Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Om Trafikforsøg 2025

Under Trafikforsøget 2025 vil en række skilte guide besøgende til de store parkeringspladser og herfra videre til fods til bykernen. Formålet er at opfordre bilister til at bruge de store parkeringspladser uden for centrum og dermed undgå parkeringssøgende trafik i middelalderbyen. Kampagneskiltene vil tydeliggøre parkeringsmuligheder og opfordre bilisterne til at køre langsomt for at skåne de historiske bygninger i middelalderbyen.

Planlagt skiltning under trafikforsøget (se skilte illustreret i længere nede):


Gule parkeringshenvisningsskilte:

Skilt 1: P-henvisning fra ringvejen: ”Parker nemt i Ribe”
Fra ringvejen (rute 11) vil der blive skiltet til de store parkeringspladser i udkanten af centrum, så det er nemt at finde parkering før man kører ind i middelalderbyen.

Skilt 2: P-henvisning på indfaldsveje: ”Parkering i Ribe” (500 m)
På indfaldsveje til Ribe tydeliggøres muligheden for bynær parkering med angivelse af gangafstanden til centrum.

Skilt 3: Ved de store P-pladser nær centrum ”Parker tæt på centrum”
Ved de større P-pladser nær centrum, tydeliggøres muligheden for bynær parkering med let adgang til centrum.

Grønt kampagneskilt

Skilt 4:”Kør langsomt”

Skiltene opfordrer til at køre langsomt, da hastigheder over 15 km/t kan resultere i vibrationsniveauer, der medfører bygningsskader på de historiske bygninger i middelalderbyen. Skiltene opsættes, så der skabes en porteffekt ved de tre indfaldsveje til Domkirkepladsen/Domkirkeøen, så det er tydeligt, at man er på vej ind i Middelalderbyen.

Deltag i høringen:

Indsend dine bemærkninger via "sig din mening" knappen nedenfor

senest den 10. april 2025.


Når du indsender dine bemærkninger, beder vi dig være så konkret som muligt. Angiv gerne tydeligt, hvilket skilt dine bemærkninger vedrører. Fx:

Skilt 1: Bemærkninger

Skilt 2: Bemærkninger

Skilt 3: Bemærkninger

Skilt 4 - Kør langsomt skilt: Bemærkninger

Det videre forløb

Efter høringsperiodens udløb tages alle input med i den videre planlægning og udformning af trafikforsøgets kampagneskiltning. Bemærk, der gives ikke tilbagemelding på høringssvarene.

Personoplysninger:

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata