Uddrag og vurderinger

Rapporten indeholder alle indsendte høringssvar, facebookopslag samt referater fra de tre borgermøder, der blev afholdt i offentlighedsperioden.

By- & Arealudvikling

Torvegade 74
6700 Esbjerg

Indledning

Esbjerg Kommunes Planstrategi 2022-2034 har været i offentlig høring fra den 4. juli 2019 til 15. september 2019. I Uddrag & Vurderinger samles de indlæg til planstrategien, som er indkommet i denne periode.

Planstrategien er ikke omfattet af miljøvurderingsloven.

Uddrag & Vurderinger refererer synspunkter fra de tre borgermøder, der er blevet afholdt i offentlighedsperioden. Alle synspunkter blev besvaret på møderne samtidig blev alle deltagere bedt om at efterlade eller indsende skriftlige bemærkninger, som ville kunne indgå i sagsbehandlingen. Der bliver således ikke foretaget en vurdering af de synspunkter, der fremgår af referaterne, i Uddrag & Vurderinger.

I offentlighedsperioden blev der lagt fire tematiske opslag op på Esbjerg Kommunes facebook-side samt tre begivenheder (borgermøderne), hvor der dog kun var bemærkninger til borgermødet i Esbjerg. I Uddrag & Vurderinger refereres og vurderes bemærkningerne emnevis.

De modtagne indlæg ligger i kronologisk rækkefølge med de nyeste bidrag først. Facebookopslagene ligger som ét samlet dokument sidst i rapporten. Alle indlæg er samlet i et bilag, hvor de optræder som indscannede udgaver af de oprindelige dokumenter.

Esbjerg Kommune skal overholde EU’s GDPR-regler. Alle indlægsholdere har derfor fået tilsendt en oplysningsseddel om GDPR og det er blevet tjekket, at ingen af indlægsholderne har navn- eller adressebeskyttelse. I forhold til denne rapport medfører GDPR-reglerne, at billederne ved de enkelte kommentarer i facebook-opslagene er slettet.

Esbjerg Kommune har foretaget en gennemgang af de fremsatte bemærkninger fra indlægsholderne og fra borgermøderne i form af uddrag og vurderinger og opstilling af handling. Hvert bidrag bliver behandlet særskilt i tre underafsnit:

Uddrag af synspunkter
Vurdering
Handling

Under ’Uddrag af synspunkter’ gives et kort uddrag af de enkelte indlæg. Hvert indlæg er udstyret med et nummer. Nummeret henviser til originalindlæggene bagerst i rapporten.

Under ’Vurdering’ foretager Esbjerg Kommune en faglig vurdering af synspunkterne.

Under ’Handling’ fremsætter Esbjerg Kommune på baggrund af vurderingerne de handlinger som det enkelte indlæg medfører. Handlingen kan være en justering af planstrategien, videresendelse af bemærkninger til sektorer, opfølgning af ideer ved forslaget til Kommuneplan 2022-34 eller andre typer handling.

Indlæg nr. 1 Francis Thomas

Indlæg nr. 1 er indsendt som en rapport på 32 sider med kortbilag med titlen: ”Udvikling af et Attraktivt Bymiljø og Attraktive Friluftsaktiviteter i Esbjerg”. Rapporten er inddelt i 21 kapitler, der i det følgende opsummeres kapitelvis.

a) Borgergade:

Indlægsholder peger på de aktive handelsgader i Esbjerg og påpeger, at en bebyggelse i Borgergade med spændende bolig- og forretningsbyggeri ville kunne åbne mulighed for endnu en handelsgade i Esbjergs bymidte. Bebyggelsen ville skulle lægges på de store parkeringspladser som så placeres i parkeringskældre.

b) Attraktivt bilfrit gårdmiljø i Incado-karréen:

Indlægsholder foreslår at Incado-karréens gårdrum indrettes med butikker og shoppingmiljø og at dette sker i et samarbejde mellem ejere, lejere og Esbjerg Kommune – Føtex fremhæves her af indlægsholder som en væsentlig partner.

c) Jyllandsgade – Hyggeligt bymiljø fra Nørregade til Havnegade:

Indlægsholder fremfører, at Jyllandsgade har en række oversete kvaliteter, som kunne komme til større kendskab ved, at Jyllandsgade blev brugt til at binde Byparken, bymidten og gågaden sammen.

d) Strandbyen og Vesterbyen – Esbjergs Havnebydel:

Indlægsholder fremhæver bydelen som en af Esbjergs mest spændende med et tæt bebygget miljø og gode butikker og restauranter. Indlægsholder påpeger, at Strandbygade kan trænge til en opgradering og at fokus for Strandbyen bør være et mere afslappet bymiljø (modsat bymidtens dynamiske miljø).

e) Strandbygade – Den afslappede gade med hyggeligt bymiljø fra Rundkørslen til Strandbystrøget:

Indlægsholders udgangspunkt er det hyggelige bymiljø i og omkring Strandbygade som indlægsholder ønsker gjort mere attraktiv og levende ved forskønnelse af fortove, flere opholdsarealer og bedre mulighed for udeservering. Indlægsholder foreslår, at der eventuelt kan etableres en attraktivt indrettet rambla på strækningen fra Strandbygade til Strandbystrøget.

f) Strandby Torv (hjørnet af Strandbygade og Nørregade):

Indlægsholder påpeger, at hjørnet af Strandbygade og Nørregade kan indrettes mere spændende og foreslår i den forbindelse et bymiljø med torv, cafémiljø og en flot pavillon.

g) Strandby Triangel:

Indlægsholder foreslår dette navn til eksisterende og kommende bebyggelse på City Center grunden og T-krydset mellem Strandbygade og Skolegade. Indlægsholder påpeger, at området kan udgøre en flot afslutning af gågaden, hvis den afsluttes med den storslåede udsigt over havnen, Fanø og Ho Bugt. Indlægsholder har forslag til belægningstyper, lysregulering og trafikregulering af området.

h) Strandbyparken – Strandbyens og Vesterbyens grønne byrum:

Indlægsholder understreger, at det er vigtigt, at Vesterbyen, på linie med projektet mellem bymidten og Dokken, bliver brugt til at binde havnen, Strandbyen, Højgadegrunden og bymidten sammen. Indlægsholder peger i den forbindelse på udviklingsmuligheder for Højgadegrunden ved at lægge den nuværende parkeringsplads i parkeringskælder og i stedet skabe en stor, hyggelig og rummelig park.

i) Esbjergs grønne Rekreative Fritidspark:

Indlægsholder roser Esbjerg Kommunes Helhedsplan for Fovrfeld Ådal, men ser gerne projektområdet udvidet som en stor samlet rekreativ plan for det samlede område omkring Fovrfeld Bæk, arealerne mellem Sædding og Sønderris og de grønne arealer omkring Guldager Møllebæk mellem Sædding og Hjerting og ud til Guldager.

Esbjergs grønne Rekreative Fritidspark er indlægsholders forslag til en samlet rekreativ plan, der rummer Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark (Vestjyllands Folkepark), Esbjerg Faunapark, Esbjergs Dyrehaver og Esbjerg Idrætspark og Vognsbølparken. Indlægsholder anfører, at en samlet plan kan sikre større sammenhæng mellem områderne og disses aktiviteter, hvilket i kombination med et sammenhængende stinetværk, vil kunne tilføre områderne et endnu større rekreativt potentiale.

j) Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark (Vestjyllands Folkepark):

Indlægsholder præsenterer Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark (Vestjyllands Folkepark) som en ny stor by- og kystnær park, som anlægges i forbindelse med den grønne strækning fra Hjertingvej til Parkvej. Indlægsholder fremfører en lang række forskellige udendørs fritidsaktiviteter, der kan foregå i parken ligesom indlægsholder beskriver den række af ændringer, der skal til i forhold til flytning (og aflukning) af veje, af en virksomhed og det omfattende entreprenørarbejde, der skal til for at realisere parken. Indlægsholder foreslår herudover Esbjerg Museum flyttet fra Torvegade og til den nye Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark (Vestjyllands Folkepark) for at forøge besøgstallet og give mulighed for at etablere et frilandsmuseum for hele Vestjylland. Indlægsholder understreger væsentligheden af, at parken bliver stor, rummelig og sammenhængende med så varierede fritidsaktiviteter som muligt.

k) Esbjerg Faunapark:

Indlægsholder fremhæver de vestjyske istidslandskaber som grundlæggende tema for Esbjerg Faunapark. Parken rummer de ovenfor nævnte parkanlæg: ’Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark’ og ’Esbjerg Dyrehaver’ og følger Guldager Møllebæk, Sønderris Bæk og Fovrfeld Bæk mod kysten for at ende ved de fire ’Mennesker ved Havet’. Indlægsholder understreger væsentligheden af, at parken bliver stor, rummelig og sammenhængende med en så varieret sammensætning af natur, dyre- og fugleliv som muligt. Parken vil være placeret så sæt på centrum, at den vil være let tilgængelig for de fleste. Dermed bliver parken et tilbud til Esbjergs borgere og gæster på linje med Skjern Å Nationalpark, Naturpark Vesterhavet og Nationalpark Vadehavet.

