Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Afløser til Midlertidig afdeling i Bramming

Sygeplejestuderende/SSA-elever søges til Midlertidig afdeling, Sygeplejen i Bramming

Vi søger nu afløsere til Midlertidig afdeling
Er du sygeplejestuderende eller under et andet relevant uddannelsesforløb og kunne du tænke dig studierelevant fritidsarbejde? Så læs videre herunder.

Om os
Midlertidig afdeling er en afdeling med 10 boliger placeret på Solgården i Bramming. Her er ansat 2 sygeplejersker, 8 social- og sundhedsassistenter og 2 husassistenter. Vi har desuden faste afløsere ansat, som indgår i de faste opgaver i afdelingen, på lige fod med de øvrige medarbejdere. På midlertidig afdeling er arbejdsmiljøet vigtigt og vi arbejder aktivt med at bevare det gode kollegaskab og den høje faglighed.

Afdelingen modtager borgere fra enten sygehus eller eget hjem, som har behov for et forløb af kortere eller længere varighed med det formål at bedre almentilstanden eller afklare det videre forløb i forhold til behandlingsplaner, bolig, hjælp i hjemmet eller andet. Borgerens sundhedsfaglige situation er ofte præget af komorbiditet, alvorlig og livstruende sygdom samt komplekse tilstande, som kræver tæt sygeplejefaglig opfølgning.


Hos os får du:

  • Ambitiøse kollegaer med høj faglighed og som er socialt engagerede
  • Et grundigt introduktionsforløb, uanset om du er erfaren eller ej
  • Kollegaer, som støtter og vejleder dig i faglige opgaver og hjælper dig på plads i teamet
  • Kollegaer, som interesserer sig for dig og sparrer med dig i kendte og ukendte problematikker
  • Mulighed for at indgå i fast weekend hver 3. uge
  • Mulighed for vagter alle ugens dage, dag og aften.

Da de sundhedsfaglige opgaver varierer og spænder bredt, er det vigtigt at du tør springe ud i det, men samtidig er opmærksom på ikke at overskride egne kompetencer.


Yderligere oplysninger

Teamleder Gitte Puggaard på tlf. 29 33 52 84 eller mail: gipu@esbjerg.dk

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet reference fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet reference.

Ansøgningsfrist:
20. september 2024

Samtaler afholdes løbende

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV, autorisation samt relevant dokumentation. 

Fakta

Arbejdstid

Deltid (under 21 timer)

Ansættelsesvilkår

Midlertidig ansættelse

Ansøgningsfrist

20-09-2024 23:59

Tiltrædelse

1. oktober 2024

Kontaktperson

Leder Gitte Puggaard
Telefon 29 33 52 84