Søvn - Trivsel i din hverdag
Det handler om at opleve at have det godt med sig selv og sit hverdagsliv – og om at kunne fungere godt i samspil med andre. Derfor sætter vi fokus på.
-
Hvorfor er det vigtigt at sove godt?
-
Hvad forstyrrer børn og unges søvn?
-
Hvad kan man selv gøre for at fremme den gode søvn?
Målgruppe: 7. - 10. klasse
Formålet er via en dialogbaseret tilgang at skabe refleksion over egen søvn og søvnvaner.
Sådan foregår det:
Et dialogmøde varetages af sundhedsfaglige koordinatorer med særlig viden indenfor Søvn. Det er hensigtsmæssigt at der er en underviser der kender klassen tilstede under besøget.
Et besøg varer 90 minutter og veksler mellem viden, dialog og øvelser. Vi kommer ud i de enkelte klasser og har altid en deltagerorienteret tilgang til emnet.
Søvn – hvorfor er det vigtigt at sove nok og sove godt?
Søvn er en fysiologisk nødvendighed og er afgørende for, at vi trives og har det godt. Søvn er vigtig for alle, men det er særligt vigtig for teenagere, hvis hjerne og krop stadig er under udvikling. Det anbefales at teenagere sover 8-10 timer hver nat. Søvnen spiller en afgørende rolle og er fundamentet for fysisk og mental sundhed, samt evnen til at lære.