De vedtagne planer har til formål:
at muliggøre omdannelse af Ribe Jernstøberi, Bykerne til et nyt bolig- og centerområde,
at sikre udformningen af ny bebyggelse har samme arkitektoniske høje niveau, som Ribes historiske bykerne.
Ændringer i forhold til forslagene
Med vedtagelsen af planerne er der ændret følgende i lokalplanen i forhold til det tidligere offentliggjorte forslag:
Der er tilføjet en bestemmelse som sikrer bopælspligten i det nye bykvarter Ribe Jernstøberi. Der er medtaget en facade-malingstype mere. Der er sket tre mindre tekniske justeringer primært for at koordinere redegørelsen og bestemmelserne.
Der er ikke sket ændring i kommuneplanændring, i miljørapport eller i udbygningsaftale.
Retsvirkninger
Lokalplanens retsvirkninger indtræder fra denne bekendtgørelses dato, hvorefter ejendomme inden for området kun må udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Her kan du finde de vedtagne planer
Planerne er indberettet i Plandata og er offentligt tilgængelig i Byggeservice, Plan, Teknik & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.
Du kan også fra den 5. december 2019 finde de vedtagne planer via disse link:
Kommuneplanændringen inkl. miljørapport:
https://kommuneplan.esbjergkommune.dk/
Via linket i toppen eller bunden kan du finde adgang til den endelig vedtaget lokalplan.
Oplysning om planens vedtagelse vil blive fremsendt til offentlige myndigheder samt personer, institutioner og andre, der tidligere har modtaget forslaget eller rettidigt gjort indsigelse mod dette.
Klagevejledning
Planerne kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58 (lovbek. nr. 287 af 16. april 2018). Du kan klage over procedurer der ikke er overholdt eller manglende hjemmel til at træffe afgørelserne. Du kan ikke klage over planernes indhold. Planklagenævnet afgør sagen og kan bestemme, om projektet skal sættes i stå, mens klagen behandles.
Klageberettiget er erhvervsministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. Planlovens § 59.
Hvis du ønsker at klage over disse afgørelser, kan du klage skriftligt til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, www.naevneneshus.dk. Klageportalen fås også via www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes skriftligt gennem Klageportalen til Esbjerg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 60.
Inden 6 måneder efter offentliggørelsen kan afgørelsen indbringes for domstolene, jf. Planlovens § 62. Udgifter i forbindelse med dette afholdes af den, der indgiver sagen eller efter domstolens afgørelse.
Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.
Læs mere om vores behandling af dine persondata på www.esbjerg.dk