Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Høring efter vandløbsloven

Vådområde ved Sneum Å

Esbjerg Kommune, Natur & Vandmiljø sender hermed et projektforslag i offentlig høring. Projektforslaget omfatter etablering af et vådområde på landbrugsarealer ned til Sneum Å, mellem st. 16.380 m og st. 17.990 m.

Høringsperiode: 22. januar 2021 – 19. februar 2021.

Vandløbsmyndigheden ved Esbjerg Kommune ønsker at etablere et vådområde til reduktion af kvælstof fra overfladevandet fra det opstrøms liggende opland, med det primære mål at reducere udvaskningen af kvælstof til Vadehavet.

Kvælstofreduktionen opnås ved at drænvand fra højere liggende arealer udenfor projektområdet føres ud på terræn. Dræn og brønde, der ikke har nogen afvandingseffekt uden for projektområdet, lokaliseres og sløjfes. Der retableres desuden 2 vandhuller. Der foretages ikke ændringer i Sneum Å.

Projektet er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne samt Miljø og Fødevareministeriet.

I høringsperioden kan eventuelle bemærkninger til projektet sendes til [email protected].

Spørgsmål

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Natur & Vandmiljø på tlf. nr. 7616 1435 eller [email protected].

Personoplysninger

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata