Regulativet for husholdningsaffald danner grundlag for håndtering af samt ordninger for husholdningsaffald i Esbjerg Kommune.
Regulativet for erhvervsaffald danner grundlag for håndtering af samt ordninger for erhvervsaffald i kommunen.
Forslag til regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald er i høring i 4 uger fra mandag den 22. juni til mandag den 30. juli 2020. Når høringsperioden udløber, vil de indkomne kommentarer indgå i Byrådets endelige vedtagelse af regulativerne.
Herefter vil de vedtagne regulativer for hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald blive offentliggjort på den nationale database for affaldsregulativer (NSTAR) og på kommunens hjemmeside.
I følge den netop indgåede politiske aftale om en ny organisering af affaldssektoren skal indsamlingen af danskernes affald ensrettes og øges ved at indføre krav om ens indsamling af 10 forskellige typer affald. Det drejer sig om: mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartonner, restaffald og farligt affald.
Fra august 2020 implementeres indsamling af madaffald sammen med papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, restaffald og farligt affald som i forvejen indsamles fra husstande i Esbjerg Kommune. Disse fraktioner dækkes af disse regulativer.
Du kan se de to dokumenter, der er i høring via link herunder.
Forslag til regulativ for husholdningsaffald
Forslag til regulativ for erhvervsaffald
Regulativerne skal revideres igen, når sorteringskravet for blød plast og drikke- og fødevarekartonner (fra 1. juli 2021) og sortering af tekstilaffald (senest 1. januar 2022) skal være på plads.
Høringssvar sendes som e-mail til [email protected]. Eventuelle spørgsmål til forslaget til regulativet kan rettes til Affald 76161616.