Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Miljøgodkendelse af husdyrbrug

Vejrupvej 5, 6740 Bramming

Esbjerg Kommune har givet husdyrbruget på Vejrupvej 5 miljøgodkendelse til at udvide produktionen af kvæg. I samme forbindelse opføres der nye stalde, foder- og gødningsopbevaringsanlæg og en drivgang.

Klagefrist: 28. maj 2020 kl. 23:59.

Yderligere oplysninger kan fås hos Natur & Vandmiljø, tlf. 7616 5124.

Godkendelsen omfatter:

  • En udvidelse af produktionsarealet fra i alt 4.703 m2 til i alt 6.023 m2 og mulighed for en fleksibel kvægproduktion på eksisterende og nye produktionsarealer.
  • Etablering af tilbygning på ca. 816 m2 til eksisterende velfærdsstald.
  • Nedlæggelse af tidligere malkestald. Produktionsarealet øges i den forbindelse med 81 m2.
  • Etablering af plads med kalvehytter med 308 m2 produktionsareal inden for et område på 1.250 m2.
  • Etablering af møddingsplads på ca. 179 m2.
  • Etablering af ensilagesiloanlæg på ca. 3.500 m2 med ca. 750 m2 forplads.
  • Etablering af 3 m bred drivgang mellem kostald og eksisterende drivgang.

Godkendelsen er givet efter §16a i bekendtgørelse af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019).

Afgørelsen kan påklages til Miljø-og Fødevareklagenævnet. Se klagevejledning i afgørelsen.

Der er ret til aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Personoplysninger

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.

Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata