Årets sidste nyhedsbrev kommer ovenpå en barsk budgetlægningsproces.

Esbjerg kommunes driftsøkonomi er presset af nogle strukturelle ubalancer, der meget kort sagt handler om, at vores serviceudgifter er for store ifht. vores indtægter. Det holder jo ikke i længden - og derfor har partierne bag budgetforliget set sig nødsaget til at tage ret drastiske midler i brug, i et forsøg på at få bedre balance i budgettet. Det har som bekendt desværre den konsekvens, at vi alene i Teknik & Miljø har måttet varsle opsigelse og omplacering af i alt 18 kollegaer samlet set på administration og drift. Det er meget ærgerligt, at det har været nødvendigt. Kollegaerne bliver tilbudt hjælp til at komme videre til et nyt job, og jeg håber trods alt, at vi kan se tilbage på en proces, der efter omstændighederne har været ordentlig.

På den korte bane er byrådets mulighed for at skabe balance i budgettet at nedbringe udgifterne. Men på den lange bane er det også vigtigt, at vi får øget vores løbende indtægter. Den mest oplagte måde, vi kan gøre det, er ved øge indbyggertallet og dermed skatteindtægterne og indirekte ved at øge arbejdsudbuddet for vores virksomheder og dermed deres mulighed for yderligere vækst. Derfor er befolkningsvækst og flere uddannelser hovedopgaverne i Vision 2025.

I Teknik & Miljø spiller vi en helt central rolle i bestræbelserne på at vende den demografiske udvikling. Vi skaber rammerne for flere boliger og gode udviklingsmuligheder for virksomheder og uddannelsesinstitutioner mv. På den front er det et meget væsentligt element i budgetforliget, at der frem til 2023 afsættes 50 mio. kr. til grundkapitalindskud til almene boliger. Vi skal sikre os, at disse midler anvendes klogest muligt til at skaffe nye boliger af god kvalitet på de rigtige steder - så de nye boliger i størst muligt omfang understøtter ikke bare bestræbelserne på flere borgere, men også vores byudviklingsstrategier og fokus på at skabe god by for alle.

Budgetforliget indeholder også et afsnit om vores klimaindsats. Miljøafdelingen er i fuld gang med projektet om at gøre Esbjerg til stedet, hvor andre byer og nationer kan komme og få inspiration til bæredygtige energiløsninger. Et konkret udgangspunkt er DIN Forsynings kommende bæredygtige fjernvarmesystem, og opgaven er bl.a. at skabe partnerskaber mellem forsyningsselskaber, virksomheder og forskning/uddannelsesinstitutioner, så vi kan skabe flere gode klimarelaterede indsatser og deraf følgende vækst. Der er lagt op til et helhjertet forsøg på at bringe Esbjerg frem i bussen som en progressiv kommune, der har fokus på klimaet og samtidigt udnytter de udviklingsmæssige muligheder der er for byen, ved at være langt fremme på klimafronten.

Også Drift & Anlæg er i gang med at bidrage til den grønne omstilling. Arbejdet med at udbyde bybusserne er således sat i gang, og der satses på, at vi senest i foråret 2022 kan udskifte dieselbusserne i Esbjerg med topmoderne elbusser til gavn for både klimaet, nærmiljøet og støjniveauet.

Vores arbejde med at gøre Esbjerg kommune til et endnu bedre sted at leve og drive virksomhed fordrer et godt ”indre udgangspunkt i Teknik & Miljø”, hvor vi er gode til at samarbejde, skabe god trivsel – og hvor ledelsen sikrer, at vi alle har det rette ”fodtøj” til at løse de mange opgaver. Som et led i at sikre de bedst mulige betingelser for en fortsat udvikling af Teknik & Miljøs organisation, starter vi i januar det spændende arbejde op med at få analyseret vores kultur. De antropologer der skal kigge på os er valgt og vil blive præsenteret i løbet af december.

Jeg håber, I vil tage åbent og nysgerrigt imod dem, når de begynder deres ”feltarbejde” efter nytår.

Erik Jespersen
Direktør Teknik & Miljø

Der arbejdes løbende med at gennemføre/implementere indsatserne fra Strategi 2019 i de forskellige afdelinger, hvilket den nyeste opdatering af indsatserne tydeligt viser.

