Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Afgørelse vedr. screening af testcenter for gasturbiner på Skagerrakvej 26, Esbjerg N.

Gas Turbine Service A/S har 7. november 2019 fremsendt ansøgning til Esbjerg Kommune i henhold til §21 i miljøvurderingsloven1 jf. §60 i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg3.

 

Ansøgningen omhandler etablering af testcenter for gasturbiner, og er dermed omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a: ”Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand 

Afgørelse vedr. screening af testcenter for gasturbiner på Skagerrakvej 26, Esbjerg N.

Gas Turbine Service A/S har 7. november 2019 fremsendt ansøgning til Esbjerg Kommune i henhold til §21 i miljøvurderingsloven1 jf. §60 i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg3.

 

Ansøgningen omhandler etablering af testcenter for gasturbiner, og er dermed omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a: ”Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter der ikke er omfattet af bilag 1)”.

 

Testcenteret for gasturbiner er ikke omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen2, men testen af gasturbinerne er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.

 

Nærværende afgørelse omhandler alene ansøgningen iht. Miljøvurderingsloven.

 

Afgørelse

Esbjerg Kommune afgør på baggrund af en screening af projektet, at etableringen af testcenteret for gasturbiner, Skagerrakvej 26, Esbjerg V, ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at det derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering af tilladelse (VVM).

 

Afgørelsen er truffet iht. Miljøvurderingslovens § 21.

 

Der er nedenfor nærmere redegjort for de vurderinger, som ligger til grund for afgørelsen.

 

Forudsætninger for afgørelsen

Det forudsættes, at projektet gennemføres og tilrettelægges som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

_____________________

[1] Miljøministeriets bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), Lbk. nr. 1225 af 25. oktober 2018 (Miljøvurderingsloven)

2 Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bek. Nr. 1317 af 20. november 2018 (godkendelsesbekendtgørelsen)

3 Miljøministeriet bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, bek. Nr. 751 af 28. maj 2018 (MCP-bekendtgørelsen).

 

 

Hvis projektet ændres, er virksomheden, jf. miljøvurderingslovens §18, forpligtet til, at søge om den påtænkte ændring med henblik på, at få afgjort, om ændringen er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse.

 

Afgørelsens gyldighed

Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år efter at den er meddelt, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år jf. miljøvurderingslovens §39.

 

Vurdering af begrundelse for afgørelsen

De vurderinger, som ligger til grund for Esbjerg Kommunes afgørelse, er foretaget på baggrund af det ansøgte projekt og ved anvendelse af de kriterier, der fremgår af miljøvurderingslovens bilag 6. De relevante kriterier og Esbjerg Kommunes vurderinger heraf, fremgår af nedenstående afsnit.

 

Projektetbeskrivelse

Se bilag 2.

 

Projektets placering

Kommuneplan

Testcenteret ønskes etableret i Erhvervsområde ”Industri ved Øresundsvej” nr. 08-030-040, der er udlagt til erhverv med særlige beliggenhedskrav, som f.eks. større maskin- og betonfabrikker, medicinal- og pesticidproduktion, farve-, lak- og anden kemisk industri med miljøklasse 4-7. Området er udlagt til virksomhedsstøj op til 70 dB(A).

 

Lokalplan

Området er omfattet af lokalplan nr. 242 for Kjersing Erhvervsområde. Virksomheden placeres i delområde E5. Området er udlagt til særlig støjende virksomhedsudøvelse og er derfor placeret ret centralt i lokalplanområdet og langt fra de omliggende boligkvarterer.

 

Esbjerg Kommune vurderer, at virksomhedens produktions- og miljøtekniske forhold, kan sidestilles med de virksomhedstyper, der fremgår af lokalplanen, og at virksomheden er forenelig med lokalplanens formål.

 

Projektet kan således udføres indenfor den gældende Kommune- og lokalplanlægning og er ikke i konflikt med gældende bygge- og beskyttelslinjer.

 

Spildevandsplan

Ifølge Spildevandsplan 2016-2021 for Esbjerg Kommune er virksomheden beliggende i opland C08, som er separatkloakeret.

 

Der afledes sanitært spildevand til spildevandssystemet. Spildevandet fra området afledes til Renseanlæg Vest. Der er tilstrækkelig kapacitet på Renseanlæg Vest til spildevandet fra projektet.

 

Esbjerg Kommune vurderer, at afledning af overfladevand og spildevand kan udføres indenfor spildevandsplanens rammer.

 

Grundvandsinteresser

Området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD-område), men udenfor indvindingsoplande for alment vandforsyningsanlæg.

 

Beskyttede naturtyper

Der er ikke registreret områder der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 i projektområdet. Nærmeste beskyttede naturområde er henholdsvis et overdrev, der ligger ca. 650 meter mod øst, en hede ca. 850 mod nordvest, og en mose der ligger ca. 1000 meter mod nord i forhold til projektområdet.

