Esbjerg Kommune udarbejder strukturerede arbejdsmetoder, som sikrer, at håndtering af regnvand har en højt vægtet placering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, byggemodninger, kloakrenoverings projekter, renovering af veje og pladser.
Gennem en god planlægning kan det sikres, at mest muligt regnvand nedsives lokalt, hvis dette er muligt, men også at vi får afledt regnvandet i forbindelse med skybrud til områder, hvor risikoen for skader er minimal.
En rettidig planlægning sikrer også, at der er mulighed for at etablere løsninger for håndtering af regnvandet i multifunktionelle løsninger f.eks. så som anvendelse af pladser til både ophold og midlertidigt volumen for regnvand ved skybrud, eller at regnvand ved lidt kraftigere regnhændelser kan forbedre natur og biodiversitet i et mindre område ved at sikre, at en eng eller et lavbundsområde oftere er mere vådt.