l) Esbjergs Dyrehaver:

Indlægsholder foreslår, at de to indhegninger mellem den eksisterende dyrehave og Gjesing Ringvej indrettes til to separate dyrehaver eller en enkelt stor dyrehave. Indlægsholder understreger væsentligheden af, at parken bliver stor, rummelig og sammenhængende med en så varieret sammensætning af dyrearter som muligt. Indlægsholder har forslag til at sikre en sådan varieret sammensætning af dyr i parken.

m) Esbjerg Idrætspark og Vognsbølparken:

Indlægsholder ser et behov for at få etableret en sammenhængende Esbjerg Idrætspark, som samler de spredt beliggende fodboldbaner omkring Gl. Vardevej i et samlet tilbud, der er tilgængeligt for alle. På samme måde mener indlægsholder, at aktivitets- og oplevelsesmuligheder i området omkring Gl. Vardevej bør samles i Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark for at undgå de rodede og usammenhængende tilbud, der karakteriserer området i dag. Indlægsholder beskriver Vognsbølparken, gryden og kælkebakken som tilbud, der hører fortiden til og derfor uden problemer kan sløjfes og indgå i den nye Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark. Indlægsholder har konkrete forslag til det entreprenørarbejde som disse ændringer kræver.

n) Sædding C – Sæddings Strandby, Fyrvej og Sæddings Strandparker:

Indlægsholder påpeger, at bymiljøet i Sædding trænger til at blive opgraderet. Indlægsholder henviser til det seneste arbejde omkring Jerne i ønsket om, at der udarbejdes en lignende masterplan for Sædding. Indlægsholder peger på, at Sædding Centret vender ryggen til havet og foreslår Sædding Centret åbnet op eller vendt om, så et fremtidigt Sædding Centrum skaber sammenhæng mellem de forskellige bydele, byfunktioner og trafikårer i Sædding.

o) Sædding C (Sædding Centrum) – Sæddings Strandby:

Indlægsholder foreslår udviklingen af en ny og moderne bydel – Sædding C – på grunden for Sædding Centret. Indlægsholder mener, at Sædding Centret i dag ofte fremstår trist, forladt og uden meget liv. Indlægsholder foreslår Sædding C udviklet med højhuse med forskellige boligtyper, herunder ferielejligheder og hotel, der vil have en storslået udsigt ud over Ho Bugt, Langli, Skallingen og Fanø. Indlægsholder fastslår, at Esbjerg i dag i meget høj grad mangler boliger med en attraktiv placering og en storslået udsigt.

p) Fyrvej:

Indlægsholder foreslår Fyrvej omdannet til en attraktiv byvej med en belægning som f.eks. i Torvegade, men dog med sivetrafik og kørselsretninger som i dag.

q) Sæddings Strandparker – Sædding Strandvej:

Indlægsholder foreslår, at der udarbejdes en langsigtet plan for indretningen af Sædding Strandvej med grønne områder, parkeringspladser og bebyggelse på vandsiden af Sædding Strandvej. I dag fremstår området, ifølge indlægsholder, usammenhængende og er hverken attraktivt eller hensigtsmæssigt indrettet. Indlægsholder foreslår, at der, langs kysten ved Sædding Strandvej, etableres tre sammenhængende blokke med bebyggelse og sammenhængende attraktive grønne områder med attraktive opholdsarealer under navnet Sædding Strandparker. Indlægsholder gør sig i den sammenhæng overvejelser omkring den eksisterende fredning samt de ændringer i ejerforholdene for arealerne, som er nødvendigt for at få gennemført planen.

r) Hjerting – historisk by med natur, kyst, strand og hav lige ved centrum:

Indlægsholder udtrykker ingen tvivl om, at en række fysiske forbedringer i Hjerting vil give byen en ny storhedstid både i forhold til flere besøgende og mere bosætning. Hjerting Strandpark, Strandpromenaden og en ny, flot Strandvej bør ifølge indlægsholder fortsættes med følgende tiltag:

Ændring af den trekantformede plads i den sydlige ende af Strandpromenaden fra parkeringsplads til grønt opholdsområde og grønt byrum med en storslået udsigt og mange anvendelsesmuligheder. De mistede parkeringspladser flyttes hen til parkeringspladsen over for Sydbank, der følgelig udvides.
Længere sydpå afbrydes husrækken af et stort grønt område med en storslået udsigt, som foreslås indrettet til en attraktiv strandpark med diverse rekreative udendørs faciliteter.
Den gamle landingsbro fra 1852 reetableres på en hensigtsmæssig placering som en pier med attraktive opholdsarealer – gerne med inspiration fra byen Wyk på øen Föhr.
Hjertings Lystanlæg udgraves med søer til fugleliv og indrettes hvis ønsket med en lille dyrepark og eventuelt en hyggelig skov. Der anlægges i øvrigt en række faciliteter til friluftsaktiviteter.
Gadebelægningen på dele af vejnettet centralt i Hjerting erstattes med en charmerende og spændende gadebelægning som f.eks. i Torvegade i Esbjerg
Butikkernes ophængte udendørsskilte udformes så de passer ind i Hjertings historiske arkitektur og miljø.

s) Sjelborg Strandpark:

Indlægsholder foreslår parkeringsarealerne og de grønne områder omkring Restaurant Rødhætte, Borgvej og Sjelborg Strandvej indrettet således, at parkeringsarealerne bliver placeret diskret i baggrund, mens de kystnære arealer indrettes til en attraktiv strandpark med diverse faciliteter og en storslået udsigt over Ho Bugt, Langli og Skallingen. Indlægsholder foreslår herudover grunden, hvor Restaurant Rødhætte ligger reserveret til kro med overnatningsmuligheder.

t) Østerbyparken – Østerbyens grønne Ø:

Indlægsholder foreslår, at der etableres en ny park – Østerbyparken – syd for Østerbyen i det grønne område mellem Gammelby Ringvej og Estrupvej, der med udsigt, græssende dyr og faciliteter til udendørs ophold for parkens besøgende kan være til gavn og glæde for alle regionens borgere, studerende, besøgende og turister. Indlægsholder gør opmærksom på flere forhold: arbejdet skal indledes med en samlet planlægning for faciliteterne for Lergravsparken og Østerbyparken samt for sammenhængen mellem de to parker, og at etableringen af Østerbyparken forudsætter en del entreprenørarbejde og etableringen af en broforbindelse.

u) Jerne – Attraktiv Bydel tæt på Centrum af Esbjerg, Jerne Centrum:

Indlægsholder foreslår, at gademiljøet i centrum af det gamle Jerne byfornyes, for at styrke Jernes identitet som historisk bydel, og få flere til at bosætte sig i Jerne. Indlægsholder har forslag til belægninger, cykelstier, udeservering, opholdsarealer, rambla, torvelignende arealer, alléer – alt sammen konkretiseret med præcise placeringer i Jerne. Indlægsholder opfatter Masterplan for Jerne Bolig- og Uddannelsesområde som en spændende plan, der vil være med til at give Esbjerg et stort løft, men gør opmærksom på, at denne plan ikke beskæftiger sig synderligt med det egentlige Jerne, hvilket indlægsholder mener, at der er behov for.

v) Jernbanetrafik Hamburg – Esbjerg:

Indlægsholder mener, at der bør være fokus på at få etableret en bedre jernbaneforbindelse mellem Hamburg og Esbjerg, fordi forbindelsen i dag er alt for langsom. Indlægsholder foreslår, at der etableres dobbeltspor mellem Niebüll og Bramming for at give mulighed for, at der kan køre intercitytog eller interregionaltog på hele strækningen fra Hamburg til Esbjerg. Indlægsholder foreslår herudover, at der med tiden også skal arbejdes med en forbedring af den vestjyske længdebane mellem Esbjerg og Thisted så der kan opnås 4-6 daglige forbindelser med hurtigtog fra Niebüll/Tønder til Thisted.

w) Jernbanetrafik Esbjerg – Nymindegab:

Indlægsholder foreslår jernbanestrækningen fra Esbjerg nordpå til Nørre Nebel forlænget til Nymindegab med stop ved SeaWest Feriepark for at imødekomme interessen fra de mange, der ønsker at besøge stedets attraktioner. En sådan forlængelse af strækningen vil, ifølge indlægsholder, gøre det lettere at udvikle cykel- og vandreturismen i Naturpark Vesterhavet samt erstatte den nu næsten nedlagte busforbindelse.

x) Fanø Station / Esbjerg Havnestation:

Indlægsholder foreslår, at der etableres en to- eller tresporet station ved Fanøfærgen, da en sådan station har et stort potentiale for både Fanø, bymidten i Esbjerg, Dokken, en del af havnens virksomheder og bosætning i havnens nærområde. Indlægsholder påpeger, at stationen vil være med til at binde Esbjerg og Fanø bedre sammen og at den med de flere spor vil kunne bruges af flere typer tog, også elektriske tog, samtidigt.

Indlæg nr. 1 indeholder mange ideer, hvoraf nogle er mere realiserbare end andre. Indlægget er et inspirerende katalog over planer og meget konkrete tiltag for at udvikle mange forskellige dele af Esbjerg by i en retning med flere grønne byområder, flere opholdspladser og mere faciliteret udeliv generelt. I forhold til Esbjerg Kommunes målsætninger omkring fortætning af den bymæssige bebyggelse i Esbjerg vil netop pladser, torvedannelser og udeliv være vigtige fokuspunkter for at styrke det sociale liv som en fortætning kan give mulighed for. I det følgende vurderes de forskellige forslag enkeltvis:

a)– e) Her præsenterer indlægsholder en række forslag, der omhandler fremme af handelsliv og oplevelser i karréer og gader i periferien af bymidten. Ideerne er som sådan spændende og relevante input, men det er bymidten, som har førsteprioritet i forhold til byudvikling. Det skyldes, at tiltag som de foreslåede vil sprede funktioner, butikker, kunder og besøgende i øvrigt ud over et større areal. Det vil føre til, at pladser, gader osv. føles mennesketomme både i bymidten og i periferien. Esbjerg Kommune har i en lang årrække haft fokus på at koncentrere handel, kultur og samvær i en mindre og mere afgrænset bymidte for at fremme byens liv og storbyatmosfære. Når der kan generes byliv, der hvor mange mennesker mødes, skal der ikke ske en spredning, hvor de forskellige aktiviteter, pladser for ophold mv. kommer til at konkurrere med hinanden og med bymidtens mødesteder og byrum.

Esbjerg Kommune er enig med indlægsholder i behovet for at arbejde med kælderparkering ved udbygning og fortætning af bymidten i Borgergade.

Indlægsholder fremhæver Strandbygade som en afslappet gade med hyggeligt bymiljø. Esbjerg Kommune har netop vedtaget en ny Trafikplan for Esbjerg Midtby, hvor der peges på behovet for en sammenhængende ombygning af Strandbygade med fartdæmpning og cykelstier.

f) – h) Omhandler udvikling af Strandby – her primært Strandbygade. Indlægsholder har en pointe med, at Strandby er en bydel for sig selv og som sådan bør have sit eget centrum med tilhørende fælles opholdsarealer, parker og pladser. Indlægsholders eksempel med det lille trekantede areal mellem Strandbygade og Nørregade er godt og er et område Esbjerg Kommune også kigger på. Esbjerg Kommunes Byplan-kontor arbejder løbende med udvikling af pladser, parker og opholdsarealer i Esbjerg by og er glade for gode input som dette.

i)-m) Her præsenterer indlægsholder ideer til at skabe og omskabe parklandskabet i Esbjerg med en stor samlet plan for i alt fire forskellige parker.

Den biodiversitet, den natur og det fugleliv, som indlægsholder er optaget af at styrke, ligger helt i tråd med intentionerne med planstrategien. Et rigt fugleliv og en spændende flora kan dog ikke nødvendigvis kombineres med det fokus som indlægsholder har på rekreative formål. Set ud fra et brugerperspektiv er ideerne således spændende, relevante og interessante, men de forskellige beskyttelsesinteresser i områderne, som netop skal beskytte natur og vandmiljø, skal afvejes i forhold til udnyttelsen af områderne til dyrehaver, idræt, stinetværk og lignende rekreative formål. De forskellige valg og fravalg henvender sig til sektorplanlægningen i Natur & Vandmiljø samt i Vej & Park.

Indlægsholders forslag til parker er placeret i de store grønne kiler, som er en af de helt store kvaliteter ved Esbjerg by. Esbjerg Kommune ønsker at bevare kilerne som bynær natur med rekreative formål. Helhedsplan for Fovrfeld Ådal har netop haft til formål at skabe rekreative aktiviteter, der giver borgerne en bedre forståelse af naturmæssige forhold og kvaliteter. I projektet er det således de naturgivne forhold, der har bestemt, hvilke rekreative formål, der er mulige og giver mening i området.

n) – q) Forslagene omhandler områder i Sædding, Sædding Centret, Fyrvej og det såkaldte Sædding Strandparker. Ændringerne på arealerne ved Sædding Centret vil involvere private grundejere og ligger dermed ikke alene i Esbjerg Kommunes regi. Gennemførslen af ideerne omkring Sædding Strandpark berører en række beskyttelsesinteresser, der gør ideerne vanskelige at realisere. Indretningen af Fyrvej henvender sig til sektorplanlægningen i Vej.

r) Omhandler et løft af de grønne områder og gaderummene i Hjerting by. Ændringerne på arealerne vil dels involvere private grundejer og dels berøre en lang række beskyttelsesinteresser. Ideerne er følgelig vanskelige at gennemføre i praksis. De mere specifikke forslag omkring vejbelægning, skilte og lignende kan dog have interesse for sektorplanlægningen i Vej.

s) Her præsenter indlægsholder en ide om Sjelborg Strandpark placeret ved restaurant Rødhætte. Indlægsholders detaljerede forslag til indretning af området kan være til inspiration for sektorplanlægningen i Vej & Park. Der vil i områder, som det omtalte omkring Sjelborg, oftest være mulighed for etablering af overnatningsmuligheder som Bed & Breakfast og kro uden at dette kræver ændringer i kommuneplanen. Men ellers afventer en sådan reservation et konkret projekt.

t) Her peger indlægsholder på væsentligheden i at etablere sammenhæng mellem Østerbyen og de grønne rekreative arealer syd for Gammelby Ringvej. Dette forslag ligger helt i tråd med Esbjerg Kommunes planlægning for områderne.

u) Omhandler udvikling af Jerne, hvor især ideen om alléen og fokus på at fremme den historiske identitet i Jerne udgør spændende input, som vil blive overvejet i den fortsatte udvikling af Jerne.

v)- x) Indlæg nr. 1 omhandler fire forskellige infrastrukturtiltag, der retter sig mod udbygning af banestrækninger, der relaterer sig til Esbjerg. Baneudbygning ligger i statsligt regi, men Esbjerg Kommune gør naturligvis en indsats for at få den bedst tænkelige infrastruktur omkring Esbjerg. Infrastruktur er af samme grund et af de temaer som der arbejdes med i regi af Storbyregion Esbjerg, da påvirkning af de statslige beslutninger står stærkere, når de fremsættes i fællesskab. I forhold til store og tunge infrastrukturinvesteringer er det væsentligt at vælge sine kampe, og her har fokus i de seneste mange år været elektrificeringen, godstogsdrift til havnen samt timemodellen. Det har givet gode resultater at fokusere indsatsen, men bag den prioritering, som ligger forud for valget af fokus, ligger der en stor pulje af ønsker og ideer til forbedringer af banenettet – herunder flere af de ideer som indlæg nr. 1 præsenterer.

Indlægsholders samlede rapport indeholder et væld af ideer, hvoraf størstedelen ligger i tråd med Planstrategi 2022-34 og med Esbjerg Kommunes tilgang til udvikling af strøg, pladser, parker, grønne områder og stianlæg generelt. Derfor giver rapportens bemærkninger ikke anledning til ændringer eller tilføjelser til Planstrategi 2022-34, men rapporten videresendes som idéoplæg til Vej & Park, til Natur & Vandmiljø samt til Byplan. Flere af ideerne kan senere få anvendelse ved udarbejdelse af kommuneplanforslaget. Arbejdet med forslag til Kommuneplan 2022-34 igangsættes efter vedtagelse af planstrategien og forventes sendt i høring i løbet af 2021.

Indlæg nr. 2 Ove Brødsgaard og 2a Stephanie Lose

Indlægsholder foreslår, at der ved etablering af nye parcelhusudstykninger eller boligområder med boligblokke altid afsættes areal til helikopterlandingspladser for at sikre den bedst mulige betjening med akuthelikopter. Indlægsholder har sendt forslaget til Esbjerg Kommune og til Region Syddanmark.

Svaret fra Stephanie Lose, Region Syddanmark, foreligger som høringssvar nummer 2a. Heri fremgår det, at helikopterordningen har cirka 200 lokaliteter rundt om i landet, hvor ordningens piloter på forhånd har sikret sig, at der kan landes.

