netværket, de fysiske forhold i boligen og omgivelserne, elektroniske hjælpemidler til rådighed.
Nødvendig hjælp i afdækningsperioden kan indeholde ydelsen indenfor disse områder:
- Personlig hygiejne
- Mobilitet
- Husførelse
- Måltider
- Kontakt til andre
- Samfundsliv
- Bevægelse og færden
- Støtte/aflastning til ægtefælle/pårørende
- Daghjem
- Aflastningsophold
Omfang:
Let kortvarig:
1-2 besøg pr. uge i op til 4 uger.
Anvendes i borgersager hvor der forholdsvis hurtigt kan skabes kontakt relation til borger herunder dennes pårørende, og hvor der forholdsvis
hurtigt kan afdækkes behov for fremtidige ydelser.
Der kan være behov for let støtte til at strukturere hverdagens aktiviteter så borger selv mestrer disse.
Let langvarig:
1 besøg hver anden uge i op til 3 måneder.
Anvendes i borgersager hvor der er behov for en længerevarende ydelse til støtte, udredning og struktur i hjemmet
Moderat:
1-2 daglige daglig besøg i op til 4 uger.
Anvendes i borgersager hvor kompleksiteten kræver mere tid til at skabe kontakt og relation til borger herunder dennes pårørende.
Kompleksiteten medfører også at der kræves mere tid til afdækning af behov for fremtidige ydelser.
Der er behov for ydelse til at strukturere og klare alle hverdagens aktiviteter.
Omfattende:
Flere besøg hele døgnet i 4 uger.
Anvendes i borgersager hvor kompleksiteten er så svær at borger ikke selv er i stand til at varetage egne behov og hverdagens aktiviteter.
Ydelsen er tidsbegrænset.