Som ovenstående lovhenvisning siger, skal kommunen give supervision og plejefamilien skal modtage supervision.
I Esbjerg Kommune er det som udgangspunkt en konsulent fra Familieplejen, der giver supervision. Vi definerer supervision som ”en hjælpsom samtale”.
Familieplejekonsulenten vil sammen med jer planlægge, hvordan supervisionen foregår. I tilbydes supervision minimum fire gange årligt, oftest foregår supervisionen i jeres hjem.

Esbjerg Kommune har tegnet en kollektiv ansvarsforsikring for børn og unge i plejefamilie. Forsikringen er sekundær, forstået på den måde, at har barnets forældre tegnet en forsikring, eller har I en forsikring, der også dækker plejebarnet, skal skaden først vurderes der. 

Kommer I en situation, hvor I får brug for at anmelde en skade, kan det ske ved at sende en mail til [email protected] hvorefter skaden vurderes efter forsikringsbetingelserne. Dækker forsikringen ikke, opkræves I en egenbetaling eller har barnet ødelagt eller på anden måde skadet jeres indbo, sendes en ansøgning til Familieplejens vilkårsudvalg, der efter konkret vurdering tager stilling til, om det ødelagte kan erstattes som en følgeudgift ved anbringelsen. 

Som plejefamilie kan I vælge at tegne en ulykkesforsikring for plejebarnet. Udgiften ved dette skal dækkes af det månedlige omkostningsbeløb.  

Har I barnet med udenfor Danmarks grænser, er det jeres ansvar at tegne en rejseforsikring for barnet.

Plejeforældres eventuelle arbejdsulykker skal anmeldes hurtigst muligt og senest 9 dage efter hændelsen til Familieplejens arbejdsmiljørepræsentant (AMR), som indberetter arbejdsskaden.

En netværksplejefamilie modtager ikke løn for at varetage omsorgen for plejebarnet. Har plejebarnet særlige behov for pasning, der ikke harmonerer med plejefamiliens arbejde, er det muligt at søge om tabt arbejdsfortjeneste helt eller delvis i en periode.

Tabt arbejdsfortjeneste fuld tid kan f.eks. være relevant ved indflytning af et mindre barn, hvor det er hensigtsmæssigt at barnet passes hjemme hos netværksplejefamilien, mens der arbejdes på at skabe ro omkring barnet og udvikle barnets tilknytning til de nye omsorgsgivere. Det kan også vise sig senere i et anbringelsesforløb, at plejebarnet har behov for omsorg og støtte fra netværksplejefamilien, som kun kan imødekommes, hvis den ene af plejeforældrene arbejder f.eks. 7 timer mindre ugentligt. 

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste over tid sendes via jeres familieplejekonsulent til honoreringsudvalget, der tager stilling til ansøgningen. Når der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste udbetales dette på baggrund af jeres hidtidige bruttoindtægt. I vil derfor blive bedt om at indsende lønsedler og oplysning om jeres pensionsselskab og pensionsbidrag. 

I de tilfælde hvor en netværksplejefamilie må tage fri fra sit arbejde for at deltage i supervision, møder med barnets børne- og ungerådgiver, lovpligtig grund- eller efteruddannelse, kan der bevilges tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage. Ansøgning om dette sendes til Familieplejens vilkårsudvalg, der behandler ansøgningen. Det skal via en lønseddel kunne dokumenteres, at der er tale om fri uden løn.

App’en anvendes til at indberette kørsel.

MinLøn findes til iOS-, Android- og Windows smartphones og er gratis at benytte. Hent den på samme måde, som du i øvrigt henter apps.

For at kunne bruge app’en ”MinLøn” skal du selv lave en pinkode. 

Nye brugere kan enten vælge ”Jeg har aldrig anvendt MinLøn før” og så logge på og oprette en kode med MitID.  Eller du kan lave pinkoden via ”Medarbejdernet” på din PC.

Ved brug af appen kan kørsel enten registreres mens du kører eller du kan indtaste kørsel efterfølgende, ved at vælge den lille blyant øverst i højre hjørne.

Husk at kørsel skal være godkendt ifølge din kontrakt eller af vilkårsudvalget.

Familierådgivningen har blandt andet til opgave at føre tilsyn med børn og unge i kommunen og sikre, at der gives de rette tilbud på rette tidspunkt. Nogle børn, unge og familier henvender sig selv og beder om hjælp. I andre tilfælde kommer der opmærksomhed på barnet, den unge eller familien gennem en underretning eller via kontakt med samarbejdspartnere som skoler og daginstitutioner. 

Som plejefamilie samarbejder I løbende med barnets børne- og ungerådgiver, som er den, der udarbejder barnets plan/ungeplanen for anbringelsen. I kan forvente, at børne- og ungerådgiveren kommer på tilsynsbesøg hos jer og taler med plejebarnet. Derudover indkalder børne- og ungerådgiveren til opfølgningsmøder (tværsmyndighedsmøder) vedr. plejeanbringelsen, hvor I deltager sammen med barnets forældre, familieplejekonsulenten og andre relevante fagpersoner omkring plejebarnet. Når plejebarnet vurderes modent nok til det, opfordres plejebarnet også til at deltage helt eller delvist. 

Med ikrafttræden af barnets lov den 1. januar 2024 er der øget opmærksomhed på, at barnet/den unge har ret til inddragelse og indflydelse og at sagsbehandlingen derfor skal tilrettelægges, så barnet/den unge kan medvirke i forløbet på lige fod med forældrene. Med barnets lov får børn fra 10 år partsbeføjelser i egen sag, bl.a. når det handler om anbringelse, samvær og hjemgivelse. Der stilles krav om, at barnets/den unges synspunkter tillægges passende vægt, set i forhold til alder og modenhed.

Esbjerg Kommune arbejder med den socialfaglige metode ICS (Integrated Children’s System), og i den forbindelse er det blanketter fra ICS, der skal bruges, når plejefamilier skal udfylde statusudtalelse.

ICS blanketten finder I i sofus.

Familieplejen tilbyder kurser med fokus på, hvordan statusudtalelserne udarbejdes (Dokumentationskursus).

I døgnplejeanbringelser forventes at I indsender en statusudtalelse til barnets børne- og ungerådgiver cirka 2 uger inden et planlagt tværsmyndighedsmøde. Som netværksplejefamilie til et barn i støtteophold, kan I også blive bedt om at udarbejde en statusudtalelse.

• At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
• At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
• At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 
• At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.”

Fra 1. januar 2017 gælder ”Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge”. Loven fastsætter bl.a. rammer for plejefamilier og personales adgang til at anvende magt og foretage indgreb overfor anbragte børn og unge. Loven erstatter de tidligere bestemmelser om magtanvendelse.

Lov om voksenansvar og den medfølgende vejledning definerer, at når et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet, er det i praksis plejefamilierne eller personalet på anbringelsesstederne, der skal sikre, at barnet eller den unge modtager den nødvendige omsorg og personlige støtte.
Der er i vejledningen til loven skrevet et helt kapitel, som særligt handler om plejefamilier og netværksplejefamilier. Her fremgår det bl.a., at: ”plejefamilier kan foretage de samme omsorgshandlinger og indgreb over for barnet eller den unge, som forældrene kan over for deres egne børn”. Det nævnes som et eksempel, at man kan lægge en arm om skulderen på barnet, for at få barnet til at følge med. Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at hvis barnet modsætter sig, så der bliver tale om at føre barnet, så er der tale om en reel magtanvendelse, som plejefamilier ikke har lovgrundlag for at udøve.

Det nævnes også i vejledningen, at plejefamilier kan fastsætte og opretholde regler i deres eget hjem – f.eks. i forhold til brug af mobiltelefoner, kan man beslutte, at disse ikke må bruges under måltider eller om natten. Hvis man i familien har en regel om, at man ikke må have mobiltelefonen med på værelset om natten, svarer dette for så vidt til aftaler om, at man skal børste tænder, komme hjem til aftalt tid osv. Hvis barnet eller den unge modsætter sig, kan man ikke tage telefonen med magt, men skal lige som i andre situationer løse situationen via andre tilgange til barnet eller den unge.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom der ikke er grundlag for at foretage magtanvendelse, herunder f.eks. at holde et barn, så er det selvfølgelig en del af opgaven som plejefamilie at sikre barnet. Det vil sige, at man f.eks. naturligvis skal stoppe et barn, der vil løbe ud foran en bil. Ligeså kan man i grelle tilfælde blive nødt til at gribe til nødværge for at beskytte sig selv i forhold til et voldsomt reagerende barn.

Hvis I har været i en situation, hvor I har grebet ind overfor jeres plejebarn, skal I hurtigst muligt tage kontakt til barnets børne- og ungerådgiver og til jeres familieplejekonsulent. Det er vigtigt at få drøftet situationen grundigt igennem for at sikre, at både barnet og I får den rette støtte og hjælp efterfølgende.
Specialiserede plejefamilier skal skriftligt indberette magtanvendelser ved at udfylde et magtanvendelsesskema.

