Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Vågen nattevagt til Udviklingscenter Vest, Kastanie Allé 3-9-11-13

Vågne nattevagter søges til Udviklingscenter Vest, Kastanie Allé 3-9-11-13

Vi trimmer nattevagtsfunktionen, og skal derfor have ansat 2 ekstra natmedarbejdere, der deler vores begejstring for at kombinere høj faglighed og nærværende støtte.

Botilbuddet Kastanie Allé 3-9-11-13
På Kastanie Allé 3-9-11-13 bor 20 borgere i alderen 26-80 år. Flere har autistlignende træk og psykiske problemstillinger, og de har brug for struktur og overskuelighed. Alle borgere har et verbalt sprog og er til en vis grad selvhjulpne. Vi arbejder målrettet med selvbestemmelse og med at inddrage den enkelte borger i, hvad der vedrører hans/hendes hverdagsliv.
På Kastanie Allé 3-9-11-13, arbejder vi hver dag på at skabe trivsel, udvikling og forandring for borgerne og vi prioriterer, at hver enkelt borger føler tryghed ved at bo her.
Som natmedarbejder vil opgaven, sammen med en anden vågen kollega, især bestå i at være tryghedsskabende, men der vil også være sundhedsfaglige og praktiske opgaver. Desuden vil der være fastlagte opgaver på vores naboafdeling, hvor der skal bistås med hjælp i opgaver, der kræver 2 medarbejdere.

Du ser dig selv, som en der

  • Er positiv og anerkendende i tilgangen til borgerne.
  • Kan, vil og har lyst til at arbejde med borgernes til tider udfordrende adfærd.
  • Er struktureret, nærværende og stabil.
  • Er en god teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt.
  • Har erfaring indenfor området – hvis ikke lærer vi dig grundigt op.
  • Har kørekort.
Vigtigst af alt er du en kollega der er omsorgsfuld, ansvarsbevidst, udviser respekt og er åben for mangfoldighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger 2 medarbejdere, der kan tiltræde den 1. august 2024 eller snarest derefter.

Stillingerne er 37 timer om ugen. Der arbejdes i et rul der hedder 5/2.

Arbejdstiden er 22-07 alle dage og der arbejdes hver anden weekend.

Hvis du bliver ansat, vil du blive en del af en stor organisation. Du kan læse meget mere om dette her:
https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/hvem-er-vi-i-udviklingscenter-vest

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Hvis du har mere lyst til at høre om stillingerne, evt. komme på besøg til en snak, så kontakt til Tilbudsleder Jesper Bojesen på tlf.nr. 30345920.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingerne skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist:
5. juli 2024

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 9. juli 2024.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

05-07-2024 23:59

Tiltrædelse

1. august 2024 - eller snarest derefter

Kontaktperson

Tilbudsleder Jesper Bojesen
Telefon 30 34 59 20