Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Det grønne område mellem Gammelby Ringvej og Estrupvej

 - et bynært aktivitets- og friluftsområde

Bakkerne mellem Estrupvej og Gammelby Ringvej

OMRÅDET I DAG

Det grønne område mellem Estrupvej og Gammelby Ringvej, som før i tiden blev kaldt "Slambakkerne", er et tidligere depot for havneslam, og deraf kom det noget rå og upolerede navn. Området består af en række bakketoppe, placeret mellem store indfaldsveje. Området er i dag tilgroet med træer, buske og vilde urter. Det betyder, at området har en ”vildhed og råhed”, som kan tåle meget, men som også er værd at bevare i sit udtryk. Områdets fortid gør, at bakkernes kerne er forurenet. Der er lagt ny overjord på, men der kan ikke anlægges noget, hvor man skal grave ned i jorden - alt skal lægges ovenpå. 

Fra bakkerne er der en fantastisk udsigt over havnen og havet, men også til de store  industrianlæg og vindmøllerne der ligger på række før udskibning. Alt er stort og storslået - især udsigterne.

ESBJERGS VILDE LANDSKAB

Det forslås, at der etableres et slynget stiforløb, ”lagt” ovenpå bakkerne, men med en placering som gør det muligt for eksempelvis kørestole og folk med barnevogne at komme til tops. På hver bakketop etableres en platform/attraktion, hvor man fx kan se ud over landskabet, sidde på en bænk eller der kan være en kikkert man kan se i. Mellem de højeste bakketoppe etableres en bro. På den sidste bakketop placeres en udkikspost eller en ”forstavn”, hvor man kan få et flot kig over havet.

Ud over den formede sti, er området præget af trampestier, der hvor folk vil gå. Enkelte steder opstilles fx kunst eller små pavilloner med en flade, hvor man kan sidde og spise, træne eller andet. Landskabet bevares som det er, råt og vildt, og det får lov til at gro, så der opnås mest mulig variation og biodiversitet. Der kan etableres en bro til området fx fra Lergravsparken og plads til cykelparkering.

Projektforslag

Det forslås, at der etableres såvel trampestier som et slynget stiforløb gennem området med platforme/udsigtspunkter på bakketoppene. En bro vil forbinde de højeste bakketoppe og fra den sidste bakketop vil man kunne nyde havudsigten.

Klik for at se billedet i et større vindue

Økonomi 

750 m sti i hvid asfalt i bredde 1,5 m, af 640 kr pr. m 480.000 kr. + moms
3 mødesteder af 50.000 kr pr. stk. 150.000 kr. + moms
100 m træbro mellem to bakker ca. 5.000 pr m + konstruktion 1.500.000 kr. + moms
4 betonflader på 4 bakketoppe af ca.25 m2 til 1.500 pr. m2 150.000 kr. + moms
Rund bænk på bakke 5.000 kr. pr. m 375.000 kr. + moms
Udsigtsplatform/udsigtstårn 2.000.000 kr. + moms
Pris i alt* 4.665.000 kr. + moms

*Pris for kobling til Lergravsparken fx en bro over Gammelby Ringvej, klatrebaner, kunst mv. er ikke medregnet.