Data skal ikke stå alene eller behandles som et særskilt dagsordenspunkt, men skal indgå naturligt i drøftelser på både strategisk og operationelt niveau. Det gælder både for kvantitative og kvalitative data. Gennem dialog skal data give anledning til at udvikle kerneopgaven og skabe organisatorisk læring. Samtidig skal dialogen styrke arbejdet omkring datafangst og -kvalitet, så vi hele tiden arbejder på at samle mere relevant data og sikre endnu højere kvalitet i eksisterende data.
Vi tror på, at gode beslutninger kræver datatriangulering, sund fornuft og kritisk sans. Samtidig ser vi det som en naturlig del af ledelsesopgaven at interessere sig for data og at arbejde efter devisen: ”Ingen kritisk dialog uden data, ingen data uden dialog”.
Principper:
- Data er et vigtigt element i vores beslutningsprocesser
- Data og dialog går hånd i hånd, ligesom dataanalyse altid skal kombineres med sund fornuft og kritisk sans
- Når vi arbejder med data, er det altid med en formålsbestemt og transparent tilgang
- Det er konkrete strategiske indsatsområder, som definerer vores databehov – ikke de data, som allerede er tilgængelige.