Etablering af ”Kongeå-komiteen”
Udpegning af medlemmer
Kommuner med opland inden for Kongeå-systemets afstrømningsområde er medlem af komiteen. Komiteen udgøres af Kolding, Vejen og Esbjerg Kommuner.
Organisering
Medlemskommunerne udpeger hver 2 repræsentanter til Kongeå-komiteen. Repræsentanterne vælges af og blandt byrådet i medlemskommunerne. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
Kongeå-komiteen
Komiteen har til formål, at rådgive medlemskommunerne så der arbejdes for en koordineret, afbalanceret og helhedsorienteret indsats for vandsystemets og de vandløbsnære arealers beskyttelse og benyttelse, herunder de målsætninger der udstikkes i statens vand- og naturplanlægning, samt de afvandingsmæssige (herunder klimasikring) og rekreative interesser.
Opgaver og ansvar
- Medlemskommunerne udpeger hver 2 repræsentanter til Kongeå-komiteen. Repræsentanterne vælges af og blandt byrådet i medlemskommunerne. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.
- Kongeå-komiteen konstituerer sig selv med en formand og en næstformand på første møde i funktionsperioden.
- Komiteen afholder 2 møder årligt (det første år må forventes lidt hyppigere møder).
- Komitéen skal undersøge mulighederne for på tværs af kommunegrænserne at administrere Kongeåens vandløbssystem og de vandløbsnære arealer sådan, at der både værnes om områdets dyre- og planteliv og tages hensyn til afvandingsbehovet og klimaændringerne.
- Dette kan ske ved drøftelse af fælles administrationsgrund-lag/retningslinjer for udvalgte sagsområder i tilknytning til vandløbssystemet (f.eks. udledningstilladelser, vandløbsvedligeholdelse, vedtagelse af vandløbsregulativer mv.).
- Komitéen kan også vælge at arbejde med fælles tværkommunale rekreative tiltag og tiltag, der kan understøtte den fælles turismeudvikling.
- Komiteen skal også undersøge og kvantificere mulighederne for at forsinke afstrømningen gennem vandløbssystemet.
- Dagsorden for møder i komiteen fastlægges af formanden efter forslag fra styregruppen.
- Der skrives et beslutningsreferat fra møderne. Styregruppen og sekretariatsleder deltager i møderne.
- Komiteen har ikke myndighedskompetence.
Følgegruppe
- Hver medlemskommune sikrer ved valg af 2 repræsentanter fra medlemskommunernes Grønne Råd, at inddrage interessenterne i komiteens arbejde. Der skal ved udvælgelsen sikres en ligelig repræsentation blandt interesseorganisationer og brancher for hver kommune.
- Følgegruppen har til formål, at rådgive Kongeå-komiteen i dets arbejde.
- Følgegruppen holder møde 1-2 gange årligt. I møderne deltager Kongeå-komiteen, styregruppen, sekretariatskoordinatoren samt efter behov øvrige medarbejdere.
- Dagsorden for møder i følgegruppen fastlægges af komiteen efter forslag fra styregruppen.
- Der skrives referat fra møderne.
Styregruppe
- Styregruppen består af en direktør fra hver af de deltagende kommuner. Formandskabet følger formandskabet i Kongeå-komiteen
- Styregruppen er ansvarlig for udmøntningen af Kongeå-komiteens beslutninger samt overordnede beslutninger vedrørende budgettet for Kongeå-komiteen.
- Styregruppen koordinerer dagsorden til møder i Kongeå-komiteen og følgegruppen. Styregruppen deltager i møderne.
- Styregruppen afholder møder efter behov. Sekretariatskoordinatoren – og efter behov øvrige medarbejdere – deltager i disse møder.
Sekretariat
Formandskabet i Kongeå-komiteen stiller en sekretariatsfunktion til rådighed, der har til formål at betjene Kongeå-komiteen.
Sekretariatet udgøres af i alt 1,4 årsværk fordelt på en sekretariatskoordinator og 3 medarbejdere á 0,3 årsværk. De årsværk, som de enkelte kommuner skal bidrage med, kan højest fordeles på 2 medarbejdere i de enkelte kommuner.
Opgaver og ansvar
- Udmøntning af Kongeå-komiteens og styregruppens beslutninger, herunder gennemførelse af projekter og udarbejdelse af redegørelser.
- Ansvarlig for overblik over status for igangsatte projekter, udredninger mv., herunder den tilknyttede økonomi.
- Koordinering og kontakt med øvrige kommunale medarbejdere i medlemskommunerne.
- Koordinerer kontakt til eksterne samarbejdspartnere og evt. kontakt og ansøgninger til fonde mv.
- Kontakt med ad hoc-grupper, borgere, erhverv mv.
- Henvendelser og spørgsmål af politisk karakter sendes via styregruppen til Kongeå-komiteen.
- Forbereder dagsorden til komiteen og følgegruppens møder. Deltager i komiteens møder og udarbejder referater herfra.
- Sekretariatet afholder fælles møder efter behov (ca. 1 møde/måned – i opstartsfasen hyppigere)
Særlige opgaver for sekretariatskoordinatoren
- Sikre løbende koordinering af sekretariatets opgaver
- Sekretær ved møder i komiteen og styregruppen.
- Ansvarlig for dagsordener og sekretariatetsbetjening af styregruppe samt af Kongeå-komiteen sammen med styregruppen.
Økonomi
Medlemsbidraget fastsat efter en vægtet fordeling mellem kommunernes oplandsareal og indbyggerantal. Fordelingsnøglen skal godkendes i de respektive byråd.
Estimat over udgifter
|
kr./år |
Kolding |
Vejen |
Esbjerg |
Fordelingsnøgle i % |
|
22 % |
32,5 % |
45,5 % |
0,5 årsværk sekretariatskoordinator |
300.000 |
66.000 |
97.500 |
136.500 |
1 årsværk sekretariatsmedarbejder |
540.000 |
113.800 |
180.000 |
245.700 |
Andel af fælles driftsbudget |
210.000 |
46.200 |
68.250 |
95.550 |
Udarbejdelse af oplandsmodel (éngangsudgift) |
600.000 |
132.000 |
195.000 |
273.000 |
I alt |
1.650.000 |
358.000 |
541.250 |
750.750 |