 

Esbjerg Kommune vurderer, at projektet ikke vil påvirke de nærliggende naturområdet.

 

Internationale naturbeskyttelsesområder og artsbeskyttelse

I henhold til § 6, stk. 1 i habitatbekendtgørelsen4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

 

Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5 km syd for området. Det drejer sig om habitatområde nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde), fuglebeskyttelsesområde nr. 57 (Vadehavet) og Ramsar områder nr. 27 (Vadehavet). Det er vurderet, at projektet ikke vil have nogen negativ indvirkning på Vadehavet.

 

I henhold til § 10 stk. 1 i habitatbekendtgørelsen, skal der foretages en vurdering af projektet iht. Habitatdirektivets bilag IV-arter (artsbeskyttelse).

Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til, hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV” (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. Der er ikke i området eller i umiddelbar nærhed heraf registreret bilag IV-arter. Nærmeste bilag IV-art er vandflagermus og sydflagermus, der er registreret ca. 5 km mod sydøst. Disse flagermus er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Esbjerg Kommune vurderer, at da der ikke er egnede yngle- og rastesteder for vandflagermusen nær projektområdet, vil projektet ikke have en negativ påvirkning, af de strengt beskyttede arter.

_______________

4 Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1595 af 06.12.2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger om de med projektet forbundne miljøpåvirkninger, vurderes det, at projektet, hverken i sig selv, eller i kumulation med eksisterende virksomheder og andre planer og projekter, vil afstedkomme en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. Samtidig vurderes, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets Bilag IV, litra a) eller ødelægge de plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b).

Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke skal foretages en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder og beskyttede arter.

 

Øvrige forhold

Området er ikke sårbart overfor den forventede miljøpåvirkning og der er ikke andre kumulative forhold i området. Forventede miljøpåvirkninger vil ikke række ud over kommunen eller berøre nabolande.

 

Der sker begrænset til- og frakørsel til virksomheden. Det vurderes derfor, at trafikken i forbindelse med til- og frakørsel ikke vil give anledning til væsentlig forøget miljøbelastning.

 

Esbjerg Kommune vurderer derfor, at projektet i øvrigt ikke vil give anledning til betydelig miljøpåvirkning, som er uforenelige med områdets anvendelse.

 

Arten af og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning

Med baggrund i det ovenfor anførte om projektets karakteristika og placering vurderes det, at de med projektet forbundne miljøpåvirkninger primært vil have betydning i et område, der er afgrænset indenfor virksomhedens område, og at anlægget vil kunne drives uden, at afstedkomme risiko for menneskers sundhed, forurening og gener, der er uforenelig med omgivelsernes sårbarhed.

 

Konklusion

Esbjerg Kommune vurderer, at det anmeldte projekt ikke vil kunne give anledning til væsentlig påvirkning af miljøet, og er derfor ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse (VVM) iht. Miljøvurderingslovens §21.

 

Partshøring

Esbjerg Kommune har sendt et udkast til afgørelse til høring ved ansøger.

 

Ansøger har ikke haft bemærkninger til udkastet.

 

Esbjerg Kommune har vurderet, at der ikke forekommer andre parter i sagen end virksomheden, som i henhold til forvaltningslovens §19 har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald.

 

Klagevejledning

Afgørelsen af, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, kan for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, af

  • Ansøger,
  • Miljø- og Fødevareministeren,
  • enhver med retlig interesse i sagens udfald og
  • landsdækkende foreninger og organisationer, i det omfang de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøvurderingslovens § 50.

 

En klage skal indgives via Klageportalen, som ligger på hjemmesiden for Nævnenes Hus under Miljø- og Fødevarenævnet:  https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/. Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Esbjerg Kommune i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr. 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

 

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Esbjerg Kommune. Hvis Esbjerg Kommune fastholder afgørelsen, sender Esbjerg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning via mail til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget."

 

Klagen skal være modtaget senest den 2. januar 2020.

                                                            

Betingelser mens en klage behandles.

En klage har ikke opsættende virkning, men klagenævnet kan bestemme, at en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 ikke må udnyttes samt at et iværksat bygge- og anlægsarbejde skal standses, jf. lovens §53.

 

Søgsmål.

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er blevet meddelt, eller hvis afgørelsen er offentliggjort regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen. jf. miljøvurderingslovens § 54 stk. 1.

 

Søgsmålsfristen er derfor senest den 4. juni 2020.

 

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres d.d. på Esbjerg Kommunes hjemmeside www.esbjergkommune.dk.

 

Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

 

Henvendelse i sagen kan rettes til undertegnede på telefon (direkte) 76161381.

 

Venlig hilsen

 

Klaus Holm

Miljøtekniker

 

 

Bilag

  1. Projektets placering
  2. Projektbeskrivelse
  3. Virksomhedens ansøgning

 

Kopi til: