Ansøgningen behandles indenfor 15 hverdage.
Hvis en ansøger ikke findes berettiget til en bolig sender Sundhed & Omsorgs Visitation et brev til borgeren indeholdende begrundelse for afslaget.
Boliger efter Lov om almene boliger m.v. og Lov om leje af almene boliger:
- Der betales indskud.
- Husleje betales som til almennyttige boliger. Der kan søges indskudslån, boligydelse og varmehjælp
Borgere der vurderes berettigede til en ældrebolig optages på behovsstyret venteliste.
Ledige ældreboliger annonceres kun i særlige tilfælde.
Hvis borgeren ikke accepterer tilbud om bolig, tages kontakt til borgeren/pårørende evt. teamlederen, hvor det afdækkes hvorfor borgeren ikke ønsker boligen. Det aftales med borgeren om ansøgningen skal sættes i bero på nuværende tidspunkt. Hvis ansøgningen senere gøres aktiv, kræver det en revurdering, så borgeren skrives op til et realistisk boligtilbud, ligeledes ændres visitationsdatoen.
Boliger tildeles efter nedenstående
- Står 2 borgere lige med hensyn til behov, tildeles den ledige bolig til den borger med social tilknytning til området
- Ansøgere fra andre kommuner, der ønsker ældrebolig i Esbjerg, vurderes på lige vilkår med ansøgere fra Kommunen
- Ansøgere fra Esbjerg Kommune der ønsker ophold i ældrebolig i andre kommuner skal søge om boligen gennem Sundhed & Omsorgs Visitation, som tager stilling til berettigelse til mellemkommunal refusion
- Når der er ledige boliger som ikke kan lejes ud, eller der er manglende ansøgere til en boligtype udarbejder Sundhed & Omsorgs Visitation en annonce, der indrykkes i aviserne. Annoncen skal indeholde oplysninger om hvem der kan søge, hvordan der søges og hvornår
- Ledige ældreboliger hvortil der ikke er ansøgere, kan udlejes til ældre borgere der efterspørger sådanne boliger
På ældreboliger er der 3 måneders opsigelse.