Dit Liv Dialogen Mad og Måltider
- En vigtig del af det gode liv
God mad bidrager med energi og kan være med til at fremme og bevare et
godt fysisk og mentalt helbred. Mad og måltider har desuden betydning for læringsforudsætninger, trivsel og socialt samvær, derfor sætter vi fokus på:
- Hvad er et godt spisemiljø?
- Hvad er sund og klimavenlig mad?
- Hvorfor er madpakken vigtig?
- Hvad sker der når kroppen ikke får mad?
Målgruppe: 4. - 10. klasse
Formålet er via en dialogbaseret tilgang at skabe refleksion over egne madvaner samt sundhedsadfærd.
Sådan foregår det:
Et dialogmøde varetages af en sundhedsfaglig koordinator med særlig viden indenfor mad og måltider. Et besøg varer 90 minutter og veksler mellem viden, dialog og øvelser. Vi kommer ud i de enkelte klasser og har altid en deltagerorienteret tilgang til emnet.