Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Netværksplejefamilie

Kender I et barn, der har brug for støtte, kan I være netværksplejefamilie. Læs mere om at være netværksplejefamilie her på siden. 

Netværksplejefamilie

I kan blive netværksplejefamilie, hvis I ønsker at hjælpe et barn, I allerede kender. Relationen mellem jer og barnet skal have en grad, der gør det naturligt, at det netop er hos jer, barnet skal i pleje eller i støtteophold. 

Forskning peger på, at børn, der anbringes i netværksplejefamilier, har gode muligheder for at trives og udvikle sig. Da plejebørn og plejefamilie allerede inden anbringelsen har en relation og er knyttet til hinanden, oplever barnet en større grad af stabilitet og kontinuitet i sit liv og der er færre sammenbrud i anbringelsesforløbene. Ofte er der også en hyppigere kontakt til barnets forældre. 

Hvis I ønsker at blive netværksplejefamilie, skal I som en del af godkendelsesforløbet deltage i grundkursus for netværksplejefamilier. Når I er blevet netværksplejefamilie for et barn, modtager I løbende supervision og efteruddannelse fra Familieplejen. 

Læs om de seks emner, I skal være opmærksomme på som netværksplejefamilie

Ønsker du at blive ringet op?

Ønsker du at høre mere om at være støtteopholds-, pleje- eller netværksplejefamilie, kontakter vi dig gerne telefonisk med mere information. 

Følg linket her, hvis du gerne vil ringes op.

Er du allerede godkendt som plejefamilie og har en ledig plads, er du velkommen til at sende en mail til os. Det gør du ved at klikke på linket i kontaktboksen til højre. Husk at have dit Mit-ID klar.