Chefgruppen har netop fulgt op på den seneste opdatering og drøftet arbejdet med indsatserne. Indsatser som spænder alt fra fokus på kerneopgaven og kerneydelser over evaluering af sundhedsprojekt og prøvehandlinger. Arbejdet med langt de fleste indsatser forløber som forventet – og indenfor fastsat deadline, hvor arbejdet med enkelte indsatser endnu ikke er igangsat og må udskydes en smule i forhold til deadline.

I arbejdet med gennemførslen af indsatserne kan særligt fremhæves den senest iværksatte indsats omkring helhedssyn og faciliterende roller (”Kompetenceprojektet”) herunder evaluering af byggemodningsprocessen og de tværgående samarbejder heri. Her samler vi medarbejdere fra alle afdelinger i forvaltningen med det formål at samle og dele mest mulig viden og skabe et indblik som efterfølgende skal bruges til at sikre og optimere byggemodningsprocessen fra start til slut. 

Alt i alt er der godt styr på arbejdet med indsatserne, og der er fokus på at gennemføre/implementere dem.

Louise Kristensen
Sekretariat

Som det er jer bekendt har vi formuleret en ny fælles vision, hvori kræfterne samles for at skabe den bedst mulige kommune at leve og arbejde i. Vision 2025 er vores pejlemærke – og der bliver lagt en masse energi i at indfri den. I Teknik & Miljø er vi med i både sporet om Vækst og Velfærd.

Vækst
I Vækst-sporet er Teknik & Miljø tovholder på temaet ’Bæredygtig Energimetropol’, hvor opgaven er at beskrive, hvordan vi sammen med kommunens virksomheder kan realisere Vision 2025. I artiklen ”Esbjerg som nationalt testcenter for energiløsninger” kan du læse om, hvordan vi tænker, at realiseringen kan ske.

Velfærd
På Velfærdsdelen er vi med i de tre arbejdsgrupper;

”Kulturlivet i by og natur” (Jesper Schlüter)
”Energi i hverdagslivet” (John Møller Nielsen)
”Grønt liv og bæredygtighed” (Morten Andersson)

Hver arbejdsgruppe er sammensat på tværs af direktørområder, og har det fælles formål at komme med bud på, hvordan vi kommer i mål med det pågældende tema, og hvordan vi samlet set får gjort Esbjerg mere attraktiv at bo og leve i. Konkret skal arbejdsgrupperne formulere indsatser og mål samt drøfte, hvordan de respektive temaer kan igangsættes med involvering af interne og eksterne parter. Deres arbejde skal fremlægges på et kommende afdelingschefmøde med henblik på en præsentation af arbejdet på afdelingschefseminaret i januar.

Team2025
Udover arbejdsgrupperne startede det nye Team2025 op i sidste uge. Team2025 er et tværgående, koordinerende team på tværs af direktørområder, som skal understøtte arbejdsgrupperne, sørge for vidensdeling om andre projekter, der kører, og være med til at rapportere om alle de tiltag vi har gang i hos kommunen. På den måde bliver der en stærk rød tråd igennem det, vi laver, og der bliver øget kommunikation, så både medarbejdere, borgere og virksomheder kan se, at Esbjerg udvikler sig og allerede er et godt sted at være.

En af de ting, vi skal huske er, at alle er med til at støtte op om Vision 2025 i det daglige arbejde, og at hver dag, I går på arbejde bidrager I til at Esbjerg er og bliver et sted med god energi og samarbejde.

Anne Melbye
Sekretariat

Der har hen over sommeren været en del artikler i medierne vedr. vandplanter i Mølledammen i Ribe. Med denne artikel i nyhedsbrevet prøver vi at beskrive baggrunden for mediernes interesse.

Ribe Å, der afvander mere end 960 km2, strømmer gennem Mølledammen i Ribe, hvor vandet fordeles i 3 møllestrømme frem til stemmeværkerne ved Ydermøllen, Midtmøllen og Frislusen. En 4. møllestrøm løber via Stampemølleåen, hvor den tidligere opstemning i 2012 blev erstattet af en faunapassage. Gennem Mølledammen  - der har karakter af en lille sø - er der et regulativ for Ribe Å, der angiver bundkote og bundbredde. Den del af Mølledammen, der ligger udenfor regulativets dimensioner, er der ikke nogen formelle krav til, hvad angår dimensioner eller vedligeholdelse i form af grødeskæring. Vandstanden i Mølledammen og Ribe Østerå skal ifølge regulativet variere over året. I vinterhalvåret hæves vandstanden, og i sommerhalvåret sænkes den. Forskellen er ca. 80 cm.

Efter flere års debat om Mølledammens udseende, hvor især dét, at planter bryder vandoverfladen i sommerhalvåret, blev debatteret, afsatte Esbjerg Kommune penge til en delvis oprensning, der blev foretaget i 2014. Der blev oprenset ca 5000 m3 materiale, primært fra områderne udenfor strømrenden. Allerede året efter, begyndte planter igen at bryde vandoverfladen. Siden da har Mølledammens udseende igen været flittigt debatteret. Dette skal ses i lyset af, at Mølledammen indgår i udpegningen af værdifuldt kulturmiljø

Blankt vandspejl
I en lavvandet sø, vil nogle plantearter bryde overfladen. Især i sommerhalvåret er Mølledammens vanddybde flere steder mindre end én meter. Det giver planterne gode vækstbetingelser. Det gælder desværre både de planter, der bliver under vandoverfladen og dem, der bryder overfladen og strækker sig langt op i den frie luft. Det er naturligvis især sidstnævnte, der er anledning til den livlige debat om Mølledammens udseende. Indtil starten af 00’erne har Ribe Amt i større eller mindre omfang foretaget grødeskæring og uddybning. Grødeskæring er ikke uproblematisk, da man her forringer livsvilkårene for ikke blot planter men også det liv af insekter og fisk, der er knyttet til dem. En kedelig bieffekt af grødeskæring er desværre også, at man favoriserer de arter, der kan tåle at blive slået – og det er samtidig dem, der især bryder overfladen. En anden løsning, uddybning, har i sagens natur endnu større indflydelse på livsvilkårene for plante- og dyrelivet

Tidligere tiders behov for uddybning ved oprensning hang sandsynligvis sammen med, at en del af de store mængder af sand, som Ribe Å transporterer, blev bundfældet i Mølledammen. Efter etableringen af det store sandfang i Seem (opstrøms Mølledammen), bundfældes sandet her, hvorefter det fjernes fra vandløbet. Det drejer sig om ca. 4000-7000 m3 årligt. Etableringen af sandfanget i Seem har uden tvivl været medvirkende til at friholde Mølledammen for de store sandmængder, men der vil stadig sedimentere mere finkornet materiale, herunder organisk materiale i de dele af Mølledammen, hvor strømhastigheden er lav.

Teknik & Byggeudvalget får på mødet den 6. december forelagt sagen med henblik på, at beslutte det videre forløb med sagen.

Ribe Mølledam i august 2019, da grøden var på sit højeste. Strømrenden til højre er Ribe Å, der senere deler sig i de 3 møllestrømme. Strømrenden til venstre, lige efter jernbanebroen, er Stampemølleåen, der fører vandet frem til faunapassagen.

Tomas Jensen
Natur & Vandmiljø

I Teknik & Miljø er vi blevet tovholder på initiativ Bæredygtig Energimetropol i Vision 2025.

Sammen med Business Esbjerg skal vi undersøge, hvordan vi sammen med kommunens virksomheder kan realisere Vision 2025. Allerede i løbet af 2020 skal der gerne igangsættes konkrete initiativer mellem virksomheder, videns institutioner og andre relevante netværk/sammenslutninger, som kan være med til at indfri ambitionerne.

Esbjerg skal være det sted, hvor både nationale og internationale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder ønsker at få inspiration til nye energiløsninger og nye bæredygtighedsløsninger. Vi tester 1-1 energiløsninger med særlig vægt på energiløsninger, der sikrer konvertering mellem forskellige energiformer.

Christina Føns
Miljøchef

I Sekretariatet er vi gået i gang med processen omkring at finde antropologer til at lave en kulturanalyse af Teknik & Miljø. Vi inviterede 3 virksomheder ind, som hver kom med et oplæg om, hvordan de vil gribe opgaven an, og vi har nu valgt et firma, der hedder Actant til opgaven.