Vil I vide mere:
BEK nr 810 af 13/08/2019 LBK nr 798 af 07/08/2019
Vejledning nr. 10229 af 17/12/2019

Når et barn bor hos en plejefamilie, er det vigtigt, at barnet forsat har kontakt med sin biologiske familie. Dette fremgår af barnets lov § 103.

Forskning peger på, at et barn har brug for kontinuitet i opvæksten og at det er vigtigt, at barnet også efter en anbringelse bevarer relationen til familie og andre vigtige personer i netværket. Ligeledes viser forskning, at jo bedre samarbejdet er mellem forældre og plejeforældre, jo bedre udvikler barnet sig.
Det er børne- og ungerådgiveren, der fastsætter samværet mellem barnet og familien samt rammerne for samværet. Samvær kan foregå på forskellige måder, f.eks. hjemme hos plejebarnets forældre, i en samværslejlighed med støtte eller overvågning og i enkelte tilfælde også hos plejefamilien.

Medmindre andet er aftalt, skal ændringer i det planlagte samvær besluttes af børne- og ungerådgiveren.

Barnets lov § 103:
Barnet eller den unge har under en anbringelse uden for hjemmet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Barnet eller den unge har ret til, at kommunalbestyrelsen inddrager barnets eller den unges holdning til omfang, rammer og sted for samværet m.v.

Stk. 2 Barnet eller den unge kan anmode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge, eller om at få suspenderet samværet med forældrene eller netværket i en periode på op til 8 uger.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Det skal ske under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste understøtte, at forældrene kan spille en positiv rolle i barnets eller den unges liv. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets eller den unges hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet.

Stk. 5 Samvær og kontakt, der er aftalt eller fastsat efter forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i §§ 104 og 105.

Esbjerg Kommune kommunikerer digitalt med plejefamilier via en bærbar PC, som stilles til rådighed så længe I har et barn i støtteophold. Vejledning udleveres sammen med PC’en. Hvis I oplever tekniske problemer, kan I kontakte Esbjerg Kommunes IT-afdeling på tlf.: 76161212 indenfor kommunens åbningstid. 

Vi benytter os desuden af it-programmet sofus, som I tilgår ved at logge ind med jeres MitID på sofus.dk. Har I spørgsmål til brugen af sofus, henvender I jer direkte til sofus via supportmailen: [email protected] eller ved opringning på tlf.: 93104000.

Alle personfølsomme oplysninger om barnet skal gemmes i sofus. Det kan f.eks. være en mail eller barnets plan, I har modtaget fra børne- og ungerådgiveren. Personfølsomme/personhenførbare oplysninger må ikke sendes med almindelig 
E-mail eller SMS.

Familieplejen udsender et Nyhedsbrev hver april og oktober måned til alle plejefamilier ansat ved Esbjerg Kommune.

Nyhedsbrevet indeholder informationer, der er relevante for jer som plejefamilie.  Der vil være nyheder f.eks. i form af ændret lovgivning/lovforslag indenfor anbringelsesområdet, nye procedurer, informationer fra Myndighed, vigtige beskeder til jer fra ledelsen i Esbjerg Kommune eller forhold vedr. digitalisering, nye tiltag/projekter, børneorganisationers undersøgelser. 

Nyhedsbrevet kan også sætte fokus på et bestemt tema eller på, hvad der rører sig i medierne vedr. anbringelsesområdet eller nyere forskning indenfor området. Vi laver relevante filmanmeldelser, boganmeldelser, anbefalinger til diverse hjemmesider. Alt i alt en masse forhåbentlig gode og brugbare informationer.

Er der emner, I gerne vil have taget op, er I også velkomne til at komme med forslag til os.                                                                                                                               

Facebook 

Familieplejen har en side på Facebook, hvor vi løbende vil dele forskellige informationer, som vi vurderer, kan være relevante for plejefamilier ansat af Esbjerg Kommune. 
 
Find gerne ”Familieplejen i Esbjerg Kommune”, følg os eller giv os et like – så vil du løbende modtage de informationer, vi deler. 
 
Hvis ikke du bruger Facebook vil mange af informationerne også indgå i vores Nyhedsbreve, på vores hjemmeside eller via jeres Esbjergkommune mail, alt efter hvad vi deler og informerer om.