Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Vikarer til botilbuddet Kornvangen 1

Vikarer søges til botilbuddet Kornvangen 1, Udviklingscenter Vest

Vi søger 1 eller 2 gode og stabile vikarer til botilbuddet Kornvangen 1, som har lyst til at være en del af vores hverdag, når det faste personale har brug for at holde ferie. Måske det er dig?

På Kornvangen 1 bor der 10 voksne mennesker med udviklingshæmning, der hver dag har behov for forskelligartet støtte i deres dagligdag. Det være sig både i forhold til socialpædagogisk ledsagelse, personlig pleje, samtaler om hvad der rører sig i deres liv, støtte ved lægebesøg mm.

Vi arbejder målrettet på at skabe den bedst mulige hverdag for alle borgere på tilbuddet med fokus på at det primært er borgernes hjem og sekundært vores arbejdsplads. Vi tager altid afsæt i borgernes individuelle behov og møder dem med respekt og i øjenhøjde. Vi hjælper hinanden, hvis tempoet i perioder bliver for højt. Vi har et godt kollegialt fællesskab på tværs af faste medarbejdere og vikarer.

Vi ligger godt placeret med skønne grønne områder i vores nærhed, tæt på motorvejen så det er nemt tilgængeligt med bil og med gode indkøbsmuligheder tæt på.

Hvem er du?
Vi har selvfølgelig gjort os nogle tanker om, hvem du kunne være og hvad vi ønsker du skal kunne:

  • Du er måske studerende eller også har du bare tid i din hverdag til at være vikar hos os. Vi har brug for nogen der både kan tage dag- og aftenvagter og som også har mulighed for at springe til med kort varsel ved ex. sygdom.
  • Du har gerne kendskab til arbejdet med mennesker med udviklingshæmning – dette er blot en fordel, men ikke et krav.
  • Du er en holdspiller, men kan også varetage selvstændige opgaver.
  • Du er en aktiv medspiller i at skabe trivsel – både hos borgerne såvel som blandt kollegaerne
  • Du er indstillet på at dokumentere skriftligt i vores dokumentationssystem; Sensum One. 
  • Du bliver motiveret og begejstret af, at være i tæt relation med borgerne
  • Du har (gerne) kørekort, idet vi har en bus til rådighed på tilbuddet

Lidt om det praktiske:
Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Julie Laura Jensen, ved at sende en sms på tlf. 24 41 04 29 med besked om, at du gerne vil ringes op og så vil du blive kontaktet hurtigst muligt. Pga. ferie vil din henvendelse først blive besvaret efter 5. august.
Hvis du er frisk på at blive en del af vores dejlige arbejdsplads, så tøv ikke, men send derimod en ansøgning vores vej med det samme!

Vi ønsker selvfølgelig, at du kan tiltræde hurtigst muligt, men vi er selvfølgelig også indstillet på, at vente på den rette.

Ansættelsen er med et variabelt antal timer – det snakker vi nærmere om ved en samtale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen vil blive aftalt efter principper for lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:
20. august 2024

Samtaler:
Der vil løbende blive indkaldt til samtale – dette dog først efter 5. august.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningen sendes elektronisk - klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 

Fakta

Arbejdstid

Deltid (under 21 timer)

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

20-08-2024 23:59

Tiltrædelse

1. september 2024

Kontaktperson

Julie Laura Jensen
Telefon 24 41 04 29