Esbjerg Kommune har vedtaget at offentliggøre et forslag til tillæg til Spildevandsplan 2022-2027.
Tillægget inddrager et område til etablering af et regnvandsbassin med tilhørende tilløbs- og afløbssystem i Gørding Syd.
Tillægget er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32.
Miljøvurdering
I forbindelse med udarbejdelse af tillægget er der foretaget en screening/scoping af planen, jf. bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 4 af 3. januar 2023. Esbjerg Kommune har vurderet, at tillægget ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport. Et screeningsskema er vedhæftet som bilag til tillægget.
Offentliggørelse og bemærkninger
Tillægget offentliggøres i 8 uger fra 24. januar 2023.
Tillægget med bilag kan ses på Esbjerg Kommunes høringsportal – https://esbjerg.dk/politik-og-demokrati/hoeringsportal/hoering?hid=60ff861f-1202-4eb1-af35-5be2dd33f124
Eventuelle bemærkninger til tillægget kan sendes til [email protected] senest 20. marts 2023 inden arbejdstids ophør.
Personoplysninger:
Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.