Her kan du læse om, hvordan vi udbedrer skaderne på de vej- og stistrækninger, som regnen skyllede væk og hvorfor vejudbedringerne tager lang tid.
Udbedring af skader efter regnhændelser
Den 27. september 2024 faldt der så meget regn, at stier og veje flere steder blev skyllet væk eller fik store skader. Her kan du læse om, hvordan vi håndterer eftervirkningerne efter 100-års regnhændelsen.
Fra regnskade til reparation: Derfor tager vejudbedringer måneder
Som offentlig myndighed er vi underlagt Tilbudsloven, som regulerer alle offentlige indkøb inden for bygge- og anlægsområdet. Lovkravene betyder, at der derfor kan gå mellem 5-8 måneder, før de berørte vejstrækninger igen kan vende tilbage til normalen. De veje, hvor skaderne er mest omfattende er bl.a. Vestervadvej, Ålbæk Møllevej, Størsbølvej og Spangsbjerg Møllevej. Her er strækninger helt spærret på de tre førstnævnte, mens trafikken kan passere på Spangsbjerg Møllevej. Se tidsplanen for reparationsarbejderne nedenfor.
Tidsplan for reparationsarbejder
Her kan du se tidsplanen for udbedring af de største skader efter regnhændelsen. På Vestervadvej og Sp. Møllevej forventes skaderne færdigudbedret medio marts 2025, mens de på Ålbæk Møllevej og Størsbølvej vil være gennemført ca. medio juni 2025.
Hvorfor kan I ikke bare få fikset vejene nu?
Det spørgsmål har mange borgere stillet, men som kommune skal vi gennem en længere proces, før entreprenørerne kan begynde reparationerne:
- Først skal skadernes fulde omfang vurderes
- Projekterne skal beskrives i detaljer
- Dernæst skal opgaverne i lovpligtigt udbud
- Til sidst kan vi vælge entreprenører og skrive kontrakter
Det kan virke som en omfattende proces, men vi arbejder løbende på at optimere processerne og minimere generne for borgerne undervejs. I mellemtiden arbejder vi på at sikre, at trafikafviklingen bliver så smidig som muligt ved de berørte strækninger.
Læs om grønne løsninger
Se videoer om grønne løsninger og læs om, hvordan du med appen "Klimaklar Esbjerg" kan forsøge dig som byplanlægger eller landskabsarkitekt ved at lege med de grønne løsninger i dit kvarter eller på din egen grund.
Hent den gratis app "Klimaklar Esbjerg"
Appen er for dig, der bor i Esbjerg og gerne vil være klogere på, hvor højt vandet kan komme til at stå i fremtiden. Appen viser forskellige hændelser, som kan give oversvømmelser nær dig samt inspiration til at gøre dit kvarter og din have klimaklar.
Del dine oplevelser med os på klimaklar.esbjerg.dk
Klimaklar.esbjerg.dk er en digital platform til borgerinddragelse. Her vil vi rigtig gerne have jeres input, hvis I har oplevet oversvømmelser i forbindelse med skybrud, eller hvis I har ideer til aktuelle klimaprojekter.