Vi søger en ernæringsassistent/faglært kostfaglig pr. 1. august 2024 eller snarest derefter til en stilling ved Køkkenområdet i Ribe. Du vil overvejende skulle arbejde i køkkenet på Margrethegården, men der kan også forekomme vagter i køkkenet på Dagmargården.
Stillingen er på 32 timer, med mulighed for forhandling af timetallet. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagvagt i tidsrummet mellem 6-14. Der vil være arbejde hver 3. eller 4. weekend, alt efter timetallet.
Køkkenet arbejder med varmholdt madproduktion til vores beboere, samt mødeservering og lignende.
Arbejdsopgaver:
- Madproduktion
- Smage maden til
- Anrette maden, så den ser indbydende ud
- Arbejde med IT
- Egenkontrol
- Telefonbetjening
- Vejledning af kost til beboerne
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med fokus på faglighed og personlige udfordringer samt gode kollegaer og sparringspartnere. I køkkenet vægter vi det gode arbejdsmiljø, arbejdsglæden og trivslen højt.
Yderligere oplysninger:
Kontakt ledende økonoma Aase Thy Sørensen på tlf. 40 20 87 46 eller mail til aatk@esbjergkommune.dk.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Kost & Ernæringsforbundet.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Ansøgningsfrist:
14. juli 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 29.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.