Indlægsholders ide er god og med Region Syddanmarks oplysning om at der er udpeget cirka 200 lokaliteter rundt om i landet er der grundlag for at Esbjerg Kommune forfølger sagen for at undersøge om der er mulighed for at indarbejde et kortlag med reservation af de eksisterende helikopterlandingspladser og/eller arbejde for reservationer til fremtidige helikopterlandingspladser. Arbejdet med dette forudsætter naturligvis, at det giver mening for den landsdækkende helikopterordning.

Indlæg nr. 3 Gørding Lokalråd

Indlægget omhandler tre forhold.

a) Esbjerg Kommune bør planlægge for flere attraktive byggegrunde også udenfor de store byer for dermed at sikre et fornuftigt udvalg af salgsklare byggegrunde til potentielle nybyggere og/eller tilflyttere.
b) Esbjerg Kommune bør sikre, at der altid er attraktiv erhvervsjord i Gørding. Der bør være en plan for, hvor næste etape af erhvervsjord skal placeres i byen. Det ønskes specifikt undersøgt, hvorvidt der er mulighed for at etablere erhvervsjord ved motorvejen ved afkørsel 71.
c) Tryghed og forudsigelighed omkring faciliteter og tilbud i Gørding. Indlægsholder peger her på skole til 9. klasse, gode lokale pasningsmuligheder, godt lokalt plejehjem og gode vilkår for foreningslivet – ’levedygtige lokalsamfund’.

Indlægsholder påpeger, at Gørding ønsker at forblive en attraktiv bosætningsby i vækst.

Esbjerg Kommune ønsker, som indlægsholder, at sikre et fornuftigt udvalg af bolig- og byggemuligheder for potentielle tilflyttere til kommunen. Ønskerne skal i første række opfyldes gennem øget beboelse i den historiske del af byen. Dette vil sikre og bevare den oprindelige by og dens bymiljø og være i tråd Esbjerg Kommunes overordnede mål om fortætning. Målsætningen om fortætning bringes i spil i alle bysamfund i Esbjerg Kommune og indebærer, at mulighederne for udbygning indenfor de nuværende bygrænser skal udnyttes inden der lægges nyt areal ud til byformål. Dette er klima-, miljø-, ressource-, bevarings- og beskyttelsesmæssigt den mest bæredygtige løsning. Udstykning og byggemodning binder kommunale midler, der først kommer hjem, når grundene bliver solgt. Esbjerg Kommune skal således afveje ønsket om ’det fornuftige udvalg af grunde’ overfor den økonomiske ulempe i at have midler bundet i salgsklare grunde.

Gørding har som lokalsamfund både ledige arealer til boliger og til erhverv ligesom der er reserveret et større areal syd for byen til byformål, og dermed til yderligere udbygning, når de øvrige områder er udnyttede.

Esbjerg Kommune vil gennemføre en strategisk planlægning, der aktivt tager stilling til udviklingen af kommunens lokalsamfund – den såkaldte ’Strategiske Landsbyplanlægning’. Esbjerg Kommune forventer i dette arbejde at følge en stor del af anbefalingerne udarbejdet af statens: ’Udvalget for levedygtige landsbyer’. Første skridt i Esbjerg Kommunes arbejde med emnet bliver at udarbejde objektive kriterier for, hvad der karakteriserer et lokalsamfunds levedygtighed. Esbjerg Kommune har fået adgang til en større bank af geografisk forbundne statistiske data, som forventes at kunne understøtte udarbejdelsen af disse kriterier. Kriterierne skal politisk godkendes inden de bringes i anvendelse. Kortlægningen af den kommunale bygningsmasse forventes at indgå i dette arbejde.

Esbjerg Kommunes kommuneplanlægning er sektorkoordinerende i den forstand, at kommuneplanen skal sikre et overblik over de fysiske anlæg som de forskellige fagforvaltninger i kommunen planlægger for. Afvejningen af udbuddet af kommunale tilbud og service i det enkelte lokalsamfund sker dog ikke i kommuneplanen, men i et samspil mellem den enkelte fagforvaltning/sektor og den overordnede budgetlægning. Lokalrådene er i den sammenhæng lokalsamfundenes kontakt ind til de besluttende organer i Esbjerg Kommune. I dette forum er der mulighed for at drøfte konkrete spørgsmål om kommunal service, vilkårene for det lokale foreningsliv og lignende.

Indlæg nr. 4 Marie Madvig Evald

Indlægsholder var deltager ved borgermødet i Ribe og tilslutter sig forslaget om et mødested i Ribe, der kan samle en mangfoldighed af borgere og aktiviteter og som dermed kan bidrage til udvikling og skabelse af en mere levende by. Indlægsholder bor i oplandet til Ribe og savner et centralt sted i Ribe, der både samler byen og som de små samfund i oplandet til Ribe kan få et tilhørsforhold til. Indlægsholder tilbyder selv at kunne bidrage til processen med at skabe et sådant sted.

Indlæg nr. 5 Kurt Fritsen

Indlægsholder fremsender, på vegne af lodsejere i området, et forslag og et ønske om en endelig og blivende løsning for området i Tovrup mellem motorvej, Storegade og Nordre Tovrupvej. Indlægsholder ser, på baggrund af en årelang proces med kommunen om områdets fremtid, tre mulige scenarier for området: boliger, erhverv eller skov. Indlægsholder har medsendt to bilag begge fra januar 2019, der illustrerer det gensidige ønske fra kommune og lodsejere om at finde en løsning, der kan give ro i området.

I Kommuneplan 2018-30 ligger bebyggelsen i jordbrugsområde i landzone, mens det øvrige område er udlagt til kl. 5 erhverv i planlagt byzone. I forslag til Planstrategi 2022-34 er der med blød pen tegnet et stort sammenhængende område langs motorvejen, der planlægges udlagt til fremtidig erhvervsudvikling. Planstrategien giver således kun et overordnet billede af Esbjerg Kommunes ønske om at bevare hovedparten af området syd for Nordre Tovrupvej til erhverv.

Esbjerg Kommune forventer at opnå den afklaring, som både lodsejere og kommunen efterspørger, i forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2022-34. Forventningen er, at der arbejdes med et boligbånd i landzone langs vejen med et bagvedliggende grønt bufferområde op mod erhvervsområdet. Afgrænsningen af disse anvendelser sker således i kommuneplanforslaget.

Ønskerne i indlægget ligger i tråd med Esbjerg Kommunes ønsker for udvikling af området mellem motorvejen, Storegade og Nordre Tovrupvej. Ønskerne henvender sig til arbejdet med forslag til Kommuneplan 2022-34. Dette arbejde igangsættes efter vedtagelse af planstrategien og forventes sendt i høring i løbet af 2021.

Indlæg nr. 6 Ejnar Søndergaard

Indlægsholder har fokus på ønsket om at sikre levende, innovative og produktive landsbyer med særligt fokus på Skads Andrup. Indlægsholder anfører, at forslaget til planstrategi reducerer mindre byer, landsbyerne og det åbne land til sovebyer, der er omgivet af god natur og store industrilandbrug. Indlægsholder mangler et strategisk fokus på en fortsat udvikling af et alsidigt og aktivt erhvervsliv udenfor de tre store byer.

Indlægsholder runder herudover tre andre temaer, som indlægsholder mener har betydning for levende, innovative og produktive landsbyer, nemlig infrastruktur, dagligvarebutikker og kommunal service. Under infrastruktur fremhæver indlægsholder, med henvisning til klimaet, betydningen af cykelstier og transport af cykler i tog set i lyset af den øgede rækkevidde som elcykler giver. Herudover nævner indlægsholder behovet for busser med lav indstigning udenfor de store bysamfund.

Indlægsholder anbefaler udbygning med boliger i de landsbyer og småbyer, der ligger i tilknytning til de planlagte erhvervsområder langs motorvejen for hermed at reducere transporten og virke for klimaet. Indlægsholder ser muligheder for dagligvarebutikker ved at udstykke flere boliger og planlægge dagligvarebutikkerne langs større trafikveje i landsbyer/bysamfund.

Lokal boligudbygning kan ifølge indlægsholder sikre fortsat grundlag for kommunal service. Indlægsholder påpeger behovet for at udbygge den kommunale service i de enkelte lokalsamfund og understøtter planstrategiens ønske om at kortlægge den kommunale service.

Esbjerg Kommune er meget optaget af at sikre det gode liv for alle kommunens borgere – også de borgere, der bor eller har sin virksomheder i nogle af de mindre bysamfund i kommunen.

Muligheden for at etablere erhverv i de mindre bysamfund er med de seneste års ændringer i planloven blevet forbedret, hvilket ligger helt i tråd med Esbjerg Kommunes ønsker om aktive og dynamiske lokalsamfund.

