Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Miljøscreening af konkret projekt

Havneøen ved Esbjerg Strand – screening af midlertidig udledning af grundvand til havet

Esbjerg Kommune har efter §28, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven meddelt tilladelse til at udlede grundvand oppumpet fra havneøen ved Esbjerg Strand (endnu umatrikuleret) til havet. Grundvandssænkningen har til formål at gøre nedgravning af rør og brønde mulig.

Der kan ske udledning af grundvand oppumpet fra havneøen ved Esbjerg Strand (endnu umatrikuleret) til havet, uden at Esbjerg Kommune forinden udarbejder en miljøkonsekvensrapport i medfør af Miljøvurderingsloven (lovbek. nr. 973 af 25. juni 2020).

Klagefrist: 26. februar 2021

Yderligere oplysninger kan fås hos Johannes Lomborg, Natur & Vandmiljø, tlf. 7616 51 34

Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, kan påklages af Miljø- og Fødevareministeren, visse landsdækkende foreninger og organisationer og enhver med retlig interesse i sagens udfald. Se klagevejledning i afgørelsen.

Der er ret til aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Selve afgørelsen om udledning af vand er annonceret under kategorien Natur og Vand.

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger. 
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata på www.esbjerg.dk