Actant virkede lige så nysgerrige som os på at gå i dybden og lære mere om vores kultur(er). De er meget involverende og kommer med en bred pallette af måder de kan gribe dataindsamling an på. Derfor skal I forvente at blive involveret både i interviews, som en del af observationer og ved selv at blive sat i sving med at lave små opgaver, der kan give indblik i, hvem vi er, og hvordan vi gør tingene.

Formålet med at lave en kulturanalyse er at blive klogere på, hvad Teknik & Miljø er for en størrelse. Vi er en relativt stor og kompleks organisation, der må indeholde flere sub-kulturer, som hver i sær har en masse at byde på. Dem håber jeg, at vi får indsigt i, og at få kortlagt forskellige værdier, adfærdsmønstre og identiteter. Jo mere vi ved om os selv og hinanden, des nemmere kan vi samarbejde på tværs og udvikle os.

Kulturanalysen handler ikke om at skulle revolutionere noget men at forstå det fundament, vi står på. Med den viden kan vi udvikle os til endnu bedre at løse kerneopgaven og introducere tillidsbaseret ledelse på en måde, som vi alle trives med, og på den måde fremme en kultur, der støtter os i at opfylde Esbjerg Kommunes vision om at vækste ved at være et attraktivt sted at leve og arbejde.

Vi gør det rigtigt godt i Teknik & Miljø, og vi spiller en afgørende rolle for at gøre det attraktivt at vælge vores kommune, men vi har potentiale til endnu mere. Med en kulturanalyse håber jeg, at vi får skabt en fælles identitet og et fælles sprog, som opfordrer til mere tværfagligt samarbejde og styrker os i at give omgivelserne det allerbedste indenfor den lovgivning, som vi er underlagt.

Jeg er utrolig glad for den interesse, som den øvrige organisation har vist, med deltagelse i møderne fra blandt andet Udvikling & Evaluering, og jeg glæder mig til at komme videre og få involveret LokalMED og ForvaltningsMED. 
På mødet den 12. december i ForvaltningsMED kommer Actant og fortæller om kulturanalysen.

Vi er i skrivende stund i gang med at definere opgaven endnu skarpere og i begyndelsen af det nye år forventer vi at inddrage organisationen i arbejde. Derfor kan der begynde at komme bookinger i jeres kalendere, lidt afhængigt af, hvordan Actant mener, at vi bedst gør det.

Anne Melbye
Sekretariat

I disse dage begynder planerne med udviklingen af Fiskeri- og Søfartsmuseet at tage fart.

Planerne og visionerne er store, og målet er, at både de fysiske rammer og aktiviteterne skal transformeres, så museet kan positionere sig som vestkystens naturhistoriske fyrtårn og portal til Vadehavet.

Tanken er, at Fiskeri- og Søfartsmuseum ikke bare skal stå som en selvstændig destination længere, men at det i højere grad skal være indgangen til at opleve Esbjerg, Vadehavet og Vestkysten.

De besøgende skal bydes på en sammenhængende oplevelse af noget større. Det skal virke naturligt at komme til museet og derfra tage videre for at opleve alt det andet, som Esbjerg også har at byde på. Derfor er tanken, at området omkring museet også skal udvikles, så det bliver oplagt at fortsætte besøget fx ind i Gravlunden, over til Esbjerg Strand eller tage ind mod byen eller ud i naturen omkring Esbjerg, for derefter at tage en overnatning eller to i nærområdet.

For at gøre museet mere attraktivt at genbesøge, kommer det fremover til løbende at forny sig selv og lave mere involverende udstillinger og events af samskabende karakter på tværs af virksomheder, institutioner, temaer og befolkningsgrupper. De besøgende skal forvente en ny oplevelse hver gang, de kommer, og en oplevelse af, at der er plads til alle og plads til at udforske alt det stedet har at byde på.

Det nye Fiskeri- og Søfartsmuseum skal spille mere ind i FNs Verdensmål om bæredygtighed og Esbjerg, som Energi Metropol, og skal levende illustrere, hvor Esbjerg kom fra, og hvor Esbjerg kan drive udviklingen hen, hvilket alt sammen støtter op om Vision2025.

Det handler om at lave samskabelse, fællesskab og at bryde rammerne for, hvad et museum er for området. For at finde den helt rigtige løsning og opbakning, inviteres der til en workshop mellem Fiskeri- og Søfartsmuseet og kommunen, hvorefter realiseringen skydes i gang.

Anne Melbye
Sekretariat