Esbjerg Kommune ønsker, som indlægsholder, at sikre levedygtige lokalsamfund med mulighed for tilflytning. Ønskerne skal i første række opfyldes gennem øget beboelse i den historiske del af byen. Dette vil sikre og bevare den oprindelige by og dens bymiljø og være i tråd Esbjerg Kommunes overordnede mål om fortætning. Målsætningen om fortætning bringes i spil i alle bysamfund i Esbjerg Kommune og indebærer, at mulighederne for udbygning indenfor de nuværende bygrænser skal udnyttes inden der lægges nyt areal ud til byformål. Dette er klima-, miljø-, ressource-, bevarings- og beskyttelsesmæssigt den mest bæredygtige løsning. Udstykning og byggemodning binder kommunale midler, der først kommer hjem, når grundene bliver solgt. Esbjerg Kommune skal således afveje ønsket om ’det fornuftige udvalg af grunde’ overfor den økonomiske ulempe i at have midler bundet i salgsklare grunde. I de mindre bysamfund i Esbjerg Kommune er det generelle billede, at det årlige salg af byggegrunde er begrænset.

Indlægsholder peger på infrastruktur og her især cykelstier som et vigtig indsatsområde også set i forhold til kommunens klimaarbejde. Esbjerg Kommune er enig med indlægsholder i ønsket om at fremme cyklisme. Også på landet. Der foreligger dog for nuværende ønsker om cykelstier i et omfang, der langt overstiger de budgetmæssige muligheder Esbjerg Kommune har for at bygge cykelstier. Derfor må Esbjerg Kommune prioritere indsatsen steder, hvor der sikkerhedsmæssigt er størst behov og de steder, hvor flere på cykel, udover at bidrage positivt i kommunens klimaregnskab, også kan bidrage til eksempelvis byliv, tryghed, fredeliggørelse og fremkommelighed.

Når der i Planstrategi 2022-34 arbejdes med to fysisk helt adskilte udviklingsområder for henholdsvis erhverv og boliger i Esbjerg skyldes det et ønske fra Esbjerg Kommune om derved at navigere udenom miljøkonflikter. Der er ved den seneste revision af planloven kommet nye krav, der skal sikre virksomheder mod skærpede miljøkrav, når der planlægges for nye boliger. Når Planstrategi 2022-34 arbejder med at adskille bolig- og erhvervsudviklingen er det således en logisk følge af disse nye skærpede krav i lovgivningen. Der ligger herudover et infrastrukturelt ønske om at understøtte nærbanen med boligudbygning og friholde boligområder og mindre veje for virksomhedernes tunge trafik ved hurtigt at kunne lede denne trafik ind i et overordnet vejsystem.

De større lokalsamfund i Esbjerg Kommune har såkaldte lokalcentre, hvor der kan placeres butikker. Lokalcentre skal varetage en god lokal forsyning med dagligvarer og skal helst kunne rumme to udbydere af dagligvarer. Det totale butiksareal i lokalcenter er 3.000 m2, men den maksimale størrelse for en butik er 1.200 m2. Der er ligeledes mulighed for at placere enkeltstående dagligvarebutikker på op til 1.200 m2 ved støjbelastede veje i boligområder, når adgangen til butikken kan ske fra den støjbelastede vej og når butikkens placering kan sikre en betjening af lokalområdet. Esbjerg Kommunes arbejde med butiksudvikling sker således med afsæt i en centerstruktur, der skal sikre, at butikkerne placeres, så de sikrer den bedst mulige butiksbetjening for borgerne under hensyntagen til både naboer, trafik og øvrige faktorer af betydning for byens liv og udvikling.

Ønskerne om at sikre de aktive, innovative og produktive lokalsamfund ligger helt i tråd med Planstrategi 2022-34 ligesom dette ønske er en overordnet målsætning for den strategiske planlægning for Esbjerg Kommunes lokalsamfund. Et arbejde der netop er igangsat.

Indlæg nr. 7 Thomas Asp Mortensen

Indlægsholder er beboer i Novrup og peger på landsbyens særlige kulturarvsmæssige værdi. Indlægsholder mener, at de boligudbygningsplaner for Esbjerg, som fremgår af planstrategien, skal ske med respekt for Novrups historie og peger på behovet for inddragelse i den fremadrettede planlægning.

Indlægsholder henviser i sit indlæg til Historisk Atlas. Esbjerg Kommune har i samarbejde med Sydvestjyske Museer gennemført en registrering og vurdering af alle kulturmiljøer i Esbjerg Kommune. Her blev Novrup udpeget som kulturmiljø. Afgrænsningen af kulturmiljøets kerne omfatter ikke kun det bebyggede miljø, men også den omkringliggende stjerneudskiftning. Novrup vurderes i kulturmiljøregistreringen som en bevaringsværdig helhed, hvor bystrukturen har en unik karakter. Se udpegning og vurdering her: https://www.esbjerg.dk/planer-projekter-og-trafik/planer/kommuneplan/kulturmiljoeplan

Med en fremtidig udbygning af Esbjerg mod øst skal der ske en afvejning af bevarings- og beskyttelsesinteresserne i forhold til interesserne for at udvikle Esbjerg med nye boliger og boligområder. De foreliggende kulturmiljøregistreringer og -vurderinger for Novrup vil indgå i den fremtidige planlægning.

Indlæg nr. 8 Sneum – Tjæreborg Lokalråd

Indlægsholder sætter pris på, at Tjæreborg ses som en aktiv del af visionen. Indlægsholder er optaget af befolkningstilvækst og opfordrer til, at Esbjerg Kommune sætter alle sejl for at tiltrække både blivende arbejdspladser og højtuddannet arbejdskraft. Indlægsholder peger især på fastholdelse og et aktivt arbejde for at tiltrække pendlerne. Indlægsholder arbejder for, at Tjæreborgområdet kan byde positivt ind i kommunens bestræbelser.

Esbjerg Kommune er helt opmærksom på udfordringen omkring uddannelse og fastholdelse af færdiguddannede studerende. Derfor arbejder Esbjerg Kommune sammen med omegnskommunerne på at sikre forsyningskæden til Esbjerg som studieby. Det er et arbejde, der foregår i regi af Business Region Esbjerg, hvor det overordnede sigte er, at omegnskommunerne leverer studerende til Esbjerg, mens Esbjerg tilbageleverer kvalificeret arbejdskraft efter endt uddannelse.

Esbjerg Kommune har de seneste år investeret i at løfte antallet af studieboliger. Det løft giver mulighed for at Esbjerg på sigt kan differentiere sig fra de øvrige studiebyer ved at kunne garantere en studiebolig til tilflyttende studerende.

Indlægsholder peger på pendleren som en potentiel tilflytter. Dette er ikke tilfældet. Talrige undersøgelser har vist, at pendlere er meget lidt flytbare. Esbjerg Kommunes bosætningsarbejde har derfor flyttet fokus fra pendlere over på andre grupper af potentielle tilflyttere her med et særligt fokus på unge og nyuddannede, som udgør mere mobile segmenter.

Indlæg nr. 9 DSB Ejendomme

Planstrategi 2022-34 arbejder med et mål om, at nybyggerier i de centrale karréer i indre by etableres med kælderparkering. Området omkring Esbjerg Station ligger udenfor de mest centrale karréer, hvorfor parkeringsformen afgøres som en del af godkendelsen af: ”Helhedsplan for transformation af banegårdsområdet og Museumspladsen i Esbjerg”.

Der er behov for at justere i planstrategiens brødtekster for at sikre, at det fremstår tydeligt, hvor der ønskes etableret kælderparkering.

Indlægget giver anledning til at justere i planstrategiens brødtekster for at tydeliggøre, hvor i Esbjerg, der ønskes kælderparkering ved nybyggeri.

Mål og Handlinger side 7: ”I Esbjergs indre by optages store arealer til parkering. For at frigøre disse arealer skal nybyggerier af boliger i de centrale karréer etableres med kælderparkering”.

Ændres til: ”I Esbjergs indre by optages store arealer til parkering. For at frigøre disse arealer skal nybyggerier af boliger i indre bys mest centrale karréer etableres med kælderparkering”.

Baggrundsrapport side 9: ”Det er derfor et mål, at nybyggerier i indre by etableres med kælderparkering.”

Ændres til: ”Det er derfor et mål, at nybyggerier i de mest centrale karréer i indre by etableres med kælderparkering.”

Indlæg nr. 10 Darum Lokalråd

Indlægsholder ser frem til udarbejdelse af en ny Landsbyplan for Darum og ønsker, at Esbjerg Kommune anerkender landdistrikterne som et stort plus for kommunen. Indlægsholder foreslår, at Esbjerg Kommune fremover i lignende høringsperioder, afholder et møde målrettet landdistrikterne. Indlægsholder deltog i borgermødet i Bramming og blev skuffet over, at mødet var orienteret mod Bramming, da indlægsholder havde forventet, at de tre borgermøder ville være ens.

