Din madchauffør har bestillingssedlen med til dig. Du bestiller mad for en uge ad gangen og bestillingssedlen afleveres til madchaufføren.
Du skal bestille mindst en hovedret hver uge. Efter aftale med os kan du ud over dagens hovedret også købe en biret eller en madpakke.
Du kan aflevere den udfyldte bestillingsseddel til madchaufføren. Du kan også sende din bestilling ind via mail til madservice. Vi skal have din bestilling 14 dage før levering.
Fast ordre
Du har mulighed for at have en fast ordre. Det betyder at vi vælger maden for dig hver uge, og du skal ikke foretage dig yderligere.
Du kan også vælge en fast ordre, der kun benyttes hvis du skulle glemme at aflevere din bestillingsseddel. Det betyder at vi automatisk sender et aftalt antal retter til dig, i de uger hvor vi ikke har modtaget en bestillingsseddel fra dig.
Hvis du ikke afleverer din bestilling
Har du en fast ordre, vil du automatisk få leveret mad.
Har du ikke en fast ordre, modtager du kun mad, når du har afleveret en bestillingsseddel.