En moderne landsby
Vester Nebel er en aktiv by med aktiviteter for både børn og voksne. Byen ligger kun fire minutters kørsel fra motorvejen, og her finder man forskellige typer boliger samlet i et grønt miljø med brede og børnevenlige veje.
Der er flere store parcelhuskvarterer, og Vester Nebel er placeret i et åbent landområde med mange naturperler. Vester Nebel sø, skoven, den nye sti og frugtlunden bruges af mange til motion og naturoplevelser. Byen blev i 2011 kåret som Blomstrende Landsby - en landsby som følger med tiden.