Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Afdelingsleder til Esbjerg Kommunes Biblioteker

To afdelingsledere søges til Esbjerg Kommunes Biblioteker

Vil du være med til at give den fuld gas sammen med os, når vi stræber efter at forbinde mennesker med viden, kultur og hinanden?
Vi er midt i en spændende reorganisering, derfor søger vi to ambitiøse og relationsstærke afdelingsledere pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt herefter. Vi søger to forskellige lederprofiler til to engagerede afdelinger.     

Kulturen blomstrer i Esbjerg Kommune, og vi har et stærkt kultur- og fritidsliv. Det er bibliotekerne selvfølgelig en væsentlig del af med mange besøgende og alsidige aktiviteter året rundt. Vi bidrager både til den gode hverdagskultur, men vi sætter også både biblioteket og byen på landkortet med vores årlige flagskib: Fantasyfestival. Her er alle folk på dæk.

Ledelsesopgaver
Fælles for begge stillinger gælder, at du som leder hos os først og fremmest bliver leder af en række faglige teams med engagerede og dygtige medarbejdere. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med personaleledelse. Du bliver også en del af et dynamisk lederteam med ambitioner om at styrke fokus på succes hos borgerne. Selvom vi er ambitiøse, er tonen uformel, og vi har let til latter.
Vi har en tillidsbasseret tilgang til ledelsesopgaven og mener i øvrigt, at trivsel har gode betingelser, når vi, i vores professionelle fællesskaber, lykkes med opgaverne. Du har en grundlæggende ordentlighed i din tilgang som leder, ligesom du har lyst til fortsat at lære mere og udvikle dig som leder på et moderne folkebibliotek. De to nye ledere bliver personaleleder for cirka 20 medarbejdere hver.
Vores nye lederteam består af bibliotekslederen samt fire afdelingsledere.

Som leder hos os skal du:

  • Være en god personaleleder, der leder faglige teams - vi kalder dem cirkler - og sætter tydelig retning for medarbejderne i det daglige arbejde.
  • Være en drivkraft i at lykkes med vores strategiske fokusområder inden for dine områder.
  • Bidrage til at realisere vores ambition om at skabe værdi og succes for borgerne gennem vores kerneopgave.
  • Arbejde strategisk og struktureret i planlægning og prioritering af opgaver i et komplekst og varieret arbejdsmiljø.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har relevant faglig baggrund fra biblioteks- eller kulturområdet. Ledelseserfaring er en fordel.

Derudover regner vi med, at du i din tilgang til opgaven som leder:
  • Mestrer tværfagligt samarbejde og kan involvere flere fagligheder.  
  • Har flair for at planlægge, koordinere og strukturere opgaver.
  • Kan prioritere, uddelegere og bevare overblikket.
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og beslutningsdygtig.
  • Er lyttende, tilgængelig og engageret i medarbejdernes trivsel og faglige udvikling.   

To forskellige stillinger
Vi søger afdelingsledere til to forskellige fagområder, som vi kalder henholdsvis Samling & formidling og Fællesskaber & formidling.
Ved ansøgning angiv venligst, hvilken af de to stillinger du søger. 

Afdelingsleder for Samling & formidling
Du har erfaring med biblioteksvirksomhed og brænder for at sikre fri og lige adgang til de materialer, som vi stiller til rådighed.
Du er motiveret af at gøre bibliotekets samling relevant, tilgængelig og levende gennem udvikling af materialestrategier, formidling og håndtering af materialer. Informationskompetence er en selvfølge for dig, og du kan bidrage til at styrke bibliotekets rolle som vidensformidler. 
 
Du vil blandt andet få ansvar for cirklerne der arbejder med: 
  • Udvikling af vores materialestrategi. 
  • Materialeindkøb og –logistik. 
  • Læringstilbud til ungdomsuddannelser. 

Afdelingsleder for Fællesskaber & formidling
Du har erfaring fra biblioteks- eller kulturområdet. Du motiveres af at sætte retning for udvikling og gennemførelse af alsidige aktiviteter, der bidrager til sunde fællesskaber og fremmer dialog. Du brænder for at styrke læsekulturen hos både børn og voksne og kan sammen med medarbejderne udvikle kreative formidlingstiltag. Du har øje for at skabe inkluderende rammer og indrette bibliotekets rum med brugerens oplevelse i fokus. 
 
Du vil blandt andet få ansvar for cirklerne der arbejder med: 
  • Formidlingsaktiviteter for børn og voksne.
  • Læringstilbud til skoler og daginstitutioner. 
  • Værtskab og udvikling af biblioteksrum. 

Tværgående opgaver
I ledergruppen har vi også tværgående ledelsesopgaver. Disse defineres samt fordeles i hele ledergruppen således, at de kompetencer, du kommer med, kan afspejles i din samlede ledelsesportefølje. Det kan være opgaver vedrørende: IT systemer, digital formidling eller fremtid med en kunstig intelligens.  

Vi tilbyder
Vi har en dynamisk og spændende arbejdsplads med højt til loftet, og meget forskelligartede opgaver og mennesker. Esbjerg Kommunes Biblioteker består af et Hovedbibliotek og fem lokal/-bydelsbiblioteker. Dertil driver vi også bibliotek i Fanø Kommune. Vi er ca. 60 årsværk fordelt på 75 ansatte.  
 
Du vil få din daglige arbejdsgang på Hovedbiblioteket i Esbjerg, hvor alle medarbejdere også har en fast plads. Som leder vil du også have arbejdsopgaver på vores lokal/-bydelsbiblioteker.   
  
Du får mulighed for at tage ansvar og dermed påvirke, hvordan vi lykkes med vores kerneopgave. Vi har fokus på faglig sparring og medarbejdernes trivsel. Vi prioriterer balancen mellem kreativitet og effekt, og vi tilbyder rammerne for, at du sammen med andre kan være med til at gøre en reel forskel for borgerne. 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt biblioteksleder Ann-Britt von Seelen på tlf. 24 76 63 58.

Læs mere om Esbjerg Kommunes Biblioteker og vores kerneopgaver, fokusområder og organisering

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principper om lokal løndannelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningsfrist
20. februar 2025

Samtaler 1. runde forventes afholdt 5. marts og 6. marts 2025.
Samtaler 2. runde forventes afholdt 18. marts 2025.
Der gennemføres profiltest med kandidater, der går videre til anden samtale.

Går du videre efter 2. ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

20-02-2025 23:59

Tiltrædelse

1. maj 2025 eller hurtigst muligt herefter

Kontaktperson

Ann-Britt von Seelen
Telefon 24 76 63 58