Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Hedelund, 4. sal

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til Plejehjemmet Hedelund på 4. sal - fortrinsvis i dagvagt

Vi søger en social – og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper med tiltrædelse snarest eller 1. september 2024, som kan være med at præge udviklingen på 4. sal.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr uge, fortrinsvis i dagvagt med arbejde hver tredje weekend. Timerne er til forhandling.
 
Vi er en spændende afdeling med 21 faste beboere, 3 aflastningsboliger og byens bedste udsigt. Vi arbejder tværfagligt med fokus på motivation og mestring af beboernes egne ressourcer, for at skabe livskvalitet for vores beboere. Vores mål er at skabe en god og sammenhængende hverdag for den enkelte.

Vi triagerer dagligt beboerne og afholder tværfaglige møder to gange ugentligt for tidlig opsporing af sygdomstegn eller adfærdsændringer. Triageringen ligger desuden til grund for, hvordan de sundhedsfaglige kompetencer fordeles.

Vi søger en ny kollega som:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent / social- og sundhedshjælper
  • sætter borgerne i centrum i en foranderlig verden
  • kan vejlede og sparre med dine kolleger
  • har gode sociale kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og tage et ansvar
  • har et godt overblik og er mentalt robust
  • bruger sin gode humor
Vi kan tilbyde:
  • gode kolleger og et godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel
  • et spændende job med stor selvstændighed
  • mulighed for fortsat udvikling, fagligt og personligt

Kan du nikke genkendende til ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til teamleder Morten Vølstad tlf. 21 83 51 36.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem FOA og KL.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
16. august 2024

Samtaler forventes afholdt i uge 34 eller 35.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

16-08-2024 23:59

Tiltrædelse

1. september 2024

Kontaktperson

Morten Vølstad
Telefon 21 83 51 36