Indlægsholder efterspørger fokus på landsbyers og lokalbyers overlevelsesdygtighed fremfor det smalsporede fokus på kun at ville udbygge langs jernbanen. Der ønskes i det hele taget også et fokus på det der er rundt om og mellem landsbyerne som infrastruktur og trafikbetjening af landdistrikterne f.eks. med ambitioner om biogasdrevet busdrift fra 2034.

Offentlighedsperiodens borgermøder lå samtidigt med de workshops med lokalrådene, som udgjorde indspillet til Esbjerg Kommunes kommende Landdistriktspolitik. Esbjerg Kommune valgte derfor, at forslag til Planstrategi 2022-34 blev præsenteret ved de to workshops ligesom der var deltagelse af planfolk ved disse workshops.

Den lokale tematisering af oplæggene ved de tre borgermøder om planstrategien skete med henblik på at gøre materialet mere tilgængeligt og relevant for de deltagende borgere. Der var dog ved alle tre borgermøder mulighed for at diskutere hele planstrategien eller tage emner op, der relaterede sig til andre byer end den by, hvor det aktuelle borgermøde blev holdt.

Esbjerg Kommune vil gennemføre en strategisk planlægning, der aktivt tager stilling til udviklingen af kommunens lokalsamfund – den såkaldte ’Strategiske Landsbyplanlægning’. Esbjerg Kommune forventer i dette arbejde at følge en stor del af anbefalingerne udarbejdet af statens: ’Udvalget for levedygtige landsbyer’. Første skridt i Esbjerg Kommunes arbejde med emnet bliver at udarbejde objektive kriterier for, hvad der karakteriserer et lokalsamfunds levedygtighed. Esbjerg Kommune har fået adgang til en større bank af geografisk forbundne statistiske data, som forventes at kunne understøtte udarbejdelsen af disse kriterier samt give overblik over behovet for udbygning i de enkelte lokalsamfund. De opstillede kriterier skal politisk godkendes inden de bringes i anvendelse. Efter afslutningen af dette strategiske planlægningsarbejde skal der tages politisk stilling til, hvordan og i hvilket omfang landsbyplanernes udviklingsdel skal revideres.

De eksisterende landsbyplaner består udover udviklingsdelen også af en række faktuelle oplysninger omkring lokalsamfundet både i tekst, foto og på kort. Der er igangsat et arbejde for at overføre disse data til Esbjerg Kommunes lokalområdebeskrivelser på nettet: https://kommuneplan.esbjergkommune.dk/dk/mit_lokalomraade/ Arbejdet er påbegyndt, men langt fra afsluttet. Beskrivelsen af Darum mangler eksempelvis stadig.

Indlæg nr. 11 Claus-Peter Aanum

Indlægsholder støtter op om planstrategiens målsætninger for byliv, begrønning og pladsdannelser i indre by i Esbjerg og opfordrer følgelig til at prioritere ’blandede byer’ med boligtilbud i alle prisklasser og til alle livsfaser. Indlægsholder ser her almene boliger som det betalelige alternativ, hvorfor indlægsholder ser det som Esbjerg Kommunes opgave at stille grunde til rådighed for en pris, der gør det muligt at opføre almene boliger. Indlægsholder påpeger, at dette vil være en kommunal investering, der vil komme til at præge skatteindtægterne i positiv retning.

Indlægsholder glæder sig over, at der skal ske et løft i Østerbyen også i form af nye boliger, men indlægsholder mener, at der udover boliger også skal etableres faciliteter og mødesteder til borgerne. Indlægsholder nævner Lergravsparken og området omkring Paradissøerne som oplagte samlingssteder, der kan tænkes ind som kvaliteter i området.

Indlægsholder foreslår, at der etableres et parkeringshus på havnen, hvor gæster til indre by og Musikhuset kan parkere.

Indlægsholder foreslår, at fjerne Jyske Vestkystens bygning på banegårdspladsen for at kunne genskabe pladsen som et kvalitativt byrum for byens borgere og gæster.

Indlægsholder foreslår al parkering på Museumspladsen fjernet for til gengæld at få opført de planlagte almene boliger og så bruge pladsen som et byrum.

Indlægsholder anfører, at det er vigtigt, at planstrategiens principper fastholdes efter godkendelsen, så borgerne i kommunen kan regne med, hvad der gælder, når byen skal udvikles.

Indlægsholder har en række konkrete forslag til projekter i Esbjergs bymidte som planstrategien ikke har forholdt sig til, men den grundlæggende tilgang om at sikre en fortætningsindsats og langsigtede perspektiver for investeringer ligger helt i tråd med Planstrategi 2022-34.

Indlægsholders forslag om, at Esbjerg Kommune skal foretage grundsalg til opførelse af almene boliger, som en investering for byen, har været kendetegnende for Esbjerg Kommunes arbejde med området de senere år, hvor der har været stor interesse for etablering af almene boliger. Esbjerg Kommune har ved de seneste fem budgetforhandlinger afsat mere end 148 millioner til grundkapital, hvilket har betydet almene boligprojekter i hele kommunen og i Esbjerg by. BL – Danmarks almene boliger opgjorde i 2017, at 30% af boligerne i Esbjerg Kommune var almene boliger.

Indlægsholders overordnede målsætning omkring ’blandede byer’ ligger helt i tråd med Planstrategi 2022-34 og Esbjerg Kommunes arbejde med støttet byggeri. Derfor giver forslagene ikke anledning til ændringer eller tilføjelser til planstrategien. Indlægsholder har en række konkrete forslag til projekter i Esbjergs bymidte som kan være relevante for planlægningen i Vej & Park og Byplan, hvorfor indlægget videresendes hertil.

Indlæg nr. 12 Cykelstigruppen Obbekær

Indlægsholder peger på den pyramideformede figur, der optræder i planstrategiens kapitler om mobilitet i byen, og bemærker, at figuren indikerer, at man cykler i byen og kører i bil på landet. Indlægsholder mener, at der er sundheds- og miljøgevinster at hente i kommunens landområder ved at fremme cykling, men at dette ikke kan realiseres grundet usikre landeveje. Indlægsholder peger på, at stigningen i antallet af elcykler og planstrategiens ønske om, at Esbjerg skal kendes som en god cykelkommune, begge peger på behovet for cykelstier til at koble land og by, land og nærbane og til i øvrigt at koble kommunens yderområder sammen.

Esbjerg Kommune er enig med indlægsholder i de sundheds- og miljøgevinster som fremme af cyklisme medfører. Også på landet. Der foreligger dog for nuværende ønsker om cykelstier i et omfang, der langt overstiger de budgetmæssige muligheder Esbjerg Kommune har for at bygge cykelstier. Derfor må Esbjerg Kommune prioritere indsatsen steder, hvor der sikkerhedsmæssigt er størst behov og de steder, hvor flere på cykel, udover at bidrage positivt i sundheds- og miljøregnskabet, også kan bidrage til eksempelvis byliv, tryghed, fredeliggørelse og fremkommelighed.

Indlæg nr. 13 Ane Line Søndergaard

Indlæg nr. 14 Interessentmøde i Esbjerg den 9/9 2019

Følgende emner blev berørt ved mødet:

Tiltrækning af borgere – behov for almene boliger
Støjproblematikker ved udvidelse af havnen
Udbygning af Esbjerg langs banen
Udvikling af Esbjerg Strand
Parkeringsudfordring ved fortætning af Esbjerg midtby
Kvarterspladser i Østerbyen
Afklaring af situationen for boligejerne ved Facebook-grunden

Indlæg nr. 15 Region Syddanmark

Region Syddanmark ønsker, at Esbjerg Kommune supplerer teksten i planstrategien med oplysning om, at der er udlagt et graveområde for råstoffer i området for det kommende transportcenter samt oplysningen om, at der er flere grave- og interesseområder i udbygningsbåndet for erhverv.

Region Syddanmark oplyser, at der ikke er taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der, også under regionens nye udviklingsstrategi, bliver mulighed for at etablere de udviklingsaftaler med regionen som planstrategien lægger op til.

Region Syddanmark konstaterer herudover, at der er et stort sammenfald mellem den regionale udviklingsstrategi og planstrategien i forhold til arbejdet med:

verdensmål
bylivsstrategi
uddannelsesbyen Esbjerg
klimatilpasning
fjernvarmeløsninger
digitalisering og datacentre

Region Syddanmark vurderer, at der er et godt grundlag for fremtidigt samarbejde.

