Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

SSA til Botilbuddet Bøge Allé 14

Assistenter søges til Botilbuddet Bøge Allé 14.

Er du uddannet Social- og Sundhedsassistent eller Social- og sundhedshjælper, kan det være dig vi søger som vores kommende kollega på Botilbuddet Bøge Alle 14.

Vi har 3 ledige stillinger pr. 1. december 2024 og evt. før.

Beskrivelse af botilbuddet Bøge Alle 14, Udviklingscenter Vest:
Botilbuddet Bøge Allé 14 er opført efter Almenboliglovens §105, stk. 2 med støtte jf. Lov om social service §85. Tilbuddet er opført i 2016 og beliggende i Ribe på Ribelund området.

Huset er i et plan og indrettet med store lyse lokaler, samt flere sansestimulerende aktivitetsrum. Tilbuddet er opdelt i to bo-grupper med 9 borgerlejligheder i hver, der alle har eget badeværelse og tekøkken, samt et gennemgående loftliftsystem.

Beboerne på Bøge Allé 14 har alle væsentlige og varige fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser og har behov for støtte til at kunne fungere og trives i alle henseender i eget liv. 

Botilbuddet er døgndækket med faste natmedarbejdere.

Hvem er vi?
Vi arbejder ud fra den enkelte borgers behov og potentiale og der ydes både individuelle og gruppebaserede tilbud, hvor støtten gives i både egen lejlighed, samt i fællesarealerne gennem fællesaktiviteter.

Vi prioriterer genkendelige strukturer og processer omkring den enkelte borger, således der skabes tryghed og forudsigelighed, og arbejder dagligt med understøttende kommunikation ud fra den enkeltes behov, hvor vi, så vidt muligt, inddrager det kommunikationssystem, som den enkelte borger allerede har kendskab til og bruger.

Medarbejderne i tilbuddet har alle en bred faglig viden om borgernes forskellige funktionsnedsættelser, samt de deraf afledte støttebehov. Målet er at skabe mest muligt livskvalitet for borgerne med gode oplevelser, tryghed, struktur og nærvær gennem den neuropædagogiske tilgang og med afsæt i metoder fra KRAP.

Personalegruppen er sammensat af forskellige fagligheder, der i et tværprofessionelt samarbejde har fokus på beboernes trivsel, udvikling, sundhed og tryghed. Udviklingscenter Vest har 2 interne sygeplejersker ansat, som yder støtte og sparring i botilbuddet, med afsæt i borgernes behov.


Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer medindflydelse
  • En arbejdsplads, der arbejder målrettet og helhedsorienteret
  • En kollegagruppe der arbejder anerkendende og tværprofessionelt
  • Faglig sparring og løbende faglig udvikling gennem kurser og videreuddannelse.

Vi søger tre sundhedsfaglige kollegaer, der vil kunne løse mange forskellige opgaver i løbet af en vagt.

Det er vigtigt at du:
  • Har en anerkendende tilgang til borgere og kollegaer
  • Er fagligt velfunderet og kan omsætte teori til praksis
  • Har lyst til og ser perspektiver i arbejdet med målgruppen, hvor små udviklingsmål er en succes
  • Vægter og kan se værdien i det tværprofessionelle samspil i både botilbud og organisation
  • Kan arbejde professionelt og selvstændigt
  • Reflekterer over egen og kollegaers praksis

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til KRAP og Sensum One.

Udviklingscenter Vest
Botilbuddet Bøge Alle 14 er en del af Udviklingscenter Vest, som leverer støtte gennem 26 botilbud, 9 aktivitets- og beskæftigelsestilbud og i borgers eget hjem.
Vi er ca. 650 engagerede medarbejdere, der alle kan være stolte af at være med til at yde en vigtig indsats.
Hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt og i et tæt samarbejde med både dine nærmeste kollegaer
og resten af organisationen.

Du kan læse meget mere om vores arbejdsplads her:
https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/hvem-er-vi-i-udviklingscenter-vest

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker tre nye kollegaer, der kan tiltræde den 1. december 2024 eller snarest derefter. Ansættelserne vil være på 37 timer om ugen.

Der vil være skiftende arbejdstider og arbejde hver 2. weekend. På sigt forventes det at kunne tilbyde arbejde hver 3. weekend.

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så kontakt endelig tilbudsleder Didde Martin på mobil 23 64 88 59 mellem 8-15 eller på mail [email protected].

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.


Ansøgningsfrist:
24. oktober 2024

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted i uge 44.

Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden der indhentes en reference.

Ansøgningen sendes elektronisk – klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt andet relevant dokumentation.

 

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

24-10-2024 23:59

Tiltrædelse

1. december 2024

Kontaktperson

Didde Martin
Telefon 23 64 88 59