Ved planlægning for transportcenter og ved udvikling af erhvervsområder inden for det blå bånd, der er vist i Planstrategi 2022-34 s. 15 og s. 26, skal der ske en afvejning af alle interesser i de givne områder, herunder også grave- og interesseområder for råstoffer. Esbjerg Kommune er i dialog med Region Syddanmark omkring den aktuelle udvikling af området til transportcentret.

Planstrategiens tekst om Storbyregion Esbjerg udgør en fælles platform for Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner. Teksten er godkendt af de tre byråd og offentliggøres blot til orientering i de tre kommuners kommuneplanstrategier.

Indlæg nr. 16 Borgermøde i Bramming den 5/9 2019

Følgende emner blev berørt ved mødet:

Kommunale arbejdspladser til Bramming
Små erhvervsdrivende i de mindre byer
Ledningsføringen fra Idomlund
Store arealkrævende virksomheder ved motorvejen
Til- og frakørselsforhold til Bramming
Banegårdsbygningen i Bramming
Infrastruktur mellem Brammings syd- og nordby
Bramming som uddannelsesby
Landsbyplanerne – kommende revision
Behov for cykelstier
Strategisk landsbyplanlægning
Energi- og varmeplanlægning i Bramming og Esbjerg
Fortætning i Bramming
Flytte uddannelsesinstitutioner til Bramming
Kun udvikling langs jernbanen – husk motorvejen
Ingen boligudstykning i områder til store landbrugsmaskiner
Turisme i Darum – turisme med fokus på energi
Regnvandssøer i Bramming

Indlæg nr. 17 Lane Andreasen

Indlæg nr. 18 Bjarne Kiholm

Indlægsholder er optaget af forholdene for sejlads og anlægsforhold omkring Kammerslusen og ved Skibbroen i Ribe og henviser til en allerede eksisterende dialog om dette med et byrådsmedlem og borgmesteren ligesom indlægsholder påpeger behovet for at få de forskellige ønsker på budgettet nu.

Indlæg nr. 19 Borgermøde i Ribe den 3/9 2019

Følgende emner blev berørt ved mødet:

Prisen på ældreboliger
Store husdyrbrug ved Jernved – dialogen med borgerne mangler
Rammebestemmelserne for Kammerslusen før og nu.
Administrationsbygningen i Ribe som boliger eller som ’Seniorby’
Tulipanfesten som en belastning
Lokalplan for klapbro
Fortætning med billige boliger i Ribe
Bruge Ribelund som boligområde
Jernstøberiet
Processen videre frem for planstrategien
Tilgængelige grønne områder i Tangekvarteret
Grønne områder ved Fritidscentret
Legeplads/grønt ved Ribelund
Digebrud og oversvømmelse
Cykelsti langs kysten
Der er ulideligt mange turister i Ribes indre by
Husk at spørge borgerne i diskussionen om turisme
Planlægning for detailhandel
Pumper ved Kammerslusen
Udvikling af landsbyer langs banelinjen
Aldersprofil på tilflyttere til Ribe
Midtbyen skal have plads til unge og børnefamilier – mødesteder
Salg af Skallebæk gamle skole

Deltagerne ved mødet blev oplyst om, at der var mulighed for at få svar og drøfte forskellige elementer i Planstrategi 2022-34 ved mødet, men at egentlige høringssvar skulle indsendes skriftligt.

En borger henviste under mødet til rammebestemmelserne for Kammerslusen i kommuneplanen for den gamle Ribe Kommune og spurgte om der var ændret i disse. På mødet blev indlægsholderen lovet en undersøgelse af dette.

I Ribe Kommunes Kommuneplan 2005-2016 hed området 10-Å-3: Kammerslusen. Havn, boliger, hyttebebyggelse, restauration. Landzone. Området havde følgende anvendelsesbestemmelser: ”Rekreative formål: Sluse, boliger for slusepersonale, marina, bådebroer, hyttebebyggelse, restaurant, naturudstilling m.v., samt de dertil knyttede nødvendige tilkørselsveje, parkerings- og oplægspladser samt bygningsanlæg af almennyttig karakter fælles for området.” Rammen indeholdt herudover bestemmelser for bebyggelsens art, omfang og placering samt fredninger (”Udbygning skal ske på en hensynsfuld måde i forhold til de omkringliggende naturområder. De nødvendige indgreb i landskabet skal ske således, at de oprindelige naturværdier i videst muligt omfang bevares eller søges genskabt.”).

I Esbjerg Kommunes Kommuneplan 2018-30 har rammen 39-040-020 cirka samme afgrænsning. Området er udlagt til grønt danmarkskort med mulighed for fritidshuse. Der er herudover mulighed for at etablere de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg. Ny bebyggelse og ombygninger kan ske i det omfang, at byggeriet sker under hensyntagen til områdets kulturhistoriske værdi og bidrager til at bevare og genskabe denne kulturhistoriske værdi. Området er omfattet af bindingerne: bebyggelse i marsken, kirkeomgivelse, kulturmiljø, landskabskarakterområde, lavbundsareal, natura 2000, større sammenhængende landskab, værdifuldt landskab, særligt værdifuld natur, §3, nationalparken, sø- og åbeskyttelseslinje, kystnærhedszonen, målsatte vandløb og offentlige vandløb.

Der er således ikke sket en større ændring i områdets afgrænsning, men beskyttelsesforanstaltningerne i området er blevet tydeliggjorte både i rammeteksten og på kommuneplanens kort.

Indlæg nr. 20 Vejdirektoratet

Vejdirektoratet opfordrer til tidlig dialog om det kommende kommuneplanforslag omkring en række specificerede temaer. I forhold til Planstrategi 2022-34 har Vejdirektoratet noteret sig, at:

Der foreligger et forslag om boligudbygning ved Novrup umiddelbart øst for E20.
- Dette strider mod statens målsætning om at nedbringe antallet af boliger, der er ramt af støj fra statens veje. Vejdirektoratet har derfor en væsentlig interesse i, at der ikke gennem kommunens planlægning udlægges områder til nye boliger, der allerede ved opførelsen eller indenfor de nærmeste år derefter vil blive støjramt i et omfang, der opleves generende.
- Der skal sikres en trafikbetjening af området, der ikke medfører gener for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på E20. Det er en statslig interesse, at byudviklingen sker så det understøtter de statslige investeringer i transportinfrastruktur, samt at planlægningen ikke medfører væsentlige merudgifter for staten. Derfor forventer Vejdirektoratet, at et kommende forslag til Kommuneplan 2022-34 indeholder redegørelse og retningslinjer for trafikbetjening af byvækstområderne.
Der foreligger et forslag om udlægning af areal til datacentre langs motorvejen mellem Bramming og Grimstrup.
- Det er en national interesse, at motorvejsnære erhvervsarealer prioriteres til transport- og logistikvirksomheder, samt andre transporttunge virksomheder.
Der foreligger ønsker til styrkelse af rute 11 som rygrad til infrastrukturen i Storbyregion Esbjerg.
Overvejelserne om nye trafikplaner for Ribe og Esbjerg.

Vejstøjsbelastningen omkring Novrup er en af de mange faktorer, der skal tages hensyn til ved en kommende byvækstudvikling ind i dette område. Esbjerg Kommune har udbyggede digitale kort, hvor kommuneplanændringer og nye kortoplysninger fra øvrige myndigheder løbende lægges ind, hvorfor kortene til enhver tid er opdaterede og dermed giver et retvisende billede af de miljømæssige udfordringer, der skal håndteres af planlægningen.

Indlæg nr. 21 Kommentarer fra Facebook-opslag

I høringsperioden lagde Esbjerg Kommune fire temaer ud til debat på kommunens facebookside. Det var temaerne klima, grønne områder, byliv og bosætning. Alle fire temaer har affødt kommentarer fra borgerne til planstrategien. Borgerne har ligeledes kommenteret på begivenheden om interessentmødet i Esbjerg. Borgernes kommentarer går på kryds og tværs af de opslag som Esbjerg Kommune lagde ud. I nedenstående er borgernes udsagn sorteret uafhængigt af, under hvilket tema de er givet for herved at undgå for mange gentagelser i uddraget.

Klima

Ikke i orden, at Esbjerg Kommune endnu ikke er kommet i gang med separatkloakering på Tangevej i Ribe.
Mølledammen i Ribe
Hvilken forsmag har vi fået på voldsomt vejr? Der sker en sammenblanding af vejr og klima og hvad betragter kommunen som voldsomt vejr? Hvilke data anvendes i kommunens prognoser?
Kan regnvand samles for at blive brug til vanding?

Grønne områder

Savner et havnebad og centrale grønne områder med træningsstationer. En god del af den efterfølgende tråd handler om, at man ikke ønsker at bade i en industrihavn samt, at der er flere tilbud med træningsstationer tæt på bymidten.
Esbjerg Kommune fælder træer og laver græsplæner ikke kun i Esbjerg, men også f.eks. i Bramming. Naturen bliver ødelagt, der er ingen krat og blomster til bier, sommerfugle osv. Der bliver ikke taget hensyn til leve- og ynglesteder samtidig bliver arbejdet efterladt mindre end halvfærdigt. Boligforeningerne bør tænke i biodiversitet.
Esbjerg Kommune har ikke råd til at vedligeholde de eksisterende grønne områder – de har engageret sig med et entreprenørfirma, der kører alt i stykker med ’knuseren’. Vedligeholdet skal på plads inden der bliver planlagt for nye grønne områder.
Opholdsmuligheder langs kyststien fra Sædding til Hjerting. Naturlegepladser i den Hemmelige skov og Nørreskoven. Et stort parkområde nord for Guldager eller øst for Kvaglund. Nye skovområder. Omdanne området ved Bilkasøen til ophold og hygge. Parken ved Gamestreet som sportspark. Bevar naturen ved Sjelborg – byg andre steder.
Nye grønne områder skal planlægges med respekt for de eksisterende. Have en målsætning om at tilføre et mindst tilsvarende grønt område et andet sted, når der laves ændringer. Lad være med at fylde hver en grøn plet med beboelse – byg længere ude eller riv gamle forfaldne bygninger ned og byg dér.
Tidligere var der træer mange steder i indre by – bl.a. overfor banegården. Det kunne være flot med træer her i stedet for parkeringspladser.
Belysning langs stier. Flere skraldespande.
Blomstrende rabatter.

Byliv

Byen med plads til alle. Opføre boliger til folk med lave lønninger. Integration af folk i alle dele af kommunen. Vejskilte trænger til fornyelse.
Hvad sker der ved Esbjerg Strand? Bliver der vinterbadning? Synes der sker mange positive ting – er faktisk lidt stolt.
Der bør være flere mindre grønne områder og gadehjørner i indre by til ophold. Løfte Esehaven og Riogrunden, lave regnvandskanaler til afvanding og dekoration.
Butikkerne i gågaden skal åbne før kl. 10. Indbydende offentlige toiletter. Cykelstativer i gågaden. Lav træf på Torvet a la det på Engen i Ribe.
Esbjerg Kommune gør alt for at genere bilister i Esbjerg. Mange bump og få parkeringspladser, måske endda snart med betaling!

Bosætning

Prioriter nærtliggende legepladser. Offentlige legepladser som mødested for børnefamilier.
Fokus på aktiviteter og udendørsområder til børn og unge – ikke kun på Stengårdsvej.
Hvorfor er sygehuset ikke blevet flyttet ud til motorvejen, så kunne grunden bruges til boliger?

Øvrige

Der står meget om Esbjerg i planstrategien og opbygningen betyder, at det er svært at finde information om Ribe. Materialet bør deles op med én del for Esbjerg, én for Ribe og én for Bramming. Det er vigtigt, at se muligheder og potentiale i hele kommunen. Det lokalpolitiske har ikke gennemslagskraft nok i byrådet. Energimetropol Esbjerg er f.eks. kun Esbjerg by.
Vigtigt med sund balance i økonomien. Brug penge på sundhed og omsorg i stedet for f.eks. på cykelstier.
Ambulancen kan ikke komme igennem på Storegade.
Cykelstier og rundkørsler til forbedring af trafiksikkerheden.
Større depot til radioaktive og andre skadelige stoffer.

Rækken af bemærkninger indeholder mange forskellige, meget konkrete og gode input til klimadebatten, til udvikling af de grønne områder, til infrastrukturen, til vores byliv og bosætning.

Der bliver spurgt til Esbjerg Kommunes arbejde med klimatiltag – hvilke data og prognoser, der bliver brugt osv. Dette spørgsmål bliver besvaret i tråden af Esbjerg Kommune: ” De vejrhændelser, vi tænker på, er f.eks. regnen den 4. september 2015, hvor flere områder i Esbjerg blev udsat for oversvømmelser, blandt andet det meget trafikerede kryds ved Bilka. Et andet eksempel er mellem jul og nytår i 2015, hvor blandet andet områder i Gredstedbro blev oversvømmet af vand fra Kongeåen, som ikke kunne komme ud i Vadehavet, fordi slusen var lukket. Klimaforandringer er komplekse at arbejde med, fordi der er mange data, og fordi der skal kigges langt frem i tiden. Til prognoserne bruges data fra FN’s Klimapanel, som efterfølgende bliver bearbejdet til danske og lokale forhold af specialister hos DMI. Hvor meget regn vi kan forvente, kommer an på, hvilken hændelseshyppighed vi taler om. Hvis en regnhændelse for eksempel i dag forekommer statistisk hvert 10. år skal der ganges med en klimafaktor på 1,15, når vi kigger frem mod 2050. Kigger vi længere frem, er faktoren højere. Der vil også være tale om andre slags klimaforandringer, f.eks. stigende grundvand, hyppigere stormfloder og ikke mindst hyppigere situationer, hvor regn falder sammen med lukkede sluser, så vandet fra vandløbene ikke kan komme ud i Vadehavet og i stedet løber over sine breder. Du kan læse mere her: https://www.klimatilpasning.dk/viden-om/fremtidens-klima. Selvom vi ikke har prognoser, der er 100 % sikre, bestræber vi os på at planlægge så robust som muligt af hensyn til dem, der bliver berørt, og til os alle som samfund, der kommer til at betale regningen, når vi har oversvømmelser. Der, hvor vi kan lave løsninger, som samtidig har en rekreativ sidegevinst i byrummet, lægger vi op til det.”

Bemærkningerne om, ikke at bygge på eksisterende grønne områder og om at arbejde med erstatningsarealer, er i overensstemmelse med forslag til Planstrategi 2022-34. Her redegøres der i baggrundsrapporten for behovet for at få kortlagt de grønne områder i Esbjergs indre by for dermed at etablere et oplyst grundlag for en efterfølgende prioritering af byens grønne rum og grønne strukturer. Klimatilpasningsprojekter kan være katalysator for omdannelse og revitalisering af byrum til en grønnere anvendelse. Det kan f.eks. være i form af såkaldte LAR-projekter, hvor man lokalt afleder regnvand til et grønt bymiljø for dermed at skabe positive effekter af de større regnmængder. Det ønske om fortætning, som ligger i planstrategien, giver et behov for at have en klar prioritering af byens grønne rum og grønne strukturer. Deraf det ønske om kortlægning, som er beskrevet i planstrategiens baggrundsrapport.

Der er en bemærkning om, at byen skal have plads til alle – at der også skal være lejligheder til folk med lave lønninger. En af handlingerne i planstrategiens Mål & Handlinger er ’Centralt beliggende billige boliger og stayboliger’.

En borger skriver, at det ’jo selvfølgelig er for sent’ og undrer sig dernæst over, hvorfor ikke sygehuset er blevet flyttet udenfor byen. Dette blev allerede diskuteret med det tidligere Ribe Amt, da Esbjerg Kommune tidligt konstaterede, at den nuværende placering af sygehuset ikke var optimal. Det har dog aldrig været muligt at få en flytning prioriteret økonomisk og med de seneste meget store investeringer i det nuværende sygehus, må diskussionen betragtes som afsluttet de kommende mange år.

Planstrategien afspejler, som borgerne også har bemærket, at Esbjerg Kommune har valgt at sætte fokus på en række udfordringer, der knytter sig til Esbjerg by. Det skyldes, at det er Esbjerg by, der skal trække udviklingen i kommunen og i hele det sydvestjyske område. For at kunne det skal byen fortsat være attraktiv og på dagsordenen for potentielle tilflyttere – om det nu er borgere, virksomheder eller uddannelsesinstitutioner.

Borgerne diskuterer, hvorvidt planstrategien bør have en geografisk fremfor den tematiske opdeling, som den har i forslaget. Den tematiske opdeling er valgt fordi en række temaer går på tværs af alle bysamfund, hvorfor en geografisk opdeling vil medføre en planstrategi med mange gentagelser. Når ikke andet er nævnt gælder mål, handlinger og redegørelsestekster alle bysamfund i Esbjerg Kommune. I de tilfælde, hvor det er relevant under et tema at fremhæve en udfordring, en handling eller lignende, der relaterer sig til eksempelvis Bramming eller Ribe, er byerne fremhævet særskilt i tekst eller foto.

Den diskussion, der afspejler sig i de forskellige tråde kan være til god inspiration i fagforvaltningernes arbejde med sektorplanlægning. Ideerne sendes derfor videre til Vej & Park, Natur & Vandmiljø og til Byplan. Bemærkningerne om separatkloakeringen i Ribe sendes til Din Forsyning. Borgernes diskussioner vil ligeledes indgå i arbejdet med forslag til Kommuneplan 2022-34.